Kronik

Grækerne er hverken dovne eller moralsk anløbne

Grækerne har levet over evne, så nu må de betale. Sådan lyder den gængse udlægning af den såkaldt græske krise. Men den bygger på en meget ringe viden om den økonomiske krises dynamik, ligesom den hjælper fascistiske kræfter til at vinde fodfæste blandt forurettede befolkningsgrupper
Mediedækningen af de græske tilstande og landets krise er i høj grad præget af en meget begrænset fortælling, som insisterer på, at krisen udelukkende er grækernes egen skyld, og årsagen er, at de er dovne og uarbejdsomme. Det er meget forkert. Foto: Scanpix

Mediedækningen af de græske tilstande og landets krise er i høj grad præget af en meget begrænset fortælling, som insisterer på, at krisen udelukkende er grækernes egen skyld, og årsagen er, at de er dovne og uarbejdsomme. Det er meget forkert. Foto: Scanpix

Debat
11. december 2013

Efter fire år med krise og en lang nedskæringspolitik er Grækenlands generelle levestandard blevet alvorligt forringet, og landet oplever en fascistisk bølge, der med organisationer som Gyldent Daggry rækker fra gaden og ind i parlamentet. Samtidig er landets demokratiske institutioner systematisk blevet undermineret af sparediktater fra den såkaldte Trojka.

Desværre er mediedækningen af de såkaldt græske tilstande i høj grad præget af et reduktionistisk narrativ, som insisterer på, at krisen udelukkende er grækernes egen skyld. Et eksempel er Richard Swartz’ kommentar »Skamløst græsk pengeplageri« (Information den 2.–3. november). Her udlægger Swartz den græske gældskrise som en konsekvens af, at grækerne har levet »over evne« og haft en »hæmningsløs forbrugsfest«.

Swartz gentager den velkendte og banale fordom, at grækerne er en »præmoderne« og »klientelistisk« nation, der ikke er del af den moderne europæiske kulturcivilisation. (Se også Information den 16. juli 2011, 13. december 2012 og 11. juli 2013). Senest fører Swartz sit angreb på den græske og sydeuropæiske befolkning videre i avisen den 22. november, hvor han påstår, at civilsamfundets afvisning af de »nødvendige besparelser« og dets krav om »pensioner og sundhedsvæsen, der ikke kan finansieres«, er tegn på et fremspirende »pøbelvælde« i hele det sydøstlige Europa.

Mytedannelse

Swartz’ forklaringsmodel er måske nok ekstrem, men desværre ikke et isoleret tilfælde. Den er en del af en bredere diskursiv tendens i danske og europæiske medier. En tendens til ubegrundet mytedannelse om krisens angivelige årsager såvel som til stereotypisering af sydeuropæiske EU-borgere.

Den dybere økonomiske systemkrise, der udløstes af krakket på boligmarkederne i USA og forværredes af de store finansinstitutioners efterfølgende kollaps, gøres til et specifikt græsk problem: den græske krise. Eller som den daværende danske ambassadør i Athen, Tom Nørring, udtalte til Information den 19. oktober 2011, at der er tale om en »dyb mentalitetskrise« og et »moralsk« anliggende for den græske befolkning.

Den slags påstande er ikke længere kontroversielle. De er blevet alment accepteret og gennemsyrer store dele af debatten.

Således fremturede eksempelvis professor Bo Röthstein, leder af det hidtil største EU-finansierede forskningsprojekt om korruption, i november sidste år med påstanden om, at i Grækenland er »skattefusk blevet en nationalsport«.

Han anførte også, at »meget tyder på, at den græske krise er tæt forbundet med korruption og de problemer, det afføder«.

Foruroligende nok står der længere fremme i samme artikel, at »det store forskningsprojekt kun lige er skudt i gang«. (Videnskab.dk 29. oktober 2012)

Problemet er ikke blot, at der (præmaturt) hævdes en sammenhæng mellem korruption og gældsniveau, hvilket er vanskeligt at betvivle, men snarere at gælden hævdes at være et problem skabt af skattesnydende borgere med en moralsk tvivlsom indstilling til de forpligtelser, et moderne (kapitalistisk) samfund indebærer.

Korruptionen betegner således ikke et defekt politisk system, men en generel samfundsmæssig defekt, en moralsk brist i befolkningen, der kommer til udtryk ved, at den »snyder« sig til samfundsmæssige privilegier bekostet af det offentlige. Det er altså ikke den politiske klasse, men befolkningen, der er korrupt: Gælden er hele den græske befolknings anliggende. Grækernes moralske problem.

Korrupt elite

Har den græske befolkning faktisk levet »over evne«, som det så ofte påstås? Nej. Faktum er, at den græske befolknings private gældsætning er blandt de laveste i Europa. Til sammenligning har Danmark ifølge Eurostat et af de højeste private gældsniveauer i verden.

Grækenlands offentlige gæld – altså den, der er blevet indstiftet af græske politikere og teknokrater, var ganske rigtigt temmelig stor ved krisens begyndelse. Men ser man tallene nærmere efter, peger meget i retning af, at en uhellig alliance af korrupte politikere og internationale kooperationer har medvirket til at hæve gældsniveauet markant.

Et sigende eksempel er bestikkelsesskandalen fra 2008 som den tyske virksomhed Siemens AG var del af. Det tyske magasin Spiegel afslørede, at virksomheden havde indgået ulovlige aftaler i milliardklassen med græske embedsmænd fra regeringen om blandt andet leverancer af sikkerhedssystemer til OL i Athen 2004. Herudover var der indgået talrige andre ulovlige aftaler om leverancer til landet op gennem 1990’erne. Og det er blot ét eksempel blandt mange.

Hjælp til gældsopbygning

Uagtet hvorfra den græske gæld stammer, kan man spørge, hvorvidt grækerne bør glæde sig over hjælpepakkerne fra EU, der efter sigende skal medvirke til at nedbringe den høje offentlige gæld. Svaret er åbenlyst nej.

’Hjælpen’ er en orwellsk eufemisme. Grækenlands gæld var i 2009 på 148 procent af BNP. Her efter fire års dikterede spareprogrammer er den blevet hjulpet op på 175 procent af BNP. Tak for hjælpen, kunne man tilføje.

De såkaldte hjælpepakker er i virkeligheden blot en hjælp til at tilbagebetale de europæiske banker, der »var så letsindige at overøse landet« med lån i en tid, hvor hele systemet var baseret på dækningsløs kredit – det vil sige før 2008. Det indrømmer selv Swartz (Information den 2. november 2013).

