Klumme

Ytringsundladelsesfriheden

Bemærkelsesværdig faglig og anden tavshed om tv-vært Holms ugudelighed
16. november 2013

Måske er det undsluppet ens opmærksomhed, men i så fald er de gået meget stille med dørene, Trykkefrihedsselskabet, hvilket bestemt ikke ligner de toneangivende medlemmer. Ikke fordi selskabet med dets stærkt højrepolitiske og antimuslimske tendens i dybere forstand er særligt interessant. Men alligevel, og når det nu handler om ytringer. Trykkefrihedsselskabet skriver i fundatsen: »Ytringsfriheden indebærer retten til at håne, spotte og latterliggøre levende og døde guder og mennesker, religiøse og politiske dogmer, også selv om det krænker borgere i dette land. Krænkede følelser er en uundgåelig følge af borgenes mulighed for frit at ytre sig og et vilkår, enhver må leve med«. Skønt formuleringen næppe går over i retorikkens hall of fame, og behovet for at krænke døde guder må siges at være begrænset, kan grundsynspunktet vel ikke misforstås: At man må ytre, hvad man vil, om en hvilken som helst gud, uanset følelser i modtagerleddet – inklusive Guds uransagelige. Ytringsfriheden er i selskabets tankegang absolut.

Så meget desto mere kan man undre sig over selskabets tilsyneladende udeblevne, subsidiært yderst diskrete reaktion på DR’s ledelses skarpe forholdsregler over for studievært Adam Holms meget omtalte kronik, i hvilken privatmanden Holm afskrev Gud som en narresut. Adam Holms ytring blev herefter imødegået af DR-ledelsen. Ikke med teologiske modargumenter eller et bevis på Guds eksistens og en herefter forståelig tilrettevisning af en sådan nøglemedarbejders misinformation af offentligheden, men med en formalistisk påtale: En medarbejder på det niveau må ikke på den måde tage stilling i religiøse eller politiske spørgsmål.

Udbredt synspunkt

Religion og politik slås i denne optik i hartkorn, hvilket i mange sammenhænge, jf. Trykkefrihedsselskabets ideologi, kan give mening – her er den rette gudstro en forudsætning for politisk korrekthed lokaliseret et godt stykke til højre for midten og omvendt. DR’s ledelse har efter eget indirekte udsagn ikke spekuleret i de baner. Reaktionen på Holms synspunkt er angiveligt begrundet i, at visse forhold, altså her afvisning af Gud og religion, ikke kan gøres til genstand for ytringer, hvad angår medarbejdere i visse funktioner.

I foreliggende fald, hvor Adam Holm altså ikke har ytret sig som DR-medarbejder, men i et andet medie end i det tv, hvori han optræder, og hvorfra han får sin gage, har han i kronikken blot forklaret og begrundet sin manglende gudstro og sin opfattelse af religion som et surrogat – folkets opium, som Karl Marx sagde – et synspunkt, der før i tiden kunne have vakt opstandelse, men som i vore dage unægtelig er alment udbredt. Den danske befolknings vigende tilslutning til folke- eller statskirken, de mange planlagte kirkelukninger samt udbredt og udtalt gudløshed, ateisme eller snarere religiøs indifference som naturlig livsform betyder, at det irreligiøse individ repræsenterer en norm, ikke en undtagelse og langtfra en kontroversiel eller krænkende livsholdning.

Ifølge DR-nyhedsdirektørens enkle forklaring på tilrettevisningen af Adam Holm, som efter Ombudsmandens interesse for sagen dog blev nedtonet noget, mener DR’s ledelse, at der »er ting, man som nyhedsvært ikke kan«. Man kan eksempelvis ikke i denne rolle i DR tillade sig udtalelsen, at »Gud er en narresut«. Det kan man derimod sige, således som nyhedsdirektøren udtalte i tv, hvis man er ansat i DR’s reception (sic). Receptionisten i tjeneste kan med andre ord, når en gæst ankommer til DR Byen, ytre sig over for pågældende: »Her er dit navneskilt, sæt dig venligst i sofaen derovre, så bliver du lige straks afhentet. I øvrigt mener jeg, at Vorherre er en narresut!« Men en studievært må som privatperson ikke ytre sig om Guds tvivlsomme eksistens og status som narresut.

Hvis han skrev det modsatte

Men mistanken lurer, nemlig om nyhedsdirektør Haagerup ville have reageret, som han gjorde, hvis Adam Holm havde skrevet det modsatte i sin kronik, i givet fald havde skildret sin forventning til julen, glæden ved at gå til gudstjeneste juleaften, mens gåsen steger derhjemme, og følelsen i krop og sjæl af Faderens, Sønnens og Helligåndens nærvær. Det er naturligvis en påstand, at nyhedsdirektør og ledelse i så fald ikke ville have bebrejdet Holm noget. Retfærdig eller ej, den voves her.

