Klumme

Jagtsæson

Regeringens reformamok har fjernet udlændinge fra dagsordenen. Til gengæld har 2013 været én lang jagtsæson på Danmarks nye ’perkere’: de stadig flere arbejdsløse, som er blevet politikernes prygelknaber
28. december 2013

Klassebilledet for 2013 er blevet fremkaldt med skarpe konturer. De sociale hierarkier dominerede året, som snart er slut. Når budgetterne strammer til, sparker familien Danmark tilsyneladende nedad.

Krisen har skærpet skellet i de nedre samfundslag – mellem på den ene side en voksende underklasse på kroniske overførselsindkomster, som må finde sig i øget overvågning, og på den anden side en skrumpende middelklasse, som synes at vende enhver kritik indad og bebrejder sig selv for ikke at være tilstrækkeligt »omstillingsparat« og fit for fight.

Over 34.000 røg ud af dagpengesystemet i løbet af 2013. De sygeste og mest sløje, der nu ryger ud af a-kassen, må fremover hutle sig igennem på kontanthjælp. Det nyeste påfund er at tvinge arbejdsløse voksne til at indsamle hundelorte i parkerne. Og her lige efter nytår vil landets stadig flere ledige tilmed blive underkastet en drastisk udvidet kontrol og et vidtgående snageri fra myndighedernes side.

Fattighjælpen er kommet tilbage sammen med en nypietistisk arbejdsmoralisme. Lediggang er djævelens hovedpude. Lovgivningen bevæger sig stort set kun én vej – i retning af øget mistillid og mere uværdige vilkår for de stadig flere medborgere, som lever på kanten af arbejdsmarkedet.

De fortsatte stramninger minder om udlændingedebatten i 00’erne: indenfor eller udenfor. Med eller imod. Om få dage vil endnu flere tusinder af kontanthjælpsmodtagere kunne modtage såkaldte ’dummebøder’, hvis de ikke hopper dresseret rundt som befalet i det ustoppelige aktiveringscirkus. Fremover vil flere således blive trukket kontant i bistandshjælpen, hvis de opfører sig udisciplineret. »Selvforskyldt ledighed« kaldes det.

Bøn og arbejde er blevet livets lyst. Det skal være dyrt at være doven. Ifølge et nyt lovforslag, som SRSF-regeringen netop har sendt i høring, vil det offentlige sundhedspersonale snart blive tvunget til at udlevere patienters fortrolige helbredsoplysninger, hvis politiet blot beder om dem. Uden dommerkendelse. Men protesterne udebliver. Det mest opsigtsvækkende ved årets bølge af kontrolforanstaltninger er, at ingen for alvor reagerer. Udlændingestramningerne skabte langt mere ballade. Respekten for den enkeltes integritet, privatsfære og frirum for offentlig overvågning synes at være forsvundet, både blandt borgerlige og på venstrefløjen.

Er det ængsteligheden for selv at glide med ned i umyndiggørelsen, som får middelklassen til at forholde sig tavs? Virker det beroligende i en tid præget af utryghed, at taberne aftegner sig tydeligere i gadebilledet?

Måske er det blot lykkedes for SRSF-regeringen at overbevise tilstrækkeligt mange om, at der en dybere mening med galskaben; ja, at der faktisk gemmer sig en intelligent intention, som er både tiltrængt og båret af en reel social indignation.

Alt for længe har de hundredtusindvis af borgere, som er blevet klemt og glemt af en økonomisk udvikling, hvor ufaglærte stillinger forsvinder, fået lov til at hensygne i overflødiggørelse. Det er og bliver en socialpolitisk tragedie, at mere end hver tiende dansker med fuld eller delvis arbejdsevne i dag er blevet parkeret på myndighedernes nåde. Ingen kan være stolte af det danske forsørgelsessystem. Derfor er det et påtrængende opgør med årtiers passivisering af ledige, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har sat gang i. Men status er desværre, at reformerne endnu ikke har løftet mennesker ud af elendigheden. Tværtimod. Brodden vender foreløbigt nedad, og bidrager til at udvide kløften mellem den nye arbejdsløshedsklasse af overflødige og den trængte middelklasse af modfaldne.

Regeringens reformamok har en social slagside. Alternativet til tidligere tiders umyndiggørende socialvæsen må aldrig blive et nyt og lige så uværdigt uvæsen af fornedrelse. Nu tilmed med kradse økonomiske sanktioner og annullerede borgerrettigheder oven i købet, som reelt bringer mange syge og socialt utilpassede på kanten af eksistensminimum.

Besynderligt nok er den socialdemokratisk ledede regerings første og største bedrift at genfremkalde et ellers falmet billedet af Danmark som et klassesamfund. Ikke længere et sort-hvidt billede, men et billede af dem, der er ovenpå, og dem, der trykkes nederst.