Tilmed har Tyskland ligesom flere andre centrale EU-lande profiteret voldsomt på den græske krise og på samarbejdsvilligheden hos en stærkt kompromitteret græsk politisk klasse, der helt er underlagt Trojkaens nyliberalistiske agenda for økonomien. Ifølge tal fra det tyske finansministerium vil Tyskland komme til at tjene næsten 41 mia. euro (307 mia. kr.) fra 2012 til 2014 alene i reducerede rentebetalinger på landets offentlige gæld. Indtil nu har krisen kun kostet den tyske stat 599 mio. euro (4,5 mia. kr.).

Hårdtarbejdende grækere

Alligevel har Tysklands kansler, Angela Merkel, ved flere lejligheder forlangt, at grækerne og sydeuropæerne som modydelse for de EU-finansierede hjælpepakker må stramme sig an og arbejde mere og længere som deres naboer i nord.

Men den slags udtalelser beror mest af alt på ubegrundede fordomme eller skjulte politiske intentioner. Tal fra OECD viser, at den gennemsnitlige græker i årene op til krisen – altså i de år, hvor den ifølge den gængse diskurs stod på hæmningsløs forbrugsfest – rent faktisk arbejdede markant længere hvert år end den gennemsnitlige tysker, dansker, svensker eller nogen anden europæer.

Samtidig ødelægger nedskæringerne i Grækenland nu alt, hvad der møjsommeligt er blevet opbygget i den vanskelige nyere græske historie. Under påskud af nødvendig sparepolitik foretages der en omfattende nyliberalistisk omstrukturering af landet. Alle offentlige instanser, den nationale infrastruktur, naturressourcer og landets arbejdskraft udplyndres og sælges til højestbydende private aktører.

Et krisepolitisk økonomisk eksperiment, der med opbakning fra stædige halvracistiske fordomme og bevidst ideologisk agitation præsenteres som de uundgåelige konsekvenser af en særlig græsk ansvarsløshed overalt i mediebilledet.

Det er et foruroligende og forvrænget billede på den globale og systemiske krise, og det tjener bestemt ikke til at modvirke de spirende fascistoide kræfter i Europa. Kræfter, hvis styrke vi endnu kun har fået en smagsprøve på. Kræfter, hvis hensigter vi bør frygte.

 

Dominique Routhier er filosofistuderende på Københavns Universitet

Yiannis Mylonas er ph.d. og ansat som ekstern lektor på Københavns og Lunds Universitet

Antonios Alexandridis er m.sc. i antropologi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders, da mine ræsonnementer over det borgerlige demokratis begrænsninger kontra kapitalismens uansvarlighed 10:55 tilsyneladende er for komplicerede, skal jeg prøve at forenkle: Tror du afholdelsen Olympiaden 2004 har været til afstemning hos den græske befolkning? Hvad tror du det betyder for en økonomi som den græske, at blive afkrævet investeringer i 100 mio. kr.s klassen, med heraf afledte investeringer og udgifter - godt hjulpet af diverse multinationale kapitalforetagender.? ...og det kort inden hele verdensøkonomien ramler i 2007, og de samme multinationale kapitalforetagender henter store gevinster hjem på at have forudset den græske økonomiske deroute?

ret 100 mia. kr - naturligvis.

Bill

Det gik i alt fald op for franskmændene at der var noget helt galt, da de erkendte at Frankrig ikke havde råd til at finansiere de Olympiske Lege.
Men Grækenland havde?

Men nu er det vist tid til at få lidt selskab af en græker - der naturligvis er SKYLDIG i whatever man måtte beskylde ham for... Meet Alex...

http://www.youtube.com/watch?v=ehsxIjeRaME

Philip B. Johnsen

Et fællesskab "et" fælles problem.

Ansvaret for regulerbar finanspolitik, er et fælles ansvar, det skal ikke påhvile Greenlands børn og unge alene.

Kapitalisme som system, skal tjene et formål, der er til fordel, for den brede befolkning.

Finanssektoren der har finansieret, enhver finanskrise, bestemmer ikke hvordan regulering opsættes.

Finanssektorens rammer for handel på det frie marked, reguleres ikke af finanssektoren, men på demokratisk retsstats perciper.

Kapitalisme fungere ukontrolleret skadeligt, hvis ureguleret, i fælleskabet EU løses problemerne sammen og EU hæfter sammen, når fællesskabets regler fejler.

Sådan opfatter jeg et fælleskab, det er en maskine, maskinen er ikke stærkere end det svageste led, så den skal være vedligeholdt konstant.

Mit spørgsmål er, hvilket fælleskab har EU.

Philip

Hvad forventer du at et fællesskab skal gøre - i praksis - i f.eks. tilfældet Grækenland?

Philip B. Johnsen

Thomas Krogh 13. december, 2013 - 14:40

Jeg ved, hvad jeg forstå ved fælleskab, jeg kan ikke udtale mig om, hvad andre mener fælleskab indeholder.

Jeg efterspørger, hvilket fælleskab har EU?

Philip

Jeg efterspørger, hvilket fælleskab har EU?

Et fællesskab hvor vi løser en del problemer på tværnational basis, har en - for nogle EU medlemmer - en fælles monetær politik etc. Men også hvor der er eksplicitte ansvarsområder der er den enkelte - suveræne - stats eget. Skattesystem, detaljerede finanslove, statsgældhåndtering etc. Og det er vel også en rimelig ordning?

@Bill Atkins

"Per, din bror har jo været i kontakt med den mest asociale branche nemlig de økonomisk hårdt trængte sæsonafhængige småselvstændige i servicebranchen...
...de arbejder sindssygt hårdt til næsten ingen penge og er sig selv nærmest - og de er ikke en del af den græske lønarbejderklasse, der betaler sin skat.

Når turismen udgør over 15% af den samlede græske økonomi, så udgør en asociale opførsel da et enormt problem for økonomien. Ikke den eneste gruppe der er skadelig, men et stort bidrag til den græske umulighed.

Og der er ikke og skal ikke være den mindste ære i at arbejde hårdt - med eller uden sindsyge.

Det er resultaterne og kun resultaterne, der tæller.

Lars :)

Philip B. Johnsen

Thomas Krogh 13. december, 2013 - 15:16

Hvis et fælleskab (økonomisk), er en maskine, der ikke må gå i stykker, og skal arbejde fejlfrit, så den kan brødføde fælleskabet, en maskine der ikke er stærkere end det svageste led, samt konstant skal vedligeholdes og du fortæller mig.