Om ikke andet kan man i den bedste af alle verdener tillade sig det forfængelige håb, at nyhedsdirektør og DR-ledelse med en dygtig jurist på toppen i det mindste vil give den her anførte tvivl en tanke og i deres inderste erkende, at de selvfølgelig ikke ville have sagt et kvæk, endsige truet Holm med suspendering fra studieværtsrollen, såfremt denne dygtige medarbejder havde luftet sin inderlige hengivenhed for den levende lutheranske gud. Ifald hhv. Rørbye Rønn og Haagerup hævder det modsatte, at de også her ville have gjort anskrig over for en sådan offentligt tilkendegivelse af gudfrygtighed, må det jo stå til troende. Men i så fald bør de to ansvarlige personligheder i institutionen passe på, at deres respektive næser ikke giver sig til at vokse.

At Trykkefrihedsselskabet ikke har reageret med et ramaskrig, er måske ikke så besynderligt. Forklaringen findes i ovenstående, og studeres selskabets aktiviteter, dæmpes forbløffelsen over tavsheden yderligere.

Mere trist og tankevækkende forekommer det, at standen af publicister, journalister og andre, der lever af ofte at ytre sig i flere medier, de organiserede hakkelsesskærere i rejsestalden såvel som de frie fugle, ikke har tændt faklerne og er gået på gaden. Eller bare på linje med landets biskopper har protesteret mod det farlige og ubegribelige overgreb, som DR her har begået.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henning Pedersen
  • Kalle Nielsen
  • Celina Zetterstrøm Wilf
  • Hanne Ribens
  • Kurt Lindy Hansen
  • Olav Storm Jensen
  • Kim Øverup
  • Rasmus Kongshøj
  • Niels-Simon Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Ingrid Uma
  • Jens Hvolbæk
  • Johannes Lund
  • Peter Andersen
  • Jan Weis
  • Inger Sundsvald
Henning Pedersen, Kalle Nielsen, Celina Zetterstrøm Wilf, Hanne Ribens, Kurt Lindy Hansen, Olav Storm Jensen, Kim Øverup, Rasmus Kongshøj, Niels-Simon Larsen, Torben K L Jensen, Ingrid Uma, Jens Hvolbæk, Johannes Lund, Peter Andersen, Jan Weis og Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Hvis Holm havde skrevet kronik om kapitalismens undertrykkelse af menigmand, og finanskapitalens dominerende rolle i Sydeuropas krise, havde ikke måttet nøjes med en påtale, men var prompte blevet forflyttet til DR´s fjernarkiv for gamle aviser og hengemte lydbånd.

Henning Pedersen, Rasmus Kongshøj, Niels-Simon Larsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Man skal færdes med en jurist i baglommen, det er tilrådeligt - man burde allerede i børnehaven lade børnene læse paragraffer - synge dem højt som alfabetet - det er en slagmark derude af spejlinger, lysglimt, og energi-felter.

Måske Hr. Metz skulle have benyttet sin personlige ytringsundladelsesfrihed, og, bare for en enkelt gangs skyld, have trukket noget andet af stalden, end denne skamredne traver, som tydeligvis er blevet hans raison d'être; Yin´en til hans Yang.

Generelt må man antage, at Metz helst vil høre så lidt som overhovedet muligt fra Trykkefrihedsselskabet og konsorter, men nu siger de ikke nok, og det er åbenbart også et problem?!

Georg Metz tager et vigtigt emne op. Adam Holms ytringsfrihed er indlysende krænket af DR.

Men der er tydeligvis forskel på folk og tolerance hos nyhedsdirektør Haagerup, som i øvrigt ikke kunne fremkomme med en plausibel grund til krænkelsen af Adam Holms ytringsfrihed om et i virkeligheden politisk uproblematisk emne.

I 2010 så vi, at journalist og spindoktor Sandy French blive ansat i DR

Denne synligt politiseret person kunne uden videre træde ind i et redaktørjob i DR, uden at det anledning til bemærkninger. På wikipedia kan man læse om Sand French:

"Sandy French (født 13. maj 1975) er en dansk journalist.

French er student fra Frederikshavn Gymnasium og HF og blev i 2002 uddannet i journalistik fra Roskilde Universitetscenter. Hun blev derefter ansat på Dagbladet Information som leder af den politiske redaktion, men kom i 2006 til Ekstra Bladet som politisk redaktør og medlem af redaktionsledelsen.

I februar 2009 blev hun særlig rådgiver i Justitsministeriet, og i februar 2010 kommunikationschef og særlig rådgiver i Økonomi- og Erhvervsministeriet. I november 2010 blev hun indlandschef i DR Nyheder, hvilket vakte opsigt grundet hendes fortid som spindoktor. Nyhedschef Ulrik Haagerup erkendte også, at ansættelsen var usædvanlig."

Men ikke desto mindre blev hun ansat. Der er tilsyneladende forskellige målestokke for DR's journalister.

Begge sager er pinlige for DR.

Torben K L Jensen, Stig Bøg og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Sådan er det her i dette miskmaskkristne land. Klar i spyttet må man ikke være, for det kunne jo danne skole.

Niels-Simon Larsen

Haagerup! Den aften, hvor han var i Deadline, husker jeg tydeligt. Han snoede sig på den skændigste måde. En sofisttype, der kan bortforklare alting, og hvis han fik penge for det også sige det modsatte. Der er ikke noget værre for den demokratiske debat. En ren pest. Og så i en lederstilling.

Henning Pedersen, Hanne Ribens og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar