International kommentar

Frygten for en transatlantisk frihandelsaftale er stærkt overdrevet

En frihandelsaftale mellem EU og USA vil hverken svække forbrugerbeskyttelsen eller nationale lovgiveres mulighed for at indføre regler. Til gengæld vil den rette op på mangler i nuværende aftaler
Debat
10. december 2013

En række artikler i Information har kritiseret den frihandelsaftale, der i øjeblikket forhandles mellem USA og EU. Det er fint med debat, men da dette er et vigtigt initiativ for vækst og beskæftigelse, vil vi gerne korrekse nogle misforståelser: Forhandlingerne kritiseres for hemmelighedskræmmeri. Det er jo de færreste forhandlinger, der foregår i fuld offentlighed, men EU-Kommissionen har faktisk været meget åben om denne aftale. Udover alt materialet på internettet og regelmæssige pressebriefinger, har Kommissionen holdt to høringsrunder og fem møder med et bredt spektrum af civilsamfundet – det seneste med 350 deltagere fra fagbevægelser, ngo’er og erhverv.

Kommissionens møder med erhvervslivet kritiseres også. Men det er jo erhvervslivet, der handler over Atlanten, og det ville være absurd at forhandle en frihandelsaftale uden at vide, hvad dens effekt bliver i den virkelige verden. Derfor fører vi en åben dialog med alle parter, inklusive forbrugerorganisationer, interessegrupper og erhvervsliv.

De økonomiske effektberegninger kritiseres også. De er dog baseret på en anerkendt modeltype, der anvendes af analytikere verden over – også i Danmark. De er ikke perfekte og kan altid diskuteres, og hvis nogen har bedre modeller, vil vi gerne høre om det.

Forbrugerbeskyttelse intakt

Det er dog de færreste økonomer, der mener, at frihandel skader vækst og beskæftigelse. Den danske Produktivitetskommission støtter f.eks. også frihandelsaftaler. Frihandel øger konkurrencen, ansporer innovation, presser priserne ned og skaber handel og arbejdspladser.

Det er en misforståelse, at aftalen vil undergrave EU’s forbruger- og miljøbeskyttelse. Kommissionens forhandlingsmandat, der er vedtaget af medlemslandene, præciserer, at aftalen skal overholde miljø-, forbruger- og arbejdsretsstandarder og fremme beskyttelse af dem.

Kommissionen vil ikke fremme handel eller investeringer ved at sænke standarderne. Aftalen skal derimod afskaffe told og unødigt bureaukrati og gøre det lettere for virksomhederne at overholde de givne standarder. Det kan gøres ved at acceptere hinandens tekniske undersøgelser, så dobbeltarbejde undgås. Begge sider beholder retten til at regulere miljø-, sikkerheds- og sundhedsanliggender.

Den endelige aftale skal godkendes i Europa-Parlamentet og af EU-medlemmernes 28 demokratisk valgte regeringer. Hvordan tænker man sig, det kan lade sig gøre, hvis Kommissionen kommer med en aftale, som ikke lever op til mandatet?

Mangelfulde aftaler

Inkludering af investeringsbeskyttelse i aftalen kritiseres også, og Information fremhæver nogle kontroversielle retssager, som er rejst af investorer mod stater i forbindelse med andre handelsunioner.

Men investeringsbeskyttelsesaftaler er ikke noget nyt. Samlet har EU-landene siden 1960’erne indgået 1.400 af den slags aftaler. Danmark har selv 45 – og der er over 3.000 på verdensplan. Hensigten har været at sikre firmaer nogle grundlæggende rettigheder (såsom beskyttelse mod diskrimination og ret til kompensation ved ekspropriering), når de slår sig ned i fremmede lande.

Disse aftaler har ikke forhindret indførelse af nye standarder i EU og i Danmark på miljø- og forbrugerområdet. Og de forhindrer ikke regeringerne i at vedtage love, ligesom de ikke fører til ophævelse af love. De kan højst føre til udbetaling af erstatning.

EU-Kommissionen er fuldstændig enig med kritikerne i, at det nuværende system skal forbedres. Manglende præcision i de eksisterende investeringsaftaler har givet anledning til utilsigtede sager – f.eks. de seneste om tobaksregulering i Australien og udfasning af atomkraft i Tyskland.

Der har også været kritik af den måde, internationale voldgiftsretter fungerer på, især af manglen på gennemsigtighed og mulige interessekonflikter blandt voldgiftsmænd. Det er netop det, Kommissionen vil gøre op med og forbedre i aftalen med amerikanerne.