Lars Trier Mogensen er politisk kommentator.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anton Weye Tranberg
  • Poul Erik Riis
  • erik winberg
  • Jes Thomsen
  • Erik Granberg
  • Bjarne Riisgaard
  • Janus Leth
  • Rasmus Kongshøj
  • Ervin Lazar
  • Tino Rozzo
  • Holger Madsen
  • Torben Selch
  • Henning Pedersen
  • Vivi Rindom
  • Bjarne Andersen
  • Jan Pedersen
  • Martin Christian Dylla
  • morten andersen
  • Claus Høeg
  • Hans Larsen
  • Toke Andersen
  • Peter Taitto
  • Anders Poulsen
  • Torben Kjeldsen
  • Jens Jensen
  • Hans Jørgen Vodsgaard
  • Torben K L Jensen
  • Henrik Petersen
  • Katrine Visby
  • Jan Weis
  • David Zennaro
  • Peter Wulff
  • Anne Eriksen
  • Philip B. Johnsen
  • Torben Nielsen
  • Troels Ken Pedersen
  • Jens Overgaard Bjerre
  • peter fonnesbech
  • Jakob Silberbrandt
  • Carsten Mortensen
  • lars abildgaard
  • Jack Jönsson
  • Morten Kjeldgaard
  • Mikkel Nielsen
  • Marianne Christensen
  • Vibeke Svenningsen
  • Curt Sørensen
  • June Beltoft
  • Felix Zelda Xavier
  • Torben - Nielsen
  • Per Pendikel
  • Steffen Gliese
  • Brian Pietersen
  • Erik Jensen
  • Inger Sundsvald
Anton Weye Tranberg, Poul Erik Riis, erik winberg, Jes Thomsen, Erik Granberg, Bjarne Riisgaard, Janus Leth, Rasmus Kongshøj, Ervin Lazar, Tino Rozzo, Holger Madsen, Torben Selch, Henning Pedersen, Vivi Rindom, Bjarne Andersen, Jan Pedersen, Martin Christian Dylla, morten andersen, Claus Høeg, Hans Larsen, Toke Andersen, Peter Taitto, Anders Poulsen, Torben Kjeldsen, Jens Jensen, Hans Jørgen Vodsgaard, Torben K L Jensen, Henrik Petersen, Katrine Visby, Jan Weis, David Zennaro, Peter Wulff, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen, Torben Nielsen, Troels Ken Pedersen, Jens Overgaard Bjerre, peter fonnesbech, Jakob Silberbrandt, Carsten Mortensen, lars abildgaard, Jack Jönsson, Morten Kjeldgaard, Mikkel Nielsen, Marianne Christensen, Vibeke Svenningsen, Curt Sørensen, June Beltoft, Felix Zelda Xavier, Torben - Nielsen, Per Pendikel, Steffen Gliese, Brian Pietersen, Erik Jensen og Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Børge Rahbech Jensen 28. december, 2013 - 16:59

"Baggrunden for de høje vækstrater frem til 2007"

Der var mange, for hvem det syntes tydeligt, hvor det bar henad i 2007, skriften på vægen, resulterede i nærmest panisk efori, skabt af fanden selv og begæret efter velstand, det piskede en flygtig vækst frem, på våde drømme om evig fremgang.

Realiteten var en anden, man smykke sig med lånte fjer.

Vesten udgav andres ejendele for sine egne, fremgang i BRIKS landene var skrevet i kortene, det vel at mærke, en selvborgen fremgang, der ikke skulle nogen hjælp fra vesten, de gamle økonomier var overflødige, væksten var ved at flytte, det så man allerede i nullerne, men regeringen har ikke til dato reageret, regningen sendes til de fattige.

Finanssektoren og politikkerne er i fælles kamp for, at tørre regningen af på de fattige, for de riges fest.

Bjarne Andersen, Karsten Aaen, Kim Kristensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Man kan jo efterhånden godt forstå at Frankrig var igennem revolutionen,jeg syntes at det lyder mere og mere fristene,en gang for alle at rydde den herskene klasse helt af vejen,og starte helt forfra.

erik winberg, Rasmus Kongshøj, Jette M. Abildgaard, Keld Sandkvist, Niels Duus Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Randi,

Lad Helle, Margrethe og 'don Corydon' stege i deres eget fedt, til de sprækker af det. Der er en verden udenfor Christiansborg, og i min alder har nok at gøre med at sy på sine egne ligklæder.

Om svinene æder hundene, eller hundene æder svinene, kommer ud på et for den, der hverken ønsker at leve som et svin eller en hund.

Jette M. Abildgaard, Jørn Petersen, Torben Nielsen, Flemming, Skovgaard Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Nå ok Grethe - så i orden, men de af os der stadig orker, kan jo gå på gaden - og du meget gerne fortsætte med dine kommentarer.

@ Philip B. - og andre...

Ja, det er ganske korrekt. Og da selv vismændene fik nok, de økonomiske altså, sagde Anders Fogh jo bare til dem, at de intet havde fattet, og at de økonomiske lærebøger skulle skrives om. Det skulle de så nok ikke, viste det sig senere...

Og mere eller mindre ved bevidsthed – dog nok nærmest det sidstnævnte garneret med en utilladelig portion mindre social intelligens grundet manglende empati - stiller nådigfrue Stiletta sig op – og guderne hjælpe os - midt i Folketingssalen under endnu en underholdende spørgetime og deklamerer – uden at fortrække en mine eller slippe en vind - at ’vi er solidariske, for lighed og passer på hinanden’ – (sic!) – det må mindst betegnes som bevidst forsøg på mental hjernevask af ubefæstede sjæle og restgruppen af socialdemokrater - og en hån mod enhver bare nogenlunde intelligent og myndig borger – men især de medborgere hendes politiske reformamokløb går ud over – har alle gode guder da forladt danskerne …

Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Holger Madsen, Anders Kristensen, Toke Andersen, Mikkel Nielsen, Brian Pietersen, Philip B. Johnsen, Tue Romanow, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Thomas Krogh, randi christiansen, Flemming, Skovgaard Madsen, Kim Kristensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

OPHØRSUDSALG I DEN GAMLE BRUGSFORENING

Kommis'en: - Thorning eller Kaos?

Dagens sidste kunde:- Halvt af hvert - tak.

Kommis'en:- S'gerne frue - var der andet vi kunne friste fruen med?

Dagens sidste kunde: Nej - ellers tak.

Kommis'en: (afsides) Jamen, så kan jeg vist også snart liste A.

Jeg håber Enhedslisten ved næste valg får 90 mandater, og at alle andre mandater går til de måske til den tid opstillingsparate partier som Alternativet og Forenede Demokrater.

S og SF har udspillet deres berettigelse i dansk politik. Nogen ønsker dem tilbage i opposition ... hvorfor? - alle ved jo nu at de ikke er et alternativ, at de ikke mener hvad de siger når de er i opposition ... alle ved nu, at de ikke har noget selvstændigt politisk projekt.

Rasmus Kongshøj, Jakob Silberbrandt, Keld Sandkvist, Bjarne Andersen, Erik Jensen , Niels Duus Nielsen, Toke Andersen, Peter Taitto og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Mangel på humaniora.

Mangel på etik, moral, kendskab til litteratur, vores historie.

Det gør vi bliver barbarer:-)

Dorthe Jacobsen , Rasmus Kongshøj, Rune Christensen, Enriquo Longo, Steffen Gliese, Peter Taitto og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Kært barn har mange navne. Jagtsæsonen, stigmatisering ”af” de marginaliserede, taberfabrikkens børn…!

Skal man sætte det, at mistilliden sættes i system af Christiansborg-politikere og toplederne i Kommunernes landsforening m.fl., herunder Mads Lundby Hansen fra Se På Os, kan man tage udgangspunkt i hvad der skete i 1954, altså før 1956-konflikten.

Her førte arbejdsgiverne sig frem – på samme måde som det offentlige gør i dag gennem NPM – med videnskabelige studier og eksperter med stopure der lagde små sedler til arbejderne med påskriften: I dag hviler øjnene på dem. Hvis dette lyder bekendt, så er det fordi sådan er det i dag, det offentlige bliver drevet af personer som var der tale om en privat virksomhed.

Endnu mere grelt er det, at man ikke har lært af de social-psykologiske forsøg som blev foretaget i 1950erne, som udmøntede sig i det man i 1966 præsenterede som Pygmalion-effekten.

Pygmalion-effekten fortæller os noget om hvordan vores forventninger til verden og vores medmennesker er med til at bestemme deres fremtid. Konkret er der sket det, at politikerne i bedste sendetid, har været med til sammen med andre pejorative meningsdannere at kode holdninger ”om” de marginaliserede til at være negative – de – det denne regering har videreført - har formet et bestemt budskab om de dovne, amoralske snyltere, eller som der står i Dansk Arbejdsgiverforenings paradoksrapporter fra 1978-79, de sociale klienter er potentielle misbrugere af de sociale ydelser, for at kunne legitimere de reformer de gennemfører.

Krisen præsenteres som økonomisk, det er den ikke, den er kulturel, og offentlighedsloven er endnu et skridt i opgøret med kulturradikalismen som ikke falder i politikernes smag. Derfor har det været nødvendigt for dem som Anders Fogh Rasmussen redegjorde for inden han trak stikket, at ændre kulturmentaliteten såvel i systemet, altså institutionaliseringen, som ude blandt befolkningen.

