Fra forbud til mulighed – miljøpolitik for dette århundrede

God miljølovgivning rummer ikke kun forbud, men gør det også let at udvikle ting, vi vil have mere af – f.eks. miljøteknologi. Derfor sætter jeg nu gang i et arbejde, der skal gøre lovgivningen enkel og målrettet. Hvis Venstre lægger sin modvilje mod miljøbeskyttelse på hylden, kan vi sammen styrke både vækst og miljø
Miljølovgivningen er vokset i omfang og kompleksitet og er blevet ganske uoverskuelig. Med andre ord er der i dag alt for mange miljølove. Det skal forenkles, så det gavner både natur, borgere og virksomheder, uden at det skader miljøet eller økonomien.

Miljølovgivningen er vokset i omfang og kompleksitet og er blevet ganske uoverskuelig. Med andre ord er der i dag alt for mange miljølove. Det skal forenkles, så det gavner både natur, borgere og virksomheder, uden at det skader miljøet eller økonomien.

Kasper Palsnov
10. december 2013

Lige nu står vi i et miljøpolitisk vadested. På den ene side har ambitiøs regulering og miljøstandarder løst mange af de største forureningsproblemer i industrien, så det i dag primært er landbruget, der forurener. Samtidig har høje miljøkrav været med til at lægge grunden for eksportsucceser af blandt andre energi- og vandteknologier. På den anden side er miljølovgivningen blevet for kompleks, der er for mange love, og der er fortsat for stort fokus på at forbyde ting.

Verden har forandret sig, og miljølovgivningen skal følge med. Vi skal i højere grad flytte fokus til også at muliggøre ting, vi gerne vil have mere af. Og vi skal gøre hele miljølovgivningen mere enkel. Derfor sætter jeg nu gang i en reform af miljølovene, så de bliver til at overskue igen. Min vision for det 21. århundredes miljøpolitik er klar:

For det første skal den være enkel, gennemskuelig og værne om retssikkerheden. Borgere og virksomheder skal kunne forstå den og se rationalet bag det, vi gør og kræver.

For det andet skal miljøpolitikken ikke kun forbyde ting, vi ikke vil have – den skal også gøre det lettere at udvikle ting, vi gerne vil have – f.eks. miljøteknologi. I dag kan det være meget svært at få tilladelse til at afprøve nye metoder til at rense vand eller luft. Det skal vi ændre, så det bliver billigere og lettere for virksomhederne at udvikle nye miljøprodukter. Og der bør være friere rammer for de virksomheder, som kan finde ud af at følge reglerne, og strammere tøjler til dem, der ikke kan.

For det tredje skal miljøregulering ikke fokusere på, hvad der sker inde i virksomhederne eller i staldene – men på hvilken påvirkning det har på miljøet og naturen. Eksempelvis skal et mejeris miljøgodkendelse ikke afhænge af, hvor mange liter mælk det fremstiller, men hvordan og hvor meget det påvirker miljøet.

Venstre på fejlkurs

Hvis det skal lykkes at indfri de visioner, kræver det et bredt og konstruktivt politisk samarbejde, som kan skabe sikkerhed for miljøpolitikken fremover.

Desværre har Venstre indtil videre valgt en udsigtsløs kurs, der ikke bibringer konstruktive løsninger til, hvordan vi forener miljø og vækst, men i stedet ønsker sig tilbage til dagene, hvor miljøet var noget, man kunne tage hensyn til efter forgodtbefindende. Ved enhver given lejlighed angriber partiet miljølovgivningen, grønne afgifter og alle tiltag, der skal reducere landbrugets forurening med henvisning til, at det hæmmer væksten eller nok ikke er så slemt endda.

Når partiet på den måde opstiller et kunstigt skel mellem miljøhensyn og vækst, taber både virksomheder og miljø. Virksomhederne, fordi de, hvis de ikke er førende i ressourceeffektivitet og miljøhensyn, ville skulle konkurrere med kineserne om, hvem der har de laveste lønninger – og det hverken kan eller skal de. Miljøet og naturen, fordi vi stadig ikke gør det godt nok.

