International kommentar

Transatlantisk frihandelsaftale er et attentat på demokratiet

Et fælles indre marked mellem USA og EU vil udhule de nationale parlamenters og domstoles suverænitet til fordel for en retsorden, der styres af koncerners interesser
9. november 2013

Husker du, da vi skulle stemme om, hvorvidt EU og USA skulle skabe et fælles indre marked? Du ved, den der folkeafstemning, hvor vi skulle tage stilling til, om store koncerner skal kunne skyde love ned, de ikke kan lide? Forleden brugte jeg 10 minutter på at lede efter mit armbåndsur, indtil det gik op for mig, at jeg allerede havde det på. At jeg har glemt alt om den folkeafstemning, er vel så bare endnu et tegn på aldring, for den må da have været der, ikke? Vores regeringer ville da ikke finde på at sælge ud af deres suverænitet til et eller andet obskurt, udemokratisk organ uden at rådføre sig med os, vel?

Hensigten bag Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP) er at fjerne uhensigtsmæssige lovreguleringsforskelle, der fungerer som handelshindringer mellem USA og EU-landene. Problemet er bare, at en sådan aftale vil gøre det muligt for magtfulde koncerner at sagsøge regeringer langt ind i helvede, hvis de vil forsvare deres borgere. Et hemmelighedsfuldt panel af erhvervsadvokater vil kunne tilsidesætte folkevalgte parlamenters magt og smadre al vores retsbeskyttelse.

Sagsanlæg for millioner

Retsmekanismen, der gør den slags muligt, kaldes ’forlig mellem stat og investor’, og er allerede gældende ret i flere lande. Lad mig give nogle eksempler: For nylig besluttede Australiens regering, at cigaretter skulle sælges i pakker, der skulle være uden logo og kun markeret med chokerende advarsler om sundhedsfarerne ved tobak. Beslutningen blev godkendt af landets højesteret. Med ved at udnytte en handelsaftale, Australien har indgået med Hongkong, har tobaksgiganten Philip Morris nu lagt sag an med krav om en enorm kompensation for påstået »tab af intellektuelle rettigheder«.

Under indtryk af en stigende folkelig vrede over voldsomme afgiftsstigninger gennemførte Argentina en fastfrysning af taksterne for folks vand- og elregninger. Resultatet blev et sagsanlæg fra internationale forsyningsselskaber, hvis prispolitik havde foranlediget regeringens beslutning. For denne og andre lignende ’forbrydelser’ blev den argentinske regering tvunget til at betale over en milliard dollar i kompensation.

I El Salvador fik borgerretsgrupper overtalt regeringen til at annullere godkendelsen af et projekt om anlæg af en stor guldmine, der ville true deres vandforsyning. En sejr for demokratiet? Ikke ret længe. Det canadiske mineselskab har nu sagsøgt El Salvadors regering med krav om godtgørelse på 315 millioner dollar for tab af forventede fremtidige indtægter.

I Canada tilbagekaldte domstole to patenter, som stod i det amerikanske medicinfirma Eli Lillys navn under henvisning til, at der ikke var dokumentation for medicinens påståede effekt. Eli Lilly har nu sagsøgt Canadas regering med krav om 500 millioner dollar og ændring af de canadiske patentlove.

Retsløse borgere

Disse selskaber (og hundredvis af andre) udnytter de muligheder for investor-stat-forlig, som indgår i de handelsaftaler, de sagsøgte lande har indgået.

Reglerne håndhæves af paneler, som ikke har de retslige sikkerhedsmekanismer, vi vil forvente af vores egne domstole. Høringerne finder sted bag lukkede døre. Dommerne har tidligere arbejdet som erhvervsadvokater, i flere tilfælde for de virksomheder, i hvis sag de skal dømme. Borgere og lokalsamfund, som påvirkes af deres beslutning, er ikke repræsenteret. Appelmuligheder findes ikke. Panelerne kan tilsidesætte højesteretsdomme og folkevalgte parlamenters suverænitet.

Borgere har ikke modsvarende rettigheder. Vi kan ikke bruge disse tribunaler til at kræve bedre beskyttelse imod koncerners grådighed. Reelt er der tale om et privatiseret retssystem for transnationale koncerner.

Kidnappet af storkoncerner

Selv om koncernerne ikke altid får medhold i disse sager, kan de alligevel få en uhyggelig afsmittende virkning på lovgivningsarbejdet. Om de regler, som blev indført med Den Nordamerikanske Frihandelsaftale, udtalte en canadisk regeringsembedsmand:

»Jeg har set breve fra advokatkontorer i New York og Washington til den canadiske regering om stort set hver ny miljøbestemmelse eller hvert miljølovforslag i de seneste fem år. De har handlet om kemikalier, lægemidler, pesticider og patentlove. Næsten alle nye initiativer blev draget i tvivl med det resultat, at mange af dem aldrig kom videre.«

Under sådanne omstændigheder er demokrati en umulighed. I EU vil vi blive underlagt samme system, hvis den transatlantiske aftale går igennem. USA og EU-Kommissionen må begge være blevet kidnappet af de koncerner, de skulle forestille at regulere, for begge presser på for at få investor-stat-forligsmekanismen inkluderet i aftalen.