Lidt kækt vil det ikke være forkert at konkludere, at Helle Thorning-Schmidt taber stadigvæk til Anders Fogh Rasmussen, også selv om han ikke længere er en del af dansk politik, tingene går så at sige, som Lars Løkke Rasmussen præsenterede det i 2004 på Venstre Landsmøde ”Venstres vej”. Der var en grund til, at Søren Pind som i 2003 blot var borgmester, men bannerfører 13 medlemmer af Venstre for en diskussion om Foghs minimalstatsideologi, blev sat på plads – den stille revolution, det vil sige de gradvise ændringer af kulturmentaliteten ville jo blive skadet hvis Søren Pind og andre folk som Don Quixote kæmpede med vindmøller til højre og venstre, dette ville jo afsløre den ’sløringsstrategi’ man erfarede som nødvendig i forbindelse med Nyrups’ efterlønssvipser i 1998 – hvorfor man gik over til at præsentere skattestoppet samt retorisk tilbageholdenhed.

Der var engang, der var engang, hvor det i de glade 60ere og start 70erne hed sig, at arbejdsløshed var ufoskyldt, og dermed et samfundsproblem – sådan er det ikke længere, men der var engang, fx fik Mette Frederiksen Nina-Bang prisen i 2002 for at have udvist politisk mod virkelyst og gennemslagskraft med social fornemmelse. Der var engang, der var engang, hun sang en anden sang end det hun modtog ting-prisen for i 2012, for det er ikke de marginaliseredes sag hun synger så smukt ”om”, hun har overtaget den samme fugl på taget af beskæftigelsesministeriet som vejledte Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjberg – her er jagten ikke skudt i gang, fuglen lægger trygt sin æg i reden, og Mette Frederiksen slår dem ud og præsenterer dem som social indignation - skal vi nok forstå…!

Dorthe Jacobsen , Rasmus Kongshøj, Jakob Silberbrandt, Torben Nielsen, Jette M. Abildgaard, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Rune Christensen, Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Bjarne Andersen, randi christiansen, Per Langholz og Marianne Christensen anbefalede denne kommentar

Kæresten herhjemme, som er fagligt aktiv, siger hele tiden, at nu må borgerne da råbe stop for galskaben!
Jeg piller hende let ned. For familien Danmark har ikke fået skatteforhøjelser på trods af krise. Faktisk er der lettelser i topskatten på vej. Og da efterhånden en stadig voksende portion helt almindelige lønmodtagere i helt almindelige jobs herhjemme rammer topskatten ganske let, så er der jo ikke noget, at brokke sig over.

Er der vel?

Lorteland.

Jette M. Abildgaard, Karsten Aaen, Torben Selch, Enriquo Longo, Bjarne Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Niels Christensen 28. december, 2013 - 22:47

"Jeg tror Lars Trier glemmer, at mange indvandrere er de første og største tabere i det her spil."

Det har du helt ret i Niels Christensen, for regeringens samarbejde med finanssektoren, i jagten på de fattige, med overførsel af privat gæld til offentlig gæld, ved gebyrer og anden snyltring på borgerne, så ejerne af banken kan få gigantisk afkast, går målrettet efter de fattige og mange af dem er nydanskere, de rige med stor angerment i banken, de skal ikke betale en rød halvtreds øre.

Jette M. Abildgaard, Karsten Aaen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg husker var det Carl Scharnberg der udtrykte det således; "Hvis arbejde er så sundt, så giv det til de syge", underforstået så de kan blive raske.

De sølle politikere vi i dag har i regeringen, er så elendige til deres job at det skriger til himlen, - men man å lade dem, at de har forstået hvordan man skal gebærde sig i de inderste politiske cirkler, så de kan få en ministerpost, der efter 1 helt langt "slidsomt" år giver dem ministerpension resten af livet.

- "Ministerpension" er så fint et ord måske bør vi i stedet kalde det dagpenge på første klasse resten af livet, så skal betales med arbejde i fabrikshallerne.

Dorthe Jacobsen , Rasmus Kongshøj, Jette M. Abildgaard, Jørn Boye, Karsten Aaen, Erik Jensen , Philip B. Johnsen, Mikkel Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Desværre har de sikret sig ministerpensionen til den tid, og mon ikke der for nogle af dem venter en fed løn i eu, FN og lignede pamper organisationer.

Hvis ikke de kan det, kan de jo altid få en fed hyre på en eller anden ligegyldig ledelsespost i en privatejet virksomhed evt. kan de arbejde i en klimaorganisation eller DR hvor de kan fortsætte deres virke med at gøre hvad de gør bedst, nemlig at suge løs af statsmidler.

Bare tag Løkke som et godt eksempel, han ryder dog bordet, han formår ikke blot at suge og dase den af som politiker, han formår samtidigt af fyre millioner af i en eller anden pamper organisation, hvis dybeste formål er at finansiere miljøsvineri og få dem til at ligne grønne vækst initiativer, samt forhindre at selvsamme penge ender stede som gavner miljø og klima og mens man er igang ja så kan man ligeså godt få noget ud af det på første klasse og hvad der ellers hør sig til for en rigtig klima mand som Løkke.

