Læserbrev

Sænk loftet og hæv beskæftigelsen

Debat
5. november 2013

Pia Fris Laneth udlover i sin klumme den 23. oktober en flaske whisky til den, som kan påvise en årsagssammenhæng mellem på den ene side dagpengene og kontanthjælpens niveau og på den anden side antallet af beskæftigede.

Jeg drikker meget sjældent alkohol, men jeg vil gerne forklare, hvorfor der naturligvis er en sammenhæng mellem overførselsindkomsternes niveau og antallet af beskæftigede. Finansministeriet bruger udtrykket kompensationsgrad. Det vil sige forholdet mellem den disponible indkomst ved ledighed og den disponible indkomst ved beskæftigelse. Et fald i kompensationsgraden på 10 procentpoint reducerer alt andet lige ledigheden med 0,7 procentpoint.

Kompensationsgraden kan ændres på tre måder. Enten kan man sænke skatten på arbejde for dem med lavindkomster, eller man kan sænke niveauet for dagpenge og kontanthjælp. Man kan også lave en kombination af de to, som vi foreslår i Liberal Alliance.

Når niveauet for overførselsindkomster har en betydning for beskæftigelsen, skyldes det mindstelønningerne, som påvirkes af overførselsindkomsternes niveau, selv om de er aftalebestemte. Overførselsindkomsterne fordeler indkomsterne, men ikke beskæftigelsesmulighederne, for det er ikke alle, der kan sælge deres arbejdskraft til 110-130 kroner i timen.

Nedsæt til svensk niveau

Ingen arbejdsgiver ansætter folk til en løn, som deres arbejdskraft ikke er værd. Derfor har mennesker, hvis kompetencer ikke kan bære en løn til 110–130 kroner i timen, ikke en chance for at forsørge sig selv. Lavere kontanthjælp og dagpengesats vil altså øge beskæftigelsen, både fordi kompensationsgraden vil blive større, og fordi flere vil få adgang til arbejdsmarkedet.

Hvis vi i Danmark nedsatte dagpengesatsen til svensk niveau og brugte provenuet på lavere skat på arbejde, ville det øge beskæftigelsen frem 2025 med 50.000 og øge arbejdsstyrken permanent med 16.000.

En dansk gennemsnitsfamilie ville få 8.000 kroner mere til rådighed om året. Der er flere eksempler på, at reformer, som har mindsket adgangen til bestemte overførselsindkomster, har øget beskæftigelsen. Det gælder blandt andet overgangsydelsen, som blev indført i 1992-1994 for 50-59-årige langtidsledige, og siden afskaffet igen.

Det gælder også den forlængede dagpengeret for ældre dagpengemodtagere.

Joachim B. Olsen, arbejdsmarkedsordfører, LA

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Ønsker LA og JBO flere hjemløse og flere der skal leve under fattigdomsgrænsen?

Lise Lotte Rahbek

Jeg ved ikke om det er på sin plads at grine, græde eller tie dumheden ihjel.. men i dag forsøger jeg at tage vrøvlet seriøst, bare lidt.

Et fald i kompensationsgraden på 10 procentpoint reducerer alt andet lige ledigheden med 0,7 procentpoint.
Når der ikke er noget arbejde at blive ansat til, hjælper det ikke at lave procentregning 'andet andet lige'.

Joakim B. Olsen er formodentlig ikke klar over, at der skal en arbejdsgiver til at ansætte en ledig. Arbejdsløse går ikke bare selv ud og 'tager' et arbejde. Nej, de skal sørme ansættes af en arbejdsgiver. Men hvor skulle Joakim B. Olsen vide det fra. Han har jo aldrig oplevet den situation selv.