Kommissionen retfærdiggør sin anbefaling ved at hævde, at nationale domstole ofte ikke kan sikre virksomheder tilstrækkelig retsbeskyttelse, »fordi de kunne være forudindtagede eller ikke tilstrækkeligt uafhængige.«

Hvilke domstole tænker den specifikt på? EU-Kommissionen fremlægger ikke ét konkret eksempel, der kan tjene til at begrunde behovet for et sådant nyt udenretsligt system. Mon ikke det snarere er, fordi nationale domstole generelt ikke er forudindtagede eller uafhængige nok, at koncernerne helst vil gå uden om dem? Kommissionen søger altså at erstatte åbne, ansvarsbevidste og suveræne domstole med et lukket korrupt system befængt med interessekonflikter og arbitrær retskraft.

Investor-stat-forligsmekanismen vil kunne smadre alle forsøg på at friholde sundhedssektoren for omfattende privatiseringer, regulere bankerne, tøjle energiselskabers grådighed, gennationalisere offentlige tjenester og holde de endnu ikke udvundne fossile brændstoffer i jorden. Kort sagt: Den vil forbyde at føre venstreorienteret politik.

 

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Aske Skov Andersen
  • Jens Falkesgaard
  • Torben Arendal
  • June Beltoft
  • Ervin Lazar
  • Brian Pietersen
  • Toke Andersen
  • Filo Butcher
  • Jesper Wendt
  • Ib Christensen
  • Daniel Mikkelsen
  • Espen Bøgh
  • Rasmus Kongshøj
  • Niels-Simon Larsen
  • Andreas Trägårdh
  • Claus Jensen
  • Peter Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Nils Enrum
  • Søren Jessen
  • Steen Sohn
  • Bill Atkins
  • Erik Jensen
Aske Skov Andersen, Jens Falkesgaard, Torben Arendal, June Beltoft, Ervin Lazar, Brian Pietersen, Toke Andersen, Filo Butcher, Jesper Wendt, Ib Christensen, Daniel Mikkelsen, Espen Bøgh, Rasmus Kongshøj, Niels-Simon Larsen, Andreas Trägårdh, Claus Jensen, Peter Jensen, Dorte Sørensen, Nils Enrum, Søren Jessen, Steen Sohn, Bill Atkins og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Kommissionen retfærdiggør sin anbefaling ved at hævde, at nationale domstole ofte ikke kan sikre virksomheder tilstrækkelig retsbeskyttelse, »fordi de kunne være forudindtagede eller ikke tilstrækkeligt uafhængige.«"

Endnu en stråmand, som skal 'sælge varen' til/holde kæften lukket på de uinformerede forbrugere i Europa. Jeg har i den seneste tid spurgt venner, bekendte, tilfældige og folk fra mit arbejdsliv om de kender til denne transatlantiske unionsproces ... og herunder om de ved hvad den drejer sig om. Kun ganske få gør, og de er politisk interesserede/aktive i forvejen. Flertallet af dé, jeg har spurgt, ved intetsomhelst - og de har heller ikke tænkt sig at bruge energi på at sætte sig ind i sagerne. Når jeg så har fortalt dem om planerne om de internationale voldgifter og domstole, og de krydspres en progressiv stat i så henseende vil blive anbragt i, ser en del af dem noget fårede ud. Lidt vantro, men tilføjer gerne at 'lad os nu se hvor galt det går, man kan jo håbe at ...'.

Tak for denne oversættelse af Monbiot; Information kunne bidrage yderligere ved at undersøge hvor meget danskerne ved om denne unionsdannelse ... og hvad de mener om den. Der er - i også dette spørgsmål - brug for at få rejst en tordnende, folkelig debat.

Ervin Lazar, Brian Pietersen, Lise Lotte Rahbek, Erik Jensen , Tina Skivild, Ib Christensen, Rasmus Kongshøj og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Godt at få de rædselsfulde perspektiver i TTIP frem nu.

Den "uafhængige" udredning, som EU-kommissionen henviser til i sin anbefaling af aftalen, ser ud til at være ét stort skønmaleri. De uafhængige eksperter er så dygtige at de kan beregne at aftalen vil få EU's eksport til USA til at vokse med 28 pct. eller 187 mia. euro. "...total exports would increase 6% in the EU and 8% in the US."
"The benefits for the EU and US would not be at the expense of the rest of the world... increasing global income by almost €100 billion."