Rasmus Kongshøj, Jette M. Abildgaard, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Enriquo Longo, Kim Kristensen og peter tind sørensen anbefalede denne kommentar

Og ham vil 1/3 "gerne" have som vores statsminister, ja vi beder jo nærmest selv om at gå rabundus, samt få en indført et system hvis fornæmeste opgave er at forsøde livet for ministre, embedsmænd og alle de andre tyveknægte og nasserøve.

Dorthe Jacobsen , Rasmus Kongshøj, Erik Jensen , Kim Kristensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Rune Engelbreth er på vegne af de fattige og arbejdsløse over flere debatindlæg i Politiken med at hudflette regeringen og i særdeleshed beskæftigelseministeren Mette Frederiksen.

Han er temmelig vred over den dybt asociale politik og det er jo ikke svært at forstå hvis man blot har den mindste empati med dem som har det svært i det nye konkurrencesamfund.

Enhedslisten har derfor min fulde opbakning til at stille regeringen til regnskab over for befolkningen fra dette øjeblik!

http://politiken.dk/debat/profiler/engelbreth/ECE2169508/et-nyt-aar---en...

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Peter Taitto, Mikkel Nielsen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar

Rune Engelbreth svinger karbasken højlydt med den eneste mulige overskrift:

" Send lorten tilbage til Mette Frederiksen"

" I Stevns Kommune vil det lokale jobregime f.eks. tvinge ledige til at samle hundelorte op.

Det bliver simpelthen den mest udbredte jobfunktion for ledige, ifølge jobcenterchef Lotte Nielsen: »Fordi det er et problem i byen, fordi det skal have en samfundsnyttig effekt, og fordi det ikke skal være for attraktivt for de unge at få et nyttejob. I den nævnte rækkefølge.« (Jyllands-Posten, 23.12.2013).

Hvilket modbydeligt totalitært menneskesyn er her ikke tale om? Føj for helvede - ja, jeg pakker ikke noget ind over for dette rådne system.

Og hvem er øverste chef for dette kafkaske jobregime, der ikke skaber ét eneste reelt job, men ydmyger, krænker, sjofler, umyndiggør, latterliggør og træder på mennesker, hvis eneste 'forbrydelse' består i, at de ikke har et arbejde?

Det er og bliver overformynderen, moralisten og tvangsarbejdsminister Mette Frederiksen."

Læs resten af af svadaen her

Rasmus Kongshøj, Jakob Silberbrandt, Jette M. Abildgaard, Anne Eriksen, Poul Eriksen, Jørn Boye, Karsten Aaen, Keld Sandkvist, Anders Kristensen, Mikkel Nielsen, Kim Kristensen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar

Rune Engelbreth svinger karbasken højlydt med den eneste mulige overskrift:

" Send lorten tilbage til Mette Frederiksen"

" I Stevns Kommune vil det lokale jobregime f.eks. tvinge ledige til at samle hundelorte op.

Det bliver simpelthen den mest udbredte jobfunktion for ledige, ifølge jobcenterchef Lotte Nielsen: »Fordi det er et problem i byen, fordi det skal have en samfundsnyttig effekt, og fordi det ikke skal være for attraktivt for de unge at få et nyttejob. I den nævnte rækkefølge.« (Jyllands-Posten, 23.12.2013).

Hvilket modbydeligt totalitært menneskesyn er her ikke tale om? Føj for helvede - ja, jeg pakker ikke noget ind over for dette rådne system.

Og hvem er øverste chef for dette kafkaske jobregime, der ikke skaber ét eneste reelt job, men ydmyger, krænker, sjofler, umyndiggør, latterliggør og træder på mennesker, hvis eneste 'forbrydelse' består i, at de ikke har et arbejde?

Det er og bliver overformynderen, moralisten og tvangsarbejdsminister Mette Frederiksen."

Læs resten af af svadaen her

Kalle Nielsen

Det er jo et fromt ønske du fremsiger, men desværre tror jeg ikke at en udvidelse af enhedslistens mandat vil flytte ret meget.

Tænk på Solidarnosc og de andre kommunistiske partier der efter sammenbruddet i Øst, blev mere og mere højredrejede.

Jeg tror vi skal finde helt andre styreformer. Det repræsentative demokrati er slidt op.

Da fagbevægelsen var intakt, gik det nogenlunde med at holde DA og DI i skak, men sådan er det ikke mere.

Vi har set og ser stadig unge politikere der bedriver faneflugt i en grad så de burde være utroværdige. Men det trives.

Derfor må svaret være direkte demokrati kombineret med mindre enheder.

