Kronik

I ly af PET’s hemmeligheder er meget muligt

Tidligere PET-chefs anklager mod mig og Information er tilsyneladende uden dokumentation
’I løbet af 1982 havde jeg skrevet mange artikler, som fremhævede, at kampen for fred ikke kan adskilles fra kampen for demokrati. Jeg kritiserede fredsbevægelsen, fordi den ikke ihærdigt modarbejdede undertrykkelsen i Øst,’. skriver Jørgen Dragsdahl i dagens kronik. På billedet ses en demonstration foran den sovjetiske ambassade i København sidst i 1970’erne.

Ernst Nielsen

Debat
25. november 2013

I min tid som journalist ved Information skrev jeg artikler, der »svarede til sovjetisk udenrigspolitik«.

Det erklærede Ole Stig Andersen, chef for Politiets Efterretningstjeneste fra 1975-84, da han blev afhørt i Østre Landsret under injuriesagen mod Bent Jensen.

I retsbogen, som for hans vedkommende fylder to sider med dobbelt linjeafstand, er han fem gange refereret for »kan ikke huske« og ét »ved ikke«, men på dette punkt var hans erindring klar: »Der dukkede flere artikler op, som støttede sovjetiske synspunkter. Jørgen Dragsdahl skrev under påvirkning af fremmed efterretningsvæsen, og det konspirative element lå dels i mødernes usædvanlige karakter og dels i artiklernes indhold.«

Det er jo en yderst alvorlig anklage, så det kunne være godt med nogle konkrete detaljer. Men Ole Stig Andersen oplyste intet.

Den fordomsfrie læser vil måske formode, at der i PET’s arkiv er belæg for chefens påstande. Mig bekendt er der tværtimod i arkivet belæg for, at Ole Stig Andersen i retten ikke var informeret af en viden, som kan dokumenteres.

Arkivdør på klem

Det er her, et alvorligt problem for min argumentation opstår. Jeg er bekendt med en del dokumenter fra PET’s arkiv, men de vigtigste er fremlagt i retten bag lukkede døre, og de må derfor ikke gengives offentligt. Der er mange flere dokumenter, som Bent Jensen har set, men som jeg ikke må se. Mine muligheder for dokumenteret tilbagevisning af Ole Stig Andersens påstande er derfor ringe. Der er i denne sag ikke lighed for loven, og diverse politiske fantasier kan nyde godt af PET’s hemmeligholdelse.

Bent Jensen har dog offentliggjort store uddrag af PET-dokumenter, som var fremlagt bag lukkede døre. Forklaringen er vist, at han har fået dem via sin forskning og ikke via retssagen. Men det kan jeg jo også sige! Hos PET har jeg faktisk under gentagne besøg læst og omhyggeligt kopieret mange afklassificerede dokumenter. Det følgende bygger altså på mine notater.

Jeg er fra PET’s arkiv kun bekendt med én analyse af mine artikler. Den er fra august 1982 og inddrager 10 artikler fra samme år. Jeg har i perioden 1975 til Murens fald skrevet mange tusinde. Analysen bliver gentaget i et dokument mange måneder senere, dog i forvansket form.

Måske er der andre analyser. Jeg kan ikke vide det. Bent Jensen har ikke søgt fremlæggelse af andre, og det havde han jo nok, hvis der var nok sværte i dem.

Spørgsmål uden svar

Analysens første skridt er et dokument dateret den 25. august 1982. I det kan man læse, at »vi« mener, at Dragsdal – navnet er stavet forkert – »kan være« hvervet af KGB som indflydelsesagent. Man har derfor bedt en person X – navnet er slettet – undersøge min »skribentvirksomhed«. Opgaveformuleringen er, ifølge mit omhyggelige notat, denne:

»For at undersøge hans eventuelle rolle i de sovjetiske active measure-kampagner for Fred, vedlægges nogle artikler fra Information (af Dragsdal), for at få klarlagt:

1) om artiklerne reelt afspejler de sovjetiske synspunkter,

a) om datoerne for artiklerne falder sammen med specielle SU-udspil,

2) om eventuelle antisovjetiske udslag reelt er betydningsløse, men blot skal tjene til at ’objektivisere’ artiklerne«.

