Vi må genvinde kontrollen med vores økonomi

Det er ikke vores samfund, som skal indrette sig efter økonomien, men økonomien, der skal indrette sig efter vores samfund. Har vi først indset det, kan vi gøre op med de mange kriser, vi befinder os i
Vi skal i højere grad tænke økologisk og bæredygtigt, når vi tænker økonomisk, mener dagens kronikører. Her er det fiskerne fra Thorup Strand, der laver bæredygtigt fiskeri på Skagerrak.

Vi skal i højere grad tænke økologisk og bæredygtigt, når vi tænker økonomisk, mener dagens kronikører. Her er det fiskerne fra Thorup Strand, der laver bæredygtigt fiskeri på Skagerrak.

Tor Birk Trads
15. november 2013

Den menneskelige civilisation står over for udfordringer af hidtil usete dimensioner. Vores besvær med at løse dem hænger i høj grad sammen med den måde, vi tænker og anskuer økonomi på. Derfor er der behov for et skift i den økonomiske tænkning.

Ifølge den tjekkiske stjerne inden for den økonomiske videnskab, Tomas Sedlacek, er nutidens mainstream-forståelse af økonomi baseret på fejlagtige antagelser. Han påviser, hvordan økonomi helt tilbage til de ældste civilisationer havde en normativ dimension – moral og værdier var uadskilleligt forbundet med den økonomiske tankegang.

F.eks. fortælles i Det Gamle Testamente myten om de syv fede år og de syv magre år. Pointen er, at det er nødvendigt at gemme noget i de gode tider for at have noget at stå imod med i de dårlige. Men i dag overforbruger vi naturens ressourcer uden hensyn til fremtidens generationer.

Et andet godt eksempel er de græske stoikere, der argumenterede for, at hvis efterspørgslen var større end udbuddet, var det nødvendigt at dæmpe efterspørgslen og lade sig nøje. Disse tanker er langt fra nutidens idé om, at stigende efterspørgsel altid skal resultere i øget udbud og dermed en evigt voksende økonomi.

Selv den liberale Adam Smith, der ofte bliver betegnet som den moderne økonomis fader, og som er ophavsmand til begrebet ’den usynlige hånd’, opfattede moral som et vigtigt aspekt af økonomi.

Naturvidenskabelig økonomi

I midten af 1800-tallet tog den økonomiske tænkning dog en helt ny drejning og blev langt mere inspireret af naturvidenskaben. Den økonomiske tænkning blev fokuseret på matematik, modeller og økonomiske lovmæssigheder i et forsøg på at få økonomien til at blive en ’sand’ videnskab, der kunne give eksakte svar.

I den proces forlod man ideen om, at værdier burde være tæt knyttet til økonomien, og der blev skabt en forestilling om en værdifri og objektiv videnskab. Men som Sedlacek påpeger, sniger der sig alligevel en række værdier ind ad bagdøren. Vi er nemlig begyndt at tro, at videnskaben kan redde os, og at rigdom er vejen til Paradis på jord. Igennem historien har alle slags samfund haft et naturligt ønske om fremgang. I nyere tid har vi fået en fælles opfattelse af, at en voksende økonomi er en nødvendighed for fremgang og fremskridt.

Det skyldes, at en større samlet økonomi og mere produktion og forbrug tidligere har været ensbetydende med en positiv samfundsmæssig udvikling i form af øget materiel velstand samt et længere og bedre liv. Men hvis vi stopper op et øjeblik og ser os omkring i et rigt land som Danmark, er der ikke længere denne sammenhæng mellem økonomisk vækst og øget livskvalitet.

De senere år er den personlige gæld mangedoblet, arbejdsløsheden er stigende, og vi er vidner til en stigning i antallet af mennesker, der lider af stress og depression. Samtidig forsøger efterhånden desperate videnskabsmænd at fortælle os, at vi er i gang med en systematisk ødelæggelse af vores eget livsgrundlag: vores planets økosystemer.

