International kommentar

Afrika har stadig brug for Frankrig

Den Afrikanske Union har ikke kunnet forhindre Den Centralafrikanske Republik i at komme skræmmende tæt på folkemord. For anden gang på et år har man måttet søge hjælp hos den forhenværende koloniherre
Debat
18. december 2013

Den Centralafrikanske Republik (CAR) er et af verdens fattigste og mest utilgængelige lande. Det er på størrelse med Frankring, men landet har et indbyggertal på blot fire og en halv million mennesker. CAR er måske det mest oplagte bud på titlen som Afrikas værst styrede nation og har i nogen tid balanceret på kanten af at blive skueplads for et folkemord. Noget måtte gøres, og kun Frankrig var i stand til og villig til at gøre det.

I sidste uge rykkede franskmændene ind med 600 soldater i hovedstaden Bangui og 1.000 i de landdistrikter, hvor spændingerne er værst. I forvejen var der i landet 2.500 ’fredsbevarende’ soldater fra Den Afrikanske Union, men de havde utilstrækkelig transportlogistiske forhold og stående ordre til ikke at skyde.

Den franske intervention kom i stand så hurtigt, at Frankrig ikke rigtig nåede at afgøre med sig selv, om man nu også vil støtte den mand, der for øjeblikket gør krav på at være CAR’s præsident.

Adspurgt om, hvorvidt Michel Djotodia, som greb magten i marts sidste år, bør blive siddende som interimpræsident svarede Frankrigs udenrigsminister, Laurent Fabius, således i første omgang: »Jeg tror ikke, det vil være klogt at skabe flere vanskeligheder for os selv ved også at afsætte præsidenten«.

Men straks efter gav præsident François Hollande udtryk for præcis det modsatte synspunkt: »Vi kan ikke lade en præsident blive på sin post, når han ikke været i stand til at handle eller, hvad der er endnu værre, har ladet nogle meget slemme ting ske.« At Fabius og Hollande ikke havde taget sig tid til at tale med hinanden om Djotodias politiske fremtid betyder dog ikke så meget i praksis, for han kontrollerer stort set ingenting.

Kejseren og hans ligemænd

CAR har oplevet otte kup, siden landet opnåede uafhængighed fra Frankrig i 1960. Resultatet har været otte elendige ledere. Værst var Jean-Bédel Bokassa, der udråbte sig selv til ’kejser af det Centralafrikanske Imperium’ og brugte sin ’kejserlige garde’ til myrde folk – herunder skolebørn – som vovede at trodse hans styre. Men selv han havde ringe indflydelse på livet uden for hovedstaden Bangui.

Langt de fleste indbyggere i CAR er fattige hyrder eller bønder, som har begrænset eller ingen kontakt med statens institutioner. Kupledere og ’præsidenter’ er kommet og gået i næsten ubemærkethed. Indtil i dag, vel at mærke, for Michel Djotodia er den første muslimske præsident i et overvejende kristent land, og han blev bragt til magten af muslimske krigere, hvoraf mange end ikke stammer fra CAR.

Djotodia har forsøgt at erobre præsidentposten i otte år. Da han kommer fra den muslimske nordøstlige del af landet, rekrutterede han krigere fra dette område, men op til 80 procent af soldaterne i hans Seleka-milits er muslimske lejesoldater, som han har hyret i Tchad og Sudan.

Blandt hans mange problemer er, at han faktisk ikke havde penge til at betale dem og derfor ikke så nogen anden udvej end diskret at tilbyde dem en chance for at plyndre løs, hvis de ellers kunne sikre ham sejr over hans modstandere.

Det betød, at militsen ikke tog nogen notits af det, da han i marts beordrede den opløst, efter at den havde erobret magten i Bangui. Militssoldaterne var ikke kommet hele den lange vej blot for at stjæle lidt småting og så tage hjem igen.

Ligesom Djotodia er lejesoldaterne involveret i denne konflikt for deres personlige vindings skyld. Mens Djotodia kan stjæle landets værdier fra præsidentpaladset, bliver de nødt til at gøre det på mere ordinær vis.

Derfor har Seleka-krigerne splittet sig op i mindre tyvebander, der udplyndrer, voldtager og brænder sig vej gennem landet. Mange landsbyer ligger nu forladte hen, mens deres tidligere beboere forsøger at holde sig skjult for banditterne i marker eller skove.

Titusinder er måske allerede døde i de mere afsidesliggende dele af CAR, og mindst 400 blev dræbt i Bangui i sidste uge.

Næste stop: Folkedrab

Meget tyder på, at det næppe stopper her. Der foreligger stadig en alvorlig risiko for, at det udvikler sog til folkedrab.

Det kristne flertal og det muslimske mindretal i CAR har generelt kunnet leve i fred med hinanden. Men de tidligere Seleka-lejesoldater, som er muslimer, er tilbøjelige til at skåne muslimske samfund og målrette deres overfald mod de kristne. I selvforsvar er de kristne begyndt at danne vagtværn – og der er mange flere kristne end muslimer.

De mistænker uundgåeligt de lokale muslimer for at være parate til at række eks-Seleka-morderne en hjælpende hånd, så nu er de også begyndt at opfatte dem som fjender. Med den ekstreme elendighed og frygt, der nu hersker i landområderne – mindst en million mennesker lever med alvorlig sult eller de facto hungersnød – kan myrderierne hurtigt antage karakter af folkedrab.

Det er grunden til, at Frankrig reagerede så hurtigt. Og til at både FN og Den Afrikanske Union sidste torsdag hastegodkendte indgrebet. Allerede lørdag landede de franske tropper i Bangui.

Det er stadig afgørende at handle hurtigt, og den franske forsvarsminister Jean-Yves Le Drian siger, at opgaven med at afvæbne de tidligere Seleka-krigere skrider planmæssigt frem: »Først fremsætter vi en høflig anmodning, og reagerer de ikke, gør vi det med magt«.

Det er anden gang i år, at franske soldater har måttet gribe ind for at forhindre en afrikansk stat i at kollapse i blodsudgydelser og anarki – den franske intervention i Mali i januar reddede landet fra at blive erobret af jihadister.

Det er naturligvis dybt beskæmmende for Den Afrikanske Union at måtte konstatere, at dens eget fredsstyrke ikke er i stand til at varetage sin opgave, men heldigvis har Unionen ikke ladet såret stolthed stå i vejen for bestræbelserne på at forhindre et folkemord i CAR.

© Gwynne Dyer og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her