"Et fællesskab hvor vi løser en del problemer på tværnational basis, har en - for nogle EU medlemmer - en fælles monetær politik etc. Men også hvor der er eksplicitte ansvarsområder der er den enkelte - suveræne - stats eget. Skattesystem, detaljerede finanslove, statsgældhåndtering etc. Og det er vel også en rimelig ordning?"

"Det er ikke et fælleskab" (min mening), det undre mig ikke, folk sulter og dør af det.

Et fælleskab uden, at passe på hinanden!

Dem maskine er stoppet, som i død.
Jeg nævnte nogle økonomiske værktøjer, de er ikke vigtige, hvilke er så vigtige?

@Bill Atkins

".... er resultatet af grækernes måde at indrette deres samfund på udsprunget af en demokratisk fælles forståelse af at de vil nyde livet, og opretholde et menneskeligt arbejdstempo og stor livskvalitet..."

Jo det må man gerne. Selv i USA kan Amish folket frit leve i fortiden (de arbejder vist nok hårdt, men med omverdenens øjne uproduktivt).

Men så må man afstå biler, mobiler, fly, helikopter afhentning og hjerteoperationer etc. etc. etc. for man kan ikke købe og betale alle de dertil nødvendige produkter eller blot energi til at drive dem.

Kravet om produktivitet lettes naturligvis ikke at snyd og kriminalitet eller amoralsk udbytning. Men det fundamentale er, at jeg og mine skal producere varer og ydelser nok til eget brug og derudover med en bytteværdi, der kan skaffe mig de varer/ydelser jeg og mine ikke selv kan eller vil skabe.

Det er basalt set så simpelt, som mine pærer mod dine æbler. Hvis jeg kun vil passe få pærertræer, så er det ikke 'systemets' eller æbletræernes skyld, at jeg får få pærer og færre æbler.

Og før grækerne får glæde af at gælden mindskes og især renterne falder, så skal de altså indse, at deres samlede produktivitet skal op, den skal registreres og den skal beskattes.

Det er ganske enkelt det mest dårligdoms-bevarende, at klynke "Ih det er så synd for os. Vi er så udbyttede", når det nok er tungt, men hverken 'synd for' eller rigtigt.

Lars :)

Lars, det er ikke mit indtryk at den almindelige græker forbruger ret meget mere end Amish folket, hvilket jo også understreges af, at de har en af Europas laveste private gældsætningsrater...

...men Lars du har åbenbart slet ikke læst mit indlæg om Olympiaden 2004 der satte gang i overklassens låne og investeringsboble?

Og din bemærkning om at de små selvstændige ikke betaler skat bekræfter jo bare min skelnen mellem lønmodtagernes skattevilje og de selvstændiges asociale holdning til samfundet og skattebetaling, og at det derfor ikke er rimeligt at størsteparten af regningen for overklassens gulddrømme ramme lønmodtagerne.

Det er mit indtryk Lars, at du temmelig ofte glipper med pointen :-/

Endnu mere elementært, dear Atkins, Lars Jensen skriver blot efter den velkendte device, at et cirkulært argument bliver bedre for hver gang, man gentager det.

Tjah Claus, men hvad skal systemklarkørerne dog gøre, når deres analyser fører dem uden for de vedtagne sandheder.

randi christiansen

Fra artiklen : "Samtidig ødelægger nedskæringerne i Grækenland nu alt, hvad der møjsommeligt er blevet opbygget i den vanskelige nyere græske historie. Under påskud af nødvendig sparepolitik foretages der en omfattende nyliberalistisk omstrukturering af landet. Alle offentlige instanser, den nationale infrastruktur, naturressourcer og landets arbejdskraft udplyndres og sælges til højestbydende private aktører."

Hvis man vil give det græske folk skylden for Grækenlands nedtur, er man enten en godtroende idiot, der intet fatter af de herskende økonomiske magtstrukturer, eller man taler mod bedre vidende.

Det græske folk er - fuldstændig ligesom resten af verdens folk - underlagt en finansiel elites usolidariske og nådesløse dispositioner mhp
kortsigtet profit og opretholdelse af et økonomisk system, som undergraver en sammenhængende og velfungerende verdensøkonomi. At det forholder sig sådan er indiskutabelt, når man ser på den faktiske situation - ansvaret tilhører den lille elite, som kontrollerer størstedelen af fællesskabets ressourcer. (Ref. fx. og blandt mange andre : 'Finansverdenens forbundne kar' Information). Det er ikke muligt at argumentere for at tildele 'folket' dette ansvar. Folket er offerlam i en falsk fortælling og bliver til stadighed snydt, så det driver i denne misbrugte parodi på demokrati, mens de bliver injiceret med narkoleptiske midler > fjernsyn, friværdi og frygt og fortalt ammestuehistorier om medindflydelse. Tak for kaffe og stadig færre smuler fra de rige piraters bord - vi er stadig flere, som gennemskuer narrespillet, og bæredygtige borgerdrevne alternativer er den nødvendige modmagt.

Nikolas Triantafillopoulos, Bill Atkins, Niels Mosbak, Claus Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Philip

Hvis et fælleskab (økonomisk), er en maskine, der ikke må gå i stykker, og skal arbejde fejlfrit, så den kan brødføde fælleskabet, en maskine der ikke er stærkere end det svageste led, samt konstant skal vedligeholdes og du fortæller mig.

Jovist, men vi har bevidst valgt en fællesskabsmodel der ligger både ansvar og ret ud til suveræne stater. Vi har ikke et system med forbundne statskasser. Havde vi det, ville det fordre en komplet anden konstruktion.

"Det er ikke et fælleskab" (min mening), det undre mig ikke, folk sulter og dør af det.

Det er jo ikke mangel på penge i sig selv, eftersom det græske BNP jo stadigt - som før nævnt - relativt er meget højere end så mange andre EU landes.

Dem maskine er stoppet, som i død.
Jeg nævnte nogle økonomiske værktøjer, de er ikke vigtige, hvilke er så vigtige?

At holde hver land og hvert lands regeringer ansvarlige for deres respektive nationers ve og vel. Og sikre at de ikke prøver at omgå det ansvar ved at tørre det af på alle andre. For hvis først det bliver en acceptabel adfærd så er moral og ansvar røget overbord.

randi

Hvis man vil give det græske folk skylden for Grækenlands nedtur, er man enten en godtroende idiot, der intet fatter af de herskende økonomiske magtstrukturer, eller man taler mod bedre vidende.

Det græske folk har det ansvar at de har valgt skiftende regeringer der alle har bidraget til den groteske ubalance mellem indtægter og udgifter. Det er ikke andres skyld. Heller ikke de usual suspects - IMF/EU/GoldmanSachs/"tyskerne"/.. - som de bedøvede får ellers altid udskriger som skurkene.

