Læserbrev

Fuldtidsstudie er nu engang fuld tid

5. december 2013

Den nuværende regering investerer mere i uddannelse og forskning end nogen tidligere regering. Og vi finansierer det øgede optag krone for krone.

Det undrer mig, at Mette Thygesen og Leif Søndergaard fra Dansk Magisterforening i Information den 27. november klager over, at studerende som udgangspunkt skal have fuldt skema på den videregående uddannelse.

Jeg synes, det er rimeligt at forlange, at studerende, der får stillet en gratis uddannelse til rådighed og får SU, studerer på fuld tid. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Det er heller ikke voldsomme krav at stille til universiteterne, at en femårig uddannelse i gennemsnit ikke må trække mere end et enkelt år ud. Det giver stadig plads til, at de studerende kan træffe nogle omvalg undervejs.

Thygesen og Søndergaard nævner, at de studerende i dag er hårdt presset til at gøre sig attraktive over for kommende arbejdsgivere med studiejob, praktik og udlandsophold. Jeg er selvfølgelig glad for, at de studerende er motiverede til at dygtiggøre sig på alle mulige måder, inden de er færdige med deres uddannelse. Dog synes jeg, at Thygesen og Søndergaard glemmer to vigtige pointer.

Reform sikrer fuldtidsstudie

For det første har vi allerede fjernet en række administrative forhindringer og forbedret mulighederne for merit ved udlands- og praktikophold, så disse ikke er med til at trække studietiden i langdrag.

For det andet har vi studietidsundersøgelser, der viser, at danske studerende sammenlagt bruger mindre tid på undervisning, selvstudium og studiejob sammenlignet med studerende i andre europæiske lande.

De studerende har søgt ind på et heltidsstudium, og universiteterne har – også forud for denne reform – haft pligt til at tilrettelægge studierne, så det er fuldtidsstudier. Med reformen pålægger vi så, at universiteterne i højere grad sikrer, at de studerende faktisk er heltidsstuderende.

Det synes jeg ikke er for meget at forlange.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels P Sønderskov
Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Skrev manden der brugte hvor mange år på sit studie(var det ti år eller husker jeg forkert??)? Ja ærlig talt, men måske skulle man lige huske på at livet kræver penge at leve. Det sætter man altså ikke på standby blot fordi man er studerende. Hvis der kommer en unge dumpende koster det også(nej den ekstra SU hjælper ikke).

Uden kroner/cash/geld har man ingen bolig eller mad. Det kan selv et fuldtidsstudie ikke ændre på. Det høje prisniveau der er i København og omegn gør at mange studerende ufrivilligt bliver presset til at tage studiejobs der så igen gør at man måske tager lidt færre fag per semester, der så igen gør at man bliver forsinket der så igen gør at man mister sin SU, der så igen gør at man må arbejde endnu mere. Man kan ikke leve for en SU alene i København.

Måske har man som tidligere studerende og nuværende politikere ikke fulgt med i hvorledes boligmarkedet har et alt for lille udbud og for stor en efterspørgsel på boliger man har råd til at bo i?

Det er alt for ringe, at man som politiker ikke forstå den problematisk situation alt for mange studerende står i nu om dage med de høje leveomkostninger mange studerende uden en billig bolig må gennemleve.

Der er for lidt fokus på leveomkostningerne og nødvendigheden af et studiejob i de store byer og hvorledes de rent faktisk nemt kan påvirke de studerendes studietid i form af længere studieforløb.

"Det synes jeg ikke er for meget at forlange."

Det syntes jeg faktisk det er i dagens Danmark grundet nævnte situation.

Karsten Aaen, Rolf Andersen, Peter Taitto, Torben Nielsen, Tue Romanow, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, lars abildgaard, David Adam, Uni Machanga, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj og Søren Rehhoff anbefalede denne kommentar

Studentermedhjælper til videnskabskonference

Kommunikationsmedarbejder søges til information om internationale uddannelsesprogrammer

To studentermedarbejdere søges til information og administrative opgaver

Studentermedhjælper til analyse- og statistikopgaver

15 timer per uge. Oven i fuldtidsstudiet. Kære Hr. Morten Østergård. Arbejdsmarkedet er indrettet sådan, at det på langt de fleste arbejdspladser forventes at man er fuldt uddannet og fuldbefaren når studiet afsluttes. OG AT DET ER MEGET MEGET SVÆRT, i nogle fag bogstaveligt talt umuligt, at få en stillilng, hvis ikke man har den erfaring med sig fra studiejobs.

