Vækstparadigmet er en livsløgn

Økonomiens dogmer siger, at vækst fører til velstand. Men reelt gør den os alle fattigere – også dem øverst i det globale hierarki
8. november 2013
Delt 11 gange

Grænseløs vækst er økonomernes, koncernernes og politikernes livsløgn – og hele deres målestok for fremskridt. Derfor er det såkaldte bruttonationalprodukt (BNP), som formodes at måle nationers velstand, blevet vor tids mest magtfulde begreb og talstørrelse. Men den økonomiske vækst skjuler den fattigdom, den skaber igennem sine naturødelæggelser. Ødelæggelserne fratager nemlig hele samfundets evne til bæredygtig selvforsørgelse.

‘Vækst’ blev under Anden Verdenskrig formuleret som et operationelt begreb, der skulle mobilisere ressourcer. BNP-begrebet bygger på, at der knæsættes en kunstig og fiktiv grænse ud fra den forudsætning, at konsumerer du alt, hvad du producerer, så producerer du slet ikke endnu. I realiteten måler ‘væksten’ naturens omdannelse til penge og de fælles goders omdannelse til handelsvarer.

Således bliver naturens fantastiske cykliske fornyelse af vand og næringsstoffer redefineret som ikke-produktion. Kvinder, som dyrker jord eller udfører det meste af husarbejdet, passer ikke ind i vækstparadigmet. En levende skov bidrager ikke spor til vækst – først når træerne fældes og sælges som tømmer, får vi vækst. Sunde samfund og lokalsamfund bidrager ikke til ‘væksten’, hvorimod sygdom kan skabe vækst, f.eks. gennem salg af patenteret medicin.

Vand eller Cola

Hvor vand findes frit og rigeligt tilgængeligt som fællesgode, højner det menneskers livskvalitet. Men det betyder ikke, at det også skaber vækst. Hvis derimod Coca-Cola anlægger en sodavandsfabrik, monopoliserer vandadgangen og aftapper vandet på plastikflasker, vokser økonomien straks. Og denne ‘vækst’ kan udmærket dække over fattigdomsskabelse, både for naturen og for lokalsamfundet. Udvindes vand ud over naturens evne til at genforny det som ressource, bliver resultatet mistrivsel. Kvinder tvinges til at gå længere for at skaffe vand. I landsbyen Plachimada i Kerala i det sydlige Indien måtte de gå 10 kilometer. Det fik en lokal kvindelig stammeleder, Mayilamma, til at erklære: »Nok er nok, vi vil ikke gå så langt. Coca-Cola må lukke.« Og hendes protestbevægelse endte med at gennemtvinge en lukning af fabrikken.

Tilsvarende har evolutionen skænket os frø. Bønder har udvalgt og avlet de frø og sædekorn, der er grundlag for verdens fødevareproduktion. Et frø, der reproducerer sig selv, skaffer mad til næste høsttid. Men de frø, som avles og gemmes af lokale bønder, anses ikke for at tælle med i væksten. De skaber og fornyer liv, men fører ikke til overskud. Væksten begynder først, når frøene bliver ‘forædlet’, modificeret, patenteret og genetisk låst af store frøkoncerner med det resultat, at bønderne må købe nye forud for hver såsæson.

Naturen bliver fattigere, biodiversiteten udhules, og en fri og åben ressource omdannes til en patenteret handelsvare. Nødvendigheden af at måtte opkøbe nye frø hvert år bliver opskriften på gældsættelse for Indiens fattige bønder, og lige siden frømonopolernes skabelse er de indiske smålandbrugs gæld da også steget støt. Over 270.000 af de bønder i Indien, som er blevet fanget i en sådan gældsfælde, har begået selvmord siden 1995.

Privatisering skaber fattigdom

Fattigdommen breder sig yderligere, når de offentlige systemer privatiseres. Privatisering af vand, elektricitet, sundhed og uddannelse skaber muligvis vækst via højere profitter for private aktører. Men den skaber også fattigdom ved at tvinge folk til at bruge store summer på noget, som før stod til rådighed som et fællesgode til en overkommelig pris eller var gratis.

Når alle aspekter af livet kommercialiseres og bliver varegjort, bliver det dyrere at leve, og almindelige mennesker bliver fattigere. ‘Økologi’ og ‘økonomi’ kommer af den samme rod – oikos, det græske ord for ‘husholdning’.

Så længe økonomien holdt sig til at være husholdning, anerkendte og respekterede den sit grundlag i naturressourcerne og grænserne for økologisk fornyelse. Den rettede sig imod at opfylde basale menneskelige behov inden for disses grænser.