Ex:
Hvorfor blev DONG ikke solgt på folkeaktier.
Hvorfor er renovationsselskaber, rensningsanlæg pludselig blevet A/S
Hvorfor er der ikke folkeafstemning om "HØJESTELØNNEN" for bankdirektører som i Schweiz

Det vil styrke demokratideltagelsen fordi det er konkret.

Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Simon Trøjgaard Jepsen, randi christiansen, Jørn Boye, Karsten Aaen, Thomas Krogh og Kim Kristensen anbefalede denne kommentar

Espen Bøgh - Det med arbejdet til de syge var en del af Jacob Haugaards stærkt alternative valgprogram i sin tid.

Rasmus Kongshøj, Jørn Boye og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Philip B. Johnsen

Yep

Ligenu er det bedre at Enhedslisten står ude og pisser ind, end omvendt.

Rasmus Kongshøj, Jørn Boye og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

Der er 5 ting der er bydende nødvendigt at få gennemført:

1: En minimumsløn (også for lortejobs)
2: En maksimumsløn
3: Et forbud mod at hamstre arbejde så længde der er ledige der kan bestride jobbet.
4: Statsbank (Philip B. Johnsen har allerede nævnt det, så jeg gentager det bare.)
5: En øvre grænse for hvor store rentefradrag en bolig kan fradrage

Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Philip B. Johnsen, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Thomas Krogh, randi christiansen, Steffen Gliese og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Politikerne, som er igang med deres mobbekampagne af ledige og sparken til dem der ligger ned, kunne måske prøve at komme med mere konstruktive løsninger end det fantasiløse forslag om at samle hundelorte op. Og nu skal hundelorte være den nye term medierne vil bruge i stedet for "Dovne-Robert" og "Fattig-Carina"

Hvad om man fokuserede på hvordan man kunne få fuld beskæftigelse istedet. Hvordan man kunne finde alternative løsninger til at få folk til at kunne forsørge sig selv. Man kunne slække på nogle skrappe regler om at starte sin egen lille virksomhed. Eller lade folk blive mere selvforsynende, så de ikke er afhængige af offentlig ydelse.
Der er ikke meget fantasi og banebrydende nytænkning inde på Christiansborg.

Men at køre hetz på de svageste i landet, det kan de finde ud af.

Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Erik Granberg, Anne Eriksen, Steffen Gliese, randi christiansen, Jørn Boye, Karsten Aaen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar

Ib Hansen

"Skulle det hjælpe på den sociale udstødning og middelklassens generelle forråelse ?"

Hvad har du så af forslag til at løse problemet?

Det må være vores opgave at banke ind i folk og os selv: Det er helt ok at være fattig - det har intet med den indre stolthed at gøre og må ikke påvirke denne. Kun ved opretholdelse af dette indre selvværd - opbygges de indre- og fælles kræfter og forhåbentlig en ny (og måske aldrig rigtig tilstedeværende indtil nu) solidaritet - som kan flå de skyldige til torvs, og få dem stillet til ansvar.

Venstre & Co. ved vi hvor vi har. Men HTS, Vestager, Corydon, Holger og Villy - I kommer f..... til at stå til ansvar for det her!

erik winberg, Rasmus Kongshøj, Kim Kristensen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Jørn Boye og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar

Hundelortehæleri og andet, som lugter fælt

Det er ikke lovligt at lade sin hunds lorte ligge på fortovet eller på andre offentlige steder - lader du din hunds efterladenskaber ligge på fortovet eller på vejbanen, kan du straffes med bøde - det siger Vejlovens § 113, Privatvejslovens § 98, Færdselslovens § 87 og –

Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje § 13 -

”Den renholdelsespligt, der påhviler grundejerne, omfatter pligt til at fjerne ukrudt, at feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer, at fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen, samt at renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der kan hindre vandets frie løb.”

En vaks advokat og hundehader kunne sikkert sagtens argumentere for – at medisteren nu tvinger lovlydige samfundsborgere til at begå en form for hæleri - en kriminel handling, der består i at skaffe sig eller andre del i ’udbytte’ – her hundelorte - der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse - kriminalisering af ordentligt folk er jo bare én af medisterens påfaldende bizarre kompetencer …

Dertil kommer miljøaspekterne ved berøring med ’udbyttet’ - hundelorte indeholder nemlig colibakterier og kan indeholde æg af og levende voksne bændelorm, spoleorm m.fl. – og da hundene er rovdyr kan de fint leve med indvoldsorm uden at vi mærker det på dem – og så tiltrækker hundelorte – som bekendt den største eksistentielle trussel for enhver parcelhusejer – dræbersnegle - så skyl hundelortene ud i toilettet eller pak dem godt ind i plastikposer og læg dem i skraldespanden for farligt affald – sådan en spand har enhver husejer vel måtte se sig tvunget til at anskaffe sig – ellers læs her -