Dette opnås igennem en kombination af studie-aktivitet og "udenoms"-aktivitet, herunder meget ofte netop sådanne 1/2-tids-stillinger, som du har været så venlig at slå op i dit eget ministerium.

Skal kandidater studere på 1.5 tid, eller regner du med at arbejdsmarkedet ændrer indstilling til hvad færdige kandidater skal kunne? Starter du i dit eget ministerium? Ændrer de opslåeede stillinger til fuldtidsstillinger? Der er 3 stk fuldtids alene ved at surfe hjemmesiden på dit eget ministerium.

Karsten Aaen, Rolf Andersen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen, Steffen Gliese, Tue Romanow, lars abildgaard, Uni Machanga, Lene Houmand Kristensen, Niels Mosbak og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

- sagde Morten Østergaard, som har brugt 9 år på at uddanne sig til cand.scient.pol. på Århus universitet.

Karsten Aaen, Rolf Andersen, David Zennaro, Peter Taitto, Torben Nielsen, Tue Romanow, Niels Mosbak og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

At studere er at vælge en bestemt livsform, som gælder fremover, når man har bestået sin bachelor, er det, man fremover foretager sig, mere eller mindre det, man forhåbentlig vil komme til at gøre resten af sit arbejdsliv. Det gælder også at bestride job ved siden af studiet, der tjener til ens videre dannelse og indsigt i samfundet, livet og alt det andet, der hører til at være uddannet på højeste niveau. Det er ikke gjort med undervisningen, der skal også erfares, leves, diskuteres, tænkes, hores, drikkes, rejses og netværkes. At blive studerende er et eksistentielt skridt, der har det formål at stille sig i klogskabens tjeneste. Men det tror jeg ikke, Morten Østergaard har forudsætningerne for at forstå. Så havde han vel også taget et rigtigt universitetsstudium.

PS.: der er som studerende intet, man gør, der ikke har betydning for studiet. Man kan få SU i en vis årrække, og det er rimeligt nok, at samfundet ikke vil finansiere studier i en uendelighed; men selve studietiden har intet med dette at gøre, tankegangen bygger på det falsum, at viden kan og skal doceres, når det derimod forholder sig sådan, at studier på videregående uddannelser er og skal være helt individuelle, baseret på interesser, liv, erfaring og hensigt hos hin enkelte. I et lille land som vores har vi ikke råd til at skabe dusinkandidater.

Uni Machanga.

Jeg tror at Morten Østergaards ideer om, at studerende fjaser den, stammer fra en overbevisning om, at alle studerende er, som han selv var.

M.a.o. Østergaard opfatter sig selv som normalen

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Peter Taitto og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Hmm jeg troede ellers ikke at man måtte "boge" den og bruge for meget tid på studiet?
Er det ikke alle udenoms aktiviteterne der tæller? Jeg har selv gået på RUC og erindrer det ikke som et 8-16 job, snarere som noget, der fyldte hele døgnet, især op til aflevering af projektopgaven. RUC var ikke et sted man gik hen for at få undervisning eller være, det var squ en livsstil i de år det stod på!

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Kære Morten Østergaard,
Det ville glæde mig meget om du kunne beskrive for os hvordan du ser universitets studerende og deres rolle i samfundet. Følgende citat fra artiklen; ”Jeg synes, det er rimeligt at forlange, at studerende, der får stillet en gratis uddannelse til rådighed og får SU, studerer på fuld tid.”, rejser nemlig en del spørgsmål.
1. Hvornår blev en universitets uddannelse et spørgsmål om rimelighed?
2. Det er jo ikke helt rigtigt at det er en uddannelse de for stillet til ”rådighed”, man kunne jo argumentere for at det er et job de unge påtager sig, en opkvalificering for at fremtidens Danmark vil blive styrket. I den forbindelse er SU er jo en slags løn.
a.En lille sidenote i den forbindelse: Man kunne jo stille spørgsmålstegn ved løn niveauet, rimeligt lavt i forhold til det arbejde der ønskes! Jeg kender ikke mange der ville være villige til at arbejde fuldtid til en månedsløn på ca.5400kr.

