Som fødende er man syg, indtil andet er bevist

Det er absurd, når Information hævder, at vi i Danmark har en stærk tradition for naturlige fødsler. Ve-stimulerende drop, kejsersnit og epiduralblokader hører til dagens orden på fødegangene, hvor personalet følger procedurer i stedet for at vurdere den individuelle fødende
’Jeg bliver bekymret, når artikler i Information varsler et opgør med det såkaldte naturlighedsparadigme og ophøjer kejsersnit til løsningen,’ lyder det fra dagens krønikør. Arkiv

’Jeg bliver bekymret, når artikler i Information varsler et opgør med det såkaldte naturlighedsparadigme og ophøjer kejsersnit til løsningen,’ lyder det fra dagens krønikør. Arkiv

Heidi Maxmiling
2. december 2013

Jeg har født tre børn. Jeg har aldrig fået et kejsersnit. Til gengæld har jeg fået sat min fødsel sat i gang, fået ve-stimulerende drop, fået epiduralblokade og efter hver eneste fødsel fået forløst moderkagen med en indsprøjtning.

I Information har man i den forløbende uge bragt artikler, som fortæller, at vi i Danmark har en stærk tradition for »den naturlige fødsel«. Jeg undrer mig, for statistikerne over indgrebsfrekvensen på de danske hospitaler fortæller en helt anden historie.

I Danmark får næsten hver fjerde kvinde sat fødslen i gang, hver femte kvinde føder ved kejsersnit, over halvdelen af alle kvinder får ve-stimulerende drop, og stort set alle får moderkagen forløst medicinsk. Mine fødsler har altså været ganske normale i en dansk sammenhæng, men ’naturlige’ forstået på den måde, at de har været en fysiologisk proces, hvor det er kroppens egen evne til at producere veer, presse barnet ud og siden udstøde moderkagen, har de ikke været.

Tilliden til kroppen daler

De danske hospitaler er ikke usædvanlige, tværtimod. De er en del af en global tendens, hvor fødsler medicineres, som aldrig før. At der er lande, hvor kejsersnitfrekvensen når de 40 procent, og at vi i Danmark med en kejsersnitprocent på ’kun’ 21 procent ligger i den lave ende, må siges at være det helt ekstreme udtryk for denne tendens.

I dag har vi så lidt tillid til vores egne fysiologiske processer, at man verden over foretrækker at skære maven op på kvinden for at få barnet ud.

Som den gamle franske fødselslæge Michel Odent sagde, da jeg interviewede ham til Weekendavisen i sommer:

»Det er kun en ganske lille minoritet af verdens kvinder, som får naturlige veer og føder i kraft af deres eget hormonsystem. De fleste føder med en eller anden form for ve-stimulerende drop, hvis de altså ikke får kejsersnit. Det er en vidtgående forandring af en af vores allermest primale processer.«

Michel Odent undrede sig over, at denne udvikling går så forholdsvist ubemærket hen, at vi tilsyneladende helt ukritisk har accepteret, at kvindekroppen ikke er egnet til at føde. Det bedste eksempel på skredet er måske indledningen på Informations leder den 26. november, som helt uden tøven begyndte med sætningen:

»I Danmark har vi den holdning, at det er bedst at føde vaginalt. Ingen kan helt forklare, hvorfor det er sådan«.

Både kejsersnit og andre former for medicinske indgreb har naturligvis deres berettigelse, når der er en sygelig tilstand hos kvinde eller barn, men hverken kejsersnit eller ve-stimulerende midler er så risikofri eller uproblematiske, som man kan foranlediges til at tro, når man læser artiklen i Information den 23. november. Kejsersnit – men også indgreb som igangsættelse af fødsler, ve-stimulerende midler og epiduralblokade – har bivirkninger, der indebærer risiko for mor og barn. Ve-stimulerende drop giver mere smertefulde veer, medicinsk igangsættelse forøger risikoen for, at livmoderen sprækker, kejsersnit indebærer infektionsrisiko, smerter i operationsarret og risiko for vildtvoksende arvæv.

Michel Odent og mange andre er også begyndt at overveje, hvilke psykologiske konsekvenser det har, når kvindens hormon-system ikke aktiveres som under en almindelig fødsel. Det væsentligste hormon, som er i spil under en fødsel, er oxyticin, der også udskilles, når vi er forelskede. En kvindes oxytocinniveau topper umiddelbart efter en fysiologisk fødsel. Det er den fysiologiske årsag til den stærke oplevelse af glæde og kærlighed, mange føler. Og det kunne være en af årsagerne til, at kvinder, som får et kejsersnit, har markant højere risiko for fødselsdepression.