Thomas Krogh

"For hvis først det bliver en acceptabel adfærd så er moral og ansvar røget overbord."

Tja, hvis man af økonomiske årsager sender et folk ud i så grotesk fattigdom, at de ikke har råd til at betale deres el-regning (20.000 får slukket for elektriciteten hver måned) så bliver der hurtigt så mørkt i de små hjem, at man hverken kan se moral eller ansvar nogen steder.

Niels Mosbak

Tja, hvis man af økonomiske årsager sender et folk ud i så grotesk fattigdom, at de ikke har råd til at betale deres el-regning (20.000 får slukket for elektriciteten hver måned) så bliver der hurtigt så mørkt i de små hjem, at man hverken kan se moral eller ansvar nogen steder.

Fuldstændigt enig, og hvor ligger ansvaret for det mons tro? I Berlin?

Philip B. Johnsen

Thomas Krogh 13. december, 2013 - 19:06

EU!

"ansvarlige for deres respektive nationers ve og vel."
"prøver at omgå det ansvar ved at tørre det af på alle andre"
"acceptabel adfærd så er moral og ansvar røget overbord."

Godt så.

Det fællesskab!

randi christiansen

Ok Thomas, kan ikke helt blive enig med mig selv om hvilken af de to kategorier, du tilhører, men hvis du virkelig tror at, det græske folk har haft den ringeste indflydelse på de i artiklen beskrevne økonomiske dispositioner, så må det være idioternes klub.

Og bare sådan en passant - har det danske folk haft noget som helst at sige vedr salg af dansk undergrund til Goldman Sachs - en finansiel operatør som også har haft sin klamme hånd med i spillet om Grækenland - og du behøver ikke at belære mig om systemets dynamikker ang. flertalsbeslutninger m.v.

Dette forhold illustrerer med al ønskelig tydelighed for alle andre end
idioterne, at historien om folkelig indflydelse på administrationen af fællesskabets ressourcer er falsk.

Jeg må bare atter gentage, at det er et ubestrideligt faktum, at det er en lille elite, som kontrollerer størstedelen af alles ressourcer, og at det derfor for de - som er i besiddelse af den noedvendige intellektuelle kapacitet til at forstaa denne simple logik - vil vaere indlysende, at ansvaret for situationen derfor tilhoerer denne lille elite og ikke folket.

Bill Atkins, Niels Mosbak og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Philip

Og hvad er så - efter din mening - EU's rolle i Grækenland? At betale deres regninger?

randi christiansen

Hvis regninger? De korrupte embedsfolk og politikere som privatiserer = sælger det græske folks ejendom til finansielle operatører, Goldman Sachs o.a., og som derefter skyndsomst forføjer deres stjålne formuer til diverse skattely - deres regninger?

Philip B. Johnsen

Thomas Krogh 13. december, 2013 - 22:31

Det er et faktum, at det var finanssektoren, der finansiere finanskrisen i Grækenland.

De ansvarlige i finanssektoren for euro samarbejdet er Europa-Parlamentet, ECB samt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Eksternt tilsyn Den Internationale Valutafond (IMF) og Grækenlands finanssektor og EU's respektive landes statsleder.

Regeringen i Grækenland har i 2010, som da Danmark var ved, at gå statsbankerot i 2008, ikke effektiv regulering af finanssektoren.

Overordnet kan man sige, målet med Grækenlands deltagelse i euro, som i alle andre euro lande, var økonomisk fremgang eller vækst.

Sammenfattet om resultatet, af samarbejde, mellem alle de ovenstående kan man sige.

Det var den kollektive talentløshed, svage ledere i EU og ingen stats overbygning på samarbejdet i EU, der mulig gjorde Grækenlands krise.

Der er mange ansvarlige, der udnyttede denne svaghed i EU, blandt andre Bjarne Corydon nye venner Goldman Sachs.

Selvfølgelig skulle den politiske ledelse i Grækenland, have stoppet dette vanvid, som Danmark skulle stoppe systemiske finansinstituioner, men evnerne til, at regere ansvarligt i folkets interesse, var i Grækenland og er i Danmark, ikke tilstede.

Et fælleskab løser problemerne sammen, tager ansvar sammen.

I EU er vi alle grækere.

Philip

Det er et faktum, at det var finanssektoren, der finansiere finanskrisen i Grækenland.

Hvis du med det mener alle de der købte græske statsobligationer, så ja. Ligesom i Danmark og ethvert andet land på kloden der har udstedt - eller udsteder - obligationer.

Men er det så finanssektorens "ansvar"? Er det finanssektorens "ansvar" at vi i dag i Danmark sælger obligationer ?

Regeringen i Grækenland har i 2010, som da Danmark var ved, at gå statsbankerot i 2008, ikke effektiv regulering af finanssektoren.

Muligvis ikke, men det har intet med grækernes problemer at gøre.

Overordnet kan man sige, målet med Grækenlands deltagelse i euro, som i alle andre euro lande, var økonomisk fremgang eller vækst.

En vækst grækerne også fik - over Euro-zone-snittet - men som de forvaltede elendigt.

Sammenfattet om resultatet, af samarbejde, mellem alle de ovenstående kan man sige.
Det var den kollektive talentløshed, svage ledere i EU og ingen stats overbygning på samarbejdet i EU, der mulig gjorde Grækenlands krise.
Der er mange ansvarlige, der udnyttede denne svaghed i EU, blandt andre Bjarne Corydon nye venner Goldman Sachs.

Nej, det er stadigt ikke EU's ansvar. Det er ikke EU der har "tvunget" grækerne til at opretholde et bestemt offentligt forbrug, belåning eller skattestruktur. EU har udsendt talrige advarsler, som grækerne har siddet overhørig.

Selvfølgelig skulle den politiske ledelse i Grækenland, have stoppet dette vanvid, som Danmark skulle stoppe systemiske finansinstituioner, men evnerne til, at regere ansvarligt i folkets interesse, var i Grækenland og er i Danmark, ikke tilstede.

Der er da enorm forskel. Du kan finde masser af EU lande der er regeret langt, langt bedre end Grækenland. Mangel på nuancer hjælper ikke dit argument.

Et fælleskab løser problemerne sammen, tager ansvar sammen.

Vi hjælper da grækerne. De har fået flere gigantiske hjælpepakker. Hvad forventer du mere? At vi betaler deres regninger fremover?

I EU er vi alle grækere.