Det paradoksale er, at mange af de ’nødvendige’ politiske valg, vi træffer for at ’sikre’ en hensigtsmæssig økonomiske udvikling – det vil sige en stigning i BNP – direkte modarbejder menneskelig og miljømæssig trivsel. Der virker til at være en udbredt enighed i befolkningen om, at det er nødvendigt at foretage nogle ofringer i økonomiens navn. De foretages efterhånden helt uden, at vi reflekterer over, hvad den økonomiske vækst giver os som samfund. Rationalet er tilsyneladende, at øget økonomisk vækst vil føre til, at vi som samfund får ’råd’ til at løse vores miljømæssige og sociale problemer.

Gentænk økonomien

Problemet med denne tankegang er, at den øgede økonomiske aktivitet samtidig forstærker de selvsamme samfundsproblemer, vi forsøger at løse.

Derfor er der brug for at tænke anderledes. Der er behov for at tænke over, hvad økonomi helt grundlæggende er, og hvad der er formålet med den økonomiske aktivitet. Vi antager, at ønsket om fortsat økonomisk vækst bunder i drømmen om et bedre liv for vores børn og os selv. I dette lys må vi som samfund erkende, at den nuværende økonomiske udvikling modarbejder vores ønske.

Vi ved, at noget er fundamentalt galt, men vi er usikre på, hvad løsningen er. Politiske forslag og handlingsplaner, der hævdes at skade den økonomiske udvikling, bliver ikke gennemført, selv om de kunne medvirke til at løse nutidens omfattende samfunds- og miljømæssige udfordringer. Det er et tegn på den besynderlige kollektive uvidenhed om, hvad økonomi i bund og grund er.

Økonomi handler helt basalt om, hvordan samfundet kan indrettes, så vi får mest ud af de tilgængelige ressourcer: arbejdskraft, råstoffer og viden. Marginale justeringer inden for et fundamentalt dysfunktionelt system skaber ikke holdbare løsninger.

Økologisk økonomi

Heldigvis eksisterer der reelle økonomiske alternativer til det vækstparadigme, der har vist sig ude af stand til at løse nutidens komplekse udfordringer.

Tag for eksempel den økonomiske skole ’økologisk økonomi’. Økologiske økonomer, anført af professor ved University of Maryland, Herman Daly, beskriver tre grundprincipper, som de mener er essentielle for opnåelsen af en hensigtsmæssig økonomisk udvikling.

Det første er såkaldt ’bæredygtig størrelse’. Den globale økonomis størrelse skal være tilpasset planetens ydeevne. Derfor må ressourceforbruget reduceres til en bæredygtigt niveau, og ressourcer må genanvendes i lukkede kredsløb. Staten (vi) må tage et særligt ansvar for at skabe rammerne for, at det kan ske via skattesystemet, lovgivning og regulering. På denne måde tager den økonomiske tænkning udgangspunkt i vores miljø – i naturen – frem for i abstrakte matematiske tal. Målet er at sikre bedre levevilkår for nutidige og fremtidige generationer.

Det andet grundprincip er ’retfærdig fordeling’. Jordens sparsomme ressourcer skal fordeles retfærdigt mellem mennesker. Med erkendelsen af, at den økonomiske vækst ikke kan fortsætte, bliver omfordeling et nødvendige redskab til at mindske sult og fattigdom. Staten og virksomheder må tage et ansvar for at fordele indkomst nogenlunde retfærdigt. Det skal ske både i en national sammenhæng og i forhold til at hjælpe verdens mange fattige mennesker til et bedre liv.

Det tredje grundprincip er ’effektiv allokering’. Det går ud på at lade markedskræfterne udnytte ressourcerne på den mest optimale måde. Tanken er her, at markedet er essentielt for at sikre optimal og effektiv udnyttelse af ressourcer.