I forlængelse af punkt to, du starter artiklen med at skrive I har investeret i uddannelse og forskning, for mig insinuere det at vi (de studerende) derfor skal følge jeres krav?. Det er nu engang ikke sådan at jeg uddanner mig for regeringens skyld, nej jeg uddanner mig for Danmark og hvad jeg tror vil gavne Danmark.

Det er blevet et problem at man nu ser universitetet som normen, ligesom det er blevet med gymnasiet. Et ydereligere problem er måske også at det ikke er alle aspekter af universitetet der er blevet normen, evnen til at undervise og uddanne er, men ikke forsker siden. Vi bruger mere og mere tid på at diskutere hvordan uddannelsen skal struktureres mm., mod få offentlige diskussioner om den ekstreme bureaukratisering og umuliggørelse af forsknings.

Derfor Morten Østergaard er min opfordring til dig, brug nu mindre tid på at diskutere de studerende og deres hastighed, men mere tid på at gøre forskning muligt og samt formidlingen af samme til de studerende. Det er jo til syvende og sidst der vores fremtid er.

P.s.
Hvem sammenligner disse såkaldte studietidsundersøgelser os med? Jeg studere selv fuldtid i England, dog på ERASMUS til København, og modtager mere ”undervisning” (jeg foretrækker ord som forelæsninger og seminarer, vi er jo ikke i gymnasiet mere) på Københavns Universitet end jeg gør der, ligeledes bruger jeg mere tid på selvstudiet her. Men selvfølgelig sammenlignet med asiatiske universiteter, så som Sydkoreanske, så er vi både langsommere og bruger mindre tid på studiet, men det er jo ikke nødvendigvis lig med mindre begavet og mindre innovative.

Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Uddannelse af studerende er et biprodukt til forskning.
Når det kommer til finansieringen, så betaler folk en masse penge i skat, for at deres børn kan få den absolut ypperste uddannelse og nogle penge at leve for - penge, som de ville have været nødt til at spare op over en årrække, hvis det ikke smartere var lagt i statens hænder; men det er ikke politikernes penge, de forvalter dem, og formålet med denne sum penge er klar: at de studerende i dag skal have den samme frihed, som det at uddanne sig altid har indebåret.

Olav Bo Hessellund

Jacob Lorensen:
Dine udmærkede spørgsmål skal du nok ikke forvente, at Morten Østergaard svarer på. De radikale ordinerer som bekendt gerne medicin til andre, som de ikke selv kunne drømme om at indtage. Hykleriet har altid haft gode kår i det parti.

Jacob Lorensen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Morten Østergaard:

Jeg citerer din profil på Folketingets hjemmeside:

"Uddannelse og erhverv:
Statskundskab, Aarhus Universitet, fra 1997 til 2006.
[ ... ]
Markedschef, Dafolo A/S, Aarhus, fra 2001 til 2005."

OK, du brugte 9 år på dit universitetsstudie, men du arbejdede samtidig. Og det fortryder du nu? Hvad er der sket, siden dengang du studerede?

Jeg selv blev civilingeniør fra DTU i 1984 efter 6½ års studie (normeret 5 år) - men så havde jeg også samtidigt taget første del af en HD fra CBS, og ernæret mig som taxa-chauffør og sygehjælper på et psykiatrisk plejehospital samtidig - SU'en var for lille (også dengang), så jeg arbejdede ved siden af studierne. Og tro mig: de erfaringer - også selv om de ikke var 'studierelevante' - har været guld værd siden hen i min karriere, og i øvrigt også i studietiden - det modner, når man kender noget til livet uden for uni.

Hvorfor vil du ikke give nutidens studerende den samme chance for at kombinere et uni-studie med erhvervsarbejde, som vi begge tilsyneladende har haft glæde af?

Erhvervslivet efterlyser det! Det er altid nemmere at få et job, hvis man har vist initiativ, har fået arbejdsdisciplin og har erfaring uden for dét regelrette uni-miljø, som du foreslår.

Hvis man studerer på halv tid i en periode, belaster man jo heller ikke universitet fuld tid.

