Klumme

Dan blandt danere

Eller vendekåben Jørgensen blandt de stålsatte?
17. december 2013

Næppe havde Information i fredags ladet den nye fødevareminister, socialdemokraten Dan Jørgensen introducere med bl.a. disse anbefalinger fra Enhedslistens Per Clausen: »Det er meget positivt, at Helle Thorning har valgt at udpege en fødevareminister, som indtil nu har prioriteret hensynet til miljø og dyrevelfærd højt,« og Verdensnaturfondens, WWW’s klima- og miljøchef John Nordbo: »En politiker der vil noget« – før den miljøbegejstrede og dyrevelfærdsvenlige på Jyllands-Postens hjemmeside kunne læse følgende:

»Fødevarebranchen: Dan Jørgensen pakker retorikken væk – Den nye fødevareminister kommer til at pakke sine private holdninger væk i sit nye embede, lyder det fra fødevarebranchen. For en måned siden blev den daværende fødevareminister Karen Hækkerup (S) klappet ned fra talerstolen på delegeretmødet i landbrugets brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer (L&F). På få måneder var det lykkedes den nybagte minister at skaffe et næsten historisk godt forhold mellem regeringen og landbruget. På årsmødet kaldte hun forsamlingen for »verdens bedste landmænd«, og formand Martin Merrild erklærede sig »nærmest målløs« over ministerens melding om, at det har absolut topprioritet for regeringen at forbedre landbrugets vilkår. Helt så nemt bliver det nok ikke for den nye fødevareminister Dan Jørgensen (S), der tiltræder med et ry som en EU-hardliner inden for dyrevelfærd og er en indædt kritiker af landbrugets produktionsformer. Martin Merrild tror dog, at Dan Jørgensen hurtigt vil indse, at han kommer til at pakke sine private holdninger væk.«

Kæreste er pelsmodel

Mens man samme fredag eftermiddag på dagbladet BT’s hjemmeside kunne studere denne opsats:

»Ny minister ville forbyde pelsavl: Kæresten er pels-model – Dan Jørgensen var for få år siden stærkt i mod minkavl. Torsdag blev han minister, og forklarede, at han nu ikke længere vil forbyde avl af mink. Jørgensens unge modelkæreste er åbenbart enig i den holdning. I sommer arbejde hun nemlig som model for verdens største auktionhuse af minkpelse, Kopenhagen Fur. I 2009 ville Dan Jørgensen forbyde minkavl i hele EU. Anerkendelsen af, at det ikke er dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at avle mink, har spredt sig. Derfor regner jeg med at få opbakning til et totalforbud i hele EU, lød det fra Dan Jørgensen. Dan Jørgensens 179 centimeter høje kæreste, Sofie Jagert, optrådte i sommer på Folkemødet på Bornholm for Kopenhagen Fur. På Kopenhagen Furs hjemmeside kan man læse, at der alle dage under folkemødet gik ’fire flotte sild rundt på Folkemødet i forskellige pelse, og inviterer til en sildemad.’ Sofie Jagert udtalte ved den lejlighed, at de fire modeller oplevede en positiv stemning og masser af komplimenter. Vi oplever simpelthen sådan en positiv stemning, når vi går rundt. Alle folk komplimenterer vores pels. De er meget interesserede og også overraskede over, at Kopenhagen Fur byder på sild og øl til frokost, Sofie Jagert. Historien bag de fire sild skulle være, at minkene spiser sild, og så gik sildene/modellerne rundt i pels lavet af mink, forklarer en af de andre modeller på Kopenhagen Furs egen hjemmeside. Dan Jørgensen, som blev kåret til årets dyreven i 2012, har dog siden ministerudnævnelsen ændret holdning. Efter hans udnævnelse som minister torsdag, forklarede han til DR, at han har lagt ambitionerne om at forbyde minkavl på hylden. Jeg kommer ikke til at forbyde minkavl. Jeg kan ikke forbyde minkavl, siger Dan Jørgensen til DR. Sofie Jagert ønsker ikke at udtale sig om forholdet til Dan Jørgensen eller hendes modelarbejde for pelsproducenten. Men du kan se hendes modelbilleder her ’scoopmodels.com/models/women/sofie-jagert’. Dan Jørgensens pressesekretær oplyser, at ministeren ikke var kærester med Sofie Jagert på daværende tidspunkt. Derudover har han ingen kommentarer.«

Vendekåbe

Fulgt op dagen efter, i lørdags, af en BT-forside med et foto af »model-kæresten reklamerer for pels« og et endnu større kontrafej af den nye fødevareminister med billedteksten »Blev minister og dropper nu kritik af mink-avl: VENDEKÅBE«.