Joakim B. Olsen lider også under den overbevisning, at hvis man bare sætter folks ydelser ned, så skal de nok få arbejde.
Det er meget underligt.
det første der sker vil sandsynligvis være, at folk ikke kan betale husleje.
Jeg ved ikke om Joakim B. Olsen er i besiddelse af viden om bolig-situationen i Danmark, men der findes ikke ret mange ledige boliger, som arbejdsløse mennesker kan betale. Joakim B. Olsen ved sikkert heller ikke, at når man søger lejlighed på det private boligmarked, så spørger udlejer typisk om den potentielle lejers indkomstsituation, og arbejdsløse står ikke forrest i køen til boligerne. Alle ved jo, at borgerlige partier, hvis de får magt som de har agt, vil beskære ydelserne, så mennesker som modtager overførselsindkomst vil få svært ved at betale husleje.

Et andet aspekt ved Joakim B. Olsens nedskærings-drømme vil være, at mennesker på overførselsindkomster vil blive mere kriminelle. Beklager, men sådan er det. Når man presser folk for hårdt, vil den sociale fællesskabsfølelse gå fløjten, og de mennesker som bliver hårdest presset, vil IKKE se nogen grund til at overholde alle de pæne og velpolstrede regler i samfundet. De er jo ikke længere del af samfundet, men bare fattige, som man kan tilkaste en skilling af medlidenhed.

Efterspørgslen på det indre danske marked vil falde, eftersom de mennesker, som Joakim B. Olsen ønsker at skære ned på, ikke har råd til andet end det mest nødvendige.
Jeg ved ikke om Joakim B. Olsen har vælgere blandt mindre selvstændige erhvervsdrivende og servicevirksomheder. Det håber jeg da ikke. For Joakim B. Olsen er igang med at ville fjerne en del af deres kundegrundlag.

Hvis Joakim B. Olsen en dag har tid til overs, kunne han med stor gavn læse om kanslergadeforliget og baggrunden for det. Han kunne læse om, hvordan danske statsmænd var fremsynede nok til at mene, at mennesker som ikke havde andet end deres arbejdskraft at sælge, også kunne have ret til værdighed og livet.
Men tid er vist ikke det eneste, Joakim B. Olsen er fattig på.

Hans Larsen, Karsten Aaen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@ Dorte Sørensen:

Ja, det ønsker de.

Rasmus Kongshøj

Nu er det sjældent jeg roser folk som Joachim B. Olsen, men jeg føler nu alligevel jeg har grund til det. I sit debatindlæg erkender han blankt at angrebene på dagpenge og kontanthjælp har til formål at sænke lønnen for dem i arbejde, især dem, der har de ringeste lønninger.

Det er dejligt at et medlem af politiker-klassen tør stå ved at man fører rendyrket klassekamp til fordel for de rigeste. Det skal han have ros for.

Hele hetzen mod de arbejdsløse handler jo slet ikke om at "det skal kunne betale sig at arbejde", for som Joachim B. Olsen tilstår, så er mindstelønnen bestemt af niveauet for overførselsindkomsterne. En reduktion af overførselsindkomsterne vil blot betyde lavere lønninger i bunden af arbejdsmarkedet.

I stedet står det mere og mere klart at formålet med politikernes kampagne mod de arbejdsløse er at sænke virksomhedernes lønomkostninger. De virkelige vindere er ikke de middelklasse-arbejdere, der får stillet deres småborgerlige misundelse ved at dunke de arbejdsløse i hovedet, og det er slet ikke de working poor som politikerne ønsker sig så brændende. De virkelige vindere findes i toppen af erhvervslivet.

De borgerlige, lige fra SF til DF, har som formål med deres arbejdsmarkedspolitik at overføre penge fra de fattigste arbejdere til de rigeste virksomhedsejere.

Henrik Klausen, Hans Larsen, Karsten Aaen, Henrik Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

gætter på, årsagssammenhængen mellem niveau for dagpenge og kontanthjælp på den ene side og beskæftigelsen på den anden side er en helt anden. En mere sandsynlig sammenhæng er, at en høj kompensationsgrad fastholder købekraften ved høj ledighed, hvorved en multiplikatoreffekt reduceres.
Hvis lav kompensationsgrad medfører høj beskæftigelse, burde lande uden sociale ydelser ved ledighed have høj beskæftigelse. Mig bekendt gælder det fx. Spanien, som ikke er kendt for høj beskæftigelse men tværtimod for høj ledighed.

