Klumme

Drager drikke ikke vin

De er godt nok vulgære de nyrige kinesere og russere, der forgriber sig på vores fine vine og traditionsrige fodboldklubber. Hvor er det heldigt, at vores overklasse har autentisk, god smag ...
Debat
5. december 2013

Forleden befandt jeg mig i usædvanligt begavet kollegialt selskab. Snakken faldt på den nye dokumentarfilm Red Obsession om kineserne, der køber sig historie, magt og global indflydelse på flaske. Ikke den slags ’tre for en hund’-trylledrik, der gjorde os kloge den aften, men de virkelig værdifulde Bordeaux-dråber, der omsætter for milliarder på auktioner. Og så tog det ene ord det andet: De opkøber kunst, fodboldklubber, vingårde, vintage armbåndsure, ja, sågar piber, gør de, kineserne, russerne, araberne, inderne, faldt vi over hinanden. Og energien steg. For der er uanede muligheder for rene orgier af fascinerende forestillinger om de dekadente nyrige, der, bevares, nok har en rig og gammel kulturarv selv, men som under ingen omstændigheder har apparatet til at afkode de finere blomme-, lakrids– og chokoladenuancer i vores.

Man ser det for sig: En forsamling af forknytte mænd i polyesterjakkesæt om rundbord med en golden retriever i bambusskud som centerpiece. De diskuterer, hvilket afrikansk land de næste gang skal tømme for sjældne mineraler, mens de voldtyller Henri Jayer Cros Parantoux Vosne-Romanée Premier Cru. Og kvitterer med et gigantisk ræb efter hver slurk. Sådan.

Sådan. Der fik jeg den fantasi ud af kroppen og kan tænke halvklart igen.

Red Obsession advarer om, at Bordeaux-boblen brister som følge af de vanvittige priser, særligt kinesiske opkøbere betaler. Jeg kunne faktisk ikke være mere ligeglad. Men filmen er alligevel vanvittigt interessant, fordi den ikke alene beskriver de markante globale økonomiske skred, der er sket i de seneste 10-15 år, men i høj grad, fordi den er en prisme for, hvordan vi – altså os i de ’gamle økonomier’ – bokser med det faktum.

For lige som vestlige virksomheder ’investerer’ i Afrika, mens kineserne ’overtager’ Afrika, kan man åbenbart drikke vin på to meget forskellige måder.

Red obsession begynder med at fastslå, at »når dragen vågner, vil den ryste verden«, og en kilde beskriver vor tids silkevej, via hvilken der leveres vin til kinesiske hedonister i en prisklasse, som får resten af verden til at stå af. Og som en dansk anmelder malerisk tegner konflikten op: »De almindelige vinkøbere er blevet sorteret fra til fordel for kinesiske rigmænd, der opkøber de dyre dråber med et greb i lommen, som var det småpenge, de handlede med.« Kineserne opkøber vinstokke, »der har overlevet krige og revolutioner« og vine, som er blevet drukket af »berømte statsmænd og kunstnere«.

Ahmen, kære historieblinde venner: Selv om det ville være meget sødt, er det altså ikke drager, der drikker vin. Det er bl.a. den kinesiske plantageejer Ms. Yan-Hong Cao fra Yunan-provinsen, der for nylig købte et fad Meursault Genevrières Premier Cru til en million kroner. Og det er ikke vinstokkene, der har taget broderparten af lidelsen ved Europas krige, men de mænd og kvinder, der måtte kæmpe mod undertrykkelse eller i andres interessers tjeneste. Og det har ved vinguden Bacchus aldrig været dem, eller andre »almindelige vinkøbere«, der kunne komme i nærheden af et fad premier cru.

