Kronik

Grækerne er hverken dovne eller moralsk anløbne

Grækerne har levet over evne, så nu må de betale. Sådan lyder den gængse udlægning af den såkaldt græske krise. Men den bygger på en meget ringe viden om den økonomiske krises dynamik, ligesom den hjælper fascistiske kræfter til at vinde fodfæste blandt forurettede befolkningsgrupper
Mediedækningen af de græske tilstande og landets krise er i høj grad præget af en meget begrænset fortælling, som insisterer på, at krisen udelukkende er grækernes egen skyld, og årsagen er, at de er dovne og uarbejdsomme. Det er meget forkert. Foto: Scanpix

Mediedækningen af de græske tilstande og landets krise er i høj grad præget af en meget begrænset fortælling, som insisterer på, at krisen udelukkende er grækernes egen skyld, og årsagen er, at de er dovne og uarbejdsomme. Det er meget forkert. Foto: Scanpix

Debat
11. december 2013

Efter fire år med krise og en lang nedskæringspolitik er Grækenlands generelle levestandard blevet alvorligt forringet, og landet oplever en fascistisk bølge, der med organisationer som Gyldent Daggry rækker fra gaden og ind i parlamentet. Samtidig er landets demokratiske institutioner systematisk blevet undermineret af sparediktater fra den såkaldte Trojka.

Desværre er mediedækningen af de såkaldt græske tilstande i høj grad præget af et reduktionistisk narrativ, som insisterer på, at krisen udelukkende er grækernes egen skyld. Et eksempel er Richard Swartz’ kommentar »Skamløst græsk pengeplageri« (Information den 2.–3. november). Her udlægger Swartz den græske gældskrise som en konsekvens af, at grækerne har levet »over evne« og haft en »hæmningsløs forbrugsfest«.

Swartz gentager den velkendte og banale fordom, at grækerne er en »præmoderne« og »klientelistisk« nation, der ikke er del af den moderne europæiske kulturcivilisation. (Se også Information den 16. juli 2011, 13. december 2012 og 11. juli 2013). Senest fører Swartz sit angreb på den græske og sydeuropæiske befolkning videre i avisen den 22. november, hvor han påstår, at civilsamfundets afvisning af de »nødvendige besparelser« og dets krav om »pensioner og sundhedsvæsen, der ikke kan finansieres«, er tegn på et fremspirende »pøbelvælde« i hele det sydøstlige Europa.

Mytedannelse

Swartz’ forklaringsmodel er måske nok ekstrem, men desværre ikke et isoleret tilfælde. Den er en del af en bredere diskursiv tendens i danske og europæiske medier. En tendens til ubegrundet mytedannelse om krisens angivelige årsager såvel som til stereotypisering af sydeuropæiske EU-borgere.

Den dybere økonomiske systemkrise, der udløstes af krakket på boligmarkederne i USA og forværredes af de store finansinstitutioners efterfølgende kollaps, gøres til et specifikt græsk problem: den græske krise. Eller som den daværende danske ambassadør i Athen, Tom Nørring, udtalte til Information den 19. oktober 2011, at der er tale om en »dyb mentalitetskrise« og et »moralsk« anliggende for den græske befolkning.

Den slags påstande er ikke længere kontroversielle. De er blevet alment accepteret og gennemsyrer store dele af debatten.

Således fremturede eksempelvis professor Bo Röthstein, leder af det hidtil største EU-finansierede forskningsprojekt om korruption, i november sidste år med påstanden om, at i Grækenland er »skattefusk blevet en nationalsport«.

Han anførte også, at »meget tyder på, at den græske krise er tæt forbundet med korruption og de problemer, det afføder«.

Foruroligende nok står der længere fremme i samme artikel, at »det store forskningsprojekt kun lige er skudt i gang«. (Videnskab.dk 29. oktober 2012)

Problemet er ikke blot, at der (præmaturt) hævdes en sammenhæng mellem korruption og gældsniveau, hvilket er vanskeligt at betvivle, men snarere at gælden hævdes at være et problem skabt af skattesnydende borgere med en moralsk tvivlsom indstilling til de forpligtelser, et moderne (kapitalistisk) samfund indebærer.

Korruptionen betegner således ikke et defekt politisk system, men en generel samfundsmæssig defekt, en moralsk brist i befolkningen, der kommer til udtryk ved, at den »snyder« sig til samfundsmæssige privilegier bekostet af det offentlige. Det er altså ikke den politiske klasse, men befolkningen, der er korrupt: Gælden er hele den græske befolknings anliggende. Grækernes moralske problem.