Analysen er hurtigt klar. Dateret 26. august foreligger svar fra den ukendte, som ifølge et internt dokument i PET, dateret 30. august, ud fra »de af os opstillede kriterier« har vurderet, hvorvidt Dragsdal – man kan stadig ikke stave navnet – udspreder »mere eller mindre kamuflerede SU synspunkter«.

Der er bare ikke et direkte svar på spørgsmålene. Den anonyme analytiker bruger en A4-side på ret så generelle betragtninger. Dragsdahl – den anonyme kan godt stave – skriver »især på grundlag af og ved at citere vestlige kilder«, der dog udvælges, så de for størstedelen støtter alle fredsbevægelser, endog med begejstring de amerikanske. Desuden beskyldes Reagan-administrationen for »næsten« al skyld i spændingen mellem supermagterne og USA samt NATO-politikerne for, at de ikke i det mindste anser sovjetiske udspil for »et grundlag, man kunne begynde at tale sammen om«.

Videre hedder det: »Med hensyn til hans syn på SU og kommunismen er det næsten påfaldende, at han så godt som aldrig selv forfalder til at kritisere, men heller ikke rose systemet – hverken internt eller m.h.t. den førte udenrigspolitik«.

Analytikeren opstiller to konklusioner, som han åbenbart ikke selv vil vælge mellem.

Den første lyder: »Skulle man altså prøve at placere ham partipolitisk i dag uden at tænke på, at han er styret på en eller anden måde, ville jeg nærmest byde på en SF’er med stærk sympati for fredsbevægelsen – ikke som et redskab for SU – men som noget, han tror på kan nytte«.

Den anden lyder: »Skulle man forestille sig, at han var hvervet af KGB, fremtræder han som en dygtig ’agent of influence’ med hovedopgave som en neutral politisk iagttager at undergrave tilliden til USA og sammenholdet mellem USA og NATO/Europa. Man kunne dertil føje, at han blev ført klogt = ikke på en klodset måde skal forsøge at gøre sig mere ’troværdig’ ved at angribe SU/kommunister i højere grad«.

Afslutningsvis står, at jeg »i den senere tid virker noget mere neutral«.

Analyse genbrugt

Den stakkels analytiker havde fået en opgave, som ikke kunne løses til PET’s tilfredshed. I løbet af 1982 havde jeg skrevet mange artikler, som fremhævede, at kampen for fred ikke kan adskilles fra kampen for demokrati. Jeg kritiserede fredsbevægelsen, fordi den ikke ihærdigt modarbejdede undertrykkelsen i Øst. Året før havde jeg med blandt andet reportager fra Thailand angrebet Vietnams og Sovjets kemiske krigsførelse mod stammefolk. Og i månederne efter analysens afslutning optrappede jeg både kritikken af Sovjets såkaldte fredspolitik og støtten til den del af fredsbevægelsen, som også arbejdede for demokrati i Øst. Det kan den tvivlende forvisse sig om ved at læse de artikler, som er gengivet på min hjemmeside: www.dragsdahl.dk.

Men nogle medarbejdere i PET var da ligeglade. I en stor sammenfattende rapport, dateret den 1. oktober 1985, genbrugte man frejdigt den nu 35 måneder gamle analyse. Den citeres ordret – bortset fra, at den bløde konklusion (blot en SF’er) er strøget, mens den hårde konklusion er blevet omskrevet og skærpet. Nu står der: »Der hersker således ingen tvivl om, at D var en dygtig ’agent of influence’ med hovedopgave som en neutral politisk iagttager at undergrave tilliden til USA og sammenholdet mellem USA og NATO/Europa«.