Og for at det ikke skulle være løgn, blev den ifølge Enhedslisten så løfterige minister for landbruget m.m. så i går, mandag, fremhævet af TV2 som den, der netop lægger op til forlig med – Venstre: »Venstre er umiddelbart positivt indstillet overfor en række af de initiativer, regeringen netop har præsenteret i deres vækstplan for den danske fødevarebranche. Venstre tager godt imod en mere intelligent miljøregulering og bedre lånemuligheder for landbruget. Der er i den grad grund til at kvittere for, at Dan Jørgensen nu også har indset behovet for at producere flere fødevarer – ikke færre, skriver Jens Rohde, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, i en pressemeddelelse. Jens Rohde har dog ikke kun ros til ministeren og det nye udspil. Han efterspørger en såkaldt konkurrencegaranti. En sådan garanti er helt nødvendig, hvis vi skal afbøde de negative konsekvenser af EU’s budget og landbrugsreform, som regeringen selv har stået fadder til. ... Ifølge finansredaktør på TV 2 Finans, Ole Krohn, forventer regeringen at vedtage vækstplanen med de borgerlige. Det er helt klart den højre side af Folketinget, der er sigtet for regeringen. Og umiddelbart vil jeg vurdere, at man godt vil kunne nå til enighed om en aftale, siger Ole Krohn.«

På Informations webside kan studeres indlæg i den grad for og imod Per Clausens og John Nordbos oprindelige forventninger til – vendekåben? (Blandt de jo ellers åh så stålsatte danere)?

Eller til den, der ikke vil bruge sin egen idealisme som suttekluds-erstatning for trods alt at yde noget i den trods alt rigtige retning, når lejlighed byder sig.

Eller hvad Dan Jørgensen nu ellers vil vise sig at være for en.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • John Fredsted
Niels-Simon Larsen og John Fredsted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

"... er alene bundet af sin overbevisning". Er det ikke sådan, der hedder om politikerne?

Problemet med det er, at en overbevisning i dag er som en klods om benet. Den skal helst kunne skiftes ud, når man går videre i sin karriere. Vælgerne tror, at politikerne mener det, de siger. Politikerne står i et dilemma. Mener de noget, kommer de ikke videre i systemet, og derfor siger de ikke noget, der er rigtigt interessant. Politikerne kan heller ikke sigte på deres endemål og havde de meninger, der passer til det, for så kommer de heller ikke videre i systemet. Nej, politikerne skal foregive at mene, hvad de siger og skifte mening, når det er opportunt. Det bliver vælgerne gale over, men vælgernes hukommelse er kort. Desuden er der som regel penge i et holdningsskift - også for vælgerne. Hvis Dan nu kom anstigende i pels, ville det signalere arbejdspladser og vækst. Så fræk er han dog ikke, men heldigvis har han en kæreste - .

Dennis Berg, John Fredsted og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Desuden skal en politiker ligesom enhver anden også have lov at blive klogere. I EU tillod Dan sig at have nogle rigtig ungdommelige meninger. Dem skal han vel ikke hænges op på til tid og evighed. Hele vores fortræffelige system ville gå i skuddermudder, hvis en politiker skulle tvinges til at gå ind for dyrevelfærd hele sit voksenliv, og det handler jo ikke bare om dyr. Det handler også om penge, og hvad skal Dan dog gøre, når han nu sidder til forhandlingsbords med det kemiske, industrielle kz-landbrug? Han kan jo ikke vende dem ryggen og sige, at de ikke er rigtig kloge. Han bliver nødt til at sige, at han synes, de er rigtig kloge, og det får han megen ros for.