En multiplikatoreffekt består i, at de, der mister sit job, mister købekraft, hvorved efterspørgslen falder og flere virksomheder afskediger medarbejdere som følge af lavere ordretilgang, hvorved en negative spiral er startet. Den multiplikatoreffekt ignoreres naturligvis af de, der mener, at mennesker på overførselsindkomster ikke har forbrug, fordi vi blot får andre menneskers penge.

Den nuværende kompensationsgrad begrænses i øvrigt af et loft for dagpengesatsen, så dagpengene kun udgør 90% af indkomster op til kr. 231.400 om året. For højere indkomster er kompensationsgraden lavere.

Henrik Petersen

Logikken synes at være noget lignende dette: Hvis vi sænker prisen på heste og foder til heste nok, så kan heste en dag konkurrere med traktorer.

På samme måde med lønninger: Hvis vi sænker lønnen nok, så kan vi bruge arbejdskraften som de gør i U-lande.

Problemet er, at vi alle ville blive fattigere af, at bruge heste i landbruget og bruge arbejdskraften som de gør i U-lande.

Hele denne diskussion bortleder opmærksomheden fra den virkelige udfordring: Hvordan gør vi ting smartere og mere effektivt i fremtiden? Og hvordan får vi hævet markedsværdien på dem som i dag er ude af arbejdsmarkedet?

LA ønsker at sulten skal motivere folk til at tage et arbejde. Måske en løn man kan leve af ville være en bedre motivation?

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det siger mere end mange ord om Liberal Alliance, at de har placeret en fhv. sponsorfinansieret 'elitesportsudøver', hobby-pokerspiller og Vild med Dans-mediedarling på posten som partiets arbejdsmarkedsordfører i den lovgivende forsamling.

Hvem bliver mon den næste, de udpeger til sundhedsordfører, hvis de får flere mandater, end de har kvalificerede emner til at tilgodese med ordførerskaber?

'Kyllingen' fra Team Saxo Banks stald af professionelle cykelryttere har jo nok udelukket sig selv på forhånd.

Joakim er ikke berettiget til en flaske wisky, for han beviser ikke at nedsatte ydelser øger beskæftigelsen. Han skrive bare. at når man fjerner adgang til visse ydelser, så falder antallet af ydelsesmodtagere (selvfølgelig). Om de arbejder vides ikke. Så vidt jeg husker, har jeg endnu ikke set bevis for at nedsatte ydelser skaber arbejdspladser, kun at meget lave ydelser får folk til at droppe registrering i ydelsessystemet, ikke at de er registreret i arbejde. Det er nemlig meget sværere at registrere at folk er i arbejde, end det er at registrerer, at de ikke får ydelser.
De svenske "kontanthjælpsydelsers" grundbeløb meget lavere end de danske, men med alle tillæg er beløbene sammenlignelige. Sverige har opbygget ydelsessystemet helt anderledes end i Danmark med lave grundbeløb + div. tillæg til husleje m.m.m.
Joakims evner trænger til at blive målt i et sædvanligt job, hvor han ikke kan leve af spin, fordrejninger uden faglighed.
Hvis lave/ingen ydelser skaffede arbejde/arbejdspladser, hvorfor er der så stor mangel på arbejdespladser i Afrika ? Det må da være enhver LA arbejdsgivers drøm.

Stig Bøg, Henrik Klausen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Joachim mener at vi bare her her i DK da kan sænke dagpengesatsen til svensk niveau. Men Joachim aner jo reelt intet om det svenske system, vel? Som Henning Kjær korrekt skriver er det svenske (og norske og tyske system, min bem.) system helt helt anderledes end det danske.