Det interessante er den fortælling, vi fremelsker om vores egen vindrikkende klasser i kritikken af kineserne. For når de luksuriøse opkøb fremstilles som rene statussymboler og hedonistiske rekvisitter for kineserne, betyder det så, at den europæiske overklasse, der før verden gik af lave, smed millioner efter rød væske, gjorde det på grund af en eller anden helt anderledes ophøjet nydelse, de evnede at uddrive af den, og som derved retfærdiggjorde deres ødsel? Skal det tolkes sådan, at vi i mødet med en udefrakommende fjende, rykker så tæt sammen, at der ikke levnes plads til almindelig kritisk sans?

Jeg skal ikke spekulere i, om kineserne fatter vin, eller om russerne ved, hvad en offside er. Men når vi stødes over, at de kommer og tager de luksusvarer, som 95 procent af europæerne aldrig har været i nærheden af, hopper kæden af.

I reaktionen på den borgerlige revolution i Europa kastede de, der var født rige – adelen og slænget, der levede af dem – sig også ud i æstetiske forsvar for deres privilegier i den gode smags tjeneste.

Så jeg deltager gerne i flere fantasier om den vulgaritet, hvormed de globalt set nyrige vælter sig rundt i de varer, som vi i Europa har bestemt er særligt fine. Men jeg er slet, slet ikke klar til at ophøje forbrugerkultur i den europæiske overklasse. Skål. Bund eller resten i håret.

 

Anna von Sperling er kulturredaktør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Grethe Preisler

Proletarer i alle lande foren jer mod det globale nyrige oligarki.

John Christensen

Nyrige Russere og kinesere.....hmmmmmm
Fik zappet over på gårsdagens udgave af Hammerslag i Moskva - TAK FOR KAFFE!

Det er altså en international trend, det der med at overvurdere prisen på boliger!!!

92M2 lejlighed i Centrum af Moskva, uden synderlige dikedarer - pris næsten 8 mio. DKK!!!!!!

Det er da fuldstændig ude i Hampen. ABSURD.

Hvordan kommer vi det til livs?

Skal vi stoppe med at betale gælden, eller hvad?

Huse og boliger vil bestå og kunne bebos, men finanssektoren må lukke og slukke når indbetalingerne stopper - naivt??

Hvordan slipper vi af med møllestenen om halsen?

Ekstravagance møder anstændighed, Grådighed møder middelmådighed/mådehold.

VI HAR KUN ÉN KLODE - og vi er nu på vej til at udslette os selv.

Det er fame uhyggeligt at folk bare synes det er skide sjovt!
Vi vil også have bling bling - NOT.

Programmet har naturligvis omhyggeligt udsøgt boliger til priser som kan forarge hvem som helst, eller hvad?
Hvordan bor den almindelige hårdtarbejdende russer, eller de udstødte: arbejdsløse?

Rundvisning i stormagasinet GUM på Den røde Plads, for lige at vise de nyrige russeres shoppingcenter - nu med præcis samme junk/mærkevarebutikker som i Paris/New York. Godt de slap af med kommunismen, og nu kan få mink mv.

Peter Ingemann som vært i programmet fremtræder ellers som sædvanligt, ret forberedt og med en stor viden - Nu om såvel byen Moskva, samt et rids om landets historie tilbage fra Ivan den grusomme - ET historisk rids hvor det godt nok fremgik at: Lenin/stalin (alene) var ansvarlige for drab på ikke mindre end 40 mio. sovjetborgere, og nazisterne var ansvarlige for drab på 27 mio. sovjetborgere. Ialt skulle således være dræbt ialt næsten 70 mio. mennesker i tiden 19917 - 1945. OK - overdrivelse fremmer forståelsen, men alligevel !).

Vi har stesolider og 3 ugers vin, skål!

God dag der ude.

John Christensen

Glemte en pointe i forhold til det med at opgive gælden!

Det fremgik, at én af de lejligheder som var solgt til en svimlende sum - havde ejeren fået uden beregning, da Sovjetsamfundet brød sammen.

Det var faktisk det der inspirerede mig til at tænke disse tanker om at slå en streg over vores gæld, og så se at komme videre.

Lad blot finanssektoren forbløde. Vi starter der efter på en frisk!