Indgreb på rutinen

Netop for at undgå fysiologiske og psykologiske bivirkninger bliver vi nødt til at skabe en svangreomsorg, som sigter på kun at bruge teknologiske og medicinske indgreb, når det er nødvendigt.

Det sker ikke i dag, for en væsentlig grund til de mange indgreb er, at de fleste fødesteder har opgivet at vurdere den individuelle fødende. I stedet underkastes kvinder medicinske standardprocedurer, som oftest bygger på skrøbelig evidens. Mine fødsler er blevet igangsat rutinemæssigt, ligesom jeg har fået lagt drop rutinemæssigt – altid med henvisning til afdelingens ’procedure’ og en potentiel statistik risiko for barnet. Om den risiko også var til stede i mit individuelle tilfælde, ville ingen vurdere. Dogmet i den medicinske fødsel er tilsyneladende, at du er syg, indtil det modsatte er bevist.

Meget feministisk teori sætter med rette et kritisk spørgsmålstegn ved ordet ’naturligt’. Det er et begreb, som alt for ofte er blevet brugt til at legitimere konservative forestillinger om for eksempel kønnets betydning og moderskabets biologiske uafvendelighed. Den kritik er stadig gyldig, men vi bør stille os lige så kritisk over for det medicinske paradigme.

Hvilke magtforhold og økonomiske interesser gemmer der sig bag den konsekvente medicinering?

Hvordan fastlægges de procedurer, som betyder, at en fjerdedel af alle danske fødsler sættes kunstigt i gang?

Hvad betyder presset for, at kvinderne skal have ’født af’ på kortest mulig tid, for brugen af ve-stimulerende midler og akutte kejsersnit?

Ordiner ro og tryghed

Jeg forstår godt kvinder, som overmandes af panik, når de konfronteres med et hospitalssystem, som ikke har tid til at støtte dem, eller ikke tør give en individuel vurdering af deres tilstand. Jeg har stor respekt for min bekendte, som efter en rædselsfuld fødsel på en dårlig bemandet fødeafdeling besluttede sig til at få et planlagt kejsersnit, da hun ventede nummer to.

Planlagt kejsersnit er nemlig en af de få måder, man i dag kan bevare kontrollen over sin fødsel. Men jeg bliver bekymret, når artikler i Information varsler et opgør med det såkaldte naturlighedsparadigme og ophøjer kejsersnit til løsningen.

I stedet har vi har brug for, at jordemødre og fødselslæger tager den forskning alvorligt, som viser, at alle indgreb – ikke bare kejsersnit – har risici og derfor skal foretages mindst muligt.

Vi har brug for at tage den forskning seriøst, der viser, at banale forhold som ro på fødegangen, mørke, tryghed og et godt samarbejde med en kendt jordemoder er de vigtigste faktorer, når en kvinde skal støttes i at føde fysiologisk.

Og vi har brug for et opgør med det hav af procedurer og rutiner, som betyder, at en individuel vurdering af den gravides tilstand efterhånden er et særsyn på de danske fødegange.

Jeg har født tre børn. Jeg har oplevet det ekstreme kontroltab, som en medicinsk fødsel er, hvor man ligger med et blottet skridt og får hevet et barn ud af sig i en fødestue fyldt med mennesker.

Men jeg har prøvet det modsatte. På fødestuen var kun min mand og en dejlig stilfærdig jordemoder. Jeg var grundigt forberedt og ikke bedøvet, men fulgte med i hver eneste ve, lige indtil jeg selv tog imod min dejlige søn. Det er en af de smukkeste oplevelser i mit liv. En oplevelse, som for en gangs skyld gav mening til det klichefyldte begreb empowerment. Kald mig hippie og livmoderfeminist, men jeg ville ønske, at alle Danmarks kvinder kunne få sådan en fødsel.

Johanne Mygind er journalist

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

I Danmark går vi langt, for at kvinder skal lykkes med at føde vaginalt – og nogle gange går vi også for langt. Få af Informations artikler har på det seneste vakt så voldsomme reaktioner som vores afdækning af mangler i patientvejledningen til kvinder, der ønsker kejsersnit.

Kampen om fødslerne

I Danmark går vi langt, for at kvinder skal lykkes med at føde vaginalt – og nogle gange går vi også for langt. Få af Informations artikler har på det seneste vakt så voldsomme reaktioner som vores afdækning af mangler i patientvejledningen til kvinder, der ønsker kejsersnit.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Da min datter blev født, foregik det på den grumme, naturstridige, kliniske medicinske måde. Og Gud ske tak og lov for det!

