Selv om det nu står klart, at blonde pige Maria, der blev fundet hos en romafamilie i Grækenland, ikke var offer for romaers påståede hang til at stjæle hvide menneskers børn, lever forestillingen om den tyvagtige og moralsk anløbne roma i bedste velgående.
Meget tyder på, at historien blot har tilføjet en ny dimension til den lange liste af forestillinger om, hvad det vil sige at være roma.
At mange tror faktisk, at romaer er genetisk programmerede til at begå kriminalitet, er ikke noget nyt. Men hvordan er vi nået dertil, at det ikke kommer bag på nogen, at romaer også kan finde på at stjæle børn? Og hvorfor løfter ingen et øjenbryn, når det viser sig, at et forældrepar er blevet uskyldigt anklaget for den værst tænkelige forbrydelse?
I min forskning om romaer er jeg aldrig stødt på historiske beviser for, at romaer stjæler børn. Når sagen om Maria bliver til en verdensnyhed på få timer, har vi ikke af gøre med en reel trussel mod samfundet, men med en moralsk panik, hvor medierne kaster benzin på et tusinde år gammelt bål af racisme og stigmatisering.
Genetiske brist
Hos danske og udenlandske medier portrætteres romaer i tråd med den teori, som den italienske kriminolog Cecare Lombroso fremlagde i 1876. Lombrosos tese var, at kriminel adfærd var genetisk betinget og kunne spores i menneskets ansigtsformer.
Både inden for den kriminologiske disciplin og i den generelle offentlige debat har man for længst bevæget sig væk fra denne forældede forestilling. I dag ville de fleste hurtigt affeje teorien som tidlig videnskabelig stupiditet.
Hvis nogen påstod, at et sort menneske havde begået en kriminel handling, fordi vedkommende var mørk i huden, ville det blive opfattet som racisme. Forargelsen ville være stor. Men når Ekstra Bladet kontinuerligt kører hetz mod den kriminelle familie Levakovic og sætter lighedstegn mellem dens adfærd og etniske baggrund, går det ubemærket hen. Det betyder ikke, at man skal tale for Levakovic-familiens uskyld. Men det er tankevækkende, at de færreste har et problem med, at Ekstra Bladet på sine spisesedler med store typer slår fast, at sigøjnere snyder og stjæler. At betegnelsen ’sigøjner’ er lige så nedladende som betegnelsen ’neger’, synes ikke at falde os ind. Det er denne samfundsmæssige accept, der giver myterne næring og er med til at holde den 1.000 år gamle fordom i live.
I Nazityskland, hvor opbakningen til raceteorier som Lombrosos var stor, var de racebetingede fordomme ikke kun rettet mod jøder. Man estimerer, at mellem 250.000 og 1,5 millioner romaer blev udryddet under Anden Verdenskrig. Over 22.000 romaer var interneret i den særlige ’sigøjnerlejr’ i Auschwitz-Birkenau, hvor næsten 3.000 blev gasset på én enkelt nat.
Efter krigens afslutning adskiltes jødernes og romaernes historiske kamp for anerkendelse og værdighed. Jødernes ligeværd med andre etniske grupper blev slået fast ved oprettelsen af Israel, Nürnberg-processen og kompensationerne til de efterladte familier. Det samme gjorde sig ikke gældende for romaerne. Der blev ikke rejst tiltale for folkemord, og kun få beskedne kompensationer blev udbetalt. Først i 1982 fik romaerne en officiel anerkendelse af folkemordet, men de oplevede aldrig den samme globale enighed om deres eksistensberettigelse. Den systematiske diskrimination af romaerne fortsatte ufortrødent og eksisterer stadig i bedste velgående – fra voldshetz i Ungarn til accepteret mistillid i Danmark.