Der skal strammes op

Kommissionen vil i aftalen stadfæste parternes ret til at regulere på forbruger- og miljøområdet, så længe de ikke diskriminerer udenlandske virksomheder. Denne ret skal gå forud for investors økonomiske interesser. Det vil konkret sige, at et amerikansk firma, der lægger sag an imod Danmark, ikke kan få kompensation, bare fordi dets profit har lidt skade ved indførelsen af ny lovgivning, med mindre der er tale om skjult diskrimination.

Det skal være helt klart, at ingen investor kan tvinge en stat til at ophæve eller ændre sin lovgivning. Og investorerne skal fremover betale alle omkostningerne ved tabte sager – inklusiv for staten – så deres incitament til at rejse spekulative sager fjernes.

Derudover skal der strammes op på voldgiftsretterne. De skal være uafhængige, de skal sikres mod interessekonflikter, alle dokumenter skal være offentligt tilgængelige, og alle relevante ngo’er skal have mulighed for at blive hørt. Kommissionen arbejder på, at disse principper skal sætte nye og højere standarder på investeringsområdet. Forbedringerne er allerede indført i den frihandelsaftale, EU har indgået med Canada.

EU-Kommissionens repræsentation i Danmark agter i øvrigt at indkalde interesserede til et møde om aftalen i det nye år for at komme rundt om disse og andre emner. Vi håber, at et sådant arrangement kan hjælpe til at rydde misforståelser af vejen.

Ulrik Bützow Mogensen er økonom på EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Et partsindlæg, allright så.

Denne bemærkning fandt jeg særligt vigtigt at fremhæve:
"
Disse aftaler har ikke forhindret indførelse af nye standarder i EU og i Danmark på miljø- og forbrugerområdet. Og de forhindrer ikke regeringerne i at vedtage love, ligesom de ikke fører til ophævelse af love. De kan højst føre til udbetaling af erstatning."

Det er det samme med alle retssager, hvis der ikke er et økonomisk erstatningskrav at gøre gældende - så er der ingen sag!

Det er netop erstatningernes størrelse der vil forhindre politikerene i at handle: AF frygt for at pådrage sig erstatningsansvar.

Samme element bruges til at undgå lovovertrædelser - bøder, og med en vis effekt!

Det koster lidt ekstra at fyre en tillidsrepræsentant, men det er jo ikke umuligt - Capice!

ISDS-tribunaler skal vi ikke have mere af - NEJ TAK!

Ingen over loven, ingen ved siden af - Retfærdighed JA, straffrihed NEJ!

Henrik Darlie, Niels Engelsted, Lise Lotte Rahbek og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

"Det kan goeres ved at acceptere hinandens tekniske undersoegelser, saa dobbeltarbejde undgaas"
Man kan kun bruge hinandens tekniske undersoegelser, hvis de udfoeres efter samme standarder, feks ISO standarder. Vil man lave faelles standarder?

Vi har ikke brug for amerikanske tilstande i Europa. Lad os faa den europaeiske integration til at fungere, foer vi laver en 'frihandelsaftale' med Google, Facebook, Microsoft og lignende monopolkapitalistiske foretagender.

Claus Jensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Nej! Den "frygt" er underbygget og reel!

Lise Lotte Rahbek

De økonomiske effektberegninger kritiseres også. De er dog baseret på en anerkendt modeltype, der anvendes af analytikere verden over – også i Danmark. De er ikke perfekte og kan altid diskuteres, og hvis nogen har bedre modeller, vil vi gerne høre om det.

Når det er en anerkendt modeltype, så kan man natuligvis ikke kritisere den, medmindre man lige kan præsentere en anden model, siger en økonom.
Det er klart.
Det er ligesom de økonomiske beregningsmodeller som er anerkendte i Danmark, og som ikke inkluderer effekten af det offentlige forbrug. Skidt med at modellerne md al tydelighed har bevist deres mangler.
Man fortsætte bare med at bruge modellerne, for det er nu dem, man har.
Æv.

Niels Engelsted

Det lyder alt sammen vældigt kønt, og man skal selvfølgelig hverken lade sig generere af de historiske erfaringer eller blive bekymret over, at ingen anden end Anders Fogh Rasmussen kalder frihandelsaftalen for det økokonomiske NATO!

Curt Sørensen, Steffen Gliese og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar

Der arbejdes i den forkerte retning, vi skal ikke have mere vækst, vi skal have mere udligning af værdierne i samfundet og mere hensigtsmæssighed i produktionen, herunder genbrug af materialer som normen og brug af nye materialer som nødløsningen.

