Klumme

Tanker fra et spabad

Den enlige mor har stærk politisk symbolværdi. Men er vi nu også helt sikre på, at kategorien kan lægges til grund for en progressiv omfordelingspolitik?
Debat
30. november 2013

Forleden morgen vågnede jeg op som et rigere menneske. Faktisk blev jeg vækket af en sms, hvor der stod noget i retning af: »Jeg henter bettemand 15.30 – og tillykke med de 3.000 kroner.« Den var fra faderen til mit barn. Men det var ikke ham, der ville kompensere mig for slattent maveskin og den livslange angst, der kommer af kærlighed til børn. Det var staten, der var kommet til lommerne, siden jeg var trillet i seng aftenen før. En finanslov var blevet indgået, og mens de ældre ikke havde fået retskrav på anstændig personlig hygiejne, var min økonomi med et trylleslag og et fremrykket ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere gearet til fem solide spabehandlinger med tangmassage, frugt i skål og hele pivtøjet i 2014.

Noget af det absolut mest afgørende i velfærdsstatens udvikling var, da kvinden fik mulighed for at forsørge sine børn uden en mand. Det betød, at ingen kvinde af økonomiske årsager måtte tvinges til abort eller bortadoption. Ingen kvinde måtte af hensyn til børnenes materielle ve og vel blive i et ægteskab, hun mistrivedes i. Og i dag er det ikke primært indtægt, der afgør, om en kvinden tager valget om at gå solo ind i moderskabet.

Men i 2013 midt i en økonomisk krise, hvor tusinder presses ud i arbejdsløshed, og der stort set er politisk konsensus om, at staten skal slankes, er det vanskeligt at se, hvorfor jeg skal polstres? Jeg har alle de penge, jeg skal bruge. Jeg har ud fra ethvert rimeligt perspektiv ikke brug for flere. For jeg oplever aldrig, at jeg må fravælge essentielle ting eller oplevelser til hverken min søn eller mig selv. Hvis jeg går ud af en måned med overtræk, er det med åbne øjne, fuldt bevidst om, at jeg har levet tjuhej over måde og uden antydningen af frygt for, at jeg ikke kan indhente det.

Den nemme løsning ville være at sige, at der jo ved gud er mange enlige forsørgere, der hænger i med neglene, så jeg og andre velbjergede søstre kommer bare med i puljen, for i skattepolitik må man jo trække nogle streger. Man kunne også snildt argumentere for, at den ekstra klat til mig er den naturlige konsekvens af, at man heldigvis ikke (endnu) har bortkastet det universelle princip i velfærdsstaten til fordel for et parallelt system for de fattige. (Og her kunne jeg også nævne de ’afledte dynamiske effekter’ af at give mig flere penge ... hvis det ikke var, fordi det er noget udokumenteret vrøvl).

Når alt stritter på mig, er det, fordi nedslaget på ’den enlige mor’ har konturerne af en symbolpolitisk afledningsmanøvre. I takt med at de, der falder uden for arbejdsmarkedet, udråbes som individuelt ansvarlige for deres egen ulykke; som en samfundsbelastning frem for symptomer på strukturelle ubalancer, stiger behovet for, at en rød regering finde grupper, der kan signalisere, at de skam kærer sig. Den tidligere SF-næstformand Mattias Tesfaye genintroducerede ’den enlige mor’ som stærk politisk figur. Som en del af fokusset på ’den arbejdende mand’ i det ’produktive samfund’, der skulle omforme SF.

Der er ingen tvivl om, at Margrethe Vestager (R) faktisk mener, at netop jeg skal have flere penge. Det må hun da gerne mene. Hun har også sagt det til sine vælgere, så der er ingen slinger i valsen. Men den enlige kan ikke samtidig retfærdiggøre en rød politik med fokus på de ’svage’.

Det er helt afgørende at have politisk fokus på særligt svage grupper, men når de bliver afvigere fra normen ud fra andre kriterier end deres objektive økonomiske situation, er der altid risiko for, at klat-bevilger til særlige indsatser bliver figenblade for en generel usolidarisk politik.