Nej gudskelov ikke.

randi

Ok Thomas, kan ikke helt blive enig med mig selv om hvilken af de to kategorier, du tilhører, men hvis du virkelig tror at, det græske folk har haft den ringeste indflydelse på de i artiklen beskrevne økonomiske dispositioner, så må det være idioternes klub.

Så så. Rolig nu. Træk vejret dybt og begynd at bræge "Goldman Saaaaaaachs" igen nogle gange. Så slipper du for alle de grimme nuancer i dit verdensbillede. Deal?

Og bare sådan en passant - har det danske folk haft noget som helst at sige vedr salg af dansk undergrund til Goldman Sachs - en finansiel operatør som også har haft sin klamme hånd med i spillet om Grækenland - og du behøver ikke at belære mig om systemets dynamikker ang. flertalsbeslutninger m.v.

Dygtigt! Du kunne jo godt. :-)

Jeg må bare atter gentage, at det er et ubestrideligt faktum, at det er en lille elite, som kontrollerer størstedelen af alles ressourcer, og at det derfor for de - som er i besiddelse af den noedvendige intellektuelle kapacitet til at forstaa denne simple logik - vil vaere indlysende, at ansvaret for situationen derfor tilhoerer denne lille elite og ikke folket.

Prøv at skrig "Goldman Saaaaachs" igen - denne gang i mol. Så får du klangbunden med.

randi christiansen

Thomaaaas - du gir, det eneste svar der er - viser, hvilken af de to grupper du tilhører, og at jeg i øvrigt har ret. Du kan jo godt

Philip B. Johnsen

Thomas Krogh 13. december, 2013 - 23:26

Tyskland var det første land, efter indførslen af euroen i 1992 ikke overholdt Konvergenskravene det var i 1993.

Den manglende overbygning med stat på EU har i praksis gjort, håndhævelse af kontrol mulig.

At du ikke forholder dig til sammenhæng, gør debat umulig, men en indikator på Danmarks problemer er, at den danske private sektor har en samlet gæld på 239 procent af Danmarks BNP, hvilket mange gange har givet Danmark anmærkningen af EU-Kommissionen, senest i sidste uge.

Ansvarlig for overholdelse, af EU reglerne, for euro samarbejdet.

De ansvarlige for euro samarbejdet er Europa-Parlamentet, ECB samt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Eksternt tilsyn Den Internationale Valutafond (IMF) , EU's respektive landes statsleder og Nationalbanker.

Trist af fælleskabet ikke virker i praksis, det er ikke Grækenland der er fejlen, det er systemet Thomas Krogh.

Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins, Niels Mosbak, Martin Pedersen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

af kontrol mulig. Læs: umulig

randi christiansen

Det er nemlig sådan, at fornuftige beslutninger ikke bliver taget, blot fordi man kalder det noget, EU fx., men fordi mennesker beslutter at enes om at tage dem. Hug en hæl og klip en tå, får ikke foden til at gå - EU er ikke bygget til folket, men folket skal betale prisen for et system, der ikke virker. Eksproprier den illegitime gæld eller dø i gældsfælden.

randi christiansen

Og Thomas, flertalsdiktatur er ikke Demokrati - så enkelt og dog så svært

Thomas Krogh

"Fuldstændigt enig, og hvor ligger ansvaret for det mons tro? I Berlin?"

Ja, blandt andet - eftersom det er dem der dikterer kravene. Og eftersom de økonomiske modeller der er anvendt som regel rammer ved siden af skiven, jf. dagens Inf. - kan jeg blot tilføje, at de i Grækenland har haft negative konsekvenser i størrelsesordenen 3-400% i forhold til beregningerne.

- Hvem har skylden, - hvem har skylden?

Har vælgerne skylden for politikernes løfter i Grækenland, eller noget andet land for den sags skyld?

Har vælgerne skylden når regeringen lader udstede låneobligationer til lånemarkederne på deres lands vegne, så politikerne kan høste vælgernes gunst og respekt?

Er det lånemarkedernes skyld når politikerne lader udstede statsobligationer så vælgerne vil stemme på dem?

Er det vælgernes eller lånemarkedernes skyld at landets politikere ikke har sørget for et ordentligt skatteopkrævningssystem?

Er det demokratiets skyld at landets politikere handler så vanvittigt for at vinde ære, hæder og respekt hos vælgerne?

Korruptionen iblandt landets politikere er vel heller ikke vælgernes skyld?

Vist begyndte krisen i Amerika og havde indflydelse på mange lande overalt på jorden, men de enkelte landes egen skabte del af deres økonomiske krise blev skabt af ryggesløse politikere, der uden økonomisk virkelighedssans handlede egoistisk politisk magtsygt og ligegyldigt for ære, hæder og respekt hos vælgerne.

- De skyld kan ikke give videre til andre under forskellige påskud hverken historisk eller nutidigt.

Alle de døde fætre, kusiner, onkler bedstemødre, hvis pension blev hævet af de levende igennem flere år, er blandt den folkelige svindel vi ha læst om i medierne, men som kun kan lade sig gøre grundet et ineffektivt kontrolsystem, som politikerne må bære ansvaret for indenfor landets grænser.

Al den "præmenstruelle", undskyld udtrykket som ikke er rettet mod kvinder, om storkapitalens drømme og ønsker, er jo en helt anden diskussion, og vist skal vi have den, men ikke ud fra den oprindelige tekst, som kun berører emnet i en bisætning til slut.

Fra EU's strukturfonde har Grækenland fået adskillige mia. gennem årene til store infrastrukturelle projekter, som i mange tilfælde ikke er blevet gennemført, - men pengene er blevet "brugt" og derfor ikke til stede, og det er vel også et indre politisk problem, som der skal gøres op med, og som ikke er storkapitalens skyl.

Der er nok mange hæderlige og arbejdssomme grækere, men der er nok også mange uhæderlige og dovne grækere, og hvem der er flest af er svært at afgøre, men når landets politikeres moral og etik er så synlig lav har det vel også en afsmittende virkning på befolkningens opfattelse.

Den nationale politisk stolthed kan ikke forsvares anstændigt og rigtigt ved at skylde skylden på EU's lande, politikere eller storkapitalen, - det er vranglære så det batter noget og slet ikke en universitetsuddannelse værdigt.

Godt, men lad os nu alligevel høre fra en til, som burde forlange sine skolepenge, og Nobelpris, leveret tilbage:

"No, the origins of this disaster lie farther north, in Brussels, Frankfurt and Berlin, where officials created a deeply — perhaps fatally — flawed monetary system, then compounded the problems of that system by substituting moralizing for analysis. And the solution to the crisis, if there is one, will have to come from the same places. ... Ask yourself, why does the dollar area — also known as the United States of America — more or less work, without the kind of severe regional crises now afflicting Europe? The answer is that we have a strong central government, and the activities of this government in effect provide automatic bailouts to states that get in trouble...