Min kæreste og jeg havde en rigtigt god oplevelse af dygtigt og venligt personale - og nærmest mirakuløs smertelindring i form af en epiduralblokade. Alting gik godt og ukompliceret, og vi følte os trygge ved at vide, at vi var på et sygehus, så der hurtigt kunne gribes ind, hvis der opstod komplikationer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

Fint for jer, Kongshøj, men hvad er det, der provokerer dig sådan ved Johanne Myginds ellers ret velargumenterede indlæg?

Er en fødsel per definition en tilstand, som vi skal og bør behandle medicinsk? Svaret på det spørgsmål komme til at trække mange tråde til andre mulige og måske relevante medicineringsmuligheder og er da i hvert fald en seriøs debat værd om ikke andet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Lasse Glavind
02. december, 2013 - 20:24 #
Kan det være at det ikke provokere, men altså godt kan gå stille og roligt for sig. Selv om det der " grumme, naturstridige, kliniske medicinske måde" også kan virke, selv om man bare vil føde sit barn uden at gøre det til en holdning?

Det korte af det lange, hvad er naturligt i dag?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Man kan leve hele sit liv uden at gøre det til et holdning, og der er masser af medicin og venlige læger til at skrive recepterne, så det kan foregå så smertefrit og bevidstløst som muligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Glavind

Det kan da godt være, Majbritt, men det siger Mygind heller ikke noget om.

Man kan også vælge at dope sig til idrætskonkurrencer, der gør ondt, eller tage betablokkere til eksamen, eller give soldaterne stoffer, inden de går i krig - der er masser af medicinske muligheder, hvis vi ønsker det - intet af det behøver at være "grumme naturstridigt", som du ganske rigtig siger.

Hvad skal vi i øvrigt egentlig gøre, hvis strømmen går? Uddør?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

For dem, der ikke kn vil ud af den subjektive, anekdotiske tangent var her de centrale spørgsmål artiklen prøver at rejse, :

"Hvilke magtforhold og økonomiske interesser gemmer der sig bag den konsekvente medicinering?
Hvordan fastlægges de procedurer, som betyder, at en fjerdedel af alle danske fødsler sættes kunstigt i gang?
Hvad betyder presset for, at kvinderne skal have ’født af’ på kortest mulig tid, for brugen af ve-stimulerende midler og akutte kejsersnit?"

Men indrømmet, det gør da mindre ondt ikke at tænke over det, så det er måske det naturligste.

Brugerbillede for Roald Andersen

Tilbage i 1982 gik min kæreste og jeg til fødselsforberedelse på et aftenskolekursus. Odense Kommune/Fyns Amt havde netop genåbnet muligheden for hjemmefødsler til alle gravide, der havde lyst og mulighed, og hvis graviditet ikke varslede komplikationer. Den gruppe hørte min kæreste til, så vi var helt parat til en hjemmefødsel. Det var der andre på fødselsforberedelsesholdet der også var, men vi var et af de eneste par det lykkedes for, og vi blev vist nok det sjette par, der fødte hjemme efter en årrække uden planlagte hjemmefødsler i Odense.

Vi havde ved tilfældets ugunst og for meget arbejde godt tjek på hvornår den planlagte befrugtningen havde fundet sted, og da vi i marts 83 havde overskredet terminen havde vi truffet alle forholdsregler til en hjemmefødsel.
Nogle dage før fødslen fandt sted troede vi også barnet var klar, men de relativt kraftige plukveer udviklede sig ikke til regelmæssige fødselsveer, så vi måtte vente en uges tid før der igen skete noget. Som studerende, uden penge, men med masser af tid og overskud var det ikke noget problem.

Da det igen gik løs gik det slag i slag. Fødselsveerne satte ind og ud på natten ringede vi som aftalt til svigermor (der selv havde født hjemme) og til fødeafdelingen, der som aftalt sendte en vagthavende jordemoder ud ligesom vi modtog et fødselskit med lattergas og diverse udstyr, som skulle kunne klare en nødsituation.
Selvfølgelig ville vi hellere have haft en af de jordemødre, vi havde mødt, men dels stolede vi på at de alle kunne deres fag, dels var bagvagten en del af spillets regler, hvis fødslen foregik uden for dagtiden.