Dette elendige efterretningsarbejde undrer ikke mig, idet jeg allerede i 1981 af en CIA-officer blev advaret imod PET, som under Ole Stig Andersens ledelse angiveligt var »underfinansieret, underbemandet og underbegavet«. Det nævnte jeg da også i retten. Men det kan undre mig, at Østre Landsret ifølge dommen har »lagt vægt på« Ole Stig Andersens forklaring, idet man helt ser bort fra vidnesbyrdet af den så åbenlyst højt begavede og sprogligt præcise tidligere PET-chef og rigsadvokat Henning Fode, som forklarede, at PET »kunne ikke se, at artiklerne reproducerede oplysninger fra KGB«. Den daværende operative leder i PET, Per Larsen, erklærede sig enig med Fode.

Ole Stig Andersens vidnesbyrd er så usikkert, at dets værdi i en retssag bør være tvivlsom. For at troværdigheden af min klage kan styrkes, ønsker jeg, at alle dokumenter i min personsag bliver offentliggjort, og at Ole Stig Andersen forklarer og dokumenterer sine udtalelser. Den anonyme analytiker, som blev misbrugt, må også gerne stå frem. Alt andet vil være uværdigt for en retsstat og kun tjene ekstremister.

Jørgen Dragsdahl er tidligere journalist ved Dagbladet Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dragsdahls samtaler med sin daværende ven, Margrethe Auken, blev aflyttet af PET:

http://www.bt.dk/danmark/margrethe-auken-blev-aflyttet-af-pet-jeg-har-al...

Fra efteråret 1978 og godt 25 år frem har jeg været en trofast Information-læser og medabbonent. Jeg har gennem tiden læst mange artikler, kommentarer og analyser af Jørgen Dragsdahl, et slag på tasken vel 100-200 artikler. Jeg vil vove den påstand, at selv med en meget selektiv læsning af artiklerne, var det ikke muligt at få den tanke at Jørgen Dragsdahl var betalt af KGB; medmindre man i forvejen var ude af stand til at læse og forstå en tekst om historie og politik.

Sidst i 70'erne og først i 80'erne studerede jeg historie i Odense på det der nu hedder SDU, hvor Bent Jensen ganske vist også var ansat, men ikke ved Historisk Institut. Jeg har også haft utallige diskussioner med de fleste af de derværende medlemmer af Kommunistiske Studenter (en DKP-tro forening) om europæisk sikkerhedspolitik, Østeuropa, fredsbevægelsen, Solidarność mv.
Lige så glade Komm.s'erne var for Dragsdahls kritik af USA og Nato, næsten lige så irriterede var de over hans insisterende og gentagne kritik af den af Sovjetunionens og Warszawapagtens førte politik.

Naturligvis er det ikke muligt for PET at fremlægge en faglig eller saglig analyse, der ud fra Jørgen Dragsdahls faktiske virke og skriverier skulle kunne afdække ham som KGB-agent. Det skyldes ikke at PET kun havde uduelige medarbejdere, selv om jeg tenderer stærkt til det. Det skyldes at det ikke lader sig gøre, hvis man ellers kender til tiden, den politiske situation og de politiske diskussioner dengang.

Men at der skulle findes en passage i et PET dossier, der siger at Jørgen Dragsdahl var agent, undrer mig desværre heller ikke. Alle til venstre for højre side af Socialdemokratiet blev vist set på med en hvis skepsis af PET.
Jeg er overbevist om at der i Dragsdahls artikler kan findes hundreder af eksempler på sønderlemmende kritik af Østblokken, de politiske og udemokratisk forhold der, og den af Østblokken førte politik. Det var og er ikke kun vinduespynt. Hvad der fik PET til at tro noget andet er mig en gåde.

Når jeg synes den seneste dom er en skandale, er det fordi vi igen har en situation, hvor PET og Bent Jensen selektivt kan offentliggøre fra hemmeligholdte materialer, mens retsystemet og PET vil komme efter Jørgen Dragsdahl med bål og brand, hvis han gjorde det samme. Bent Jensen har fået medhold i retten til at han udokumenteret kan slynge beskyldninger mod politiske modstandere med henvisning til hemmeligstemplet materiale.