Fifteen years ago Greece was no paradise, but it wasn’t in crisis either. Unemployment was high but not catastrophic, and the nation more or less paid its way on world markets, earning enough from exports, tourism, shipping and other sources to more or less pay for its imports.Then Greece joined the euro, and a terrible thing happened ...

Consider, for example, what would be happening to Florida right now, in the aftermath of its huge housing bubble, if the state had to come up with the money for Social Security and Medicare out of its own suddenly reduced revenues. Luckily for Florida, Washington rather than Tallahassee is picking up the tab, which means that Florida is in effect receiving a bailout on a scale no European nation could dream of.

So Greece, although not without sin, is mainly in trouble thanks to the arrogance of European officials, mostly from richer countries, who convinced themselves that they could make a single currency work without a single government. And these same officials have made the situation even worse by insisting, in the teeth of the evidence, that all the currency’s troubles were caused by irresponsible behavior on the part of those Southern Europeans, and that everything would work out if only people were willing to suffer some more."

Det er vel meget simpelt: græske politikere er ikke stærke nok til at tvinge de enormt rige græske skibsredere til at betale skat. EU skulle have givet den græske stat de muskler, men har undladt at gøre det ved at føre en ligeså kujonagtig politik overfor deres egne enormt rige.

randi

Thomaaaas - du gir, det eneste svar der er - viser, hvilken af de to grupper du tilhører, og at jeg i øvrigt har ret. Du kan jo godt

Læs lige det af dine indlæg jeg kommenterer. Hvis du vil have en debat så drop dit tåbelige personfnidder og fokusér på indhold i stedet for. Du ved godt jeg bare smider dit eget affald tilbage i hovedet på dig.

Philip

Tyskland var det første land, efter indførslen af euroen i 1992 ikke overholdt Konvergenskravene det var i 1993.
Den manglende overbygning med stat på EU har i praksis gjort, håndhævelse af kontrol mulig.
At du ikke forholder dig til sammenhæng, gør debat umulig, men en indikator på Danmarks problemer er, at den danske private sektor har en samlet gæld på 239 procent af Danmarks BNP, hvilket mange gange har givet Danmark anmærkningen af EU-Kommissionen, senest i sidste uge.

Absolut. Og med al rimelighed. Men der er ingen der forventer at EU kommer farende og betaler vores regninger, vel? Danmark er - som Tyskland og Grækenland - en suveræn nation. Vi har ansvar for at holde orden i eget hus.

EU er konstrueret uden en "stat" på toppen. Medlemslandene har - eksplicit - valgt at EU er en sammenslutning af suveræne nationer med det ansvar der deraf følger. Hvis det du efterlyser er en føderal republik á la USA med et central finanspolitisk ansvar, så held og lykke med at sælge den idé.

Ansvarlig for overholdelse, af EU reglerne, for euro samarbejdet.
De ansvarlige for euro samarbejdet er Europa-Parlamentet, ECB samt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg. Eksternt tilsyn Den Internationale Valutafond (IMF) , EU's respektive landes statsleder og Nationalbanker.

Jeps. Det *monetære* ansvar. Ikke det budgetmæssige ansvar. To forskellige ting.

Trist af fælleskabet ikke virker i praksis, det er ikke Grækenland der er fejlen, det er systemet Thomas Krogh.

Overhovedet ikke.

Så lad mig spørge dig endnu engang. Hvad forventer du EU gør i tilfældet Grækenland? Betaler deres regninger?

Tyskerne fik alvorlige anmærkninger af EU da deres budgetter var pressede i 90'erne - uagtet at det var tynget af uundgåelige gigantiske omkostninger til at bringe DDR's fallitbo op på bare nogenlunde niveau. Og som følge heraf har Tyskland måtte igennem en særdeles omfattende hestekur, som den almindelige tysker så rigeligt har mærket konsekvenserne af.

Kom tyskerne farende og forlangte at Grækenland skulle betale de tyske regninger dengang? Nej.

Er det tyskernes ansvar at samle Grækenland op nu, efter deres successive regeringer - og langt ind i de nuværende partier, inklusive Syriza - tilsyneladende intet af har lært af 40 års underskudspolitik? Oveni i at tyskerne selv har båret deres egne omkostninger og betalt prisen herfor?

Selvfølgelig ikke.

Ja, der er rimelighed i at man hjælper grækerne, som man har gjort med de enorme redningspakker man har sat i søen, men angrebene mod - især - Tyskland er pinagtigt groteske. Ansvaret ligger - stadigt - i Athen.

Claus Jensen

Fifteen years ago Greece was no paradise, but it wasn’t in crisis either. Unemployment was high but not catastrophic, and the nation more or less paid its way on world markets, earning enough from exports, tourism, shipping and other sources to more or less pay for its imports.Then Greece joined the euro, and a terrible thing happened ...

Ahistorisk nonsens. Allerede 15 år siden var Grækenland på vej i afgrunden. Det græske budgetunderskud var i årene '88-'90 på 10-14% (!) af BNP.

Ikke at man snakker så meget om det i dag i Athen. Det kan jo ikke rigtigt tørres af på Tyskland/IMF/EU/ECB/... og alle de andre man i den institutionelle græske virkelighedsflugt gerne vil have er skyldige.....

(fik lige sendt ovenstående inden jeg fik de sidste med..)

Det græske underskudstog kørte altså for fuldt tryk længe inden Euro medlemskabet og man udnyttede ikke opsvinget til at betale af på gælden. Ved indtræden i Euro'en lå statsgælden *over* 100% (!) af BNP:

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Greek_debt_and_EU_average_since_1977.png

Peter Hansen

Det er vel meget simpelt: græske politikere er ikke stærke nok til at tvinge de enormt rige græske skibsredere til at betale skat. EU skulle have givet den græske stat de muskler, men har undladt at gøre det ved at føre en ligeså kujonagtig politik overfor deres egne enormt rige.

Der er utvivlsomt mange rige græske skibsredere, men de alene kan jo ikke forklare den gigantiske manko der er i den græske skatteindrivning. Selvom Grækenland er en stor rederination (dog forlængst overhalet af bl.a. Danmark), så står det kun for 6% af deres BNP. Så om man så brandbeskattede den branche til benet, ville det stadigt ikke dække i nærheden af underskuddet.

