Kommentar

Statsministermobning

Statsministeren mobbes fra alle kanter. Grundlæggende er der tale om en simpel teknik, de fleste af os lærte at kende allerede i skolegården. Den er ond og effektiv
Debat
25. november 2013

Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke vedkommende fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen, en arbejdskammerat eller en statsminister.

Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en meget negativ måde: Man gør sig til herre og dommer over en anden person, som man forsøger at skade.

Man kan bruge sin magt fra en talerstol eller via medierne, for eksempel fordi det syntes vigtigt for ens egen karriere at være med i gruppen af mobbere.

Det er mobning at udstille en anden negativt ved at tale eller skrive grimme og lede ting om den anden, eller ved at sprede skadelige rygter som for eksempel om at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock skulle være homoseksuel, og at han gør sin kone til hunrej.

Det er også mobning flere gange at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter ved for eksempel at hævde at vedkommende har et forkert køn til opgaven.

Som da Herlevs tidligere socialdemokratiske borgmester Kjeld Hansen udtalte om Helle Thorning-Schmidt:

»Det lugter lidt af, at hendes meget tydelige kvindelige træk udfordrer statsministerrollen – På en eller anden måde er der ikke den samme autoritet omkring hende, som hvis det havde været en mand med et stramt slips.«

Ignorer og hån

Det er mobning bevidst at ignorere en anden person, for eksempel ved ikke at ville tale til vedkommende eller ved at vende sig bort – som da lokalformanden i Aalborg Lærerkreds, Dorte Kamp, demonstrerede imod statsministeren ved at vende ryggen til hende, iklædt protest T-shirt.

Og selvfølgelig er det mobning at bruge hånende ord om den andens person og adfærd. Som da sociologen Henrik Dahl i sin bog Spildte kræfter kaldte statsministeren for »hjælpeløs« og i et senere interview med Information udtalte:

»Hun (Helle Thorning-Schmidt, red.) deltog i skrivegruppen omkring bogen Epostler. Og her stod det klart, at hun er, hvad jeg vil kalde en blank person.«

I førstnævnte bog uddyber Henrik Dahl sin beskrivelse af Helle Thorning-Schmidt ved at kalde hende for en diametral modsætning til den tidligere socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag:

»Det, der kendetegner Helle Thorning-Schmidt, er alt det modsatte. At hun hverken kan skrive eller improvisere. At hun har en meget begrænset almen viden. At hun ikke har nogen større visioner. At hun kort sagt ikke er i stand til at gå blot nogle få meter uden en rollator af stikord, briefinger og talepapirer, og til trods for dem alligevel taler som en lydfil. Mangler hjælpemidlerne, er hun hjælpeløs og næppe i stand til at udvikle selv de mest enkle ræsonnementer.

Se bort fra roserne

Helle Thorning-Smiths dygtighed har den borgerlige opinion som bekendt taget patent på at vurdere. At hun og hendes regering tager skraldet for at gennemføre den politik, der skal redde velfærdsstaten og optimere vores børns muligheder i den globaliserede verden, må eftertiden vurdere værdien af. Og hvem her i andegården bemærkede i øvrigt, at hun nærmest blev skamrost af sine europæiske kolleger for Danmarks formandskab i EU i 2012?

Og her skal vi bruge en afslutning, hvor du vender tilbage til mobbetemaet. Måske noget i retning af:

Man behøver kun at gribe til en håndbog i mobning mellem børn for at forstå det politiske spil i det politiske Danmark de seneste år.

Teknikken er uendelig simpel, men enormt effektiv.

Anna Rosenbeck er cand.psych. og specialist i børnepsykologi og supervision

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Men man har vel ret til at forholde sig kritisk til den politiske substans, som statsministeren i praksis er eksponent for? Og man har vel også lov til at sammenligne denne politiske praksis med det program, regeringen blev valgt på? Og man har vel lov til at forholde sig kritisk til den storforbrugende politiske elite, som statsministeren jo tilhører? Man har vel også lov til at påtale den de facto omfordeling, der i statsministerens periode har fundet sted fra fattige til rige? Ved denne omfordelingspolitik sker der jo en reel udelukkelse af rigtigt mange fra 'fællesskabet'. Er det også mobning eller hvad?