Den økonomi, som byggede på husholdning, var samtidig mere kvindecentreret. I dag er økonomien blevet adskilt fra, og er kommet i modsætning til, både de økologiske processer og de basale behov. Mens ødelæggelse af naturen motiveres ud fra imperativet om at skabe vækst, er forarmelsen og fattigdommen vokset. Og ikke blot er denne proces ubæredygtig. Den er samtidig økonomisk uretfærdig.

Livsfjendsk

Sandheden er, at den dominerende model for økonomisk udvikling er blevet livsfjendsk. Når økonomi alene skal måles i pengeflow, bliver de rige rigere og de fattige fattigere. Og nok bliver de rige måske rigere målt i penge. Men de bliver også fattigere i den bredere sammenhæng af, hvad det vil sige at være menneske.

I mellemtiden fører den nuværende models krav til økonomisk politik til, at der kommer flere ressourcekrige, oliekrige, vandkrige, madkrige ... Der er tre niveauer af vold involveret i denne ubæredygtige udvikling. Den første er volden mod jorden som udtrykt ved den økologiske krise. Den anden er vold mod mennesker som udtrykt ved fattigdom, forarmelse og fordrivelse. Den tredje er vold i form af krige og konflikter, når klodens magtfulde rækker ud efter ressourcer, som findes i andre samfund og lande, for at tilfredsstille deres grænseløse appetit.

Forøgelsen af pengestrømmen gennem BNP har adskilt os fra de virkelige værdier og sat dem, som har kunnet ophobe finansielle ressourcer, i stand til at gøre krav på menneskers sande ressourcer – deres vand, deres skove og deres frø.

Denne tørst ser ud til at skulle føre dem til at jagte planetens sidste dråbe vand og dens sidste tomme stykke jord. Ad den vej udrydder vi aldrig fattigdom, men gør vold på menneskerettigheder og retfærdighed.

Vandana Shiva er indisk fysiker, miljøaktivist og forfatter til flere globaliseringskritiske værker, senest ’Making Peace on Earth’ fra 2013

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Så præcist - forandring og udvikling skal ikke befamles af økonomiske interesser, det er, hvad der sker af sig selv til alles bedste - selv det romerske samfund, hvor al argumentation handlede om, at tingene var som i de gode, gamle dage, kunne ikke undgå fornyelse og fremskridt, fordi mennesker tænker og handler. Og når man siger ja til noget nyt, siger man farvel til noget gammelt.
Jeg synes, citatet "the best things in life are free" rammer det på et hår: hvad vi gør, og især hvad vi gør med mindst mulig indsats og mindst mulig belastning af omgivelserne, giver den største tilfredshed i den materielle verden - i den åndelige er det lige modsat, der er det netop muligt at sætte sig ud over det faktisk mulige og tænke i baner af det ønskværdige, som dog igen er basis for endnu bedre rammer for liv i fremtiden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Fattigdommen breder sig yderligere, når de offentlige systemer privatiseres. Privatisering af vand, elektricitet, sundhed og uddannelse skaber muligvis vækst via højere profitter for private aktører. Men den skaber også fattigdom ved at tvinge folk til at bruge store summer på noget, som før stod til rådighed som et fællesgode til en overkommelig pris eller var gratis.

Pletskud.
Mennesker gøres i alarmerende grad afhængige af penge.
Det er ikke tilstrækkeligt at leve af mad, vand, sanitære forhold, varme, hjælpsomhed og luft.
Nogen har efterhånden sat sig på alle disse ressourcer og besluttet, at andre mennesker skal betale dem, for at få adgang til disse basale livsfornødenheder.
Måske er ejendomsretten drejet over gevind?

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg kommer oftere i tanke om en scifi-film,
hvor de fattigste mutanter på en eller anden fremmed planet skal betale den personificerede kapitalisme for ilt. Og det var endda en amerikansk film med Schwartzenegger i hovedrollen.
men dælme ikke ret langt fra det realistiske scenarium, nu hvor der kæmpes om rettigheder til rent vand og dyrkningsjord.
Men for helved - hvorfor lader vi det ske?

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Det er simpelthen en engel, der taler her, så rent, så sandt.

Nå, men nu er der jo snart kommunalvalg, og så kan vi stemme på dem, der gør mindst skade, og det er ikke svært at finde ud af.
Vi burde være på et langt højere politisk niveau, end vi er. Slukkede for Clement i går. Dansk politisk debat er rædsom. Nej, der er sgu ingen reel debat. Mundhuggeri.
Så er det godt at læse noget andet udefra.