Jaget fra sted til sted
En af grundene til den danske mistillid til romaerne er, at vi opfatter dem som fremmede, der trænger ind på vores territorium. Den danske historie om romaer er forankret i vores ihærdighed for at holde dem ude af vores land. Den tradition går helt tilbage til den danske fattiglov fra 1736, hvoraf det fremgik, at romaer, der ikke »forlader landet af sig selv, skal jages så længe fra sted til sted, at de er helt uden for landets grænser«. Romakvinderne blev pålagt fængsel, og børnene blev tvangsfjernet.
Ånden fra Christian VI’s fattiglov fik senere fatale konsekvenser for romafamilier, der søgte ly i de nordiske lande under Anden Verdenskrig, hvor de blev nægtet adgang og sendt til kz-lejre. Mens vi i sidste måned fejrede danskernes indsats for at hjælpe jøder til Sverige, fremkalder den manglende hjælp til romaer ingen betænkeligheder eller anger. Det manglende opgør med fortiden betyder, at den nazityske opfattelse af romaernes karakter fortsat sætter dagsordenen for vores indstilling til, hvad det vil sige at være roma. Vi sender dem gerne ud af landet, så hurtigt vi kan slippe af sted med det.
Det er den mistroiske indstilling til romaerne, der danner grundlag for, at vi straks tror, at der er tale om bortførelse, når en hvid pige bliver fundet i en romalejr. Ingen talte romaernes sag for 70 år siden, og det virker heller ikke til, at nogen gør det i dag.
Menneskeligt affald
At tro, at mennesker kan undlade at skabe stereotyper, er forkert. Som sociologen Erwing Goffman klart understreger, er det nødvendigt at have stereotype forestillinger, hvis man skal kunne begå sig i verden. Det afgørende er at være bevidst om, hvornår holdninger formes på baggrund af disse stereotype kategoriseringer.
At tro, at alle 11 millioner europæiske romaer lever i campingvogne og stjæler penge, cykler eller børn, er udtryk for en sådan stereotyp tænkning. Mange romaer lever i dyb fattigdom på grund af den omfattende personlige og institutionelle diskrimination. Det er korrekt, at nogle romaer lever et liv som omrejsende nomader, og derfor også kommer midlertidigt til Danmark. Men årsagen til den livsform skal ikke findes i en særlig hang til nomadisk livsstil, men i ren og skær overlevelse.
Globalisering skaber menneskeligt affald, som sociologen Zygmunt Bauman billedligt slår fast. De romaer, som vi ser på Nørreport Station, er ikke i Danmark for at tilfredsstille en genetisk trang til at stjæle og flakke omkring. De er resultatet af 1.000 års diskrimination kombineret med globaliseringens nye hierarki, hvor vagabonder navigerer i skyggen af de mobile turister, for at samle resternes fra de riges bord. At tro, at deres handlinger skyldes genetik, er at sidde fast i et menneskesyn, der ikke har rykket siden Lombrosos tese om kriminelle fra 1876.
Afslutningen på sagen om pigen Maria fik desværre ikke afkræftet fordommene om, at romaer stjæler alt, hvad de kommer i nærheden af. Den blev en bekræftelse af, at en gammel fordom stadig eksisterer, og vil blive ved med at gøre det, så længe den irrationelle frygt får frit spil, og institutionaliseret diskrimination ikke bliver udfordret.
Benedicte Castenschiold Eichen er kriminolog fra King’s College London og har skrevet speciale i sociologi om hjemløse romaer i Danmark på Københavns Universitet
Romaerne kommer
Seneste artikler
Har Danmark et romaproblem?