Ny arbejdsgruppe

På trods af Venstres modvilje har jeg nedsat en særlig arbejdsgruppe i ministeriet, der skal komme med et bud på, hvordan der kan skabes en mere enkel ramme for lovgivningen. Arbejdsgruppen skal se på, om man kan skære antallet af enkeltlove ned og eventuelt samle dem i en række hovedlove eller lignende. Det vil betyde, at miljølovene bliver lettere at efterleve for borgerne og lettere at håndhæve for myndighederne.

Opgaven kommer til at tage tid, men den er nødvendig, hvis vi skal styrke miljøet og væksten. Jeg prøver allerede sammen med regeringen at modbevise Venstres synspunkter ved at vise, at miljøhensyn godt kan gå hånd i hånd med virksomhedernes konkurrenceevne. Og at effektiv omgang med energi, vand og råvarer er forudsætningen for at klare sig som virksomhed i en verden, hvor kampen om ressourcerne bliver mere og mere intensiv dag for dag.

Det skal miljøpolitikken støtte og muliggøre, og forudsætningen er enkelhed og overskuelighed i miljølovgivningen.

Slut med uoverskuelige love

Historisk opstod miljøpolitikken som forureningsbekæmpelse for cirka 40 år siden, fordi 1960’ernes buldrende vækst havde medført massive problemer med forurening og ødelæggelse af naturen. I begyndelse forsøgte man at fortynde forureningen og bygge højere skorstene.

Da det ikke virkede, begyndte vi at stille krav til rensning af vand og luft. Problemet var, at der op igennem 1970’erne og 1980’erne blot blev mere røg, forurenet vand og støj, og derfor begyndte miljøpolitikken i 1990’erne at fokusere på helt at undgå, at produktionen havde forurening som bivirkning. Det betød, at miljøpolitikken fra at være en påklistret regulering, der kom efter fremstillingen af varer og goder, blev til en integreret del af den måde, virksomhederne fungerer på.

Det betød på plussiden, at vi fik styr på meget store dele af vores produktion og i dag har mulighed for at blive et samfund, hvor øget vækst og velfærd ikke er i konflikt med miljø og natur. Det betød også, at vi kunne udvikle løsninger på en lang række af de problemer, som verden i stigende grad står overfor.

Bagsiden af medaljen har været, at miljølovgivningen er vokset i omfang og kompleksitet. I dag omfatter den mere end 50 love og 500 bekendtgørelser og er blevet en ganske uoverskuelig størrelse. Med andre ord er der i dag alt for mange miljølove. Og mange af dem er for indviklede, og bliver ofte opfattet som bureaukratiske.

I nogle tilfælde krænker de endda folks retsfølelse, fordi det kan være næsten umuligt at gennemskue, hvad der er gældende lov. Det betyder også, at de kan være besværlige og ikke giver den beskyttelse, de skal, fordi myndigheder bruger for meget tid på at nærstudere lovtekster i stedet for at forberede konkrete indsatser. Derfor sætter jeg nu gang i et arbejde for at skabe mere overblik og enkelhed i lovgivningen, og det burde have alle partiers interesse.

God økonomi i bedre miljø

For mig er det ikke blot fine visioner. Regeringen har allerede vist vejen i praksis, f.eks. i vores ressourcestrategi. Strategien gør op med tanken om, at affald er noget, man smider væk og brænder af. I stedet sørger den for, at vi bliver i stand til at udnytte dets værdi.

Derfor har vi sat enkle mål for genanvendelse og lader det være op til kommunerne at vælge de bedste metoder sammen med de virksomheder, der kan finde ud af det. Det giver god økonomi og endnu bedre miljø.

Men som sagt er enkelte tiltag ikke nok, når hele strukturen af lovgivningen er for uoverskuelig.

Arbejdet med at skabe en mere enkel lovgivning har jeg sat i gang, fordi jeg oprigtig tror på, at miljøhensyn ikke er en hindring for vores virksomheder, men tværtimod en konkurrencefordel, hvis vi indretter lovgivningen smart. Fordi jeg er sikker på, at vi med høje miljøstandarder skaber bedre liv for danskerne og øgede muligheder for virksomhederne.

