Kritik af muslimer udtalt af en muslim bliver ofte modtaget med foragt blandt andre muslimer og politisk korrekte danskere, mener Naser Khader. Han oplever, at det kan være svært at have en holdning til indvandrerspørgsmål uden at involvere sin egen etnicitet. Men så længe han holder sig til ekspertudtalelser om Mellemøsten, har han anderledes frit spil: »Jeg optræder meget i forhold til Mellemøsten og sådan noget, og der spiller min indvandrerbaggrund ikke en rolle. Det spiller en rolle, at jeg kan arabisk, forsker i det og har netværket. Og hvis min baggrund spiller en rolle, oplever jeg det kun som positivt.«
– Bliver du brugt som andet end indvandrerekspert?
»Ja, det synes jeg. Det er noget, du selv er herre over. Hvis du kun blander dig i indvandrerdebatten, så er det det, du bliver spurgt om. En gang imellem får jeg nogle e-mails fra unge indvandrere, der spørger: ’Hvorfor er der aldrig nogen, der spørger os om Storebælt eller trafikken’. Jeg svarer: ’Skriv du en kronik, så er jeg sikker på, de kontakter dig’.«
– Hvornår kan du ikke undgå rollen som indvandrer?
»Det er klart, at hvis jeg blander mig i debatten om tvangsægteskaber eller omskæring, så har det noget at gøre med, at jeg selv har prøvet det, og så bidrager jeg ud fra en personlig erfaring, som er knyttet til min etnicitet.«
– Hvad afholder mennesker med indvandrerbaggrund fra at deltage i den offentlige debat?
»Der er mange indvandrere, der er bange for, at de bliver misforstået, som om de tager afstand fra deres baggrund. Og jeg kan også selv huske engang på Slagelse Handelsskole, hvor jeg sagde: ’Jeg er dansker og araber samtidig’. Så var der en ung mand, der rejste sig op og sagde: ’Selv om jeg er født Danmark, kunne jeg aldrig drømme om at sige, jeg var dansker. Jeg er tyrker. Og stolt af det’. Så der er nogle, der ikke kan forstå, hvad jeg laver.«
– Hvilke fordomme møder du?
»Der er virkelig mange myter. Engang skrev jeg en kronik i BT om to muslimer, der lå ude foran Bilka i Fields og bad. Jeg har den holdning, at man kan vente med at bede, til man kommer hjem. Og det er ikke en unik holdning. Jeg møder den også i Egypten og Marokko, hvor de skændes om, hvorvidt burkaer og bedetæpper skal forbydes. Men her i Danmark fik jeg skudt i skoene fra andre muslimer og hallalhippier, at jeg var mod mine egne og lefler for danskerne. For der er nogle, der opfatter selvkritik som selvhad.«
– Hvordan foregriber du folks fordomme?
»Når jeg endelig gør det, bruger jeg humor. F.eks. mødte jeg Erkan, der er korrespondent for DR i Washington. Jeg tog et billede, da jeg lige havde været i studiet sammen med ham, og skrev: ’To perkere i Washington DC’ på Facebook.«