Korrupt elite

Har den græske befolkning faktisk levet »over evne«, som det så ofte påstås? Nej. Faktum er, at den græske befolknings private gældsætning er blandt de laveste i Europa. Til sammenligning har Danmark ifølge Eurostat et af de højeste private gældsniveauer i verden.

Grækenlands offentlige gæld – altså den, der er blevet indstiftet af græske politikere og teknokrater, var ganske rigtigt temmelig stor ved krisens begyndelse. Men ser man tallene nærmere efter, peger meget i retning af, at en uhellig alliance af korrupte politikere og internationale kooperationer har medvirket til at hæve gældsniveauet markant.

Et sigende eksempel er bestikkelsesskandalen fra 2008 som den tyske virksomhed Siemens AG var del af. Det tyske magasin Spiegel afslørede, at virksomheden havde indgået ulovlige aftaler i milliardklassen med græske embedsmænd fra regeringen om blandt andet leverancer af sikkerhedssystemer til OL i Athen 2004. Herudover var der indgået talrige andre ulovlige aftaler om leverancer til landet op gennem 1990’erne. Og det er blot ét eksempel blandt mange.

Hjælp til gældsopbygning

Uagtet hvorfra den græske gæld stammer, kan man spørge, hvorvidt grækerne bør glæde sig over hjælpepakkerne fra EU, der efter sigende skal medvirke til at nedbringe den høje offentlige gæld. Svaret er åbenlyst nej.

’Hjælpen’ er en orwellsk eufemisme. Grækenlands gæld var i 2009 på 148 procent af BNP. Her efter fire års dikterede spareprogrammer er den blevet hjulpet op på 175 procent af BNP. Tak for hjælpen, kunne man tilføje.

De såkaldte hjælpepakker er i virkeligheden blot en hjælp til at tilbagebetale de europæiske banker, der »var så letsindige at overøse landet« med lån i en tid, hvor hele systemet var baseret på dækningsløs kredit – det vil sige før 2008. Det indrømmer selv Swartz (Information den 2. november 2013).

Tilmed har Tyskland ligesom flere andre centrale EU-lande profiteret voldsomt på den græske krise og på samarbejdsvilligheden hos en stærkt kompromitteret græsk politisk klasse, der helt er underlagt Trojkaens nyliberalistiske agenda for økonomien. Ifølge tal fra det tyske finansministerium vil Tyskland komme til at tjene næsten 41 mia. euro (307 mia. kr.) fra 2012 til 2014 alene i reducerede rentebetalinger på landets offentlige gæld. Indtil nu har krisen kun kostet den tyske stat 599 mio. euro (4,5 mia. kr.).

Hårdtarbejdende grækere

Alligevel har Tysklands kansler, Angela Merkel, ved flere lejligheder forlangt, at grækerne og sydeuropæerne som modydelse for de EU-finansierede hjælpepakker må stramme sig an og arbejde mere og længere som deres naboer i nord.

Men den slags udtalelser beror mest af alt på ubegrundede fordomme eller skjulte politiske intentioner. Tal fra OECD viser, at den gennemsnitlige græker i årene op til krisen – altså i de år, hvor den ifølge den gængse diskurs stod på hæmningsløs forbrugsfest – rent faktisk arbejdede markant længere hvert år end den gennemsnitlige tysker, dansker, svensker eller nogen anden europæer.

Samtidig ødelægger nedskæringerne i Grækenland nu alt, hvad der møjsommeligt er blevet opbygget i den vanskelige nyere græske historie. Under påskud af nødvendig sparepolitik foretages der en omfattende nyliberalistisk omstrukturering af landet. Alle offentlige instanser, den nationale infrastruktur, naturressourcer og landets arbejdskraft udplyndres og sælges til højestbydende private aktører.

Et krisepolitisk økonomisk eksperiment, der med opbakning fra stædige halvracistiske fordomme og bevidst ideologisk agitation præsenteres som de uundgåelige konsekvenser af en særlig græsk ansvarsløshed overalt i mediebilledet.

Det er et foruroligende og forvrænget billede på den globale og systemiske krise, og det tjener bestemt ikke til at modvirke de spirende fascistoide kræfter i Europa. Kræfter, hvis styrke vi endnu kun har fået en smagsprøve på. Kræfter, hvis hensigter vi bør frygte.