Det er helt oplagt, at den meget populære politiske figur ’den hjemløse’ har særlige behov, men der er forsvindende få som ham sammenlignet med den store gruppe af danske fattige, der har tag over hovedet. På samme måde er der masser af enlige forsørgere, der i dag har svært ved at få enderne til at mødes. Men grunden til, at jeg får fuldt udbytte af de fremskudte fradrag, er at jeg tjener over XXX kroner.

Ville man bruge de 105 millioner kroner på reel progressiv, omfordelende skat, var der mange måder at nå de enlige forsørgere, der virkelig slider lige nu: Boligsikring eller fripladser. Og ville man give noget videre – i denne lige om lidt søde juletid – til Danmarks fattige børn, var der måske grund til at huske dem, der har to forældre. I ved, dem, der har fået skåret deres dagpengeperiode og deres kontanthjælp.

Så jeg siger da tak for skænken, kammerater. Men det er ikke med mig som rygdækning, I kan holde skåltaler om, at det her er en rød finanslov.

Anna von Sperling er kulturredaktør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Tak, Anna von Sperling - det har længe undret mig, at der ikke skrives om dette emne. Jeg er gammel nok til at huske, hvor fattigt det helt op igennem 60-erne kunne være at blive alene med børnene på grund af dødsfald eller skilsmisse - på grund af manglende institutioner, manglende uddannelse til kvinder, normer om at gå hjemme osv.
Det er ikke der, vi er mere. Hvor der er al tænkelig grund til at holde fast i, at der skal være vilkår, så man ikke er tvunget til at blive i et samliv, fordi man ellers ikke vil kunne opretholde en anstændig tilværelse - så er der ingen grund til at skabe vilkår, så man ikke har råd til at forsørge sine børn, hvis man som forældre bor sammen.
Det er mig ubegribeligt, at politikere fra stort set enhver side i folketinget ikke sætter sig ned og laver regnestykker på, hvilke grupper det er, der har behov for et ekstra rådighedsbeløb - jeg er ganske sikker på, at man ikke ville nå frem til, at det som gruppe var de enlige forsørgere. Ikke, hvis man medregner særligt børnebidrag og specielle regler for boligsikring.
En overvejelse, man også er nødt til at gøre sig er, om man kan administrere sådan et system. Dyneløfteri fra statens side er vi alle sammen imod, for slet ikke at tale om angiveri - men der er ærlig talt en hel del af os, der også er trætte af proformafraflytninger.
Selv om man, i lyset af de nye regler, hvor lavtlønnede ikke får én eneste krone ud af at gå på arbejde, hvis samleveren er på kontanthjælp, godt kan forstå fristelsen.
Det, vi trængte til for at føle større retfærdighed i fordelingspolitiken var simpelt hen ikke et nyt fradrag til enlige - og jeg er på ingen måde opløftet ved tankerne om, hvordan tildelingen kan kontrolleres.

Kim Houmøller, Henrik Christensen, Henrik Klausen, Peter Taitto, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Lene Timmermann anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Tak for et godt indlæg. Kodeordet er ikke "hjælp" til enlige. Kodeordet er "skattelettelse" til enlige.

Det næste bliver skattelettelse til (udfyld selv).

erik mørk thomsen

Til dem, der har, skal der gives, og fra dem, der ikke har, skal det tager, det lidt,de har.
Er det ikke nogenlunde, sådan, der står bibel?
Og det er det, denne asociale regering, er i gang med.
Der burde i stedet for, gives mulighed for, at de fattige, kunne få fripladser til deres børn og dem selv, i idrætklubber m.m., således de de ikke blive udstøt fra normalt samfundliv, på grund af fattighed!

Jakob Silberbrandt, Tommy Knudsen, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Så simpelt kan det siges. Desværre har de politiske partier efterhånden udviklet deres helt eget realitymediekoncept: "De døve synger" - en slags søndermalende politisk korduel mellem absolut tonedøve individer. "Men det er meget, meget demokratisk", siger de selv, mens de gør enhver politisk debat til en opvisning i umusikalitet.