Fødslen foregik uden lægeindgreb og gik næsten helt eksemplarisk bortset fra to skønhedsfejl. Barnets store hoved forårsagede en mindre sprængning ved skedeåbningen og derfor efterfølgende kontrolleret klip med efterfølgende syning, og det stiklagen, som skulle have opsamlet blod og fostervæske, lå ikke som det skulle, så vores madras fik en større plet, der blev ved med at give os minder, til vi smed madrassen ud tyve år senere.
Men ellers var det en uforglemmelig positiv oplevelse, også for vores, viste det sig, ældre svenske jordemorder, der havde arbejdet på de akutte og problemfyldte dele af fødegangene, og som ikke havde været med til en hjemmefødsel i 22 år.
Fødselsveerne startede vel ved 22 tiden og havde nået den forventede frekvens ved 3-tiden om natten da fostervandet gik. Ved syvtiden var vores velskabte datter født.

En fødsel er ikke en sygdom, men den bør planlægges, forberedes og imødeses velforberedt og i ro og fred. Smerterne er som regel ikke uudholdelige for kroppen fyldes med endofiner mv. så smerteoplevelsen dæmpes betydeligt. Min kæreste var eksempelvis så selvdopet at hun havde svært ved at følge veerne og kun halvt registrerede bruddet på huden og klippet. Selvfølgelig er andre ikke så heldige, men kvinder har faktisk klaret fødsler uden smertestilnende midler i titusindvis af år.

Vi havde håbet på og fik en hjemmefødsel bl.a. fordi vi ikke havde lyst til en skemalagt fødegangsfødsel. Havde vi valgt at få flere børn ville vi have valgt hjemmefødsel igen. Vi havde ingen vedrop, epiduralblokade, vestorm, sugekopper, tænger, vagtskifte eller andre komplikationer. Men vi havde masser af selvtillid og tid. Jeg tror det er her en del af problemet ligger.

Kejsersnit er for mig at se ikke en del af en naturlig fødsel. Det burde være en sidste mulighed, eller en nødvendig mulighed, hvis komplikationer kræver det.
Men for at nå dertil, kræver det at man giver mere frirum, flere jordemødre og mere tid til de fødende på fødeafdelingerne eller hjemme.
Og det kræver nok også at de fødende forbereder sig bedre og tager sig bedre tid. For naturlige fødsler tager den tid de tager.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Laursen

jeg kan godt se at en naturlig fødsel er det mest naturlige, men er det også det bedste for moder og barn?

Jeg kender ikke ret mange handikappede børn, men de få jeg har mødt, er faktisk kommet til skade ved fødslen. Iltmangel med efterfølgende hjerneskade fordi lægerne ikke accepterede et kejsersnit. Ingen af dem var grønsager, men de var tydeligt dårligt begavet og havde svært ved at bevæge sig rigtigt.

Så da der ikke er noget belæg for at naturlige fødsler er bedre end kejsersnit, så tror jeg, at det er meget klogt at bruge kejsersnit. Vi har selv tre børn og den sidste er født ved kejsersnit. Det var den eneste gode fødsel

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Every woman who is alive today is the result of millions of years of natural selection. Today's women are the end result of evolution. We are the ones with the bones that made it all the way here. With the exception of those born in the last thirty years, we almost all go back through our maternal lineage generation after generation having smooth, normal vaginal births. Prior to thirty years ago, major problems in large groups were always attributable to maternal malnutrition (starvation) or sepsis in hospitals. (...) Just imagine if the doctor said honestly, "Well, Joe, this was one of those times when we jumped the gun—there was actually not a thing wrong with either your baby or your wife. I'm sorry she'll have a six week recovery to go through for nothing." We do know that at least 15 percent of cesareans are unnecessary but the parents are never told.
http://www.midwiferytoday.com/articles/pelvis.asp

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Markus Hornum-Stenz

Som så mange andre diskussioner er det her et eksempel på, hvordan kampen mellem det rationelle og det emotionelle udkæmpes:

Rent rationelt er vi på rette spor: Vi arbejder på ad teknologisk vej at minimere generne for mødrene og børnene ved fødsler og der er klar statistisk evidens for at det virker: Lav dødelighed.

Rent følelsesmæssigt er der noget galt, fordi vi gør det naturlige unaturligt og behandler det normale, men det normale og det naturlige kan være en barsk affære, hvor vi bare må acceptere at tingene er udenfor vores kontrol.

Derfor er der nogen som foretrækker kejsersnit som er relativt smertefri og kan planlægges, mens andre vil have hjemmefødsler med øgede risici.

Lidt ligesom nogen foretrækker funktionelle fornuftsægteskaber, hvor man er to om at dele livets glæder og sorger, mens andre går efter det følelsesmæssige i kærligheden til "the one and only", med en øget risiko for så ikke at finde en partner.

anbefalede denne kommentar