Ulrik Bützow Mogensen vil gerne "korrekse nogle misforståelser". Han er som bekendt økonom, så det er næppe unfair at tage hans udsagn på det økonomiske område som en målestok for, hvad resten af hans korrektioner er værd. Til kritikken, som Information har bragt af de økonomiske beregninger har Mogensen følgende korrektioner:

"De økonomiske effektberegninger kritiseres også. De er dog baseret på en anerkendt modeltype, der anvendes af analytikere verden over – også i Danmark. De er ikke perfekte og kan altid diskuteres, og hvis nogen har bedre modeller, vil vi gerne høre om det."

Sagt med lidt færre ord, har Mogensen ingen korrektioner!

Der er ingen misforståelser, når det fremhæves bl. a. at:

et antal tidligere CGE-baserede studier, der ligner CEPR-rapporten (modelberegninger foretaget for EU-Kommissionen af det britiske Centre for Economic Policy Research (CEPR, red.)), og finder, at de ofte er blevet brugt til massive overvurderinger af gevinsterne ved handel, og at fordelene ved handelsliberalisering ofte er blevet groft overdrevet«.
Ifølge Robert Scott har USA’s øgede samhandel med Mexico som et resultat af den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA kostet USA næsten 700.000 arbejdspladser frem til 2010, mens den nyere frihandelsaftale med Sydkorea har kostet 40.000 amerikanske job. Langt fra forudsigelserne om nye arbejdspladser i USA.
Dertil kommer ifølge Scott, at indkomstuligheden vokser som følge af de ændrede handels- og konkurrencevilkår. ... Trods de bombastiske udmeldinger fra bl.a. handelskommissær De Gucht om en aftales konkrete gevinster er EU-Kommissionen selv godt klar over de store usikkerheder. I sin såkaldte Impact Assessment-rapport fra marts om den mulige aftales virkninger skriver Kommissionen således om den centrale modelanalyse fra CEPR:
»Som med enhver model kan denne kun give indikationer af den effekt, der måske vil blive resultatet af de specifikke antagelser, der er gjort på forhånd.«

Det sidste udsagn er en eufemisme for det fænomen, der populært kaldes GIGO (Garbage In Garbage Out).

(Fortsættes)

Om ISDR siger Mogensen:

"Kommissionen vil i aftalen stadfæste parternes ret til at regulere på forbruger- og miljøområdet, så længe de ikke diskriminerer udenlandske virksomheder. Denne ret skal gå forud for investors økonomiske interesser. Det vil konkret sige, at et amerikansk firma, der lægger sag an imod Danmark, ikke kan få kompensation, bare fordi dets profit har lidt skade ved indførelsen af ny lovgivning, med mindre der er tale om skjult diskrimination."

Det er ikke svært for et firma at argumentere for, at det bliver diskrimineret imod eksisterende lovgivning. F. eks. Eli Lill vs. Canada:

To obtain a patent in Canada, an invention must be “useful.” Different countries’ patent policies define utility (usefulness) in varying ways. The right for each country to set its own substantive terms of patentability is among the “flexibilities” preserved in the World Trade Organization’s (WTO) Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights (TRIPS) agreement and in NAFTA’s intellectual property chapter.18 The Canadian “promise doctrine” provides that a patent will be granted so long as the promise regarding an invention’s utility is demonstrated or soundly predicted at the time of filing. Eli Lilly lambasts this patent policy framework as “discriminatory, arbitrary, unpredictable and remarkably subjective.” It presumes to declare what Canada’s standard of patentability policy should be – that Canada must issue a patent and allow a drug firm to charge monopoly prices if an invention simply claims utility without demonstrating it.

Eli Lilly har tre anklagepunkter:

A violation of the Minimum Standard of Treatment guaranteed to foreign investors by NAFTA’s investor privileges rules. (Eli Lilly and Company is a U.S. corporation that wholly owns Eli Lilly Canada.);
Discriminatory (in favor of generic firms) in violation of NAFTA’s National Treatment rule; and
An Expropriation of property rights granted to Eli Lilly by NAFTA.

Australien vs. Phillip Morris tobaksreguleringssagen drejer sig også om ekspropriering/tab af intellektuelle rettigheder, og kan derfor også blive bragt trods Mogensens hule forsikringer om det modsatte.

Det er faktisk de færreste sager, der blot formuleres som tab a profit uden understøttende argumenter eller anklagepunkter af den slags Eli Lilly fremsætter, og det er naivt at tro, selskabernes advokater vil give op blot af den grund.

Ulrik Bützow Mogensen vildleder.