Dermed er der selvfølgelig også skruet ned for det økologiske jordbrug. Jo, jo, det får da lidt krummer fra de riges bord, det manglede da bare, men en ny kurs og en anderledes måde at tænke mad på - Gud forbyde det.

Man skal da heller ikke sætte en ung ildsjæl som Dan i stå. Der er mange af den slags, og man må da ikke sætte hele nationen på gaden. Alle kræver arbejdspladser og vækst. Alle vil vækste som det nu hedder (der kom en rød streg under - meget nyt ord). Det er kun sådan en type som mig, der kræver modvækst (også rød understregning), og det er, fordi jeg er uden for arbejdsmarkedet og udelukkende tænker på livsbetingelserne for næste generation og næste igen og ...

Rasmus Kongshøj, Dennis Berg og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Åh, ja, at 'vækste', et aldeles skrækkeligt ord. Mon ikke det bliver tilføjet Den Danske Ordbog meget snart? Det hedder sgu' i stedet 'at have vækst' eller 'at noget vokser'. Har man mon på engelsk en tilsvarende fjollet bøjning af 'growth'?

I perioden efter finanskrisens udbrud er vi ikke alene blevet beriget med dette ord, men også med sportslig-økonomiske vendinger så som 'på den korte bane', 'på den lange bane', og vistnok også 'på den mellemlange bane'. Og mon ikke der er flere?

Niels-Simon Larsen

Tilbage på sporet.
Dagsordenen er stadig sådan, at vi tager stilling til den største trussel, før vi tager os af de mindre problemer, så det er klimatruslen med temperaturstigningen og den almindelige apati desangående. Det er ikke altid, at det kommer frem i dagens avis, nogle dage mere end andre. For tiden synes der at være andre ting, der er farligere, og det er nok, fordi det bliver trivielt i længden at stirre på det samme uhyre, især når de fleste respektable mennesker med god uddannelsesbaggrund ikke synes, der er noget uhyre.
'Bodil' er gået sin vej igen, og det varer nok længe, inden søsteren ankommer, og hvad skal man også gøre ved de tossede pigebørn ud over at rydde op efter dem? Der er måske også en vindskede, der skal have en ekstra skrue, men hvad ellers. Skal vi virkelig til at bygge diger? Så slemt kan det vel ikke være.
Vi kan jo ikke lave det hele om, bare fordi det blæser engang i mellem, og hvad er det da også, der skal laves om på? Mennesket er jo en fordømt slyngel: Hore, æde og snorke og så lige det der med at rage til sig, så man igen kan få fred til at hore, æde og snorke.
Den pæne version hedder: Elske, nyde at lave god mad og spise den og sove i afspændt tilstand. Derefter arbejde og udvikle sig for igen at elske, spise og hvile.
Den gode version vil aldrig føre til naturødelæggelse, men den gode version må være for kedelig, siden vi altid har valgt den anden.
Og hvorfor har vi så syntes, at det gode liv var for kedeligt, og hvorfor synes vi stadig det, når vi oven i købet kan se, hvor kedeligt det vil være at løbe fra skovbrande, kæmpe mod vandmasser, miste sine kære, ja, miste alt og håbet med?
Det er en verdenshistorisk kamp, der foregår for øjnene af os og inden i os. Det er det, der skal frem.

@Niels-Simon: Ja, det er det, der skal frem. Jeg ved godt, at jeg kommer til at gentage mig selv i det følgende, men jeg ved egentlig ikke, hvad jeg ellers skal sige, i hvert fald ikke så længe, at der ikke er nogen, der har fået mig overbevist om, at jeg tager fundamental fejl.

Når vi ikke kan finde ud af at leve det gode liv, så skyldes det i mine øjne primært to ting: 1.) Vores seksualitet, der, på lige fod med dyrenes, er således indrettet, at den hovedsagelig tænder på netop de karakteregenskaber, der bidrager til aggression og konflikter i denne verden. 2.) Vores eksistentielle angst (ikke på lige fod med dyrenes), der driver de fleste mennesker rundt i (over)forbrugsmanegen, angste for at stoppe op i stilstand (og stilhed).

