International kommentar

Fra legekammerater til politiske rivaler

Når Chile går til præsidentvalg i morgen, er der tale om et opgør om fortiden og skyggen fra Pinochet
16. november 2013

De legede sammen som børn. I dag kæmper de om magten som de førende af i alt ni kandidater til posten som Chiles næste præsident. Imellem barndommen på en flyvebase i det nordlige Chile og nutiden ligger det blodige militærkup i 1973, som bragte general Pinochet til magten, og 17 års militærdiktatur, der medførte et privilegeret liv for den ene og fængsel, tortur og eksil for den anden.

De to er centrum-venstrekoalitionens kandidat, den moderate socialist Michelle Bachelet, og højrefløjens kandidat, den stærkt konservative Evelyn Matthei.

Deres fædre var officerer i flyvevåbnet, hvor de begge endte som generaler. Under præsident Allende var general Bachelet–Michelles far–chef for statens fødevareforsyning. Ved kuppet i 1973 blev han arresteret, anklaget for forræderi og torteret dagligt. Efter et halvt år døde han som følge af den behandling. Året efter blev Michelle og hendes mor arresteret, ført til et hemmeligt torturcenter og løsladt efter en måned, hvorefter de slap ud af landet.

Michelle vendte tilbage i 1979. Siden da har hun været aktiv i Socialistpartiet og har bl.a. beklædt poster som sundhedsminister og forsvarsminister. Den dialogsøgende generaldatter havde så stor succes, at hun i 2005 vandt præsidentvalget.

Nu stiller hun op igen efter fire års pause – direkte genvalg er ikke tilladt i Chile – og står til at vinde stort over sin nærmeste rival, sin barndoms legekammerat, den højtråbende Evelyn Matthei, der er opstillet af højrekoalitionen Alianza.

Under diktaturet levede Matthei en beskyttet og privilegeret tilværelse, mens hendes far var sundhedsminister, medlem af militærjuntaen og chef for flyvevåbnet. Ved folkeafstemningen i 1988 stemte hun ja til, at Pinochet skulle fortsætte ved magten.

Det blev et rungende nej. Hun var en så glødende Pinochet-tilhænger, at hun som senator i 1998 opfordrede til boykot af britiske og spanske varer på grund af Pinochets arrestation i London.

Demokrati med problemer

Chile betragtes af omverdenen som noget nær et demokratisk og økonomisk mønsterland, der er kommet ud af Pinochet-årenes skygge. Næsten 24 års politisk og økonomisk stabilitet er for mange bekræftelsen herpå.

Men vinderen af søndagens valg – efter alt at dømme Michelle Bachelet – vil ved sin tiltrædelse den 11. marts stå over for en række problemer og konflikter, der kan gøre vanskeligt for hende at gennemføre de reformer, hun har stillet i udsigt i sin valgkamp. Det er således afgørende, at de syv partier i hendes koalition Nueva Mayoría (Nyt Flertal) vinder fire syvendedeles flertal i parlamentets to kamre. Og det kan knibe, for Bachelet trækker flere stemmer end partierne. Den første tid efter sin indsættelse kan hun dog uddybe den dybe splittelse i højrefløjen.

Hun vil satse på tre hovedområder – en dybtgående forfatningsreform, en uddannelsesreform og en skattereform. Dertil kommer, at det haster med at finde en permanent løsning på den årelange konflikt med landets store mindretal af mapucheindianere i det sydlige Chile.

Med forfatningsreformen ønsker Bachelet og Nueva Mayoría at komme af med de sidste rester af diktaturets forfatning fra 1980. Reformprojektet omfatter bl.a. indførelsen af en lang række rettigheder, så som retten til abort, retten til gratis uddannelse på alle niveauer og retten til en værdig bolig.

Samtidig lægges der op til debat om ægteskab mellem personer af samme køn. Endelig vil man indføre mulighed for, at præsidenten kan genvælges én gang og afskaffe Det Nationale Sikkerhedsråd, COSENA, hvor værnscheferne har sæde og stor indflydelse – en arv fra Pinochet-tiden.

Uddannelsesreformen er et resultat af flere års omfattende studenterprotester, som har fundet sted løbende siden Bacheleys første embedsperiode 2006-10. Den imødekommer de fleste af studenternes krav.

Skattereformen omfatter højere skatter for de mest velstående og en mere effektiv skatteinddrivelse.

Den skal sikre finansiering af alt fra infrastrukturprojekter til fattigdomsbekæmpelse. Selv om det siden 1990 er lykkedes at reducere fattigdommen betydeligt, er den stadig et stort problem og en af hovedårsagerne til konflikten med mapucherne.

De oprindelige folks kamp

En af Bachelets vanskeligste opgaver bliver at forhandle en løsning på konflikten om mapuchernes krav om selvbestemmelse, jord og kontrol over naturressourcerne på deres land. Officielt omfatter mapucherne 625.000 personer, men ifølge flere ngo’er og talsmænd for stammen ligger tallet mellem 800.000 og 1,4 millioner ud af en samlet befolkning på 17,5 millioner.

Mapucherne blev gradvist besejret i løbet af 1800-tallet. De blev tvunget fra deres jord, som indvandrere fra Europa fik overdraget gratis, og endte i reservater. I 1960’erne begyndte de at organisere sig, genvinde deres sprog og skikke og gøre krav på deres land og ressourcer. I 1970’erne eskalerede konflikten.

Diktaturet indførte love, som gav nogle mapucher jord. Men samtidig fik udenlandske selskaber – ofte ulovligt – lov til at fælde træer i de tempererede regnskove i mapuchernes land.

Siden er et nyt konfliktelement kommet til: Store dæmnings- og vandkraftprojekter, som har vakt protester over det meste af landet. Her får Bachelet hårdt brug for sine forhandlingsevner.

Bachelet er socialist og er opstillet af en bred koalition, der spænder fra kristelige demokrater over moderate socialister og kommunister til små venstrepartier. Hun kritiseres for ikke at ville reformere det chilenske samfund til bunds, men videreføre den nyliberale udviklingsmodel fra diktaturets tid, tilsat lidt social sminke.

Det vil vise sig om kritikken er rammende, når hun rykker ind i præsidentpaladset La Moneda for anden gang.

Jens Lohmann er journalist og forfatter med speciale i Latinamerika

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu