Er der nogen hjemme?

Det er, som om vi i Danmark har glemt, at vi ikke byggede daginstitutionerne for børnene, deres stimulering og deres socialiserings skyld. Vi byggede dem for de voksnes skyld. For arbejdsmarkedet og statskassens skyld. At gå hjemme med sine småbørn bliver i dag opfattet som et radikalt valg
I Danmark har den pædagogiske småbørns-forskning lav status, og hvis de få forskere, der er på området, formaster sig til at sige, at det er svært at se, hvad børn under to år får ud af at være i et pasningstilbud, overhøres de eller sættes hårdt på plads.

I Danmark har den pædagogiske småbørns-forskning lav status, og hvis de få forskere, der er på området, formaster sig til at sige, at det er svært at se, hvad børn under to år får ud af at være i et pasningstilbud, overhøres de eller sættes hårdt på plads.

David Trood
16. november 2013
Delt 55 gange

I et land, hvor det er blevet normen at adskille børn fra deres forældre på daglig basis allerede fra slutningen af deres første leveår, er det kontroversielt at blive hjemme med sit barn efter endt barsel. Hvis man gør det som mand, kan man ganske vist være heldig at få ros som moderne og ligestillet, men hvis man gør det som kvinde, betegnes man som reaktionær og gammeldags. Folk beskylder én for at have en kødgryderomance, mens de undrer sig over ens manglende lyst til at give slip på det lille barn, der endnu ikke kan gå eller tale. Et lille barn som måske helt bogstaveligt talt ikke vil give slip i én, når pædagogen prøver at vriste det fri for at følge det hen til institutionens obligatoriske vinkevindue.

Nogle forældre gennemlever denne ’indkøring’ og føler, det er tårerne værd, fordi de brænder for noget, som, de synes, er større og vigtigere end at tilbringe dagen med deres børn. Det er deres bevidste og samvittighedsafstemte valg, som jeg ikke har i sinde at prøve at ændre på. Det er de andre forældre, jeg gerne vil inspirere: De forældre, der med knude i maven og klump i halsen gennemlever det, fordi ’sådan gør man jo’ i Danmark. De tænker måske, at når over 90 procent af alle 1-årige passes uden for hjemmet, må det jo være det rigtige. Men inderst inde har de måske lyst til at hive børnene hjem og være den, der trøster dem, når de græder.

Det er, som om vi i Danmark helt har glemt, at en barndom uden en garderobeplads på gangen foran gul stue stadig er en mulighed. Måske har vi glemt det, fordi vi er blevet nødt til at bilde os selv og hinanden ind, at vuggestuer og børnehaver er altafgørende for børnenes udvikling for at kunne holde ud at være adskilt fra dem så mange timer hver dag. Måske har vi glemt, at vi ikke byggede daginstitutionerne for børnene, deres stimulering og deres socialiserings skyld. Vi byggede dem for de voksnes skyld. For arbejdsmarkedet og statskassens skyld.

Grotesk pasningstilskud

Måske har vi glemt, at institutionerne ikke er en naturlig del af børns liv, fordi den politiske ramme i Danmark er styrende for vores valg. Et glimrende eksempel på det er den måde, pasningstilskuddet fordeles i vores velfærdssamfund: En vuggestueplads i Københavns Kommune koster lige omkring 13.000 kroner om måneden i driftsomkostninger. Forældrebetalingen ligger på omkring 3.000 kroner. Staten betaler altså omkring 75 procent af vuggestuepladsen. Derudover kan man søge om fripladstilskud og søskenderabat. Forældrebetalingen må i ingen af landets kommuner overstige 25 procent, uanset at selve driftsomkostningerne varierer fra kommune til kommune. Når daginstitutionerne i Danmark er nærmest gratis, er det selvfølgelig, fordi det er fordelagtigt for statskassen, at både mor og far er på arbejde, mens pædagogen i vuggestuen passer fire børn. 1:4-pasning kan betale sig, fordi det frigiver forældrenes arbejdskraft.

Det tilskud, som følger barnet i den offentlige institution, kan i dag tages med over i en privat institution, en kommunal dagpleje eller en privat dagpleje. Faktisk følger det offentlige tilskud på de cirka 10.000 kroner barnet helt ind i hjemmet. Du kan få det store offentlige tilskud til pasning af barnet med hjem, så barnet kan lære at tale og gå i vante og hjemlige omgivelser, og slipper for at skulle hundses ud på de vintermørke veje tidligt om morgenen. Det offentlige støtter 1:1-pasning i hjemmet – vel at mærke så længe det ikke er en af barnets forældre, der passer det! Det har altid forekommet mig som en skæv politik, men når jeg nu skriver det sort på hvidt, skærer det groteske mig nærmest blændende i øjnene.

Hiv en 18-årig ind fra gaden

Men hvem må så stå for 1:1-pasningen af det lille barn i dets eget hjem? Det er i princippet lige meget – så længe vedkommende er fyldt 18 år og har en ren straffeattest, og vel at mærke ikke er barnets far eller mor. Jeg kan som forælder få pasningstilskuddet og give det i løn til en bedstemor, en tante, en onkel, en bekendt eller en 18-årig, jeg hiver ind fra gaden. Jeg kan ansætte et andet lille barns mor til at passe mit lille barn; og så kan hun jo passende ansætte mig til at passe sit barn. Vi kan så at sige bytte barn og hjem i dagens lyse timer – med statens velsignelse og økonomiske støtte. Så længe vi bare ikke passer vores egne børn.

Denne økonomiske fordeling, må være en af grundene til, at det er så radikalt et valg at passe sine egne børn i Danmark. Når staten fordeler støtten på denne måde, sendes der et signal om, at forældrene er de mindst egnede til at tage sig af børnene, selv om de fra naturens side er de mest oplagte til opgaven. Og selv om forældrenes favn fra den 1-åriges synspunkt er det bedste sted i verden. Hvorfor tilskuddet fordeles sådan, kan jeg simpelthen ikke gennemskue – selv ikke i min klareste stund og med min bedste vilje. Om jeg passer mit barn, mens den private børnepassers arbejdskræfter frigives til at betale skat af et andet job, eller omvendt, gør vel ingen forskel for bundlinjen?

Jeg foreslår, at vi i stedet for at lade pengene følge vuggestuen, dagplejen, onklen, bedstemoren eller den 18-årige, lader pengene følge barnet. At vi giver forældrene råderetten over tilskuddet og et reelt frit valg i forhold til pasningen af deres børn. At vi giver forældrene muligheden for selv at passe deres børn i de år, hvor børnene har mest brug for dem.

Børn er dejligst i dagslys

I det store udland forskes og debatteres der en del i den tidlige institutionaliserings betydning for børnenes udvikling. De fleste forskere på området er enige om, at en stærk tilknytning til de primære omsorgspersoner er vigtigere end institutionernes sociale børnefællesskaber i de tre første vigtige og selvværdsgrundlæggende år af barnets liv. I Danmark har den pædagogiske småbørnsforskning imidlertid lav status, og hvis de få forskere, der er på området, formaster sig til at sige, at det er svært at se, hvad børn under to år får ud af at være i et pasningstilbud, overhøres de eller sættes hårdt på plads. For vores velfærdssamfunds opbygning og beståen antages at være afhængig af, at to forældre arbejder fuldtid, mens børnene tilbringer dagen i institutionerne.

Jeg ville synes, det var uendeligt trist, hvis jeg ikke så mine børn i dagslys i årets mørke måneder. Hvis jeg skulle vinke på gensyn til dem, inden lyset brød frem, og hente dem igen, når solen var gået ned. Jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg ville synes lige så godt om mine børns selskab, hvis jeg kun oplevede dem i de ydertimer, min udearbejdende mand og størstedelen af danske forældre oplever børnene i. Ligesom alle andre mennesker er børn bare rarere selskab, inden batterierne er flade. Jeg ville ønske, at alle danske forældre kunne tilbringe hverdagene med deres egne børn, hvis det er det, de har lyst til.

Men i dagens Danmark kræver det mod at stille sig uden for flokken og gå i den modsatte retning af alle andre med sine børn i hælene. Derfor er jeg medforfatter af den netop udkomne bog Er der nogen hjemme?

Mit håb er at vække kampgejsten hos de forældre, der ikke har lyst til at slå knuder på sig selv for at komme til at passe ind i den danske standardform med to udearbejdende voksne og institutionaliserede småbørn.

Janni Iben Stevn Hansen er hjemmegående mor til tre, forfatter, BA i dansk og filosofi og bestyrelsesmedlem i Småbørnsfamilieforeningen SAMFO

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Leo Nygaard

Resultatet af vækstfilosofiens socialpolitik parret med feminismen.
Vi bør indrette politikken så den støtter småbørn, i stedet for som nu at være børnefjendsk.
Det gøres ved at fjerne tidsbegrænsningen på barselsydelse for både mor og far.
Det kan gøres ved at indføre Basisindkomst, betingelsesløs og individuel.
Gennem denne økonomiske støtte og dette incitament, vil familien samles i stedet for at skilles. Især for de mindrebemidlede, som ikke har den økonomiske frihed.

Brugerbillede for Grethe Preisler

Det gør ikke noget, man ikke kan regne - hvis bare man kan regne den ud.

Fru Hansen, som er hjemmegående husmor med tre børn og bestyrelsesmedlem i småbørnsfamilieforeningen SAMFO, har regnet ud, at det ville være udgiftsneutralt for 'staten' at betale hende 30.000 skattefri kroner om måneden for at passe sine egne børn hjemme hos sig selv, mens deres far er fraværende som følge af, at han har et (formentlig vellønnet) job udenfor hjemmet.

Jo, for hvis fru Hansen også var udearbejdende, ville hun og manden kunne få tilskud til privat børnepasning i eget hjem af deres tre små guldklumper.

Må jeg i al stilfærdighed henlede fru Hansens opmærksomhed på, at det skattefri månedlige tilskud til pasning af egne børn i eget hjem, når begge forældre er udearbejdende, er max. 5.147 kr. pr. barn i alderen 0-2 år og max. 3.266 kr. pr. barn i alderen 3-5 år i den kommune, hvor jeg er bosiddende.

Og at gennemsnitslønnen for en faglært pædagog i samme kommune er ca. 26.000 (skattepligtige) kroner pr. md. Samt at hver pædagog antages at kunne overkomme pasningen af 3 stk.vuggestuebørn (0-2 år) og/eller 6 stk. børnehavebørn (3-5 årige), når personalenormeringen skal overholdes, hvilket den desværre sjældent bliver.

Så en ændring af reglerne for udbetaling af tilskud til privat børnepasning i den af fru Hansen skitserede retning, vil med andre ord ikke være til fordel for andre børn end dem, der i forvejen er så heldige at have forældre, der hver for sig tjener nok til at kunne forsørge en familie med en 'hjemmegående' mor eller far.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Janni Iben Stevn Hansen er aldeles ikke (kun) hjemmegående husmor:

"NAVN: Janni Iben Stevn Hansen, skribent og korrekturlæser for Fashion Week Live."
http://fashionweeklive.dk/site/arkiv/februar-2011/whats-next-dude/janni-...

Og som alle andre (borgerlige) mennesker tror hun på på sin egen myte om at børn har det bedst hjemme hos deres mødre, mens de er små. Og denne myte vil hun så udbrede stort set hele tiden, ikke som en erklæring om at 'jeg har valgt at gå hjemme'. Mere som en erklæring, politisk holdning om at alle mødre jo nu skal tvinges til at gå hjemme med deres børn, fordi det viser forskningen jo, at det har bedst af. Interessant nok viser forskningen netop dette - og altid! - i tider med økonomisk krise!

Og her er et interview denne tilsyneladende hjemmegående husmor har lavet:
http://www.annegretfriedrichsen.dk/DE/Siehe-Buch/Interview-om-Alfrida-og...

Se, en ægte hjemmegående husmor blogger ikke, laver ikke interview eller gør noget som helst andet end at tage sig af sine tre børn. Og hun har aldeles heller ikke tid til at være medlem af en forening, endsige bestyrelsesmedlem. Og måske handler det i virkeligheden om at, Janni Iben Stevn Hansen ikke har kunnet finde et arbejde! med sin BA i dansk og filosofi. Og så har hun gjort en dyd ud af nødvendigheden!

Ift. dette her forslag "Jeg foreslår, at vi i stedet for at lade pengene følge vuggestuen, dagplejen, onklen, bedstemoren eller den 18-årige, lader pengene følge barnet. At vi giver forældrene råderetten over tilskuddet og et reelt frit valg i forhold til pasningen af deres børn. At vi giver forældrene muligheden for selv at passe deres børn i de år, hvor børnene har mest brug for dem." er det jo et gammelt Venstre forslag fra 1970erne, 1980erne og 1990erne mv. Liberal Alliance har vist også haft forslaget oppe at vende. Og Janni ved jo godt hvad der vil ske,. kvinderne vil usynlige, lige så stille og roligt, blive presset tilbage til kødgryderne, og manden vil så, præcis som i USA, England og Bayern mv. komme til at arbejde mindst 80-100 timer om ugen!

Og netop derfor vi jeg altid kæmpe indædt - med ord - imod sådanne forslag som Janni Iben Stevn Hansen fremfører her. Ved hvor vi ender gør jeg - og det er ikke et sted, et land, hvor jeg ønsker at bo.

Brugerbillede for Janni Iben Stevn Hansen

Kære Fru Preisler

Tallene ser noget anderledes ud i den kommune, hvor jeg er bosiddende.

Min mand er langt fra fraværende i sine børns liv - jeg tror faktisk, han ser dem mere i det daglige end en gennemsnitsforælder i Danmark gør. Om han er vellønnet kan diskuteres. Han er VUC-lærer, og er klart mere vellønnet nu, end de to år han var på dagpenge. Med en eneforsørger på dagpenge var økonomien noget stram, men at kunne være sammen med børnene fuldtid opvejede klart de materielle afsavn.

De bedste hilsner
Fru Hansen

Brugerbillede for Janni Iben Stevn Hansen

Kære Karsten

Nej, jeg er i sandhed ingen hjemmegående "hus"mor! Jeg er en hjemmegående mor, der også har behov for at beskæftige mig med andre hjerneområder, hvilket jeg gør, når mine børn sover.

Jeg er meget beæret over, at du har brugt energi på at google mig. Fashion Week Live var et sjovt og berigende afbræk fra bleerne - på frivilligt basis. Det findes desværre ikke mere. Interviewet med Friedrich stammer fra et lille idealistisk bogmagasin, jeg var med til at skabe på danskstudiet. Min ældste er fra juni 2008, så interviewet fra Overgrundens forårsnummer 2008 er altså fra før jeg blev mor.

Mht. at jeg ikke har kunnet finde arbejde som BA i Dansk og Filosofi, vil jeg nævne, at jeg aldrig har prøvet. Jeg kunne først pryde mig med titlen i februar sidste år (så jeg har altså også læst færdigt, når mine børn sov, sideløbende med at jeg har passet dem om dagen - fy!). Da jeg bestod den sidste eksamen, var jeg gravid med mit tredje barn, og jeg har ingen interesse i at søge job og blive udearbejdende, før min mindste bliver tre år, og starter i børnehave med sine søskende.

Du kan læse mere om min baggrund og historie, som jo tydeligvis pirrer din nysgerrighed, i min netop udkomne bog "Er der nogen hjemme?". Den kan købes på www.saxo.com eller www.erdernogenhjemme.dk.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Jeg totalt ligeglad med om du er hjemmegående husmor eller hjemmegående mor. Det må være dit eget valg! Men du skal ikke begynde at moralisere og bestemme om alle andre mødre i dette land skal eller bør gå hjemme. Og det er lige præcist det du gør, mener jeg, når du skriver et indlæg som dette her!

Pointen med at 'hjemmegående husmor' var at du jo ikke er en rigtig hjemmegående husmor, vel? Du nyder jo godt af at kvindebevægelsen og dens kampe for at kvinder også skal uddanne sig, ikke sandt? Og det gør jo netop at du kan vælge at gå hjemme med/hos dine børn....og samtidig beskæftige dig med andet end dine børn, i dit tilfælde, når dine børn sover.

Igen og igen støder jeg på folk som dig, der mener, at kvinder bare skal gå hjemme, indtil børnene er tre år, og som også mener, at skam skal gælde alle kvinder, fordi x, y og z mv. Men jeg ved hvad det betyder for samfundet....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Karsten - Uklædeligt, at du går efter moren, og glemmer budskabet om børnene.
At tankerne ikke er nye, som du beskriver, gør dem vel ikke forkerte.
Hvis du og fru Preisler ikke synes om ideen, må det betyde, at I mener at mor (og far) er skadelige at omgås for børn ?

Jeg vil ikke gå ind i talmagien, men nævne, at Janni Hansens skitse næsten er Basisindkomst, uden at hun tilsyneladende har gjort sig det klart. Vælger en af forældrene at leve en tid på basisindkomst, kan man sige at pengene følger barnet, samtidig med at betalingen til institutionen spares. Da B. er individuel, har forældrene en høj grad af valgmuligheder i tid og omfang.
Basisindkomsten er naturligvis meget andet i retning af borgernes frihed.
Ja, en helt andet socialsamfund.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Kære Leo

Børnene - ja, hvad med dem. Er det da ikke interessant at i opgangstider rent økonomisk viser al forskning at børn har bedst af blive passet i vuggestuer og børnehaver, mens i nedgangstider viser al forskning, at børn har bedst af af blive passet derhjemme. Hos deres mor! For det vil jo typisk være moderen, som skal blive hjemme, ikke sandt, Leo N. (og så kan man råbe nok så højt om forældrenes frie valg!)

Og jeg kan altså godt læse indenad, imellem linjerne og bagom linjerne i dette indlæg fra Janni Hansens side; det er et typisk eksempel på, hvad en borgerlig? feminist mener om dette, nemlig at børnene har bedst af af blive passet hos derhjemme, indtil de er tre år gamlemindst! Og deri haver alle andre mødre sig at indrette! Hun slår nemlig til lyd for at familien igen skal være omdrejningspunktet for børnenes liv - i hvert fald indtil de skal i børnehave - eller måske ligefrem skole? Og må jeg ikke erindre jer om, at sådan er det i Bayern, sådan er det i England/UK, sådan er det i Italien og i det USA, som borgerlige dette land åbenbart synes DK skal være som. (som jeg ser det). Og nej tak, siger jeg. Aldrig skal vi her i DK have denne ideologi om at børnene mv. skal passes af deres forældre hele tiden udmøntet politisk!

Som jeg skriver i mit andet indlæg omkring det her er jeg fløjtende ligeglad med om Janni Hansen selv passer sine børn eller ej, men hun skal aldeles ikke begynde at moralisere over andre kvinders valg, eller ville tvinge andre kvinder til, politisk og økonomisk, at blive hjemme ved deres børn, indtil de mindst tre år gamle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Fru Hansen har ret i, at der er forskel på reglerne for tilskud til privat børnepasning i min og hendes kommune. I min kommune (Aalborg) kan man ikke få tilskud til pasning af egne børn i eget hjem.

I Københavns kan man få op til 7.100 kr. månedligt i tilskud pr. barn for at være hjemmegående med børn under den skolepligtige alder. Betingelsen for at oppebære dette tilskud er, at man ikke har selvstændig lønindtægt, Beløbet er A-skattepligtigt hos den hjemmegående modtager, mens der ikke skal betales ATP-bidrag og arbejdsmarkedsbidrag af det, da det er et offentligt tilskud og ikke en lønindtægt.

Overenskomsten for kommunalt ansatte pædagoger er den samme i alle kommuner.

Så meget for dén forskel, som jo må siges at være i den efter eget ønske hjemmegående trebarnsmor fru Hansens favør, hvis hun er bosat i Københavns kommune.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Karsten - Min holdning til dette har intet med op- eller nedgangstider at gøre g jeg er skide ligeglad med al forskning.
Det er ideologisk, moralistisk og feministisk holdning du reklamerer for.
Du beskylder Janni for at moralisere. Det gør du selv !

I min verden er det frihed til at vælge, der er kernen. Og ikke tvang.
Vælger forældre institutionen, så i orden for mig. Jeg skal ikke vælge og det skal staten og forbrugesamfundets regnedrenge heller ikke.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Man kunne godt tænke sig at få det fulde billede af fru Hansens økonomi, siden den nu inddrages i såvel kronik som kommentarer. Som bekendt er økonomien ikke helt ligegyldig for vores valg her i livet. Og jo, jeg synes Hansen moraliserer, fordi hun promoverer sig selv som en særlig god mor, qua sine valg. Det kan andre så have andre meninger om.

Brugerbillede for Brian Pietersen

Det vil ikke også få væksten ned i gear hvis en forælder bliver hjemme og passer barnet, så skal man drosle ned for alle de materielle goder, men så har man tilgengæld tid til at opdrage sit eget barn, pusse og nusse og dikkedik... det må jo være flere fluer med et smæk. ????

Vil det ikke også gavne arbejdsløsheden med mindre den anden forælder er nødt til at arbejde dobbelt for at bibeholde de samme materielle goder. ??

Kan det ikke være en winwin situation for alle ??
...selv for mig der ingen børn har.

selvfølgeligt skal det være frivilligt, alt er jo frivilligt, selv det at få børn.

Brugerbillede for Brian Pietersen

Vil det ikke også.... skulle der stå..

En anden ting, jeg kender en del der har arbejdet så meget at de rent faktisk ikke har lært deres barn at kende før det blev voksent, det fortryder de fleste.... men der er det jo for sent.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jessie hansen

Karsten Aaen hvornår har du sidst opholdt dig i en dansk vuggestue og kunne være rart med noget evidens for dine påstande omkring forskning der direkte kan påvise at institutionen er sundere en familien,,, jeg er selv uddannet pædagog og synes bestemt det er en klog beslutning at vælge et andet liv for sit barn end vuggestue...
rent udviklingspsykologisk er der mig bekendt ikke undersøgelser der underbygger disse påstande og der er simpelthen ikke dansk forskning af kvalitet over længere tid der heller underbygger dine udsagn. Jeg synes det er underligt at man bruger ekstreme summer fra statens side på vores vuggestuer men der ikke bliver brugt penge på forskning omkring kvaliteten af det institutions liv hvor mange af vores børns trods alt opholder sig det meste af deres første leveår.
Desuden mener jeg ikke det handler om kvindeundertrykkelse at vælge at passe sit barn, men har man som kvinde brug for at påtage sig det fulde ansvar for sit barns opvækst de første leveår er det et bevidst valg der ikke handler om kødgryder men om værdier!
Værdier kan du så godt bruge som argument for at moraliserer men er det ikke at den frie kvindes ret at efterleve det liv der passer til ens grundværdier? Desuden har jeg ikke læst noget sted at det ikke er manden der kan gå hjemme med barnet og modtage tilskud?

Brugerbillede for Grethe Preisler

Michael Kongstad Nielsen,

BA i dansk og filosofi Janni Iben Stevn Hansen, født 1985, er yngste medlem af bestyrelsen i SAMFO. Nestor i bestyrelsen er cand.teol og samfundsdebattør, radiorådsmedlem udpeget af Dansk Folkeparti m.v. Katrine Winkel Holm, født1970 (datter af pastor emeritus og pensioneret folketingsmedlem for DF Søren Krarup).

Det kan man alt sammen læse sig til på SAMFO's liste på nettet over bestyrelsesmedlemmer, -hvor fædrene til bestyrelsesens børn glimrer ved deres fravær.

Hvor fru Hansen selv sætter sit kryds til kommunevalget, skal jeg ikke kunne udtale mig om, det må hun selv om for mig. Men det kan vist ikke være ret meget, fru Hansen, som gerne vil have kontant belønning af kommunen for være hjemmegående småbørnsmor nogle år endnu, selv har bidraget med i form af kommuneskat i løbet de fem år, hvor hun som hjemmegående studerende på SU formåede at sætte tre børn i verden til glæde for samfundet.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Der er for tiden en underlig missionerende ensretningstendens her på den mindst ringe.
Enten det gælder om at være vegetarer,
og alle dem som ikke er vegetarer skal omgående skamme sig,
eller det gælder om at have eller ikke have et tv og se på det,
og alle dem som ser tv er mere end lidt til en side,
eller det som her gælder om at gå hjemme og passe sine børn til de bliver 3 år, for ellers er man en ringere mor.

HOLD NU OP!
Gør som I vil og skriv op og ned ad stolpe om, hvor glade og tilfredse det gør jer,
som har truffet et aktivt valg om at leve på den ene eller anden måde,
men lad for helved være med at insistere på,
at alle andre OGSÅ skal leve på den måde og træffe de samme valg,
for ellers er de mindre moralske end jer, som har gjort det RIGTIGE.

Det er da lige til at afmelde sit abonnement på at blive prædiket for på alle fronter - og jeg har endda just betalt det.

Brugerbillede for jessie hansen

Michael Kongstad Nielsen

Forstår ikke din retorik/sarkasme ?
Personligt synes ikke hverken Gud, Kina eller Afrika høre til i denne debat ,men med en god tone vil jeg da sige at jeg håber fru Hansen for et langt og sundt liv og hendes 3 børn kommer til at bidrage med masser af positivt til samfundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Enhver mor og far skal kunne vælge frit og samfundet skal støtte dette frie valg med sine sociale ordninger. Det mener jeg.
Hvad, der er bedst for børnene i denne henseende, kommer i første række og det skal forældre selv tage stilling til - Ikke folk i politisk ærinde, der forsøger gøre det ene mere legitimt en det andet.

Karsten siger : " Hun slår nemlig til lyd for at familien igen skal være omdrejningspunktet for børnenes liv - i hvert fald indtil de skal i børnehave ".
Du mener altså det modsatte - at offentlige institutioner skal være omdrejningspunktet.

Det har alle, der uenige med Janni Hansen, mig og andre, lov til at mene.
Men I bedes holde op med at holde standret med anklage om personlig vinding og anden mistænkeliggørelse for skjulte dagsordner.
Skam jer !

Brugerbillede for Lilli Wendt

Man kunne jo f.eks. tilbyde småbørnsforældre at gå på frivillig deltid med supplerende dagpenge frem til skolealderen.

Dette ville bibeholde forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, forebygge stresssygdomme, og sikre forældrene stadig var skattebetalere, samtidig ville det give et bedre børneliv og sluttelig ville det åbne op for nogle jobs til mange desperate arbejdsløse medborgere.

Lige nu vælger vi at stresse småbørnsforældre med arbejde + interessetimer + mega lange transportider og lukkedage, samtidig med at vi skælder desperate arbejdsløse ud for at være på støtten pga. manglende jobs.

Hvornår lærer vi dog at deles om arbejdet...?

Vores unge småbørnsfamilier har regeringen besluttet, at de skal knokle til de er 70 - kan vi så ikke engang unde dem at få lov at give deres børn en god småbørnstid uden stress...?

Hvor svært kan det være?

Brugerbillede for Grethe Preisler

Nå ja, Lise Lotte - men så fik fru Hansen da gjort gratis reklame i Information for sin bog med forord af 'eksperten' på området Ole Henrik Hansen. Som tidligere har gjort sig bemærket i spalterne med rædselsberetninger om, hvor dårligt småbørn behandles i vuggestuer, hvor de bliver passet af pædagoger, mens både far og mor er erhvervsaktive.

Den skal forældre, der af økonomiske grunde er nødt til at arbejde på fuld tid uden for hjemmet begge to for at få det til at løbe rundt, nok blive glade for at læse.

Brugerbillede for Lilli Wendt

I øvrigt mener jeg, at det bidrag, som børnefamilier giver samfundet i form af omsorg + praktiske udgifter i millionklassen relateret til børnenes opvækst er ekstremt undervurderet.

Men måske skal der en seriøs børnemangel til, før det går op for samfundet, hvor stor en indsats børnefamilier rent faktisk gør for os alle....

Når jeg bliver gammel og træt, vil jeg være taknemmelig for, at der stadig er mennesker, som kan køre samfundet, så det stadig fungerer, når jeg skal bruge det. Og hermed menes ikke kun ældrepleje, men alle erhverv.

Brugerbillede for Sup Aya Laya

Dejligt med et indlæg der stiller spørgsmål til den eksisterende model for børnenes opvækst i Danmark. I nogle institutioner foregår der intet meningsfyldt. Børnene tonser rundt på alt for lidt plads, med et højt støjniveau og bliver overvåget af pædagoger for at der ikke skal ske ulykker på de totalsikrede legearealer. Til jul kan der produceres en perleplade/ et dyr af flamingoskum/ en dims af malede køkkenrulle-paprør. Der foregår intet andet end opbevaring - på trods af læringsmål og årsplaner m.m. Det børnene lærer er jungleloven, og jeg tror der er en sammenhæng mellem institutionsbørnenes vilkår og de sociopatiske karaktertræk; en personlighedsstruktur der af nogle anses som ønskværdig for politiske og finansielle ledere i vores kultur. For der er ikke tid i institutionerne. Og selvfølgelig er det ikke rart for forældre at se dette i øjnene. Dels er dem der nu er forældre selv et produkt af denne indretning - det er helt almindeligt at møde nybagte mødre der længes efter at komme på arbejde og synes det er kedligt at være på barsel. Dels ville det betyde, at de blev nød til at forholde sig til det. Med de neoliberale værdier der har været slået på tromme for de sidste 15 år, er det de færreste der har lyst til at trække karrierestikket ud i nogle år - men så er det jo godt at samme tankegang har fundet en løsning: private børnehaver. I mine øjne er der een part der får noget positivt ud af samfundets institutions-arrangement for vores mindste medborgere og deres forældre: det er kapitalen.

Brugerbillede for Grethe Preisler

Ulempen ved 'debatter' af denne art er, at de fleste debatdeltagere under 40 år har nogle ret overdrevne forestillinger om, hvor dejligt det var at være barn i 'de gode gamle dage' før det blev normen, at selv kvinder i faste parforhold fortsatte med at 'stå til rådighed for arbejdsmarkedet', når parret blev velsignet med børn.

Det lader til at være gået i glemmebogen, at dette var normen i alle de familier, hvor husfaderens indkomst var for lav til, at han ene mand kunne leve op til rollen som 'forsørger' i en kernefamilie bestående af to voksne og tre børn under den skolepligtige alder.

Og det var trods alt de fleste - også i 'de gode gamle dage', som medlemmerne af den - i mellemtiden stærkt udvidede - højere middelklasse nu kappes om at glorificere som en gylden æra for de yngste medlemmer af hele Familien Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Grethe Preisler

nu ved jeg ik hvor gammel du er..

men la os sige 80% af alle mine skolekammeraters forælder, var der kun én der arbejdede... Det er så i 70 erne, jeg har ikke undersøgt den statisitske tal for perioden,
men der er ingen tvivl om jeg hellere ville bruge tid hos forældre i fritiden end på en institution...af en hvilken som helst art.

Brugerbillede for Filo Butcher

Det er ikke ved afslutningen af første leveår at man adskiller børn fra deres forældre, normen er faktisk at det sker allerede efter 4 måneder fra fødslen!
(sådan var det i hvert fald da vores børn var små)

Vi har været meget radikale og opdraget vores børn selv indtil de startede i børnehaven, og vi har aldrig fortrudt det. Ej heller har børnende.

Men det bliver ikke bare ilde set, man bliver også straffet økonomisk hvis man vil gøre det, og man kan godt glemme alt om at gøre professionel karriere.

Holdningen hos kommunen har været at det pædagogisk set var en ulempe, jo nærmest en forbrydelse, at man skulle passe sit eget barn (!!!!) Generelt var holdningen at kollektiv pasning altid måtte være at foretrække, og at dagplejen så var den lavest mulige kompromis.
Vi blev beskyldt for at gøre børnene en bjørnetjeneste ved at afvise det kommunale kollektive pasningstilbud (vuggestuen) og at det var skandaløst egoistisk af os. Man kunne jo se at de folk som har tradition for at passe deres børn selv ("indvandrerne") i stor omfang producerede kriminelle! Der måtte være noget galt med os når det åbenbart var så svært for os at give slip på vores barn.
Det er et udpluk af de reaktioner som vi blev udsat for da vi afviste at sende vores lille i vuggestuen efter han var fyldt 4 måneder. Min kone har, inden hun gik på barselsorlov. været arbejdsløs i et par måneder. At hun så ville passe sit barn i stedet for at gå på job-jagt så snart barnet kunne sendes på vuggestue blev anset som en slags social bedrageri.

Derfor var for os den eneste udvej at hun lod sig rekruttere som dagplejemor af kommunen.
Det gav så noget af en kamp for at få lov til at passe sit eget barn i dagpleje, nogle folk i kommunen fik rystet deres verdensbillede, men det lykkedes. Der var åbenbart ikke præcedens for sådan noget, i kommunen havde man ikke haft fantasi nok til at forestille sig sådan noget uhumsk! Løsningen blev så at vi "naturligvis" skulle betale for vores barns dagplejeplads ligesom alle andre, og det endte med den groteske situation at vi både fik løn for og betalte kommunen for at få lov til at passe vores eget barn i vores hjem. /vel at moren fik, jeg kunne jo ikke gøre det, officielt....
Det var sjovt altid at have 3-5 rollinger hjemme, en skøn oplevelse og vores manglede aldrig legekammerater.

Desværre har kommunen senere hen nedlagt dagplejen, som må være det næstbedste efter selv at passe børnene, fuldstændig, selv om dagplejen har været både billig og en stor succes med forældrene.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Denne debat drejer sig umiddelbart om måske 3 år i et barns liv, hvor forældre burde ha` mulighed for at vælge. Meget enkelt, ikke ?

Men emnet afspejler meget andet som skal ses i et større perspektiv, som ikke kommer tydeligt frem. Jeg nævner i korthed :

- Den økonomiske fælde, mange familier har bevæget sig ind i.
- Det sociale aspekt, hvor de mindst bemidlede har mindst råderum.
- "Mig selv" indstillingen hos mange unge forældre.
- Det materialistiske statusræs - overforbrug.
- Overforbrugets overordnede, velkendte konsekvenser på et højere plan.
- Store verdensfirmaer, som via snedige reklamer lokker borgerne - børnefamilierne.
- De nye mediers tillokkende tidsrøver, som erstatning for nærhed mellem mennesker.
- Spil, som afspejler vold og aggressioner.
- Erstatningen for den dårlige samvittighed - børneværelser fyldt op med plastik.
- Boligkvarterer tømt for børneliv.
- Institutionernes dårlige sider - f.eks støjniveauet, hvor mange, både børn og voksne, bruger høreværn - videreføres i folkeskolen, som fravælges til fordel for privatskoler.
- Den fortsatte tømning af familierne for aktiviteter, som før naturligt blev varetaget af familien - af storfamilien.

Alt dette og mere til starter med vores indstilling til familien - familiens ansvar.
Som nogen - de åh så sociale socialister - vil skubbe over på det offentlige via brugsanvisninger, udarbejdet af kolde NPM hjerner.

Ser I slet ikke det selvmodsigende i jeres holdning.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Mon det falder nogle af debattørerne ind, at kvinder, der gerne vil passe deres egne børn, tvinges ind i en borgerlig politisk ramme, fordi arbejderpartierne tror, at deres funktion er at skaffe mere arbejde, når det i virkeligheden er at skabe tid og rum og overskud for alle i samfundet, uanset social position.

Brugerbillede for Filo Butcher

Jeg synes at nogle af kommentarerne er lige lovlig bidsk. Man glemmer helt børnene i argumentationen og synes at være styret af automat-reaktioner på et eller andet kliché billede man har om "modstanderen".

Prøv at opfør jer lidt voksen, det er småbørn og deres trivsel diskussionen drejer sig om, ikke klassekamp klichéer. Hvis fru Hansen havde undladet hendes mellemnavne, ville piben nok have fået en anden lyd, mon ikke?

Der sker en hel del formynderi fra statens/kommunens side og den måde tilskuddene bliver administreret kan god vække undren i nogle tilfælde. Det kan vel alle blive enige om.

Og så er der spørgsmålet om kollektiv pasning versus forældrepasning. Det er da et vigtigt spørgsmål vil jeg mene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Grethe Preisler,
jeg synes du har en god pointe med din henvisning til at de gode gamle dage måske slet ikke har været helt så gode. Jeg kan godt huske den tid uden glorie. Det har, dengang, måske været den rigtige beslutning at fremme kollektiv pasning som den bedste løsning, måske endda nødvendig for at bryde en ond cirkel, men det betyder jo ikke at det stadig er det i dag.

Man må da også viske tavlen ren indimellem. Vi kan ikke lade os styre af fortidens spøgelser. Nøglen her, ligesom med så meget andet, er udannelse og dannelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Brian Pietersen,

Jamen det kan du da godt få at vide. Jeg er født i 1937, og er således et af de -
pr. definition utroværdige - overlevende vidner til 'ungdoms- og kvindeoprøret anno 1968' (never trust a person over thirty - you know).

Og lad os sige, at ca. 80% af småbørnsmødrene i min familie med omgangskreds var 'hjemmegående husmødre', mens de ca. 20%, der også arbejdede uden for hjemmet, måtte finde sig i at blive betragtet som "ravnemødre". Hvilket var den tids betegnelse for dem, man i vore dage kalder "karrierekvinder". - dvs. kvinder som også arbejder uden for hjemmet, selvom fædrene til deres børn både gerne ville og kunne 'forsørge' dem.

Selv led jeg og mine søskende, kusiner og fætre ingen nød, om end der i hine tider oftest var flere kartofler og mere grød end kød i de hjemlige gryder hos den lavere middelklasse end i vore dage.

Men for de af vores legekammerater, hvis mødre var både hjemme- og udearbejdende, fordi pater familias selv med den bedste vilje ikke kunne klare 'forsørgelsen' alene, var barndommen så vist ingen dans på roser. For ikke at tale om dem, der var børn af fattige enker og enlige mødre - de såkaldte 'nøglebørn' ;)

Klart nok?

Brugerbillede for Steffen Gliese

Man køber simpelthen en masse lort fra de bestemmende i samfundet! Om man skal bruge 3 eller 7 år af sin længere og længere tilværelse til at passe egne børn er ikke noget, der handicapper nogen steder. Det er en myte, og hvis man går tilbage i tiden, blev der lavet glimrende undersøgelser, der modsagde alle teorier om "manglende arbejdsmarkedsparathed": hvis man skal, så kan man, som hovedregel, hvis der ikke er andre problemer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Geert Larsen

Grethe Preisler skriver :
16. november, 2013 - 21:15 #

" Men det kan vist ikke være ret meget, fru Hansen, som gerne vil have kontant belønning af kommunen for være hjemmegående småbørnsmor nogle år endnu, selv har bidraget med i form af kommuneskat i løbet de fem år, hvor hun som hjemmegående studerende på SU formåede at sætte tre børn i verden til glæde for samfundet."

Det var dog en ualmindelig perfid omgang Arbeit macht Frei- mistænkeliggørelse du der får fyret af . Samtidigt kritiseres Fru Hansen for IKKE bare at sidde derhjemme og vente på at poderne vågner !
Har I nogensinde tænkt over hvor meget det belaster det såkaldte CO2-regnskab
at der tilsyneladende er arbejdstvang for alle i dette land ?
Køre ungerne i dag-institution, køre sig selv på arbejde med lovkrav om op til 3 timers daglig transport-tid osv osv osv .
For ikke at tale om at det eneste vi reelt opnår ved at alle arbejder er groteske priser
på stort set alt ?
Det giver mig en underlig smag i munden at høre hvordan mere eller mindre socialistiske mennesker mener det er en pligt at alle lønslaver for kapitalismen fra vugge til grav ..

Brugerbillede for Karsten Aaen

OK - jeg kan forstå at mange herinde, flertallet?, ønsker sig det man har i Italien. >Her har man vedtaget et nærhedsprincip. Og det lyder jo smukt, ikke sandt. Men sandheden i Italien er den her: Unge kvinder gifter sig næsten aldrig, og får næsten heller aldrig børn! De kan nemlig ikke få dem passet! Og hvorfor så ikke? Jo, fordi i Italien er det sådan at barnet har bedst af være sammen med deres familie, i deres eget hjem, derefter kommer så d kirkelige børnehaver og så nogle frivillige børnehaver, og til sidst kommer kommunen og staten! Og det betyder altså at kvinder i Italien stort set ikke gifter sig, fordi de hellere vil arbejde og gøre karriere.

I DK har vi altså indtil nu haft en anden holdning til dette her: kvinderne skulle ligestilles med mændene, og de kvinder, som ville det, skulle have mulighed for at gøre karriere på lige fod med mændene mv. Og sådan har vi valgt at indrette det her samfund. Men jeg kan forstå, at nogle herinde mener, at familien skal til at være omdrejningspunktet for omsorgen igen, (læs: kvinderne). Og at enlige mødre eller mødre som gør karriere igen skal nedgøres ved at kalde dem for ravnemødre mv.

Og til jer, der kritiserer mig: Tro mig, jeg ved hvor vi ender, hvis staten sender f.eks. 10.000 kr. med hvert barn. Vi ender der hvor Tyskland er endt, eller rettere, hvor Bayern er endt. Betreungsgeld hedder det i Tyskland, når staten betaler folk for at passe deres egne børn! Og i Tyskland har dette altså betydet, at mødre som gerne ville arbejde, går hjemme med deres børn.

Og til de af jer der kritiserer mig for at kritisere Janni Iben Stevn Hansen vil jeg sige dette: Jeg er ud fra min cand.mag. uddannelse i dansk og samfundsfag vænnet til at spørge dette: hvem er afsenderen, hvilke meninger har hun, og hvordan kommer de til udtryk. Og hvad er hovedpointen indlægget; den er i dette indlæg jo klart dette:
Alle forældre skal/bør have 10.000 kr. af staten/kommunen, så kan de nemlig selv vælge om de vil betale for en dagpengeplads eller passe børnene derhjemme. Og hvad vil dette så betyde? Jo, det vil betyde, aty kvinderne igen vender hjem til kødgryderne, og at staten langsomt, men sikkert presser en forventning igennem om at kvinder da skal gå hjemme med børnene, indtil de er mindst tre år.

Kort sagt: Jeg ved hvor vi ender.....og tro mig, det gør jeg...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Vi ender forhåbentlig dèr, hvor vi har en valgfrihed, i stedet for som nu at være bundet til et forbrugerræs, hvis familiemæssige og globale konsekvenser er velkendte.
Det kunne være, at familien i høj grad vendte hjem til de sunde grøntsagsgryder lavet af rene råvarer, måske endda dyrket ude i kolonihaven eller parcelhushaven, og med kød fra kyllinger fodret med mad"spild",

Og hvis vi skal hente eksempler i udlandet, Karsten, så venter jeg spændt på resultatet af folkeafstemningen i Schweitz om Basisindkomsten.

Brugerbillede for Brian Pietersen

Grethe

Jeg er ikke ude på at vil tvinge nogle, men jeg ser absolut ingen ide i at få børn og ikke bruge mest muligt tid sammen med dem og i min verden så handler det om at man sætter sig i en økonomisk situation der kan dette.

Så kan man risikere at få et barn selvom det ikke er planlagt, så skal der selvfølgeligt prioriteres hvor man så er nødt til at bruge andre til at passe barnet.

men der skal ikke være tvang, jeg ser heller ikke ned på nogen fordi de gør det ene eller det andet.

Ud over jeg synes kloden helt generelt er overbefolket, men det er en anden diskussion.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maja Spang-Hanssen

Karsten Aaen:
Du glemmer i din vrede den detalje, at som samfundet er indrettet nu, er der netop ikke et frit valg. Man kan som mor til småbørn i dagens Danmark ikke vælge at passe sine børn hjemme, med mindre har en velhavende mand, og man skal desuden netop høre på den slags udgydelser, som du kommer med: at man forsøger at tvinge alle kvinder hjem til kødgryderne.
Det er bare ikke sådan, at alle kvinder sætter arbejdslivet højere end det at passe deres små børn. Jeg synes ærlig talt det er grove løjer, at du beskylder kvinder, der gerne vil have lov at passe deres egne børn, for noget nær samfundsomstyrtende virksomhed.

Sider