5. november 2013EU har for længst opfordret medlemslandene til at løse Europas romaproblem. Men i Danmark lader vi stadig som om, problemet ikke er voresKommunismen fejlede, men for romaer er kapitalismen værre
22. oktober 2013’Sigøjnerproblemet’ i Danmark og resten af Europa er langt hen ad vejen en konsekvens af en alt for brat overgang fra kommunismen til markedsøkonomi. Romaerne forsøger blot at overleve på kapitalismens vilkår, og vi møder dem med vrede og straf
Pointen er at det jøderne og romaere var udsat for før 1900 - ikke var racisme - men klassisk fremmedhad og fordomme. Men selvfølgelig - hvis man står over for sin bøddel og ved at man vil blive myrdet er grunden måske ret ligegyldig. Massemord på etniske mindretal har fundet sted i årtusinder. Armeniernes endeligt under ungtyrkerne var heller ikke drevet af racisme - det var fremmedhad, had mod religiøse miondretal og nationalisme der drev værket
Bjertness
Nej det er ikke længere almindeligt acceptere biologisk terminologi når det gælder mennesker Bjertnes - det var det førhen men ikke idag - og årsagen er på afgørende punkter ikke politisk korrekthed men naturvidenskab - spørg dig frem selv - men spørg blandt dem der sidder på human gen- og menneskelig biologisk forskning generelt - og du vil hurtigt få svaret
@Robert
Tror du ikke, du forveksler 'race' og 'art'.
Det er klart, at negroide, kaukasere og mongoler ikke er forskellige arter - men at de skulle tilhøre forskellige racer er da ikke så odiøs en påstand,
Ligesom du inden for mange dyrearter har en lang række racer, eksempelvis hunde eller heste. Disse blander sig, eller kunstblandes også på kryds og tværs - og danner hybrider, som eventuelt på et tidspunkt isoleres for at danne en ny race.
Således er racer både noget naturligt og noget kulturelt, og under alle omstændigheder noget meget dynamisk. Men så længe forskellige genpuljer er relativt geografisk adskilte, hvilket har været tilfældet indtil for relativt nyligt i menneskehdens historie (naturligvis har deres været rejsen og udveksling helt tilbage til oldtiden, men slet ikke i den grad, vi ser i dag) - så giver racebegrebet ganske god mening.
Det er blot en taxonomi, ikke andet.
At det så bliver kapret og misbrugt at politiske fantaster er en anden sag.
/O
Robert O Jensen:
I stedet for at jeg (og vel sagtens mange andre) skal "tage os sammen" og følge med tiden, og derfor konstant udskifte vores opfattelse af visse begreber og ord, fordi nogen et eller andet sted i verden, ikke bryder sig om den, så kunne vi måske også kommunikere ordentligt ud til en evt. modtager, at det, at vi bruger ord og vendinger, som vi gør, ikke for os har en nedsættende virkning.
Igen - ordet neger er den danske udgave af negro. Ikke af "nigger", som mig bekendt er et nedsættende, engelsk slangudtryk for negro. Det nærmeste vi kommer det herhjemme er vel ordet "haleneger", som faktisk stod i danske ordbøger. På samme måde har vi vel mere eller mindre importeret ord som blegnæb og blegfis, der som bekendt er slangudtryk for vores egen "type" (må jeg hellere sige nu vi åbenbart heller ikke længere som den eneste art må opdele mennesket i racer).
Og nej - vi er ikke ved at overtage den amerikanske udgave, afrikansk-amerikansk, i en fordansket udgave, mig bekendt. Jeg har aldrig hørt, at en dansker af afrikansk oprindelse er blevet omtalt som en dansk-afrikaner eller en afrikanerdansker.
Robert,
Er det "ikke længere almindeligt [at] acceptere biologisk terminologi når det gælder mennesker"?
Det kommer da an på, i hvilken sammenhæng. Der er uomtvistelig biologiske forskelle på mænd og kvinder (også selv om nogle krydser grænsen psykisk og i meget sjældne tilfælde også fysisk).
Men i vores samfundsmæssige, moralske og retslige orden har vi valgt, at se væk fra denne forskel, når den er sagligt uvedkommende (ligestilling).
Det samme gælder folk af forskellig race. Det står faktisk i FNs universelle menneskerettighedserklæring (§ 2) og i den Europæiske Menneskerettighedskonvention (§ 14).