Brugerbillede for Jesper Wendt

Det er en udmærket opsamling, af de mest vedrørende karakteristikas, ved det økonomiske regime. Desværre alvorlige problemer i den tredje verden og udviklingsøkonomierne, der får det svært i den nærmeste fremtid, specielt som følge af den ubelejlige opbremsning i den vestlige økonomi. Man må håbe Kina kan imødekomme problemerne ved reformer, men det ligner lidt nye problemer. Sker det ikke, ser det usikkert ud for hele verden, økonomisk. Det er uden at tage hensyn til naturkatastrofer/miljøudvikling, etniske spændinger som regionale og ressourceknaphed.

Nedlagde man alle våben, ville man købe lidt tid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

@Niels-Simon: Ja, Debatten på DR2 er ren mundhuggeri. Jeg ser det overhovedet ikke længere, jo, det skulle da lige være i 30 sekunder for at konstatere, at det ligner sig selv. Clement bidrager i den grad selv til situationen ved næsten konstant at afbryde gæsterne, der så selvfølgelig også afbryder hinanden. Debatformen står i skærende kontrast til for eksempel programmet 'Hart aber Fair' på den tyske kanal ARD, hvor der er en helt anden ro og gensidig respekt.

Brugerbillede for Karsten Kølliker

Helt på linje med kommentarerne ovenfor. Vandana Shiva er spot-on. Og ja, Niels-Simon, hvordan i alverden kan det være, at vi har en politisk debat som er fuldkommen løsrevet fra disse højst presserende spørgsmål? Vi taler jo ikke bare om såkaldte udviklingslande. Også i DK sker der en fortsat udpining af naturgrundlaget såvel som en udpining af samfundets sammenhængskraft.

Overordnet set kunne man kalde vores herskende kultur en civilisation af misbrugere, hvis ikke lige det var fordi, at begrebet civilisation hermed bryder sammen. Og det er der vi står. En fornyet forestilling om civilisation kan formentlig kun komme fra civilsamfundet. Magten forekommer at være uigenkaldeligt korrumperet.

Brugerbillede for lone bording

Jeg tror på lokal produktion parallelt med global - I min smukke landkommune producerer svine og minkbønder til global eksport - de importerer sæsonarbejdere fra østeuropa, betaler af tradition ikke skat og har mere gæld end værdier - men de bidrager til BNP - ved siden af dem har den lokale produktion af økologisk landmad fået relevans som bæredygtigt alternativ - ikke kun fordi bonderøven bor her men fordi vi forbrugere vil vide hvem der har lavet det mad vi spiser - det er blevet en værdi der går ud over vækst -

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

Det kan lyde voldsomt, men det er en sørgelig sandhed.

Den eneste måde at behandle en person som Nestle direktøren og tusindvis, millionvis af andre brutale kapitalister som ham, samt deres politiske nikkedukker - er en kugle i nakken. Bare truslen vil ikke gøre det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Et af de største kup skete i ly af murens fald 'se selv, kommunismen dur ik' - og så blev der ellers liberaliseret big time - selv Sos'erne med formand Nyrup røg med på vognen - liberaliseringer og privatiseringer for en slik af folkets ejendom og 80 mio til Henning Dyremose for at aflevere dansk kommunikationsinfrastruktur til finansgribbene - traditionen fortsætter med salg af DONG aktier til GS, med tvivlsom bankunion forhandlet af politikere som ikke ved, hvad de laver > tekniske handelhindringer i 'frihandelsaftale' - har de tydeligvis ikke opdaget det suverænitetsafgivende aspekt ved. Vi er fucked, hvis vi ikke i en vis fart påbegynder selvforsynende og SELVEJENDE infrastruktur - som er det optimale udgangspunkt for interaktion med omgivelserne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Jensen

- - - mange gode tanker, som blev benyttet af partiet De Grønne for længe siden og før der gik mode i "grøn tænkning".

Nu, som før, er overbefolkningsproblematiken fuldstændig udeladt, til trods for at at
flere skal have mere at spise end færre - - -

Må vi få en pavelig kommentar ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Matthias Hansson

Leopold Kohr beskrev det som ingen andre i sin bog: 'The Breakdown of Nations'.
Evig vækst kan kun sammenlignes med en kræftform.
Ingen anden organisme i naturen udfører dette stunt.
Evig vækst er selve billedet på uballance og amokløb.
Evig vækst kan kun forekomme på nogens bekostning.

anbefalede denne kommentar