Først dagpengene, og så skatteindbetalingerne, nu ved man så hvor de havner. Så jeg skal bare ud og finde en kornfed krage, der lægger guld... klamt at blive ramt.

Peter Taitto, Karsten Aaen og Lasse Glavind anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Jesper Wendt,

Hvad skulle motivere 'en kornfed krage, der lægger guld', til at slå pjalterne sammen med en 'taber', som er røget ud af dagpengesystemet og havnet i kontanthjælpssystemet?

Fornøjelsen ved at overtage pligten til forsørge ham mod til gengæld at slippe lidt billigere i skat ved også kunne udnytte det personfradrag på ca. 42.000 kr, han ikke kan udnytte selv, når han ingen indkomst har?

Dream on baby. Det kan du vist godt glemme alt om.

Det er mere den tilsyneladende overraskelse over den regerende græshoppesværms astronomiske kynisme, der overrasker. Det nye Danmark er sådan set færdigstøbt: 60/40 Danmark. "Boligejerne" (verdens mest forgældede), "pensionsopsparerne" (pensionskasserne kæmper diskret for at fylde det gabende krater efter tyve års spekulation), finanssektoren (også verdens mest forgældede) og de højtlønnede lønmodtagere imod rosset (lavtlønsmodtagerne, lejerne, opsparerne, børnene, de unge, de gamle og de arbejdsløse).

Jakob Silberbrandt, Kim Houmøller, Olav Bo Hessellund, Lise Lotte Rahbek og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Tusind tak for meget fint indlæg!
I forhold til den voksende ulighed: jeg havde MEGET gerne set, at denne regering havde afskaffet satspuljen, dette dybt usolidariske fænomen, der betyder, at socialpolitiske projekter betales af de socialt belastede selv. I stedet for at regulere satserne for overførselsindkomsterne, bruger man pengene til at finansiere det begrænsede sociale arbejde, vi efterhånden har tilbage. - Bestemt ikke gavnligt for 'sammenhængskraften'!

Jakob Silberbrandt, Jens Falkesgaard, lars abildgaard, Kim Houmøller, Niels Mosbak, Olav Bo Hessellund, Tue Romanow, erik mørk thomsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

For et par dage siden fangede en reporter fra DR-tv regeringens stærke dame (Margrethe Vestager) på juleshopping. Og benyttede anledningen til at udfritte hende om, hvordan hun selv syntes det gik med genopretningen af rigets økonomi og udsigten til at skaffe nye jobs til dem, det var havnet bagest i arbejdsløshedskøen som følge af den globale finanskrise.

Forbavsende nok mente mente fruen, at det 'gik den rigtige vej', og at der var grund til at se lysere på fremtiden efter finanslovsforliget med V og K. Som gav skattelettelser til dem, der i forvejen havde mest at gøre godt med i denne søde juletid, og strammede grebet om dem, der efter nytår ville falde ud af dagpengesystemet og være hjemfaldne til andre former for 'passiv forsørgelse' på gode danske skatteyderes regning.

Hvis bare de, der havde fået skattelettelserne, ville svinge dankortet lidt flittigere i fremtiden, sagde fruen. Så ville der også blive luft i økonomien til at ansætte flere tidligere modtagere af passiv offentlig forsørgelse i den private sektor. Og den er jo som bekendt er det lokomotiv, der trækker hele læsset for den uproduktive og alt for dyre offentlige sektor.

Jeg spekulerede et øjeblik på, om konen havde fået pip. Men blev så enig med mig selv om, at hun ikke fejlede andet end mental forstoppelse efter studiet af alle de regneark, de økonomiske eksperter i finansministeriet har fodret hende med, siden hun plantede sin nydelige middelklassepopo på taburetten i økonomi- og indenrigsministeriet.

God forbrugsjul - og husk nu at svinge dankortet lidt mere, så vi kan få gang i vækstlokomotivet igen.