Markedet opfattes altså som en betydningsfuld del af fremtidens økonomi, dog i en lidt mere tilbagetrukken rolle end i dag. Det er nemlig staten, der sætter de overordnede rammer for ressourceforbruget, hvorefter markedet må udnytte ressourcerne bedst muligt.

Den igangværende økonomiske krise har tydeliggjort nødvendigheden af, at vi åbner vores sind for alternative økonomiske løsninger. Det er vitalt, at vi erkender, at der ikke eksisterer en nødvendighedens politik.

Vi må genvinde kontrollen med vores økonomi. I dag føles det, som om vores samfund skal indrette sig efter økonomien. Er det ikke en omvendt verden? Det er da os mennesker, i fællesskab, der skal indrette økonomien, så den passer os. Lad os tage kontrollen over vores økonomi, vores miljø og dermed vores trivsel tilbage.

 

Rune Peter Wingård og Mikkel Kjær er aktive i netværket Omstilling Nu

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Rune Wingård

Kære læser

Mikkel og jeg vil gerne uddybe vores kronik en lille smule. Vi er bevidste om at kronikken i sig selv ikke rummer konkrete løsningsforslag, det var der ikke plads til. Vi har til gengæld skrevet speciale om en grøn omstilling i Danmark og beskrevet en række forslag til konkrete politiske reformer. Se vores speciale her: http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/9540/1/Fra%20v%C3%A6kst%20til%20balan...

Desuden vil vi gerne reklamere for et event Omstilling Nu, NOAH og CBS Sustainability Platform afholder den 28. november fra 18.30 til 21.30 på CBS på Solbjerg Plads, Frederiksberg. Her vi vil diskutere hvad en omstilling mere konkret kan gå ud på og hvordan vi kommer derhen. Mikkel vil være oplægsholder sammen med Emil Urhammer og Ole Bjerg. Emil Urhammer var med i dommerpanelet på Information og DR P4s ”Vores omstilling” og skriver ph.d. i økologisk makroøkonomi ved Aalborg Universitet. Sociolog og lektor på CBS Ole Bjerg har for nylig skrevet bogen ”Gode Penge” der blev udgivet på Informations forlag, og som omhandler hvordan vi kan få en stabil økonomi med færre kriser og mindre gæld via reformer af vores pengesystem. Rune skal være ordstyrer og stille kritiske spørgsmål der kommer ind på nogle af de modargumenter som oplægsholdernes forslag ofte møder.

Efter eventen vil der fra ca. kl 21 være repræsentanter fra Omstilling Nu, NOAH, Gode Penge-bevægelsen, Københavns Fødevarefællesskab og Skift Bank Dag. Ideen er at tilskuerne får mulighed for at møde mennesker, der arbejder for forskellige aspekter af en omstilling, og måske selv bliver inspirerede. Her er et link til eventet på facebook.
https://www.facebook.com/events/511131732307468/ref_dashboard_filter=cal...

Vi svarer gerne på spørgsmål til kronikken mv. i denne tråd. Mange hilsner
Mikkel og Rune

Brugerbillede for Dennis Berg

Rune Wingård:
Facebook-siden du henviser til er ikke tilgængelig. Den giver følgende fejlmeddelelse:
"Denne side er desværre ikke tilgængelig
Linket, du har fulgt, kan være i stykker, eller siden kan være blevet fjernet."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Wingård

Hej Erik.

Ja, jeg ved det. Jeg har nu svært ved at tage Cepos seriøst. Mads Lundby Hansen skriver jo at stigende offentlige udgifter ikke vil hjælpe til at få mere vækst som han jo så mener bør være det primære mål for økonomien. Men enhver der har sat sig dybere ind i tingene ved at fortsat økonomisk vækst kan lede til uoprettelige skader og i nutidens rige økonomier er blevet kontraproduktivt. Hvis den økonomiske videnskab ikke tager hensyn til hvordan naturen fungerer, er det ikke videnskab der er det 21. århundrede værdigt.