Mit forslag: Giv SU til normeret studietid plus et år til dem, der vil, og derefter må man klare sig selv, som jeg gjorde. Men idéen om, at man forhindres i at studere videre - for egen regning og risiko - er da fjollet. Om man bruger 10 eller 20 år på at færdiggøre et universitetsstudie er ligegyldigt, så længe man selv tjener penge ved siden af - og betaler skat af disse penge.

Og ja, hvis man dumper tre gange i et fag, eller der på anden måde ikke er fremgang i studiet, så skal den studerende måske nok skrive en ny ansøgning om genoptagelse på studiet.

PS: Flere politiske ordførerer blander 'skole/elev' og 'universitet/studerende' sammen - det mener jeg er et udtryk for manglende forståelse for det emne, de er ordførere for.

Karsten Aaen, Anders Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Morten Østergaard

Nå, ja. Jeg glemte, at du også blev medlem af folketinget i 1995, og det har selvfølgelig også forsinket dit studie - det er helt forståeligt :-)

Men igen ... hvorfor må nutidens unge studerende ikke gå den samme vej, som du selv har gået? Hvorfor skal de - i modsætning til dig - studere 'fuld tid'?

Hvad er det, du har gjort galt i din studietid, og som du nu fortryder??

Jacob Lorensen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Anders Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Glenn Lynge Andersen

Den radikale Morten Østergaard, som jo eller repræsenterer et parti der er glade for at fremhæve at de er noget klogere end de fleste, og derfor stoler på andre. Efter en tur i de ministerielle embedsmænds syrebad er denne tillid fuldstændigt forsvundet.

Morten Østergaards udsyn tillader nu kun populistiske udfald ("fuldtid er nu engang fuldtid", som om der var tale om folk der skulkede fra et et ordinært job) imod indsigtsfulde mennesker, der påpeger, at ministeriets tankegang ikke har meget med virkeligheden at gøre, når det handler om at arbejde på at lære noget.

Den ministerielle regnearkslogik (flest muligt "igennem" studierne på kortest mulig tid) har ødelagt Morten Østergaards evne til at tænke selv i den sådan grad, at det er svært at forestille sig, at han vil kunne fremkomme med noget der bare ligner selvstændige tanker om vores uddannelsessystems egentlige formål, nemlig at gøre hvert enkelt individ så klogt og kundskabsrigt som det kan blive.

Peter Taitto, Karsten Aaen, Anders Hansen, Olav Bo Hessellund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Morten Østergaard har jo formodentlig selv taget sit studium af de forkerte årsager, og nu vil hav almengøre sin egen manglende forståelse for universitetets betydning.

At tage en universitetsuddannelse er, forenklet sagt, en optræning i at kunne arbejde selvstændigt på et højt fagligt niveau. Det er nødvendigt at holde fast i dette grundlag, da det er denne egenskab som giver akademikerne værdi i samfundet og på arbejdsmarkedet. Grundlaget er i forvejen under et stort pres, fordi man fra politisk side ønsker at så mange som muligt skal have en universitetsuddannelse. Da man ikke finder det acceptabelt at mange dumper, fører det uundgåeligt til at kvaliteten på uddannelserne falder. Dette er det helt afgørende problem på universiteterne lige nu. Det har absolut ingen samfundsværdi, at de studerende bliver hurtigt færdige, hvis deres uddannelser også bliver ringere.

Hvad man burde gøre er, konsekvent at fastholde de faglige krav til de studerende, som der bør være, for at uddannelserne bliver gennemført på et tilfredsstillende niveau. Til gengæld bør de studerende have frie forhold til at opfylde kravene, vel vidende at det vil ramme dem hårdt til eksamen, hvis de ikke arbejder effektivt. En sådan frihed til at styre studieaktiviteter og studiejobs mm., er også en væsentlig træning til en fremtidig karriere som akademiker. Det er givet vis ikke alle der kan leve op til et sådant selvstændigt ansvar, men det er groft sagt dem der ikke hører hjemme på et universitet. Og sådan har det jo netop altid været.

At gøre universitetet til en slags overbygning til gymnasiet, hvor man stresser de studerende med en stram styring samtidig med at det akademisk niveau falder, kan hverken de studerende eller samfundet være tjent med.