Danmark har allerede vist verden, at det kan lade sig gøre at skabe vækst og velfærd uden at bruge mere energi. Nu skal vi vise, at det også gælder ressourcer og miljøhensyn i bredeste forstand.

Derfor håber jeg, at Venstre vil gøre op med sine opportunistiske tilbøjeligheder og lade hensynet til fremtidens virksomheder og kommende generationer veje tungere end hurtige overskrifter. Kun på den måde kan vi sammen skabe det 21. århundredes miljølovgivning.

Ida Auken (SF) er miljøminister

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Ikke fordi jeg skal forsvare landbrugets forurening, eller underkende den nationale indsats mod forurening, men en af grundene til at vi i Danmark kan pege på en nedgang i industriforureningen er at den forurenende masseproduktion er udlaget til lande hvor, der ikke er de samme miljøkrav som i Danmeark. Hvis vi ser på industriens externaliteter globalt så er billedet et andet end det Ida Auken giver. (Iøvrigt er det jo heller ikke et overbevisende foto der følger Ida's artikel.)

Til gengæld har Ida Auken så evigt ret i, at det et en livsvigtig opgave, at udvikle og eksportere teknologi til de lande, der idag lider under industriforureningen, men fakta er at den opgave går under den privatkapitalistiske radar, i deres jagt på kortsigtet profit. Det er ikke alt man kan overlade til det private initiativ. Langsigtet udvikling af miljøteknologi er en statsopgave, og at Venstre ikke vil indse det, er fordi deres medlemmer enten er ligeglade eller de er forbenede i deres ideologiske had til Staten.

Brugerbillede for jan williams

Nu er Ida Auken næppe herre over, at hendes ord som overskrift har fået et foto som viser hulheden i hendes mange ord. For da regeringen eksempelvis sidste år med et pennestrøg fjernede den påtænkte flyafgift på 75,00 kr. pr. flyrejse, så lod de jo stå til netop mht. udledning af energiforbrug og CO2-udslip, for ikke en gang denne beskedne regulering turde regeringen åbenbart vedtage.

Skal lige i den henseende notere, at der skal mindst 2000 vindmøller magen til de 20 der står på Middelgrunden ud for København, blot for at holde trit med CO2 udledningen fra den flytrafik som benytter sig af Kastrup lufthavn.

Og i foråret, i ly af regeringsindgrebet mod lærerkonflikten, da forsvandt også den påtænkte hjemlige lastbilafgift på 1,50 kr. pr. km og som da om ikke andet ville have stillet gods på skinner en anelse bedre end hidtil, ja, gods på skinner herhjemme er nemlig stort set pist borte, hvis der altså ses bort fra det daglige øl/sodavandstog fra Fredericia til Høje Taastrup.

Og nej, Danmark har ikke vist verden noget som helst, for jo da, vi bruger så at sige ikke mere energi i dag end vi gjorde for cirka 15-20 år siden. Men hov, hvor er det lige at de mange produktionsvirksomheder i dag ligger? Nå ja, i Fjernøsten! Og hvad med energiforbruget indenfor transport? Hm, dette energiforbrug er steget fra omkring 20% før til omtrent 30% i dag af vort samlede energiforbrug!

Kort sagt så læser jeg hele artiklen som en masse ord uden substans, ja, mere som en omgang spin. Og det har hverken miljøet eller problemet med vort enorme hjemlige energiforbrug fortjent.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Christensen

Danmark har allerede vist verden, at det kan lade sig gøre at skabe vækst og velfærd uden at bruge mere energi. Nu skal vi vise, at det også gælder ressourcer og miljøhensyn i bredeste forstand.

Har man da ikke altid været klar over at det kan lade sig gøre at skabe vækst og velfærd uden at bruge mere energi og andre ressourcer og uden at forurene mere? Hvad i alverden er det så vi har opnået med den traditionelle teknologiudvikling gennem de sidste adskillige tusinder af år? Hvordan tror Ida Auken at vores nuværende energiforbrug ville have set ud hvis vores nuværende forbrug af computerkraft skulle have været basseret på teknologi fra 1990, 1980, 1970, 1960 eller 1950? Hvordan tror Ida Auken at det ville have set ud med energiforbruget i vores transportsektor havde det ikke været for den udstrakte benyttelse af hjul frem for pakæsler?