Dennis: Beklager, her er et nyt link. Hvis det nu ikke virker, så søg på Omstillings-seminar på facebook, men det burde det da gøre.
https://www.facebook.com/events/511131732307468/?fref=ts

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Fra konklusionen af Rune Peter Wingård og Mikkel Kjærs speciale:

"I kapitel 7 præsenterede vi en række konkrete forslag til politisk handling der kan igangsætte omstillingen af den danske økonomi hen imod en tilstand af dynamisk ligevægt. De vigtigste forslag inkluderede: Bedre prissætning via en grøn skatte- og afgiftsreform, øget økonomisk omfordeling, reduceret arbejdstid, en strategisk offentlig indkøbspolitik, en afgift på importerede varer, igangsættelse af en offentlig debat om materialismens negative sider, restriktioner på private bankers mulighed for kreditskabelse, opdeling af banker i opsparings- og investeringsbanker, oprettelse af en grøn offentlig investeringsbank, statslig støtte til at udvikle miljøvenlige og jobskabende industrier, nedsættelse af diskonteringsrenten, øge udviklingsbistanden, arbejde aktivt for en global klimaaftale, omstrukturering af det internationale handelssystem samt tilslutte sig og støtte en skat på finansielle transaktioner."

Jeg mener debattørerne overser globaliseringen. Det danske marked kan i det nuværende system ikke lukke sig og handle som for 50 år siden. Forslag som "en afgift på importerede varer" er helt umulig, både i forhold til vores medlemsskabt til EU, såvel som i forhold til international handel. Danmark ville blive smækket noget så grundet af handelsrestriktioner fra hele verden.
Desuden mener jeg, at vi qua globaliseringen har så åben og eksponeret en økonomi, at tiltag som at nedsætte arbejdstiden og øget økonomisk omfordeling er urealistisk. Vi er i konkurrence med resten af verden og idag kan virksomhederne let flytte hen hvor de har lyst.

At røre banksystemet lokalt er også helt urealistisk. Så længe vi er en del af verdenssystemet, så kan vi ikke indføre vores egen Glass-Steagal.

Vejen til alle disse tiltag går gennem EU - eller en verdensrevolution.

Men jeg er enig i, at det er, hvad der skal til for at redde os. Mindst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Christensen

Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Christensen

Rune og Mikkel

Er I sikker på at det ikke er omvendt? At det er fordi der ikke kan skabes demokratiske flertal for at indrette vores samfund efter hvad der er økonomisk muligt og videre, at indrette økonomien efter hvad der er 'økologisk' ansvarligt?

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af atomkraft, kunstgødning og kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for n n

Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår jeres budskab.

Under alle omstændigheder er det selvindlysende at økologi er tvingende nødvendigt.

Det betyder at:
Nul import af råprotein
Ingen brug af kundstgødning og kemiske sprøjtemidler
Mindre kødproduktion (som overbelaster jorden)
Mindre eksport af kød
Mindre "Gris på gaflen" ( Hos os er kød reduceret til gns/p/d=75g)
Mindre og flere produktionsenheder
Mindre transport og mere lokal handel
Mindre lånefinansieret storproduktion (læs kæmpemaskiner og staldanlæg)

Større produktion af økologiske grøntsager
Mere miljørigtig drivhusproduktion
Mere mangfoldighed og deraf mindre sårbarhed
Mere dyrkningsfællesskab og ressourcedeling
Mere omsætning på lokale markeder

Og så skal der sættes fokus på BASISINDKOMST ligesom enhver form for kapitalforvaltning skal beskattes så der ikke sker jobløs vækst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg er altså mere og mere overbevist om, at vi i stedet for basisindkomst skal have ingen indkomst. Sålænge der er penge, vil aktiviteternes værdi fortone sig i andre hensyn end det formålstjenlige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for n n

Peter Hansen

Basisindkomst er for mig blot en måde at forklare at vi lige benytter os monetære omsætningsmidler.