Jakob Silberbrandt, randi christiansen, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Niels Mosbak og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Grethe Preisler

Hvor er det smukt tænkt og sagt af Margrete Vestager.
Hver gang en person med penge på bogen swinger sit dankort, og køber mere meningsløst (men dyrt) junk
kan vedkommende gøre det med små juletårer i øjnene og med en varm fornemmelse i maven af,
at for hver gang dankortautomaten siger 'bip',
så er der muligvis frelse for en arbejdsløs - et stykke ud i fremtiden.

Man får jo lyst til at skråle en psalme.

Olav Bo Hessellund

Nu ser vi det igen: Det er arbejdsmarkedets behov, der styrer regeringens beslutninger, og ikke behovene hos de mest udsatte i samfundet.

Det er naturligvis godt for rigtig mange enlige forsørgere at få denne årlige godbid på 3.000 kr,, hvorimod de gamle, der ikke længere er på arbejdsmarkedet, jo bare er en byrde set med regeringsøjne.

Begrebet ældrebyrde er ikke kun en grim betegnelse – det er et begreb med reelt politisk indhold.

Jens Falkesgaard, Kim Houmøller og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Tillykke til alle de enlige mødre i 2014. I bliver mange flere endnu. Så mange i lige pludselig bliver en byrde som os ældre, "der fik en bar røv at trutte i"

Børge Rahbech Jensen

"Nu ser vi det igen: Det er arbejdsmarkedets behov, der styrer regeringens beslutninger, og ikke behovene hos de mest udsatte i samfundet."

Det er jeg ikke ubetinget enig i. Regeringens beslutninger er ikke styret af erhvervslivets behov men derimod af lønmodtageres behov for at føle sig rigeligt belønnet for ubehaget ved ansættelsesforhold støttet af nyhedsmediers behov for forargelse. Erhvervslivets behov nævnes ikke med et ord. Derimod antydes et mål om, det altid skal være økonomisk fordelagtigt at være i beskæftigelse. Med andre ord er målet, at flest mulig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens arbejdsmarkets behov ikke nævnes med et ord. Jeg har forstået, at formålet med den nye ordning for enlige forældre er, at den økonomiske gevinst ved et ansættelsesforhold skal være større end de offentlige ydelser, der mistes, og det er en konsekvens af nyhedsmediers afsløring af, at netop enlige forældre får flest sociale ydelser som arbejdsledige. Nå ja, så så vi det igen: Den fjerde statsmagt leverede argumenter for strammere lovgivning.

Grethe Preisler

Kære Lise Lotte Rahbek,

Giv en skærv til Kirkens Korshær, Mødrehjælpen eller Frelsens Hær, hvis der skulle være flere 'båtcoins' tilbage på kortet i indeværende måned, når dine faste udgifter er betalt. Den falder på et tørt sted i år.

Så kan du altid bagefter overveje, om du også vil synge med på psalmen om barnet, der lagdes i et krybberum, mens engle sang med fryd derom.

Eller om du inderst inde havde mere lyst til at skråle med på visen 'Varer kan man få i tusindvis, tænk Dem bare: under indkøbspris."

Det er som bekendt kun jul en gang om året, og vi må alle prøve at få det bedste ud af den :)

Grethe Preisler

Børge Rahbek Jensen,

Så er den der igen. Forargelsen over (de utallige) enlige mødre på bistandshjælp, som 'hellere vi gå hjemme og fede sig for børnepengene fra kommunen' end tage et lavtlønsjob eller gifte sig med børnenes far og lade ham forsørge sig (fattig-Carinaerne you know). Hver gang den stikker trynen frem, kommer jeg til at tænke på Lone Kühlmanns ramsaltede kommentar i samme anledning:

"Der er i hvert fald den fordel for den enlige mor ved arrangementet, at kommunen ikke går ud drikker børnepengene op og kommer fuld hjem og tæver hende og ungerne bagefter."

Vivi Rindom, Jakob Silberbrandt og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Ja, Grethe Preisler, så er forargelsen der igen. De enlige mødre får også børnecheck, når de er i beskæftigelse. De vigtigste forskelle er formentlig, at de har nemmere adgang til kommunale sagsbehandlere, når de er på kontanthjælp, og er afhængige af pasningsmuligheder i det tidsrum, de ikke er hjemme.

Som nævnt nævnes intet om bl.a. erhvervslivets behov for medarbejdere, de ressourcer, erhvervslivet bruger på behandling af ansøgninger og spørgsmål om pasningsmuligheder i de enlige forældres arbejdstid samt transporttid til og fra arbejde. Der mangler muligvis et fradrag for fx. en aupair til børnepasning, så enlige forældre om nødvendigt kan arbejde på skæve tidspunkter el. have overarbejde. Der mangler sådan set også krav til erhvervslivet om beskæftigelse af nogle af de arbejdsledige endsige vi, der er på passiv forsørgelse uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Med en metafor bæres bare flere retter frem til erhvervslivets store tag-selv bord, som erhvervslivet kan vælge at lade stå.

Der tages kun stilling til udbud af arbejdskraft, mens efterspørgslen ikke nævnes med et ord. Det kan skyldes, at Folketingets partier fortrinsvis samarbejder med Dansk Arbejdsgiverforening, som tilsyneladende kun har minimal kontakt med sine medlemmer.

Lone Kühlmanns kommentar forholder sig heller ikke til evt. fordele for erhvervslivet, og heller ikke til, om de arbejdsledige enlige forældre er kvalificerede til netop de jobs, erhvervslivet ikke kan få besat. Min formodning er, at de ikke er kvalificerede til de ledige jobs, el. i hvert fald ikke er bedre kvalificerede end de mange, der gerne vil have de ledige jobs.

Grethe Preisler

'Erhvervslivets behov' for et større udvalg af ledige til besættelse af de outsourcede lavtlønsjob er hurtigt overset.

Det var det allerede, før finansboblerne brast. Da var der flere i beskæftigelse til både at betale regningen for forsørgelse af dem, der var parkeret på ''varig bistandshjælp' og uddele skattelettelser og lønforhøjelser med rund hånd til dem. der havde de sjoveste job og de højeste gager.

Men så længe det vælgerflertal, der ikke har andet at sælge end deres arbejdskraft, er travlt beskæftiget med hakke på hinanden og udkæmpe interne slagsmål om smulerne fra 'Erhvervslivets' ædegilde, kan de virksomhedsejere, der nåede at skummede fløden, før boblerne brast, sove roligt om natten.

Og jo længere vælgerne er om at tage konsekvensen af denne indsigt, des tryggere kan fru Vestager og hendes foretrukne forligspartnere hvile på laurbærrene og glæde sig sig over alle de mandater, de ville få tilsammen, hvis der blev udskrevet folketingsvalg i morgen.

Andet mente jeg såmænd ikke med min harcellage over at trække de enlige mødre på bistandshjælp ind i manegen som pauseklovne igen.

Niels Mosbak, Jakob Silberbrandt, randi christiansen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Anna von Sperling.

De 3.000 kr., du nu har fået tildelt af vores generøse regering som belønning for en indsats, der består i at have sat et barn i verden, men som du ikke mener at have brug for, kunne du jo passende sende til en eller flere af de velgørende institutioner, der træder til dér, hvor regeringen svigter.
Ud fra, hvad du skriver, ville du jo ikke kunne mærke forskel - men det kan de...!!

Grethe Preisler

N.B.Obs til enlige erhvervsaktive forsørgere:

Glem ikke at rette i din forskudsopgørelse før rettelsesfristens udløb, hvis du vil have glæde af det forhøjede beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere i 2014. Det er ikke sikkert, at skattefar når at gøre det automatisk, før han udskriver dit nye skattekort.

P.S. Hvis du beslutter at spendere gevinsten i årets skattelotteri på nogen, der trænger mere til pengene, så husk at du kan trække dem fra på selvangivelsen nok engang. Du skal bare donere gevinsten til en anerkendt velgørende forening (som f.eks. Tænketanken Cepos eller Frelses Hær) inden nytår og oplyse dit CPR-nr. til dem, når du sender dem beløbet.