Det er positivt at Ida Auken og andre miljøforkæmpere sætter spørgsmål ved om traditionel teknologiudvikling er det mest hensigtsmæssige svar på de forventede ødelæggende konsekvenser af ikke mindst venstrefløjens hæmningsløse og dybt uansvarlige krav om mere velfærd. Det ville dog klæde Ida Auken om hun havde bemærket det håb om et økologisk mere ansvarligt velfærdssamfund der knytter sig netop til den traditionelle teknologiudvikling.

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

En pæn skolestil.
Men fuldstændig ukonkret.
Den kæmper mod Venstre og mod den forvoksede lovmasse.
Fint nok med regelforenkling og lovsanering, det kunne bruges på alle andre lovområder,
Men hvad vej vil regeringen?
Vækst og miljø på samme tid, siges der. Går det godt?
Fokusere på, hvordan en produktion påvirket miljøet - fint nok.
Hvad med at sige nej til skifergas? Hvad med trafikdæmpende foranstaltninger?
Hvad med vandkvalitets- og naturforbedring?
Hvad med at fremme økologi?

Brugerbillede for Finn Jensen

Det ville skam være en del lettere at tage Ida Aukens ord alvorligt, hvis hun stoppede med at betragte fritgående høns i egen have som en sundhedsfare for naboen. Men istedet bakker hun op om miljøstyrelsens holdning og giver kommunerne mulighed for at forbyde fritgående høns i egen have. Det ville være meget let at stoppe med dette, men trods gentagne opfordringer så vil hun ikke...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Geert Larsen

Jamen Finn Jensen dog, hvor ville vi ikke være henne om folk dyrkede deres egne
grøntsager og knold-frugter og avlede deres eget kød ..
Det ville jo ende med det rene bæredygtige økologi-anarki og tænk så lige også på hvad ikke det ville koste Stats-kassen i mistede moms-indtægter !

Så hellere side med sin usle spare-pære, så Kineserne kan få alt det fossile brændstof de kan konsumere til de millioner af nye biler de anskaffer sig - MÅNEDLIGT !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

Auken ...
Det navn bringer gamle visioner frem.

Han - den anden Auken var en kæmpe i dansk klima og miljø vision.
- Nu sidder hun - den unge Auken tilbage i ruinerne af den vision - smadret af Venstre da de kom til magten.
Ja man forstår hendes nervøse forventninger og bange anelser når det kommer til Venstres oprigtige lyst til at ændre på de åbenlyse problemer i at skabe grøn vækst på alle hylder.

Men den lille Auken skal på anden måde manifestere sig. Hun skal sætte rammen og ikke lade sig forfører af smarte sælgere der vil handle med varm luft og love teknologiske løsninger på gammel industrielle vilkår.

Har det unge spire det format der skaber månelandings projekter og får verden til at slå kolbøtter over den mageløse frækhed og ildhu det er at bede fine folk med guld på kisten - at kikke den anden vej

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Visby

Virksomhederne, som hele tiden skal masseproducere på den mest effektive og billige måde uden hensyn til vores miljø, er som at tisse i bukserne, og holde sig varm for en stund.
Jeg tror ikke løsningen er, at man skal betale sig fra sit miljøsvineri.
Vores jord. kan ikke gøres op i penge.
Det er i den sidste ende op til den enkeltes samvittighed og forståelse for at vi saver den gren over vi selv sidder på.

Når man ser reklamer af en underskøn natur, og så en pakke vaskepulver, der dufter af Bamseline, ja så er det jo dybt misvisende. For det er det selvsamme produkt, der er med til at svine vores miljø til.
Og det er den løgn vi lever på. Vi lukker øjnene og forsætter med at forurene jorden.
Måske burde man forbyde reklamer, der bruger naturområder samtidig med at de reklamerer for noget der nedbryder naturen.
Man kan sammenligne det med cigaretpakkerne, som skal oplyse om faren for kræft.

Det kunne sende et signal om alvoren i at tage vare på vores natur vi alle sammen elske at opholde os i.
Hvad vejer tungest; vores natur eller aggressiv markedsføring på bekostning af vores miljø?

anbefalede denne kommentar