Derfor er det en forklarelsesmodel som sandsynligvis forståes bredt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Wingård

Kære Dennis:
Hele globaliseringsdebatten er noget vi er opmærksomme på. Som den grønne tænketank Concito skriver i rapporten ”Udenlandske erfaringer med klimaorienterede skatter” er der ifølge den gældende WTO-lovgivning mulighed for at indføre tiltag der har særligt fokus på miljøspørgsmål. I forbindelse med specialet snakkede vi med klimaforsker Katherine Richardson (forkvinde i klimakommisionen) og videnschef i Concito Torben Chrintz der begge anbefalede en skat på import. Problemet er snarere at ingen lande har forsøgt at få en sådan undtagelse i hus. Det kræver nemlig at en multilateral løsning er forsøgt først, og det bliver derfor en længerevarende proces. Mainstream økonomer mener ofte at klimaudfordringen skal løses gennem en global aftale, men dette er desværre urealistisk i det nuværende geopolitiske klima.

Vi mener, at på kort sigt, bør Danmark arbejde for at gå forrest og vise vejen. Den største udfordring lige nu er at vise andre lande at det er muligt at gennemføre en omstilling og samtidigt sikre en positiv samfundsudvikling. Selvom Danmark i sig selv ikke kan ”redde verden” kan vi inspirere andre. Håb er måske det verden har allermest brug for lige nu. Vi kan (og bør) også indgå i alliancer med andre lande der ønsker at gå foran og forsøge at påvirke verdensopinionen, så de mindst progressive langsomt presses til handling.

På en måde er det også et rent etisk spørgsmål. Det handler om hvilken økonomisk politik vi har lyst til at føre, og hvorvidt vi som samfund kan acceptere at have et delansvar for nutidens højst destruktive kurs. Meget apropos værdier…

Hvis du har lyst til at vide mere om hvordan en bankreform gennemføres kan vi anbefale bogen ”Modernising money” af Andrew Jackson og Ben Dyson fra den engelske Positive-Money bevægelse, eller Ole Bjergs kortere danske version ”Gode Penge”.

Japan er for resten det mest lige land i verden i en økonomisk forstand og er stadigvæk verdens tredjestørste økonomi, så helt umulig er økonomisk omfordeling ikke. I Japan foregår det ved at lønninger er relativt lige frem for ved statslig beskatning og omfordeling, og resultatet er at landet har meget få sociale og sundhedsmæssige problemer ifølge forfatterne til bogen ”Lighed”, Wilkinson og Pickett.

Andre potentielle politiske værktøjer der kan anvendes for at opnå en mere hensigtsmæssig fordeling af arbejdet, er at indføre; foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination mod deltidsarbejde, hvad angår ansvar på jobbet, forfremmelse, uddannelse, sikkerhed for beskæftigelse, lønniveau, sygeforsikring mv. Samt give bedre incitamenter til medarbejdere (og fleksibilitet for arbejdsgiverne) til familietid (forældre får tid til familien), længere barselsorlov og sabbatorlov. Virksomheder kan også give de ansatte en større grad af valgfrihed omkring arbejdstid.

Vi har i dag mange muligheder for at gøre lovgivningen mere fleksibel, det kræver blot mod til at tænke anderledes og vælge at lade os styre af andet end ønsket om en konstant voksende økonomi, og dertllhørende miljødegraderende øget forbrug.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Christensen

Rune Wingård

Håb er måske det verden har allermest brug for lige nu. Vi kan (og bør) også indgå i alliancer med andre lande der ønsker at gå foran og forsøge at påvirke verdensopinionen, så de mindst progressive langsomt presses til handling.

Hvis du vil genskabe håbet om at forhindre et økologisk ragnarok så bør du nok overveje hvordan man får miljøforkæmpere til at anerkende den indsats for at forhindre dette forventede ragnarok som vi har ydet med traditionel teknologiudvikling, herunder udvikling af atomkraft og forsøget på at få det indført i Danmark for 40 år siden.

anbefalede denne kommentar