Flemming Scheel Andersen, Steen Sohn og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Selvfølgelig er det mobning at sige noget mindre pænt om de politikere, vi 'selv har valgt', Erik Rolfsen Nissen. Derfor er det klart som blæk, at du må være galt afmarcheret.

Nu må vi virkelig se at finde finde ud af, hvem det er allermest synd for (Helle Thorning eller Lille Lars fra Græsted) at de sådan bliver mobbet af alle dem, der endnu ikke har været på kursus og lært at tale girafsprog.

Her har du et lynkursus i girafsprog for begyndere:

"Det jeg hører dig sige er (lige præcis det, du siger, eller også det modsatte). Og det bliver jeg så ked af at høre dig sige, at jeg må have psykologhjælp for at komme op på hesten igen."

Teknikken er uendeligt simpel, men enormt effektiv. Som specialisten i børnepsykologi og supervision også siger.

»Det lugter lidt af, at hendes meget tydelige kvindelige træk udfordrer statsministerrollen – På en eller anden måde er der ikke den samme autoritet omkring hende, som hvis det havde været en mand med et stramt slips.«

Sjovt nok har jeg det på samme måde med mænd i stramt slips.

Erik Nissen.

Hvilket program blev regeringen valgt på, i din optik ?

Henrik Petersen

Der er mange måder hvorpå man kan begå et karaktermord. En af måderne er at fremstille statsministeren som et offer for mobning.

Dansk politik handler mindre og mindre om substans. Til gengæld bruges der megen tid på "pressehåndtering".

Det er tankevækkende, at når vores statsminister (og andre ledende politikere) bliver kritiseret for den politik de fører, så bliver det tit henført til: "Vi har nok ikke forklaret vores politik godt nok".

Det er simpelhen for sølle at forsøge at skabe et billede af en lille pige i skolegården som bliver mobbet. Det mindste man kan forlange af vores politikere er, at de tager ansvar for deres handlinger. Denne regering har taget rigeligt med beslutninger, som kan få følelserne i kog.

Kan vi overhoved komme i tanker om en statsminister, som der ikke er blevet sagt mindre pæne ting om? Jeg kan ikke komme i tanker om nogen.

Flemming Scheel Andersen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Erik Nissen.

Det er jo ikke regeringens program !.

S og SF gik på valg ud fra et fælles oplæg.
S og SF har hver især deres principprogram
Det Radikale Venstre har deres.

Derefter blev regeringsgrundlaget aftalt mellem de tre partier.

Helt fint at kritisere et regering grundlag, men at skrive at S´s principprogram er det program regeringen blev valgt på, er vist en tilsnigelse !

Grethe Preisler

Henrik Petersen,

At stats- og andre ministre skulle begynde at tage ansvar for egne handlinger er nok lidt for meget forlangt. Hvad skulle deres støttepædagoger (spindoktorer og departementschefer m.fl.) så leve af?

Hvad med at nøjes med at forvente, at de var kapable til at 'tage ansvar for egen læring', før de tog springet ud i den 'parlamentariske skolegård' på Christiansborg?

Det ville da altid være en begyndelse.

Vibeke Rasmussen

Og her troede jeg, at vi for længst – for længst! – havde lagt 'la' så vær', nå'-forsvarstalerne for Helle Thorning-Schmidt bag os. Suk.

Rygtet om Steven Kinnock kom fra parrets revisor. Der var næppe tale om mobning.

Henrik Dahl kritiserede (bemærk datid!), og muligvis karaktermyrdede (hvor længe kan/skal der stadig koges suppe på de udtalelser?) HT-S, men det er da noget andet end mobning.

Og hvad angår "skamrosningen" fra kollegerne i EU, har jeg sådan set aldrig set beviser på andet end de forventelige, kollegiale høflighedsfraser. Faktisk husker jeg kun at Nicolai Wammen blev skamrost.