I Sverige får man f.eks. 80% eller 85% af ens hidtidige løn, hvis man er medlem af A-kasse. Er man ikke medlem af A-kasse får man vist omkring 2-300 svenske kroner pr. dag, måske kun 100-150 kr, altså det vi ville kalde for socialhjælp eller kontanthjælp. Men men men: I Sverige skal man altså ikke betale skat af sin socialhjælp (det skal man heller ikke i Tyskland f.eks). Og som Henning Kjær også er inde på betaler kommunen i Sverige ens husleje+samt vand, varme, el og gas mm. + måske også en del andre udgifter. I DK er ydelserne højere, men vi betaler skat af dem. Og skal så betale alle vore udgifter af f.eks. en kontanthjælp på.cirka 10.000 kr. (for ikke-forsørgere over 25 år). Og ja, det kan lyde af meget, men der vist kun cirka 7000 kr. efter skat, måske lidt mere...

Og så lige den der med:

"alt andet lige...." Nu ved jeg ikke hvor Joachim har taget sin uddannelse (så vidt jeg husker var det noget med et historiestudium på et universitet i USA? eller?). Da jeg gik i gymnasiet i 1980erne, sagde vores samfundsfagslærer altid til os, at vi altid skulle dette: alt andet er jo ikke lige......Og det han mente med det var at man kan jo godt have fine modeller, hvor man matematisk forudsætter at når vi f.eks. sænker kompensationsgraden med 0,7, ja så sker der dette og hint. Problemet og pointen sommin samfundsfagslærer dengang forsøgte at læse os er og var denne:

Folk/mennesker opfører sig altså ikke altid som præsten prædiken eller som de økonomiske modeller siger; sænker man dagpengesatsen eller kontanthjælpen for (visse) grupper, hvad vil de så gøre? Især her i DK....Jo, de vil sikkert gøre dette:
1) flytte hjem til deres forældre
2) flytte ind hos venner
3) blive (mere) kriminelle

Joachim B. Olsen og Liberal Alliance tror at hvis man f.eks. nedsætter kontanthjælps-satsen eller sænker dagpengesatsen, ja så vil der af sig selv opstå et marked for folk, hvor de kan tjene mellem 80-100 kr. i timen. Newsflash, JBO: et sådant marked eksisterer allerede; befolket er det af unge mennesker på cafeerne, af visse grupper som kan leve af at arbejde med at dele aviser ud eller gøre rent. (og ja, ofte er det vandrende arbejdstagere fra Polen eller Litauen, og de tager som rege hjem igen efter nogle år).

Lise Lotte Rahbek

En væsentlig faktor, som politikere med JBO's horisont heller ikke har med i deres beregninger og procentsatser og modeller,
er aldersfaktoren.

En person på 50-58-64-70 år kan ikke for en arbejdsgiver i hårdt fysisk arbejde konkurrere med en 20-24-30årig ung og fysisk stærk og uslidt person.
Det er absurd.
men ikke desto mindre skelner ingen partier mellem arbejdsløses alder eller grad af slidthed.
De anses som maskinel ensartet arbejdskraft.

Hvor er det dog sørgeligt,
at så få borgerlige politikere har ældre familiemedlemmer eller venner af anden samfundsklasse, som de taler med, og som kunne fortælle dem noget om, hvordan fremtiden ser ud, udenfor økonomiske beregningsmodeller.

Det korte af det lange er, at hr Olsen ikke forstår forskellen på at påstå og at påvise.

Rasmus Kongshøj

@ Lise Lotte Rahbek:

Jeg tror vi kan være stensikre på at vore kære ledere kun møder rigtige, levende arbejdsløse og lavtlønnede ved særligt udvalgte lejligheder, og kun ifølge med journalister og andre støttepædagoger.

Meget kan man beskylde politikerne for, men de mænger sig bestemt ikke med pøblen.