Troels Eske Ortvad, Lise Lotte Rahbek og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Denne sætning "Det er ikke svært for et firma at argumentere for, at det bliver diskrimineret imod eksisterende lovgivning. F. eks. Eli Lill vs. Canada:"

Skulle have været "Det er ikke svært for et firma at argumentere for, at det bliver diskrimineret imod AF eksisterende lovgivning. F. eks. Eli LillY vs. Canada

Skribenten "glemmer" helt det helt afgørende problem, som vil skabe langt større problemer end forbrugerrettigheder og andet nævnt i artiklen - deregulering af kapitalbevægelser langt. Vi vil se langt flere finansielle bobler, og efterfølgende gældsdrevet deflation - med store sociale konsekvenser, og koncentration af rigdom på få hænder.

Skribenten burde skamme sig. Som økonom burde han forholde sig til det man med sikkerhed kan forudsige, og ikke hvad modellerne (ude af stand til at beskrive virkeligheden) siger der måske vil ske.

Troels Eske Ortvad

Som det fremgår af kommissionens (Mogensens) indlæg, så er civilsamfundene og de nationale parlamenter i Europa, jo holdt på sikker afstand, mens TTIP er blevet forhandlet blandt kapitalinteresser, kommissionen og den amerikanske regering. Så der er altså ikke tale om reel åbenhed og en demokratisk proces! Prøv en gang at se dig om i medielandskabet, kære Mogensen. Ser du megen offentlig debat? Kender ejere af mindre virksomheder mon aftalens indhold?

Men, der er jo alverden at frygte ved udsigten til TTIP, som den er skitseret! Det er ikke for ingenting, at bl.a. de europæiske forbrugerorganisationer tog skarp afstand fra forhandlingsmandatet, og at sågar Vatikanet for nylig har ytret sin dybeste foruroligelse, for ikke at sige direkte fordømmelse!

Så, selvfølgeligt skal aftalens hovedpunkter lægges åbent frem omgående, mens den forhandles, så vi kan få en offentlig debat på et fuldt oplyst grundlag! Det er ikke længe siden ACTA faldt med et brag i EU-parlamentet, efter massive folkelige protester, så det forestående EU-parlamentsvalg d. 25. maj 2014 komme som kaldet.

Leaks fra forhandlingerne mellem USA og Stillehavslandene om TPP viser, at USA´s radikale synspunkter (som desværre nok deles af EU i mange tilfælde) møder hård modstand! Hvad angår indførelse af de berygtede investor-tribunaler (ISDS), er der også i Mogensens indlæg en himmelråbende mangel på begrundelse for deres nødvendighed. EU-landene har rigtignok indgået mængder af handelsaftaler hvori sådanne udenomsretslige instanser er indgået som værn mod fx ekspropriering/diskriminering. Dette har dog som bekendt ikke været noget problem i forholdet mellem EU og USA, hvor der er velfungerende retsvæsen til beskyttelse af virksomheders ejendomsret og virke. Men, som EU-Generaldirektør for handel, Jean-Luc Demarty, for ganske nyligt skrev i et orienterende brev til EU-parlamentets rådgivende udvalg, som nu er sluppet ud i offentligheden, så handler tribunalerne da også om noget ganske andet, kort sagt at:

”finding a better balance between the right of states to regulate and the need to protect investors” (!!!!)

Harmonisering af standarder, som jo er den vægtigste del af aftalen, er naturligvis ikke et onde - med mindre den laveste fællesnævner indføres -, men effekten for økonomien er tvivlsom, og i bedste fald minimal, herhjemme. Drømmescenariet om en ubetydelig stigning i BNP på lang sigt er dog et vældig skidt salgstrick for indførelse af en helt ny retsorden til gavn for etablerede erhvervsinteresser, på bekostning af samfundets demokratiske udvikling, hvilket vil blive til virkelighed med TTIP. Frygten er yderst velbegrundet!

Troels Eske Ortvad

Men, Mogensen, i stedet for at bruge kræfter på, at forsvare ISDS-tribunalerne (som ikke er dit felt), og den manglende demokratiske proces, kunne du måske henvise til en modelberegning af den samlede effekt af TPP og TTIP, så der er et nogenlunde oplyst grundlag at diskutere på? I Jørgen Steen Nielsens interview med DI henviser man jo til tal, hvor effekten af TPP ikke er medregnet: http://www.information.dk/479711
NAFTA menes at have kostet ca. 700.000 amerikanske arbejdspladser..

Superkapitalen udtaler om den forstående aftale;

-" We now own the World "-