At Jørgen Dragsdahl viden og analyser af Sovjetunionen og Østblokke allerede i samtiden var langt mere fagligt anerkendt end Bent Jensens ditto, spiller sikkert en ikke betydelig rolle for BJs tilsværtninger. Det er ærgerligt at retten lader sig bruge i det spil.

Jeg så gerne at man i Danmark havde en offentlighedslov, der deklassificerede efterretningstjenesternes materiale efter 10, 15 eller 20 år, men jeg tror desværre at det ville gå som i 1989 hos Stasi: tjenesternes forbrændingsovne ville være rødglødende i ugerne op til frigivelse af gammelt materiale, for jeg tror der er meget som ikke tåler et kritisk eftersyn.

Thorsten Lind, Karsten Aaen, Henrik Christensen, Jens Høybye, Espen Bøgh, Hugo Barlach, Poul Eriksen og Tom Paamand anbefalede denne kommentar

Det er nøjagtigt PETs arkivpraksis, der fremstår underlødig. Tilfældige PET-agenters personligt motiverede betragtninger (eks: karrierehensyn eller loyalitetsbetragtninger) får konsekvenser i og med, at arkiverne fastholder fordomsfulde eller på anden led fejlbehæftede betragtninger uden nogen former for revisionsforhold. En klar og angribelig svaghed i PET's arkivpraksis. Man fastholder øjeblikket, uanset om det har hold i virkeligheden. Og der drages senere konsekvenser ud fra sammenhænge, som åbenlyst kan kritiseres for deres kompetencemæssige integritet. Dragsdahl har naturligvis fat i den lange ende i den forbindelse. Og det simple forhold burde stille Landsrettens afgørelse i et dilemma. Hvorfor? Fordi den udvidede ytringsfrihed, som man tilkender Bent Jensen tilsyneladende har sit udgangspunkt i endog særdeles kritisable forhold, som ikke er mulige at efterspørge i og med klassifikations-bestemmelserne. Og det er med andre ord her kæden hopper af for østre landsret. Naturligvis kan rettens afgørelse danne grundlag for yderligere kritik af retsforholdene og især retssikkerheden herhjemme. Og det inkluderer også Jørgen Dragsdahl. Det er offentlighedens særskilte privilegie at forfølge landsretten dom med henblik på at kræve anliggende yderligere bedømt. Subsidiært at arbejde for lovændringer på området. Derfor er landsrettens dom ikke at betragte som det sidste ord i sammenhængen. Og det er der såmænd ingen Hugos pokus i...

Med venlig hilsen

Thorsten Lind, Karsten Aaen og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Når PETs arkiver fortæller, at PET anså Bent Jensen som stikker mod sine kollegaer, bliver denne dybt fornærmet. Han indrømmer dog, at sådanne oplysninger står i PETs arkiver, men mener at historikerne gengiver dem "i fordrejet form", og at de derfor ikke er troværdige. Hvilket de sikkert heller ikke er, hverken i arkivet eller i mit referat af dem. Denne oplevelse får dog ikke Jensen til at miste tilliden til arkivernes ord, når blot de handler om alle andre end ham selv...

Problemet med at vidåbne arkiverne er, at PET har haft solid fokus på venstrefløjen. Og selvom PET trods ihærdigt arbejde har haft ringe succes med at dømme de overvågede som KGB-spioner, må de mange årtiers finkæmmet overvågning rumme et væld af saftige detaljer. Dem kan vi så få serveret med den solide slagside, at der ikke findes tilsvarende materiale om resten af det politiske spektrum.

Jeg har i tidligere tråde lavet nogle få stikprøver i Jensens fremlagte resultater, som viser skræmmende dårligt håndværk. Tendentiøse historikere som Jensen, der bag skyklapper voldtager kilderne, er der for mange af. Jensen har kunnet gemme sig ved at henvise til hemmeligholdte kilder, der skulle give ham ret - men senere offentliggjort materiale taler ham i stedet imod. Jeg ser dog frem til at den så længe udskudte bog om Den Kolde Krig udkommer, for den har også andre forfattere med, der forhåbentlig har været mere redelige.