Men mit manglende klar- og udsyn skyldes nok bare mine skyklapper og mit ophold her i "andegården". Sic.

Klaus Flemløse

Bravo !
Det en meget præcis beskrivelse af den behandling HTS får i nyhedsmedierne inklusiv Information og af politiske modstandere. En af årsagerne til mobningen ligger i HTS er en flot kvinder med en stil og værdighed.

Ander Fogh Rasmussen er en gadedreng med grove angreb på alle "der ikke er med os", "smagsdommer", "varme hænder", "rod i økonomien", etc. Desuden har Venstre i allerhøjeste grad begået løftebrud i forhold til hvad man stod for før AFR. En kæmpe offentlig sektor, en kæmpe efterretningstjeneste, et kæmpe bureaukrati, offentlig styring meninger i form af kanonudvalg.....

I modsætning til AFR står HTS som en statsmand, der altid optræder høfligt overfor politiske modstandere, er forsigtig med alle udmeldinger og endelige også visionær mht. den overordnerede politik. Som statsleder skal man optræde med forsigtighed og undgå voldsomme følelsesmæssige udbrud og hadefulde udtalelser. Dette peger igen på, at HTS forstår sin rolle som statsmand i modsætning AFR og Lars Løkke.

At der er ting og sager jeg ikke syntes om i den førte politik er en anden sag, men det rokker ikke ved, at Helle Thorning er en statsmand, men et betydelig politisk mod og med visioner.

Derfor HTS:
Fasthold din stil,
Fasthold værdig optræden som statsmand,
Fasthold overblikket og visionerne,
Fasthold den økonomiske politik
Fasthold effektiviseringen af den offentlig sektor
Fasthold relationerne til EU.

Undgå hundeslagsmål med journalister og oppositionen. Over det til løjtnanterne
Undgå at gå i detaljer
Undgå...

Flemming Scheel Andersen

Det lader sig ikke gøre at udføre karaktermord på en person, som konsekvent siger ét og gør noget andet og som er i så meget strid med sin egen politik at hun modarbejder den ved enhver given lejlighed.

Det kan kun betegnes som karaterselvmord.

Flemming Scheel Andersen

Allerhøjest karaktermedlidenheddrab.

Grethe Preisler

Klaus Flemløse,

"Statsmanden Helle Thorning-Schmidt"

Kunne du i det mindste ikke lade hende beholde kønnet? Det er dog stadigvæk det bedste, hun har, i forhold til sine forgængere på posten som statsmedister i DK:)

Børge Rahbech Jensen

Hendes CV fortæller en lidt anden historie.
<1997 - 1999: International konsulent i LO
1994 - 1997: Sekretariatsleder for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet
1994: Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet
1993: MA i europæiske studier fra Europakollegiet i Brugge
"

Politisk minder hun mere om Poul Nyrup Rasmussen end Jens Otto Krag. Det undrer mig, den sammenligning aldrig drages - og politisk substans er nærmest fraværende i debatter baseret på nyhedsmediers dækning af emner fra Christiansborg. De vigtigste forskelle på Helle Thorning-Schmidts og Poul Nyrup Rasmussens cver er nok, at Poul Nyrup Rasmussen er uddannet på København Universitet havde sin erhvervserfaring fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, LO og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, mens Helle Thorning-Schmidt har en uddannelse fra Brügge og har erhvervserfaring fra Socialdemokraternes kontor i Bruxelles.
Poul Nyrups cv: http://www.nyrup.dk/nyrup/underside.asp?MIId=49 .

Socialdemokraternes kernevælgere i fagbevægelsen er også splittet på den måde, at højtlønnede lønmodtagere ønsker lavere skatter og lavere offentlige udgifter, mens lavtlønnede lønmodtagere ønsker en bedre offentlig sektor og sociale ydelser. Jeg mener, det i høj grad er højtlønnede lønmodtagere, der gerne råber op om, at det skal kunne betale sig økonomisk at arbejde, og beklager sig over dels det høje skattetryk og dels vi, der 'ligger hjemme på sofaen'.