Thomas Krogh:

Du aner ikke, hvad de tal betyder, du slynger ud, du synes bare, det ser imponerende ud.

Men ok, nu da du helt uden en MBA har fundet et punkt på grafen, du synes lyder vigtigt, nemlig en statsgæld på 100 % BNP, kan vi jo vende tilbage til mit tidligere spørgsmål, hvornår venter du, at hele Eurozonen kollapser? Den har, som du kan se, kørt med en gennemsnitlig gæld på ca. 100 % af BNP siden krisen startede.

Claus

Du aner ikke, hvad de tal betyder, du slynger ud, du synes bare, det ser imponerende ud.

Det er sådan set ikke specielt kompliceret. Det er et billede af den kroniske græske gældsætning.

Men ok, nu da du helt uden en MBA har fundet et punkt på grafen, du synes lyder vigtigt, nemlig en statsgæld på 100 % BNP, kan vi jo vende tilbage til mit tidligere spørgsmål, hvornår venter du, at hele Eurozonen kollapser? Den har, som du kan se, kørt med en gennemsnitlig gæld på ca. 100 % af BNP siden krisen startede.

Det tror jeg ikke den gør. En række af de lande der har været i krise er ved at trække sig selv op ved hårrødderne. Tyskerne der fik en dobbelt-uppercut med først ansvaret for DDR's økonomiske ruin og dernæst - da man så småt var kommet på fode igen - finanskrisen, fik balance i budgettet sidste år:

http://www.tradingeconomics.com/germany/government-budget

Irland som blev ekstraordinært hårdt ramt af krisen er også på vej igen:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/12/14/1214124150.htm

Nej, vi er ikke ude af krisen endnu, men ovenstående eksempler viser at effektive regeringer sagtens kan vende lande i dyb krise.

Michael Pedersen

Det er en vigtig pointe du fremhæver, nemlig statsgældens størrelse i forhold til BNP, som har ligget langt over konvergenskriteriet (60 %)
Det samme gør sig gældende for underskuddet på statsfinanserne (3 %).
Det interessante er derfor, hvorfor accepterede EU Grækenland med de tal, og hvorfor pressede EU ikke mere på for at få Grækenland til at bringe økonomien på plads for at være en fuldgyldigt medlem af EU.

Mange i EU har haft en håbløst naiv forestilling om grækernes evne og vilje til at rette op på økonomien. Og uden effektive redskaber til at gennemtvinge ændringer fra centralt hold, er man jo - i EU's og ØMU'ens natur - nødt til at basere det på tillid til de nationale regeringer. Det har så vist sig at være dybt problematisk i tilfældet Grækenland.

"Skyld og skam" diskussion er således betydeligtt mere mudret end godt er, og med mindre vi parkerer vores fordomme, ender vi med at peget på the "usual suspects".

Der er ingen tvivl om at man kan og skal lære af dette. Grækenland var - viser historien nu - slet ikke modne til EU medlemskab.

"Skyld og skam" diskussion er således betydeligtt mere mudret end godt er, og med mindre vi parkerer vores fordomme, ender vi med at peget på the "usual suspects".

Nikolas Triantafillopoulos

I see some of the comments isolating the crisis on Greece, ad I need o put a few words:
EU counties are notorious in manipulating their statistics. France has repeteadly excluded their expenditure on defense systems to make their Balance figures look better.
Greece is member of the EU and EUR zone. This is a fact and any question if they should be menbers or not, serves nothing.
Being member of the EUR zone, Greece (and all other EURO countries) abolished to the Central European Bank, their right to make stratgic planing of their economy and their debt and monetary policy.
The question then is, how the power in deciding and imposing financial policy is distributed among EURO countries.There is no doubt that Germany is the pre-dominent political power. And this power serves only the oligarchy interestets.
They have actually extended this on other EU countries. Last August, the German oligarchy imposed a Financial Treaty that ctually criminilises debt in all EU countries. Only UK and the Czech Republic did not sign. This is a major interferece in a country's internal affairs which the Danish Govenment of coure accepted without any serious discussion.

Nikolas

Being member of the EUR zone, Greece (and all other EURO countries) abolished to the Central European Bank, their right to make stratgic planing of their economy and their debt and monetary policy.

The right and responsibility to form and execute budgetary policies is the domain of the sovereign governments. The limitations are within monetary policy and very broad budgetary framework. None of which can form any excuse for the individual nation.

The question then is, how the power in deciding and imposing financial policy is distributed among EURO countries.There is no doubt that Germany is the pre-dominent political power. And this power serves only the oligarchy interestets.

Oh those germans. So unfair that they don't want to pick up Athens unpaid bills.

They have actually extended this on other EU countries. Last August, the German oligarchy imposed a Financial Treaty that ctually criminilises debt in all EU countries. Only UK and the Czech Republic did not sign. This is a major interferece in a country's internal affairs which the Danish Govenment of coure accepted without any serious discussion.

The pact is basically an enforcement of the rules that all Euro-zone members agreed to with they joined the EMU. And is basic common sense.

If Greece - or any other country - decide that they cannot, or will not, agree to those modest requirements, I suggest that they leave the EMU. The sooner the better.

Ok, så når regeringen bare er "effektiv", så er en gæld på 100 % af BNP altså alligevel ikke en markør eller et pejlemærke for uansvarlighed, der kan man bare se, Thomas Krogh.

NU kan du så kigge på din graf igen og opdage at for femten år siden lå Grækenland midt i en lang "stabil" periode, hvor gæld til BNP (din valgte målestok) hverken steg eller faldt. Det var først omkring 2005, et par år efter euroen blev indført, der skete noget for alvor.

Så nu hvor i det mindste en af os har fået slået fast, at du alligevel ikke var bedre til at læse økonomiske statistikker end Paul Krugman, kan du måske overkomme at forholde dig til hovedargumenterne i artiklen?

Nikolas Triantafillopoulos

Thomas Crogh,
If you think that the Finanial Pact is common sense then we have nothing to discuss about here. Hopefully the working class will give the answer in the streets.

Nikolas

If you think that the Finanial Pact is common sense then we have nothing to discuss about here.

I fulle understand. Because that is completely at odds with the greek borrow-and-spend mentality.

Hopefully the working class will give the answer in the streets.

Uh yeah - that is certainly going to make the germans pay. Sort of. Maybe. Inshallah.

randi christiansen

Thomas :
Fra RÆSON på spørgsmålet : HVAD ER VERDENS MEST OVERSETE PROBLEM?