Bortskaffelse af smitteførende eller biologisk affald skal finde sted uden risiko for smittespredning og uden forurening af omgivelser – hvor der særligt gøre opmærksom på opbevaring, transport og destruktion, transport og eventuelt forbrænding i dertil egnede specielle forbrændingsanlæg …

De kommunalt udkommanderede lortebrigader skal naturligvis forsynes med de nødvendige redskaber og det miljørigtige udstyr – ligesom der skal bestilles tid hos det nærmeste krematorium for afbrænding af farligt hospitalsaffald - så genierne i kommunernes tekniske forvaltninger – miljøafdelingen - ikke også fortsætter og medvirker til fortsat stigning i antallet af lovovertrædelser …

Men sådanne bagateller kan damemedisteren naturligvis ikke tage sig af – hun har nemlig fået et akut anfald af fæcesinkontinens – hvilket som regel kræver hasteindlæggelse på et kirurgisk ambulatorium – under højlydt skrigeri -
Jeg skal til pressemøde
Jeg skal ud og arbejde for fuldt tryk
Jeg skal ud og Mammutbaise
Jeg skal ud og lægge en vild neger
Jeg skal skide
Jeg skal ud og hugge brænde
Jeg skal sende en neger på kanalrundfart
Jeg skal daime
Jeg skal pølse
Jeg skal puste grise op
Jeg søsætter lige tømmerflåden
Jeg skal ud og lægge en "Neger-arm"
Jeg skal ud og smadre noget porcelæn
Jeg skal ud og skuffe anakondaen
Jeg skal ud og straffe lokummet
Jeg skal ud og tømme ryggen
Jeg går ud og farver tapetet
Jeg går lige ud og larmer
Jeg går ud og trykker på speederen
Jeg tror lige jeg laver en kunstner
Har du en sele?
Jeg skal lave de sygeste bremsespor
Væk for helvede!
Jeg har det brune.
Jeg følger lige Bruno til svømning
Jeg skal hælde kødsovs fra gryde 2.
Jeg får spontan Abort i 8. måned.
Jeg skal ud at lægge en mursten
Jeg skal ud og creme
Jeg skal ud og lave brownies
Jeg skal lave en chokolade mousse
Jeg skal bombe lokummet
Jeg skal ud og dreje en vase
Jeg kan mærke en neger arm i min buks.

Velbekomme og godt nytår ...

Jørgen Malmgren, Rasmus Kongshøj, Carsten Svendsen, Torben Selch, Anne Eriksen, ulrik mortensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Espen Bøgh, 28. december, 2013 - 23:16 #

- Så vidt jeg husker var det Carl Scharnberg der udtrykte det således; "Hvis arbejde er så sundt, så giv det til de syge", underforstået så de kan blive raske.

Det var det nu ikke. Det var Jacob Haugaard.

Scharnberg skrev mange gode ting - for eksempel:

Den der ikke tør vælge
ad hvilken vej han vil gå
ender som sten i den trappe
som de stærke træder på.

Rasmus Kongshøj, Philip B. Johnsen, Carsten Svendsen, Enriquo Longo, Torben Selch, Simon Olmo Larsen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Thomas Krogh og randi christiansen anbefalede denne kommentar

K. Visby

Nu bør fuld beskæftigelse jo ikke være et mål i sig selv. For der er individer derude som aldrig får glæde eller ville kunne gøre nytte i noget som helst arbejde.

Tanken bør i langt højere grad være at alle kan komme i arbejde, hvis dette ønskes og hvis dette giver mening. For i bund og grund er der jo ingen grund til fuld beskæftigelse, hvis det blot resuktere i at folk render rundt i ligegyldige og tidsfordrivene Jobs.

Der skal altså være en mening med galskaben, hvilket der for i øvrigt ikke er på det nuværende arbejdsmarked.

Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Kort sagt - det nuværende arbejdsmarked er monopolkapitalismens privatprofiterende miljø-og socioøkonomisk ødelæggende forlængede arm.

Man kan af samvittighedsgrunde være militærnægter - det samme burde kunne lade sig gøre ifht det ordinære - hellige og almindelige - arbejdsmarked.

Og straks hører jeg røster fra massegraven : så kan man heller ikke modtage fra Systemet ! Nå ikke - så må Systemet ophøre med at
begrænse mine udfoldelsesmuligheder, mine menneskerettigheder - med
miljø-og socioøkonomisk misbrug og undertrykkelse, som foregår
dagligt. Sålænge størstedelen af fællesskabets ressourcer kontrolleres af
en lille elite, som på ingen måde administrerer disse til alles bedste, har
Systemet ingen moralsk ret til at definere borgerens arbejdsretlige
forpligtelser.