Og netop derfor er jeg i dag af den overbevisning, at vi virkelig intet kan stille op imod afviklingen af vores civilisation. I mine øjne er det noget, der ikke kan undgås. Mennesket som art har det ikke i sig. Ja, som det sikkert er bekendt, vil jeg gå endnu længere i min underkendelse af livets opsætning: Enhver art, der måtte udvikle evner, hvorved det dominerer alle andre arter, vil blive ved med at ekspandere i antal og/eller forbrugsintensitet indtil ressourcerne udtømmes.

Niels-Simon Larsen

@John: Jeg synes ikke, du skal undskylde, at du gentager dig selv. Hvem gør i øvrigt ikke det? Man kommer vel også et lille stykke videre hver gang, selvom man ikke ser det. Jeg vil kalde det en kamp med sig selv.
Nu vil jeg så lige gentage mig selv: Problemet er såre enkelt. Temperaturen stiger, og det må den ikke, for så går det hele grassat. Årsagen er vækst.
Det næste problem består i, at der er for få, der forholder sig til det. De kan ikke, vil ikke, forstår ikke sammenhængen.
Hvad er der at gøre ved det? Ingenting, eller kun småting, og det blive der så gjort. Mange småting. Hovedproblemet, at vi ikke må udvide forbruget, men skal sænke det, er en alt for bitter medicin at tage. Der har altid været vækst. Det er en naturlov, og naturlove er svære at ændre.
Det tredje problem er rådvildhed, for hvis vi ikke skal konkurrere og sigte efter størst og hurtigst, hvad så? Det bliver et fuldstændig brud på alt, hvad vi kender. Hvordan formere os og få de bedst egnede til at overleve, når de indtil nu bedste er blevet til de værste?
Det fjerde problem er at finde et sted at tage fat, når der ikke er nogle steder. Man kunne lede efter et parti, men det er der heller ikke, for hvor skulle de rekruttere deres medlemmer fra? Man er så i den mærkelige situation, at man har en ganske udmærket udsigt over sammenskridningen. Det er virkelig mærkeligt.

Michael Kongstad Nielsen

Hvad de herrer måske glemmer i forbifarten, er menneskets evne og trang til at blive klogere på sig selv og verden. For Sokrates var fremskridt i selvindsigt det vigtigste, et menneske kunne beskæftige sig med. Man skulle undersøge sig selv og sit liv, hvilket krav i lige linje fører til Holberg: "Et Menneske må examinere, så længe han lever", hedder det i "Moralske Tanker". Dannelse og selvindsigt bringer én ud over naturen, og gør én i stand til at handle "unaturligt". Nu er der desværre ikke så mange Sokrates-er mere, der går rundt på torvet og fører samtaler, og ikke så mange Holberg-er, men princippet om selvudvikling er stadig gangbart, og indeholder kimen i sig til omstilling.

Micheal

Sokrates blev bet om at tage sit eget liv fordi hans selv indsigt nåede ud over hvad almindelige borger kunne håndtere.

-"Folk examinere i forskellig tempo "- for hvor meget viden skal der til før man laver noget man ved er forket om ?

Man kan også tage udgangspunkt i Lao Tzu' læresætning - "selv den længste rejse starter med et skidt"-
- det får mig så til at tilføje.
-"Tæl ikke rejsen i skidt men i længder.
Lad rejsen starte nu og udsæt den ikke - thi i morgen skal du dø"-

T

Michael Kongstad Nielsen

Bedt og bedt - jeg tror, man må sige tvunget.
Men den historie er den mindst vigtige om Sokrates, synes jeg. Selvom nogle vil sammenligne den med Jesus korsfæstelse. Nej, og Sokrates var jo "hedning", mens Holberg var kristen, det gjorde ikke den store forskel, for Holberg mente, at mellem hedenskabet og kristendommen er der kun en gradsforskel. Det er den samme morale.

Niels-Simon Larsen

Tja, hvad skal man bruge tiden til, inden verden går under? Man kan tage ud at rejse og se sig om "inden den forsvinder", som jeg engang så skrevet i en annonce. Man kan også være lidt positiv og hjælpe andre eller udvikle sig selv. Der er en masse gode ting, man kan gøre, inden katastrofen indtræffer. November har været så mild som nogensinde. Vinteren bliver det måske også. Det kan man så nyde eller lade være.