Goulin
Nej. Tag mit eksempel med heste- og hunderacer - der er mange racer af begge men stadig kun én art af hver - altså arten hund og arten hest. Tro mig, dette er mit faglige socialvidenskabelige arbejdsområde, jeg laver ikke den slags fejl.
Hansen
Ordet negro anses også for nedsættende - oftest helt på line med nigger - i den engelsksprogede verden hvor jeg selv bor og arbejder
De problemer, man ikke vil kendes ved, kan man ikke gøre noget ved.
Hvis en bestemt social gruppe eller et bestemt etnisk mindretal er overrepræsenteret i samfundets problemkatalog, afhjælper man ikke problemerne ved at benægte deres eksistens.
Der er en fare for en generaliserende stigmatisering af personer, der hører til denne gruppe eller dette mindretal, men som ikke giver anledning til problemer. Det skal der naturligvis skrides kraftigt ind overfor.
Lad mig lige minde Robert om, at vi jo også taler generaliserende om 'klasser', når vi prøver at analysere de samfundsmæssige modsætninger.
Mihail
Ok men nu er FN's menneskererettighedserklæring (var det ikke fra 1948) jo ikke et stykke biologi og den vedtoges på et tidspunkt hvor selv biologer generelt accepterede begrebet race. Det jeg påpeger er bare at denne generelle accept ikke længere er tilstede og at dette ikke bare skyldes former for politisk korrekthed, der er efter alt jeg hører ikke genetisk dækning for begrebet hvorfor mange biologer og ner´tikere idag afviser begrebet race hvad angår mennesker.
Men det er ikke det samme som at siger at der ikke er forskelle på¨mennesker der er uhyre menge forskelle og arvelige genetiske faktorer. visse af disse er endog mere fremtrædende i visse folkeslag end i andre. Men det man siger til mig er at intet af dette i sig selv kan anvendes til brug for sammenhængende og meningsfulde biologiske grupperinger (taxomoni) af mennesker i racer.
Jeg mener bestemt heller ikke at man skal benægte etniske og kulturelle gruppers eksistens. Jøder, muslimer, og romaere er bare nogle af disse og at der kan og er integretionsproblemer og at nogen mener at etniske grupper bør assimiliere sandre at de bør forbydes adgang og ophold og atte andre (mig for eks) mener at det er et positiv og bør opfattes som sådan og at problemr kan overvides. Men benægte noget er meningsløst. Men det er værd at holde fast i at det ikke er biologi det her, det er først og fremmest kultur og religion etc
Jeg bliver helt utroligt træt af at læse de ting, der bliver skrevet i denne slags diskussioner.
Mange her bekender sig hvad jeg vil kalde for "ikke-racisme", nemlig at pointere at de bestemt ikke er racister. For det første, hævder de, findes racebegrebet jo ikke, for det andet, hævder de, er deres stærkt negative holdninger til bestemte befolkningsgrupper ikke fordomme. Dernæst begynder de store anstrengelser for at forvandle fordomme til fakta ud fra modellen: Når nogen udtaler sig stærkt nedsættende om en hel befolkningsgruppe, er det fordi der er god grund til det og en form for pligt til det.
Den moderne "ikke-racisme" har erstattet racebegrebet (som man godt ved er fiktivt) med en anden form for "indbygget inkompetence", som kan nedarves og aldrig fjernes fra den underlegne befolkningsgruppe. Men i virkeligheden er "ikke-racismen" den samme triste form for fordomsbaseret had.
Intet normalt menneske kan være i tvivl om at romaerne skal hjælpes, diskussionen bør derfor udelukkende handle om hvordan den hjælp skal udformes.
Naturligvis skal romaerne tages med ind i den debat, hvad ønsker de egentlig selv, jeg ser aldrig sådanne argumenter i den offentlige debat.
Der findes roma-organisationer rundt omkring i Europa og enkelte EU-parlamentarikere med roma-baggrund, men desværre hører man ikke meget til dem i medierne.