 

Dominique Routhier er filosofistuderende på Københavns Universitet

Yiannis Mylonas er ph.d. og ansat som ekstern lektor på Københavns og Lunds Universitet

Antonios Alexandridis er m.sc. i antropologi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Krogh:

Kinas økonomiske "mirakel" er foregået under statsejede/kontrollerede banker. Sovjetunionen trodsede enorme odds, vandt Anden Verdenskrig og blev til en supermagt på rekordtid. Slaveri bragte jobsikkerhed og stigende velfærd til hundrede tusinder af sorte.

Men det har stadig ikke noget med "empiri" at gøre, ej heller om en bank kan køre efter andet end den privatkapitalistiske model, eller hvem der klarer sig bedst i et kapløb, som om det var spørgsmålet. Specielt formidler ikke engang det ovenstående, hvor tåbelige og fordummende din hjernedøde, neoliberale floskler er. Det er simpelt hen et intellektuelt niveau, jeg ikke gider bevæge mig ned på, selv for øvelsens skyld.

Philip B. Johnsen

Det er min opfattelse, at den kommende "tyske" bankunion og de restriktioner den indeholder for, at dæmme op for den organiserede kriminalitet forbundet med The City of London og Wall Street, vil afgøre spørgsmålet om:

Euroen
Grækenland's gældssanering
Frihandelsaftale med USA
BRIKS landenes nye Verdensbank.

Når det er sagt, uanset udfaldet, af den kommende bankunion, er det "nu" Grækenland og de sultne, frysende og tidligere skattebetalende og nu arbejdsløse lønmodtager, der var helt uskyldige i grækenland's nuværende situation, det handler om, hvor EU hurtigt skal finde, gældssanering og en vej ud af nød, for de mange gidsler der er taget, af en illegitim finanssektoren.

randi christiansen

Thomas - 'Latterligt. Hvorfor lykkedes det først kineserne at få økonomisk succes da de netop gav virksomhederne fri?'

Du er som manden, for hvem alt kan ordnes med en hammer - fordi det er det eneste, han har ved hånden ...

'At give virksomhederne fri' - hvad helvede taler du om mand - virksomhederne opererer indenfor et system fastsat af den lille elite, som profiterer af det. Det er et faktum bevist af flere - trickle down og dynamiske effekter er en fis i en hornlygte - miljøet udpines og
fattigdommen stiger i USA, UK, DK og alle andre steder end hos den lille elite i en vækst-og cancerramt konkurrencestat - at du ikke kan se det, er
en kilde til stadig undren

Claus Jensen

Men det har stadig ikke noget med "empiri" at gøre, ej heller om en bank kan køre efter andet end den privatkapitalistiske model, eller hvem der klarer sig bedst i et kapløb, som om det var spørgsmålet. Specielt formidler ikke engang det ovenstående, hvor tåbelige og fordummende din hjernedøde, neoliberale floskler er. Det er simpelt hen et intellektuelt niveau, jeg ikke gider bevæge mig ned på, selv for øvelsens skyld.

Din civiliserede adfærd var altså kun overfladisk og påtaget? Tja - det er mere dit problem end mit.

Og hvad enten du bryder dig om det eller ej, så¨er der en masse empiri i de kinesiske erfaringer. Og så længe store dele af venstrefløjen nægter at forholde sig til dem, så kommer i altså ikke videre.

randi

'At give virksomhederne fri' - hvad helvede taler du om mand - virksomhederne opererer indenfor et system fastsat af den lille elite, som profiterer af det. Det er et faktum bevist af flere - trickle down og dynamiske effekter er en fis i en hornlygte - miljøet udpines og
fattigdommen stiger i USA, UK, DK og alle andre steder end hos den lille elite i en vækst-og cancerramt konkurrencestat - at du ikke kan se det, er
en kilde til stadig undren

Hvad er din personlige forklaring på det kinesiske erfaringer så, og ditto de markedsøkonomiske - inklusive, oh skræk, "konkurrence"! - forsøg man selv i land som Cuba og Nordkorea har fundet nødvendige?