Er konsekvensen så anarki og lovløshed? Nej, men krav om ordentlige
løn-og arbejdsvilkår er borgernes ret - og pligt. Således som ressourcerne
administreres pt har Systemets vogtere mistet enhver legitimitet og
dermed de facto retten til at definere arbejdsbegrebet. Magten har skabt et uhyre - der er masser at lave, men stadig færre og stadig dårligere job til stadig flere - og det er stadig de, som ikke har ansvaret, der skal lide.

Det er denne berettigede indsigelse vi som borgere må insistere på over for et undertrykkende system - der først pisser på os, og derefter siger vi
lugter.

Torben Nielsen, Anne Eriksen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

I gamle dage havde vi faktisk valget mellem arbejdsmarkedet - det offentlige og det private. Det første var for idealisterne, det sidste for de mere begærlige.

Marianne Christensen

Vi kan være meget glade.

På denne årstid kan der også sættes folk i nyttejob til at fjerne nytårskrudt.

Hunden prutter vel fordi den skal. Det er naturen

Nytårskrudt burde affyreren selv have ansvaret for. Det er unyttigt og miljøskadeligt.

Nyttejobbene er en kilde til evindelig succes - og uendelig misbrug af skattekronerne.

Nypuritanismen med nultolerance over for andres dårlige og samfundsskadeligevaner er gået ind:-)

Folk burde selv fjerne den slags og have ansvaret for, hvor skidtet lander.

Jørgen Mathiasen

Ved valget i 2001 ville jeg hellere brække en arm end støtte Poul Nyrup Rasmussens genvalg. Desuden var jeg på vej ud af landet og mente, at man kunne overlade det til de tilbageblevne gå til valgurnerne. Det blev 10 år, hvor man hver eneste dag kunne glæde sig over at have bopæl i et andet land, men altså også en belæring om, hvad en højreregering indebærer.

Ved valget i 2011 opsendte S og SF en af de største varmluftsballoner nogen sinde i dansk politik. Nu sidder de i en regering, som i en gevaldig fart gør maskerne i det sociale sikkerhedsnet større. De færreste af de berørte har et egentlig valg, - det er også regeringens betragtning, og ikke så få kommer til at stå med dilemmaet mellem sofaen og en umulig regering.

Illusionen om, at det danske samfund altid finder bedre løsninger end de andre europæiske samfund (EU-modstandens raison d'etre) kunne opretholdes i perioden 2001-11, men jeg antager, at det herefter bliver vanskeligt. Skulle nationalpanegyrikken nu endelig få lidt færre udøvere under de brede bøge, ville det blive en kende mere udholdeligt at befinde sig i området.

Lars Kirkegaard

Tak til Lars Trier for denne fantastisk skarpe klumme. Det er helt ekseptionelt godt skrevet. Lars Kirkegaard, Aarhus

Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Så derfor : Lortepatruljer i alle lande - foren jer, og fjern det genopståede monopolkapitalistiske uhyre, som vi en kort stund troede var trængt tilbage - men nej, tværtimod, det hvilede sig bare, revurderede strategien og kom igen med større kraft end nogensinde. Nak og æd eller bliv ædt - synes at være dagsordenen - nu også med Socialdemokraternes velsignelse.

randi christiansen

Så derfor : Lortepatruljer i alle lande - foren jer, og fjern det genopståede monopolkapitalistiske uhyre, som vi en kort stund troede var trængt tilbage - men nej, tværtimod, det hvilede sig bare, revurderede strategien og kom igen med større kraft end nogensinde. Nak og æd eller bliv ædt - synes at være dagsordenen - nu også med Socialdemokraternes velsignelse.

Mikkel Nielsen,
Du har helt ret. Fuld beskæftigelse er heller ikke muligt i vores økonomiske system.
For hvad er det, der sker hvis vi får fuld beskæftigelse? så kommer der kommer en bobbel. Det bliver arbejdstagers marked, og lønningerne stiger. Og før eller siden sprænger den bobbel. Det kan en økonom komme med en lang forklaring om.
Arbejdsløshed er med til at holde lønningerne nede, og presse de ansatte til at arbejde mere for mindre.
Men politikerne vil hellere gøre de ledige til syndebukke for det selv samme system de støtter. Selvom de udmærket ved at en vis mængde arbejdsløshed skaber konkurrence og lønniveauet nede.
Man skal finde en gruppe at forfølge for at flytte fokus væk. Og det er ofte de svage, som har dårlige ressourcer til at kunne stå op for sig selv.

Læg nøje mærke til alt det, der IKKE er fokus på; Politikernes skattelettelser, pensionsordninger og lønninger er aldrig til debat, Kongehusets overdådige frådseri og få arbejdstimer om året er der aldrig fokus på. I det hele taget, eliten går ubemærket hen mens de griner hele vejen til banken.

Lise Lotte Rahbek, Brian Pietersen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Sider