Kant mente jo, at kategoriseringen nærmest er en a priori betingelse for erkendelse, så det kan godt være at raceopdelingen er en occidental kulturel opfindelse, og dog nej: Racisme kendes fra alle kulturer. Den arabiske er fuld af den.
Men taxonomien er en del af vores måde, at forstå, ordne og tale om fænomener på. Det er der ikke i sig selv noget galt med. Det er den ideologisk brug og misbrug af den, der er problemet.
Race giver fuldstændig, indlysende og umiddelbar mening som taxonomisk kategorisering, ligesom det gør at tale om sprogstammer indenfor lingvistikken - det til trods for, at der eksisterer et hav af hybrider, som slører de rene kategorier, og virkeligheden altid er for kompleks til at beskrive udtømmende i nogen model, uden at den bliver ubrugelig som abstraktion.
/O
Hüttel - hvem her opfylder kriterierne i din beskrivelse? Det forekommer mig at du læser noget overfladisk og drager dine konklusioner temmelig hurtigt.
Goulin - Fordomme eksisterer i alle kulturer, også fordomme som er endt i progromer, forfølgelse af andre og endog folkemord. Men racisme er i mit leksikon et 20 århundrede fænomen, en Europæisk opfindelse som knytter sig tæt til det vi kalder socialdarwinisme og racetænkningen blandt intellektuelle i perioden 1750 til 1900.
Derfor nej - racisme eksisterer ikke i alle kulturer - den er betinget af en europæisk videnskabelig tradition der excellerer i racetænkning. Japanerne var måske de første ikke-europæere der begyndte at tage ideer om bioligisk overhøjhed til sig. Men det er ikke helt gennemskueligt for mig om der realt var tale om racisme eller om det bare var den samme form for imperialisme og ønske om dominans vi har set også fra andre imperiestræbere i historien. Romerne var f.eks. ikke drevet af ideer om biologiske forskelle. Når de begik folkemord var årsagen magt og styrkeforhold samt fordomme mod andre. Når tyrkerne myrdede en million eller så armeniere var det heller ikke racisme - men had mod andre kulturer blandet op med nationalisme. Had mod andre kulturer er ikke nødvendigvis funderet i racetænkning
Jeg tror det er vigtigt at evne at se forskellene og ikke bare bruge ord som racisme så bredt som vi desværre (suk) synes at gøre (især hjemme i dannevng synes denne tendens at være stærk alt kategoriseres som racisme)
@olivier goulin: Ordet "kategori" betyder i Kants sprogbrug noget helt andet end det typisk gør i dag. Der er tale om træk ved vort mentale beredskab, der i følge Kant bevirker, at verden eller dele af den overhovedet kan fremtræde for os som objekter. Det er sådan noget som "enhed", "flerhed", "totalitet", "realitet", "negation" etc. Det har (praktisk taget) intet at gøre med den slags taksonomi, du tænker på.
Man burde aldrig have afskaffet filosofikum på universitetet. Det skulle i stedet have været lavet om til et års kantstudier :-)
@Henrik,
Det har bestemt noget med taksonomien at gøre.
Den konkrete indeling af menneskeheden i racer er naturligvis en posteriori empirisk foreteelse. Men at den idé overhovedet opstår i vores hoved er, iflg. Kant, et resultat af, at hele vores perception af den fysiske verden er uløseligt knyttet til vores rationelle, abstrakte intelligens. Den er af samme, eller formentlig endnu mere fundamental beskaffenhed som vores sproglighed - og i øvrigt nært knyttet til denne.
Klassedelingen (for at ikke at forveksle med Kants Kategori-begreb, som jeg ikke havde i tankerne) er et iboende, medfødt instinkt. Det har vi endnu før, vi tilegner os et sprog, man kan endda hævde, at det er forudsætningen for at kunne udvikle et abstrakt sprog. Sprog er i sin essens klassedeling og abstraktion. Spædbarnet vil spontant genkende og associere farver, lyde og andre basale empiriske iagttagelser i sit endnu sprogløse intellekt, og her starter taksonomien allerede i sin spæde form.
Man kan måske hævde, at det er en form for transcendent viden, af en noget anden ontologisk natur end den, der får den fysiske verden til at fremtræde for os som tid og rum (som iflg. Kant jo også er apriorisk), men det er ikke engang sikkert. Begge dele er i hvertfald temmelig rudimentært.
Men det er jo stadig blot en tese, må vi ikke glemme. Der er masser af opponenter, der hævder, at det er kulturelt betinget, og det er jo en urgammel diskussion i filosofien og andre videnskaber, som tilsyneladende er umulig helt at afgøre.
Eksempelvis har vi en beslægtet diskussion om, hvorvidt vores tendens til at opfatte verden i duale modsætninger er iboende (syntetisk) eller kulturel. Det er vist klart, at denne tendens blot er en del af samme taksonomiske natur.
I østlig filosofi finder man en opfattelse, som ligger meget tæt op af Kants, formuleret på følgende måde: Sindet og sanserne er ikke separate entiteter. De er to sider af samme mønt. Sindet er sansernes inderside, og sanserne er sindets yderside; forlængelsen af sindet. Ingen af dem giver mening uden hinanden.
/O
@olivier goulin: Taksonomi,- ja, bestemt. Det er blot ordet "kategorisering", man jo skal være varsom med lige i forbindelse med Kant.
"Eksempelvis har vi en beslægtet diskussion om, hvorvidt vores tendens til at opfatte verden i duale modsætninger er iboende (syntetisk) eller kulturel. Det er vist klart, at denne tendens blot er en del af samme taksonomiske natur."
Glimrende, men: "kategoriale natur", da både realitet og negation jo ifølge Kant netop er kategorier. Det drejer sig om (nogle af) mulighedsbetingelserne for, at vi overhovedet kan begribe verden, og det vil også sige mulighedsbetingelser for, at vi i vores verdensforståelse f.eks. kan operere med begreber som "taksonomi" eller for den sags skyld "race", "(a)roma".
Jeg giver dig helt bestemt ret i, at Kant ikke er den eneste spiller på banen, men det er I vid udstrækning ham, der fandt på spillet.
Parallellen i østlig filosofi er godt set. Af en eller anden grund er det ellers ofte forskellene mellem vest og øst, folk fokuserer på her.
Nå, tilbage til romaerne... :-)
Mihal
Forresten nu du minder mig om vores (Marx inspirerede eller marxisters) brug af ordet klasse, så mener jeg også at mange af os begik den fejl at kamme over her og ende op i temmelig rigide forestillinger og analyser som politiske set var ubrugeligt nonsens hvor begrebet arbejderklasse netop endte med at ligne begrebet race (som dette sidste oprindelig var tænkt). Men der var aldrig i mine øjne tale om noget homogent i den forstand mange briúgte det der var tale om sociale strømninger som indeholdt en ikke ubetydelig social bevægelighed (overklassen i dagens USA kommer sgu alle af arbejderklassen i Europa) og så er der bevidsheden og begge dele tabtes oftest på gulvet i de der klasseanalyser så mange begik. Jeg mener at de var udtryk for en temmelig firkantet udlægning af et på tidspunktet genialt klarsyn et klarsyn som faktisk vidste sig korrekt (omend på en ganske anden måde en M havde forestillet sig). Det tyvende århundrede var i en vis forstand arbejderklassens århundrede, det gik bare ikke helt som vi havde drømt om (for nu at underdrive lidt) og Sovjet var alt andet end en fødselshjælper.
Så klassekampens endestation er altså punktet, hvor alverdens fattige og forhutlede folkeslag er tilfredsstillende forsørget af velfærdssamfundet? Verdensborgerløn?
Utopisk socialisme er nok i virkeligheden en alt for venlig eufemisme for ekstrem megalomani.
Sider