Men det er som om, man er forbryder, hvis man ser tingene klart og giver udtryk for det. Man må ikke sige, at lokummet brænder, for det er der ingen, der kan holde ud at høre på, eller også siger de, at den slags kan de ikke bruge til noget. Man kan jo også som en anden kejser Nero spille på lyre, mens verden brænder. Det er der sikkert mange, der ville være glade for. Boccaccio og hans venner flygtede fra pesten og underholdt hinanden med sjofle historier. Kender vi nogen, der var tilstede i nuet? Vi mangler nok en del forbilleder i en gul førertrøje på det felt. I mellemtiden må man selv fylde rollen ud.

Michael Kongstad Nielsen

Mit indlæg knytter navnlig an til John Fredsteds 09.33 om det gode liv, som vi ikke kan finde ud at leve. Og Fredsted finder to hovedgrunde dertil, 1) og 2), om vores seksualitet og vores eksistentielle angst. Overfor disse betragtninger er det, jeg minder om, at vi som mennesker har evnen til at danne os, tænke og udvikle os, så de mere naturbetonede drifter i os tæmmes og vi bliver klogere.

@Michael Kongstad Nielsen: Jeg er skam fuldt bevidst om, at vi mennesker har evnen til at blive klogere. Det ser bare ikke ud som om, vi har synderlig lyst til det, hvis det at blive klogere medfører, at man skal påtage sig en smerte.

Hvilket leder mig frem til følgende betragtning: I mine øjne er et afgørende karakteristika ved det at være voksen, at man netop er villig til at påtage sig smerte i en større sags tjeneste. For eksempel være villig til at gå glip af noget (man kunne have oplevet, hvis man ville), selvom dette gør én ked af det - meget relevant i netop den situation, vi som art befinder os i. Når jeg i lyset af denne betragtning kigger mig omkring, så ser jeg alt, alt for mange 'børn med magt': fysisk voksne mennesker, der stadig tænker som børn.

Michael Kongstad Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Med næsen i sporet:
Med tanke på den største trussel, temperaturstigningen, må man undre sig over, at vi kun er en håndfuld lyssky personager i dette forum. Hvor er de andre? De har selvfølgelig travlt. De har for travlt til at beskæftige sig med den detalje, der hedder, menneskehedens overlevelse. Det er måske også det bedste for ens velbefindende at beskæftige sig med noget andet. Det er måske ligefrem nødvendigt at beskæftige sig med noget andet for ikke at blive skør.

Hvorfor skulle man blive skør af at beskæftige sig med et så ædelt forehavende som menneskehedens overlevelse? Af den simple grund at man er meget alene. Tænk på landets elite inden for politik, videnskab, kunst og kultur, religion og filosofi. Hvor møder man dem til en ærlig snak om de kommende generationers livsmuligheder? Der er et næsten totalt fravær, og så er det da klart, at de få, der påtager sig den lidelse at se faren i øjnene, spørger sig selv om, hvem der ikke er rigtig kloge.

I filmen, Shirley og Hinda, siger Hinda, at vækstfolkene, som de kontakter, er hjernevaskede. Det må også gælde for vores elite.

Michael Kongstad Nielsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Enig med Fredsted. Jeg tror, det er tidsånden fra 00-erne, der slår igennem, hvor det blev tilladt at være egoistisk, jagte lykken, efterspørge den konstante behovstilfredsstillelse. Men det sjove er nok, at det ikke er muligt, for ved at jage den konstante tilfredsstillelse opstår der nye mangler, f. eks. ro, fred og hvilen i sig selv.

Jeg hørte halvt om halvt et radioprogram "A pro pos" om forbrugerisme, hvor en psykologiprofessor fra Aalborg forsøgte at forklare den evige drift efter forbrug, men som også dristede sig ud i en kritik af det, og hvorfor politikerne ikke arbejder på at standse det. Ikke revolutionerende, men dog trods alt en åbning fra det etablerede forskermiljø,
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/apropos-417#!/