Og på mirakuløs vis: "The agreement would have negligible effects on CO2 emissions and on the sustainable use of natural resources."

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/march/tradoc_150737.pdf

Rasmus Kongshøj og Helene Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar
Jette M. Abildgaard

Blot ordene ''Transatlantisk Frihandelsaftale'' faar det til at risle ned ad min ryg......

Nogle vil maaske erindre hvad det foerte til da der for nogle faa hundrede aar siden var en ''frihandelsaftale'' mellem Europa og USA.......var det ikke noget med nogle millioner Afrikanere, der blev transporteret rundt i verden for at kunne udfoere slavearbejde for den ''store'' (uendeligt lille) hvide mand......???

Er fakta her ikke, at ordene ''fri'' og specielt ''Europa'' passer meget daarligt...for ikke at bruge ordet ''elendigt'' sammen??

Niels-Simon Larsen

Hvad er det, der er ved at ske i verden? Jo, før var der nationalstater med lokale arbejdsgivere og arbejdere. I fremtiden er det det samme blot på internationalt plan – og i kæmpeformat.
Stadig vil det være de rige og mægtige, der holder loven i deres hånd, og nu vil de være så stærke, at de kan smadre enhver modstand. Hvad kan vi gøre? Vi kan gøre oprør. Nægte. Nægte hvad? Det er ganske enkelt: Vi kan lade være med at drikke Cola og ryge Philip Morris bare for at tage et par eksempler. Vi kan føre det længere ud og købe det lokalt producerede og oprette fødevarefællesskaber, som det sker nu. Vi kan gøre en hel masse.

Vil folk så det? Altså holde op med at ryge osv. Mange af mine gode og politisk bevidste venner gennem tiden har både gjort det ene og det andet med stor fornøjelse, og jeg selv har heller ikke været pletfri. Kan vi stå op imod de kæmpefristelser de internationale firmaer stikker os i næsen, selvom de fristelser bliver en pind til vores egen ligkiste?

Det er et enormt bevidsthedsskred, der skal til, en mega-opvågning, og i Danmark sover befolkningen sødt, stemmer hver fjerde år, er medlemmer af folkekirken, er vilde med dans, og tror de udgør en x-faktor hver og en - og så er det bare smat, smat, smat.

Er der andre partier end Enhedslisten, der vil noget andet? Jeg spørger bare.

June Beltoft, Brian Pietersen, Lise Lotte Rahbek, Erik Jensen , Ib Christensen, Jette M. Abildgaard, Bill Atkins og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

et privatiseret retssystem for transnationale koncerner.

Hvis ikke vi hiver stikket ud nu, bliver vi for alvor slaver.

Dan Johannesson, Brian Pietersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Niels Simon Larsen,

Jeg drikker ikke Cola, ryger ikke Philip Morris (eller andet), køber ikke Ipads, Nike sko, eller andet bras, men det synes ikke at have nogen effekt.

Problemet er jo ikke at der produceres Cola
men at koncernen Coca Cola er ved at tilrane sig rettighederne over vores drikkevand overalt i verden. Og hvad skal vi så? Lade være med at drikke vand?

Der er dukket eksempler op (i Latinamerika) hvor koncernerne allerede havde så megen kontrol over vandforsyning at de kunne ved lov forbyde folk at samle regnvand for at tvinge dem til at købe vand på flaske. Andre eksempler er at Monsanto med retten bag sig, forhindrer landmænd i at bruge deres eget såsæd, fordi Monsanto hævder at have ophævsrettighederne til alle slags frø.

Den slags er der blevet sat en stopper for i Europa men hvis TTIP bliver vedtaget, vil alt have været forgæves.

Jeg er ellers helt enig med dig, men tror at dine forslag desværre ikke er vidtgående nok. Hvordan kan vi vække den store del af befolkningen som ikke synes at være bekymret over andet end friværdiens kurs? Det er jo dem som giver vores politkere demokratisk legitimitet til at afgive suverænitet og afskaffe resten af velfærdsstaten samt demokratiet.

Ervin Lazar, Dan Johannesson, Niels-Simon Larsen, Brian Pietersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Filo: ”Hvordan kan vi vække den store del af befolkningen?”
Godt spørgsmål, som man siger. Ejvind Larsen har forsøgt det i en menneskealder, Jørgen Steen Nielsen også en rum tid – og det er der altid nogle, der har forsøgt.

Jeg vil hellere tumle med spørgsmålet om, hvad befolkningen skal vækkes til, for det er der ikke bred enighed om. De fleste er nok enige om, at der skal gøres noget. Da der nu sker den ene katastrofe efter den anden, burde det munde ud i, at vi sløjfede forbrugersamfundet, delte arbejde og løn og satsede på menneskelige værdier og ikke dem, der ødelagde naturen.

Hvad for et parti skal vi så stemme på?