OLE BJERG: I løbet af de seneste fire årtier er der sket en privatisering af vores pengesystem, således at langt størstedelen af pengemængden i dag ikke er skabt af centralbankerne i suveræne stater, men derimod gennem private bankers udstedelse af elektroniske kreditpenge. De vigtigste konsekvenser af denne udvikling er: 1) En enorm omfordeling af ressourcer fra den produktive til den finansielle del af økonomien; 2) En
eksponentielt voksende gældsætning af den produktive over for den
finansielle del af økonomien; 3) Vores økonomier har bundet sig til et krav om fortsat vækst selv i en tid med stor overflod, fordi denne vækst er
nødvendig for at holde bankernes pengeskabelse i gang; 4) En
indsnævring af nationalstaternes evne til at føre en selvstændig
demokratisk økonomisk politik.
FABRIZIO TASSINARI: Det demokratiske underskud i både Europa og USA. Lige fra regeringslukningen og budgetloftet i USA til
krisehåndteringsmekanismerne i EU har den finansielle krise varslet
begyndelsen på en tid, hvor den økonomiske politik er hevet ud af den
normale demokratiske proces. Kernen i den politiske strid er skiftet fra at
være mellem venstre og højre til at være mellem et svindende centrum,
der støtter den gængse økonomiske tænkning, og en udkant bestående af
strømninger som ’tea party’-beveægelsen og forskellige populistiske
partier, der er modstandere af denne tænkning.
JØRGEN ØRSTRØM MØLLER: Vandmangel. Stigende pris på vand og
fordeling af vandressourcer, hvor floder strømmer igennem flere nationer:
Indus i Indien og Pakistan. Vand fra Himalaya til Indien og Kina.
Jordanfloden i Mellemøsten. Nilen i det nordøstlige Afrika. Mekongfloden i
Sydøstasien.
ANDERS LADEKARL: Hemmelige og glemte krige ført uden respekt for
international retsorden.
LARS TØNDER: Mediernes manglende evne til selvkritisk at formidle de
udfordringer, som demokratier verden over må løse for at berettige deres
fortsatte eksistens. At denne evne mangler er ikke så mærkeligt, da
medierne lever på illusionen om, at deres reportager og nyheder afspejler
virkeligheden, ”som den er.” Uden en selvkritisk mediedebat, som stiller
spørgsmål ved den politiske polarisering, og som uddanner den brede
befolkning til et reelt engagement med egne levevilkår, bliver vores
demokratier ikke mere handledygtige.
BIRTE SIIM: Demografi er et overset og usynligt problem, som har mange
dimensioner. Det handler dels om, at vi er for mange mennesker i verden i
forhold til de ressourcer, der p.t. eksisterer, og dels at vi bliver stadig
ældre i the global North, mens de bliver yngre og yngre i the global South,
specielt i den arabiske verden og Afrika. Det betyder, at der bliver en
voksende kamp om ressourcer og arbejdspladser. Endelig handler
demografi om kvindeundertrykkelse og misogyni i udviklingslande i form
af et usynligt kvindeunderskud, fordi det i dag er blevet muligt for selv
fattige familier at fravælge pigefostre ved anvendelse af enkle og billige
metoder.
ANDERS WIVEL: Eksisterende institutioner som FN og EU har en forældet
beslutningsstruktur, som ikke reflekterer den aktuelle magtstruktur. De
gamle magter, som ikke længere legitimt kan fastholde deres position, gør
det alligvel ved at spærre for reform. Magten siver derfor andre steder
hen, og vi savner beslutningsdygtige stormagtsfora.
TRINE VILLUMSEN BERLING: En forestilling om, at med markedsøkonomi
følger også liberale rettigheder. Det er langt fra tilfældet, og dette vil skabe
store problemer i fremtiden.
TRINE PERTOU MACH: Desværre er det stadig den globale fattigdom som
både symbol og symptom på den strukturelle ulighed – og som kræver
store reformer og nye politikker at bryde med. Der er sket store fremskridt
i dele af verden, primært på grund af den økonomiske vækst i Kina og
Indien, men Afrika syd for Sahara og store dele af Mellemøsten står stille.
Den økonomiske vækst i Afrika har ikke været tilstrækkelig eller kommer
alene meget snævre grupper til gode. 2015-målene bliver ikke
tilnærmelsesvis opfyldt i disse regioner. Det er et kæmpe globalt problem
og udgør fundamentet for fremtidens kriser og konflikter.

Som du måske kan forstå Thomas, er jeg på ingen måde alene med mine synspunkter. Du smider kun rundt med dine egne sølle undvigelser fra det faktum, at folket er ofre for en lille elites ran af deres værdier gennem
privatiseringer. Med virtuelle penge opkøbes realværdier, nettet strammes i gældsfælden og folket dør.

Claus

Ok, så når regeringen bare er "effektiv", så er en gæld på 100 % af BNP altså alligevel ikke en markør eller et pejlemærke for uansvarlighed, der kan man bare se, Thomas Krogh.

Næh, det er indikativt for omfanget af gældsætningen, men siger i sig selv ikke noget om hvorvidt landet kan - vil - håndtere problemerne. Der skal flere forhold til. Men det vidste du vel godt?

NU kan du så kigge på din graf igen og opdage at for femten år siden lå Grækenland midt i en lang "stabil" periode, hvor gæld til BNP (din valgte målestok) hverken steg eller faldt. Det var først omkring 2005, et par år efter euroen blev indført, der skete noget for alvor.

Ja, hvor den generelle eurozonegæld faldt svagt frem til finanskrisen, så steg den græske gæld i forhold til BNP svagt - trods den kraftige økonomiske vækst over eurozone-snittet. Athen var altså ude af stand til - eller nærmere uden vilje til - at bruge væksten til at sikre kontrol over gælden.

Så nu hvor i det mindste en af os har fået slået fast, at du alligevel ikke var bedre til at læse økonomiske statistikker end Paul Krugman, kan du måske overkomme at forholde dig til hovedargumenterne i artiklen?

Hovedargumentet synes at være at han ikke synes at det i særlig grad er grækernes egen, bl.a. udfra det - forkerte - argument at der ikek var synderlige problemer før medlemskabet af Euro'en per 1/1-2001. Krugman - som ellers sikkert er en dygtig fyr - "glemmer" det gigantiske handelsunderskud grækerne havde så sent som i år 2000. Året før Euro'en blev indført.

randi christiansen

Thomas : "Athen var altså ude af stand til - eller nærmere uden vilje til - at bruge væksten til at sikre kontrol over gælden."

Her kan vi måske identificere et kernepunkt i uenigheden. Du tror, at Athen er lig med det græske folk - dine opponenter er ikke så naive.

Sider