TK:

Din viden om, analyser af og gode råd til venstrefløjen er som altid guld værd. Det er svært at forestille sig, du bare giver al den visdom fra dig vederlagsfrit.

randi christiansen

Ok, Thomas - når man, som kommunistkina, forsøgte at imødegå overvældende overlevelsesproblematikker med et rigidt og menneskefjendsk system, så er det forventeligt, at der sker forandringer. Deres system var - ligesom det russiske o.a. - simpelthen ikke funktionel tifht de vigtigste præmisser i menneskelivet : den frie - men assertive - overlevelse.

Assertiv er her et nøglebegreb. Naturgrundlaget tilhører fællesskabet. Det er en forbrydelse mod menneskeheden at privatprofitere på og konkurrere indbyrdes om de heraf givne overlevelsesressourcer. Alligevel er det
ganske få finansaktører, en lille elite, som kontrollerer størstedelen af
disse ressourcer - og de er ikke tilfredse,. Med 'tekniske handelshindringer' vil disse finansaktører nu også bestemme over nationalstaternes laveste fællesnævner. Det ene tyranni har afløst det andet - måske ovenikøbet fra asken i ilden.

Så udbeder du dig en anden løsningsmodel. Først - det er ikke en nødvendighed, for at påpege uhensigstmæssigheder i et eksisterende system, at kuren er klar - vi taler proces og bevidste udviklingsforløb.
Dernæst - iboende problemidentifikation er retningsanvisninger. Nu har vi prøvet kinesernes, russernes, amerikanernes og gud ved hvis måde - ingen af disse måder kan siges at løse vore fælles problemer - tværtimod. Og tiden er stærkt udrunden for, hvad man kan kalde 'den amerikanske model' som skitseret ovenfor. Vi bevæger os fra krise tilboble til krise til .... og ser kun mere af det samme fra ledere, som ikke længere gør sig fortjente til vores tillid. Det er tid til den store omstilling, som respekterer den enkelte og fællesskabet i balanceret samspil. Som anerkender de naturens iboende regler, vi er nødt til at samarbejde med, hvis vi vil være her. Lovmæssigheder, som angiver helt klare retningslinjer, i samarbejde med hvilke vi vil opleve sand frihed - ikke frihed til at gøre hvad som helst, Gud bevare os, men frihed til at leve i overensstemmelse med det gode, sande, skønne og retfærdige - den græske firkant.

I den økologiske, permakulturelle økonomi er disse principper funktionelt indarbejdede og respekterede - det er stadig fleres forståelse, at klare principper for menneskets eksistens her på Planeten faktisk eksisterer - vi skal blot ville se og samarbejde med dem. Det er udfordringen - og tydeligvis sværest for de, som nu profiterer ikke blot yderst uhensigtsmæssigt men også dybt uretfærdigt på eksisterende verdensorden - at forvente at disse samtidig formår at forvalte fællesskabets ejendom er som at sætte ræven til at vogte gæs - eller som Preben Vilhjelm udtrykte det fornylig : hajer følger deres natur.

God Jul

Randi, du tager helt fejl, Kina er faktisk et skridt nærmere løsninge på alle verdens vigtigste problemer takket deres kapitalistiske industrialisering. Mirakelkuren hedder Smog:

Smog øger sammenhold, viden om økologi og klima, humoristisk sans, beskytter mod luftangreb og udjævner kapitalismens økonomiske uligheder, fordi folk fra alle klasser indånder den.

http://www.theguardian.com/world/2013/dec/10/chinese-media-silver-lining...

randi christiansen

Hvilket derfor Claus netop understreger min pointe - så tak for det og meget morsomt, men tragisk

randi

Ok, Thomas - når man, som kommunistkina, forsøgte at imødegå overvældende overlevelsesproblematikker med et rigidt og menneskefjendsk system, så er det forventeligt, at der sker forandringer. Deres system var - ligesom det russiske o.a. - simpelthen ikke funktionel tifht de vigtigste præmisser i menneskelivet : den frie - men assertive - overlevelse.

Det har du ret i, men det er jo vigtigt at holde sig for øje hvordan den dynamik udfolder sig - og hvad der sker hvis man ikke lader den komme til udtryk. Samfund der bygger på forestillinger om hvordan mennesket *bør* være i stedet for hvordan de er, vil altid fejle.

Assertiv er her et nøglebegreb. Naturgrundlaget tilhører fællesskabet. Det er en forbrydelse mod menneskeheden at privatprofitere på og konkurrere indbyrdes om de heraf givne overlevelsesressourcer. Alligevel er det
ganske få finansaktører, en lille elite, som kontrollerer størstedelen af
disse ressourcer - og de er ikke tilfredse,. Med 'tekniske handelshindringer' vil disse finansaktører nu også bestemme over nationalstaternes laveste fællesnævner. Det ene tyranni har afløst det andet - måske ovenikøbet fra asken i ilden.

Det er der - med al respekt - zilch evidens for. Lige så lidt som skræmmekampagnerne om de onde, onde tyske og franske koncerner der bare stod på spring for at voldtage vores jomfruelige økonomi, holdt dengang da vi sagde ja til det indre marked i 1986.

Jo mere bange vi er for omverdenen, jo færre problemer får vi løst,

Så udbeder du dig en anden løsningsmodel. Først - det er ikke en nødvendighed, for at påpege uhensigstmæssigheder i et eksisterende system, at kuren er klar - vi taler proces og bevidste udviklingsforløb.

Selvfølgelig er det ikke en nødvendighed for at debattere, men skal der var andet og mere i det, skal det f.eks. danne basis for en politisk ændring af samfundet, så skal der en konkret løsningsmodel til, et detaljeret politisk program og nogle helt håndgribelige fremadrettede planer til.

Uden dem bliver diskussionen akademisk, fordi du ikke flytter noget politisk. Eller ihvertfald et lige så stort blålys som Enhedslistens "løfte" om revolution indenfor de næste 20 år, eller hvordan det var deres udmeldning lød... ;-)

I den økologiske, permakulturelle økonomi er disse principper funktionelt indarbejdede og respekterede - det er stadig fleres forståelse, at klare principper for menneskets eksistens her på Planeten faktisk eksisterer - vi skal blot ville se og samarbejde med dem. Det er udfordringen - og tydeligvis sværest for de, som nu profiterer ikke blot yderst uhensigtsmæssigt men også dybt uretfærdigt på eksisterende verdensorden - at forvente at disse samtidig formår at forvalte fællesskabets ejendom er som at sætte ræven til at vogte gæs - eller som Preben Vilhjelm udtrykte det fornylig : hajer følger deres natur.

Udfordringen er ikke at "se og ville", hvis der ikke er en operationalisering med i tasken. Der er ingen ende på de ideologier, forestillinger, utopier af mere eller mindre realistisk snit og - ikke mindst - økonomiske modeller, i omløb. Vi kan fodre svin med økonomiske modeller og utopier. Men uden konstruktive, positive og fremadrettede politiske programmer der konkretiserer dem, bliver det aldrig andet end - ja - modeller.

God Jul

Lige over.

randi christiansen

Thomas, der er netop operationalisering med i tasken - som du ville vide, hvis du gjorde dig den ulejlighed først at forholde dig til mine henvisninger, og derefter vha selvstudier bevægede dig ind i stoffet. Som tidligere nævnt oplever jeg ikke dette debatforum som stedet for detaljerede redegørelser - og de informationer, som du efterspørger, må du selv finde frem - evt vente til jeg forfatter et længere skrift, men så har det vel ingen interesse - idet disse skrifter af andre mere kompetente og vidende folk end jeg allerede foreligger til fri afbenyttelse.

Evidens er der for, at størstedelen af fællesskabets ressourcer administreres af en lille gruppe finansielle aktører. Det er altså dem, der har de økonomiske muskler til at styre markedet ifht billigste vare og derfor sandsynligvis af ringere standard end et dyrere produkt, som derfor i bedste fald vil blive henvist til et nichemarked. Sålænge alle borgere af økonomiske årsager ikke har et frit valg, er dette forhold i sig selv både udemokratisk og konkurrenceforvridende.

Og mht udelukkende at skulle handle på praktisk erfaring .... må jeg sige : come on. Er i hvertfald ikke gængs praksis hos nuværende bestyrere af verdensøkonomien - de gambler i så helt uanstændig grad med befolkningernes velbefindende, at man må spørge sig, om de har tabt brikken eller fået et tilbud, de ikke kan sige nej til, af nogen, som ved Gud og den søde grød har tabt den.

randi christiansen

Og lige en tilføjelse mht at agere pgrdla praktisk erfaring, så er netop økologisk, permakulturel økonomi fast forankret i naturens praksis/lovmæssigheder - mere praktisk evident blir det altså ikke. De ret omfattende implikationer der burde indses som følge heraf, er så endnu ikke helt gået op for EL.

Sider