Som Jensens sidste bidrag alt for tydeligt viste, springer han i sin læsning ubesværet over alt modstridende i en grad, så han benægter nogensinde at have læst det. Denne pinlige selvafsløring viser desværre at han har et seriøst problem, for hvorfor var der ikke en god kollega, der venligt fik stoppet brøleren. Men hans velkendte arrigskab holder nok fornuftige hjælpere på for stor afstand, og det går så også ud over hans "videnskabelige" produktion.

Thorsten Lind, uffe hellum, Karsten Aaen, Steen Sohn og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Jeg synes ganske enkelt, at det er tankevækkende, at Landsretten sidestiller indholdet og konklusioner i PET og FE arkiver, som værende en i alle henseender opfyldt retfærdig rettergang jfr. ånden og hensigten med Menneskerettighedskonventionens bestemmelser, og derfor jfr. Landsretten berettiger hvad en forsker subjektivt i ytringsfrihedens navn konkluderer om en person som offentligøres, også fra de papirer der er behandlet bag lukkede retsmøder af selv samme ret.

Altså Landsretten mener, at PET og FE konklusioner, der ikke har medført nogen sigtelser, anklager eller domfældelse jfr. Landsrettens egen præmis, skal have større vægt end personens ret til prøvning ved landets 3 retsinstanser, forinden en forsker og debattør i det offentlige rum alene i ytringsfrihedens navn offentliggører sine subjektive bedømmelser om den navngivne person.

Hvad har Bent Jensen ellers uden retslig bedømmelse konkluderet (dømt) andre samfundsborgere for i sit i 2006 påbegyndte men endnu ikke udkomne og færdiggjorte værk, som skal opfylde kravene i hvad den tidligere regering og DF aftalte som en handel på 10 mill. kr. for en Finanslov, med følgende pålæg:

Opgaven skal bestå i at tilvejebringe et overskueligt værk, der med udbytte kan læses af ikke-fagfolk og således formidle de opnåede forskningsresultater til den brede offentlighed. Indsatsen skal baseres på historisk forskning på højeste videnskabelige niveau.

Det er ikke, uanset min opfattelse af PET's og FE's arbejdsmetoder, der er problemet, men alene Landsretten, der af hensyn og i betragtning til ytringfrihedens ret og ansvar, så alligeve tilsidesætter de af PET og FE ellers opretholdte krav til Persondataloven og Menneskerettighedskonventionen. Husk det er en forsker der offentliggør personfølsomme ikke retslige afgjorte forhold. Det gjorde PET og FE trods alt ikke.

Det er sgu da mærkeligt, at alle de gamle potentielle marionetter for USSR, næsten prøver at stå på hovedet, for at nedgøre en landsretsdom der er afgivet uden dicens fra nogen af dommerne (enstemmigt).
Jeg tvivler meget på, at der bliver givet tilladelse til en tredje instans prøvning.
Når et evt. afslag kommer fra procesbevillingsnævnet, vil der blive et ulideligt skriveri fra alle de "ildrøde", og de vil med det samme begynde at skrive om den europæiske menneskeretsdomstol.
Det samme gælder, hvis sagen bliver behandlet i højesteret, og højesteret evt. stadfæster landsretsdommen.
Det viser jo bare, at alle disse mennesker befinder sig på "en anden planet" end almindelige mennesker.

Boye - det er flot at du selv har erkendt, at du lever på en alternativ planet, og åbenbart også i en helt anden tidsalder, der ligner 1950ernes skingre retorik. Vi andre er kommet videre, og savner ikke Den Kolde Krig.

Jørn Boye og Bent Jensen, der stadig har Muren i hovedet, skal såmænd nok ende med at få ret - af Højesteret. De lever sgu ikke på nogen alternativ planet, men på den pt. politisk korrekte.

Man vejrer morgenluft i Danmark,
og det bliver en festdag for alle demokratister,
når sammenhængskræfterne sejrer i universet.
Mvh & Bullshit Th :-)

Nb. Respekt..!
her fra den apolitiske sidelinie til Jørgen Dragsdahl.

Bent Skystalker...?