Læsetid 2 min.

Løslad Nadja Tolokonnikova nu!

På initiativ af det fransk/tyske tidsskrift Philosophie Magazine kan Information.dk og en række store europæiske aviser, deriblandt Die Welt og La Repubblica, i dag bringe følgende indtrængende appel fra nogle af Europas mest fremtrædende intellektuelle
Foto: Sergei Karpuhkin

Foto: Sergei Karpuhkin

24. november 2013

Fordi de sang en ’punkbøn’ imod Vladimir Putin i Moskvas Frelserkatedral, blev Nadja Tolokonnikova og Maria Alekhina fra aktivistkollektivet Pussy Riot i august 2012 kendt skyldige i ’hooliganisme motiveret af religiøst had’ og idømt to års internering i en ’straffekoloni’.

Efter offentligt at have påtalt de umenneskelige vilkår, som hun og hendes medindsatte var underkastet her, og indledt en sultestrejke, blev Nadja Tolokonnikova, 24 år og mor til en lille pige på fem år, forflyttet 4.000 kilometer til Krasnojarsk-regionen i Siberien. Ifølge den russiske menneskerettighedskommissær, Vladimir Lukin, skal hun afsone resten af sin straf i denne region, »fordi det vil kunne bidrage til hendes resocialisering.«

En lignende sprogbrug har man ikke hørt fra Rusland siden den sovjetiske æra med dens jagt på afvigere af enhver slags. I realiteten er Pussy Riot-sangerinden blevet symbolet på alle regimets undertrykte:

Bøsser, der udsættes for hetz i en kamp mod homoseksuel ’propaganda’, der nu også føres af justitsmyndighederne; immigrantarbejdere, der udnyttes og behandles brutalt på de olympiske byggepladser i Sotchi og andre steder; afstraffelse af religionskritiske ytringer; ofrene for økologiske ødelæggelser ved projekter, der gennemføres uden mindste hensyntagen til lokale beboere; en kneblet opposition; forfulgte ngo’er …

Over for disse stadig talrigere menneskeretskrænkelser, har Europa opretholdt en lige så konsekvent som forbløffende tavshed.

I et det indtil videre sidste brev, som hun har sendt til filosoffen Slavoj Žižek fra sit fængsel, retter Nadja Tolokonnikova en kritik imod de vestlige regeringers krybende holdning over for Vladimir Putins frihedsødelæggende og repressive politik. I Philosophie Magazine (og i Information, red.) fremhæver hun netop, at en boykot af det russiske værtskab for Vinter-OL i 2014 vil blive opfattet som »en værdifuld moralsk gestus«.

På initiativ af Philosophie Magazine vil vi som europæiske intellektuelle rette en appel til vores regeringer og til Europa om at bryde med deres medskyldige tolerance og lægge pres på Vladimir Putins regering for omsider at løslade Nadja Tolokonnikova og Maria Alekhina. Rusland er en konstitutionel republik og permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd.

Det har underskrevet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om beskyttelse af de menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Forud for vinter-OL’s afholdelse til februar 2014 er det på tide at indskærpe over for Rusland, hvilke forpligtelser dette indebærer.

Elisabeth Badinter, Pascal Bruckner, Alain Finkielkraut, Marcel Gauchet, André Glucksmann, Agnès Heller, Axel Honneth, Claude Lanzmann, Edgar Morin, Antonio Negri, Hartmut Rosa, Fernando Savater, Richard Sennett, Bernard Stiegler, Gianni Vattimo, Slavoj Žižek

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marianne Rasmussen
  • Olaf Tehrani
  • Hugo Barlach
  • erik winberg
  • Torben Nielsen
  • Henning Pedersen
  • Niels-Simon Larsen
  • Daniel Mikkelsen
Marianne Rasmussen, Olaf Tehrani, Hugo Barlach, erik winberg, Torben Nielsen, Henning Pedersen, Niels-Simon Larsen og Daniel Mikkelsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Al den publicity disse kvinder har fået, kan man ikke tage fra dem -.og jo mere jo bedre.
De vil komme til at stå i historie-bøgerne.

Den magt de har fået i kraft af verdens opmærksomhed rettet mod dem, irriterer sikkert Putin grænseløst.

Enig, men at tro den velsmurte olympiske komite med kronprins Frederik som galionsfigur - ville misse den økonomiske gevinst - og de vellønnede atleters deres helte-medaljer og sponsorater, ville nok være for meget at håbe på.

Alligevel sjovt at kapitalens nyttige idioter ikke kan skrive en artikel uden at intimidere Sovjetunionen og det er fuldkommen omkostningsfri med sådanne sidebemærkninger:
”En lignende sprogbrug har man ikke hørt fra Rusland siden den sovjetiske æra med dens jagt på afvigere af enhver slags”. Ingen spørger om rigtigheden eller dokumentation – for artiklen handler jo om noget helt andet.

"Ifølge den russiske menneskerettighedskommissær, Vladimir Lukin, skal hun afsone resten af sin straf i denne region, »fordi det vil kunne bidrage til hendes resocialisering.«"

Det er så ikke den officielle version.

Det virker lidt hyklerisk, at man var klar til at indgå aftaler med Ukraine, uden den fængslede oppositionsleder var med i teksten - udover et hospitals besøg.

Jeg synes at den flok "fransk-jødiske filosoffer" hvis underskrifter pryder artiklen (det må være dem som er ment med ordene "Europas mest fremtrædende intellektuelle", passende kunne gøre en indsats for ytringsfriheden og forfulgte aktivister i Frankrig, hvor der lige som i Rusland udmåles hårde straffe til dem som offentligt angriber én eller flere af de respektive samfunds hellige køer.

Og her skal vi lige holde os for øje at den russiske "aktivist" begik en i forvejen ulovlig fysisk blasfemisk handling, vanhelligelse af en kirke (ved andre lejligheder har aktivisterne savet et stort offentligt kors ned med en motorsav) - mens det i Frankrig er nok at have udtrykt en politisk ukorrekt mening omkring historiske emner for at komme til at mærke statens jernhånd.

Religionskritiske ytringer som "Den tyske besættelsen af Frankrig var langt mildere end den tyske besættelse af Polen" straffes med bøder omkring 50.000 franc (fra hukommelsen) og fortabelse af politiske rettigheder, evt. professor-titler og ansættelser på en offentlig læreanstalt.

Men jeg kan godt se at problemerne i Frankrig ikke er lige så fotogene som Femenaktivisterne af det sympatiske køn og andre kristofober.

Til gengæld kan Femen'isterne have en del mere håb på at få eftergivet deres straf og snarlig løsladelse, end tankeforbrydere i Frankrig har håb om at få deres pas og borgerrettigheder tilbage efter en forkert udtalelse.