International kommentar

Kanaldrømme kan blive til et mareridt

Et kinesisk selskab skal bygge en kanal gennem Nicaragua med alvorlige følger for suverænitet, miljø og økonomi, men støttes af den stadig mere diktatoriske præsident Ortega
19. december 2013

Dog endnu mere lokkede Mellemamerika mig. Thi jeg havde regnet ud, at den, der kom dertil i Tide, vilde i 20 år blive Mangemillionær, om han da fik Jord dér, hvor Kanalen skulde gå«.

Sådan skrev den unge dansker Bent Werner i 1904 om sin beslutning om at slå sig ned den sydøstnicaraguanske regnskov et par år tidligere, drevet af eventyrlyst og udsigten til rigdom, når en planlagt kanal tværs over Nicaragua var blevet bygget.

Siden begyndelsen af 1800-tallet havde USA satset på en kanal gennem sin lydstat Nicaragua for at afkorte rejsen mellem Atlanterhavet og Stillehavet i forhold til de lange, strabadserende rejser over Nordamerika eller sønden om Kap Horn. Da et fransk forsøg på at bygge en kanal over Panama-tangen brød sammen i 1892 efter 11 år og 22.000 døde arbejdere, lysnede det for Nicaragua.

I 1902 skulle USA’s kongres tage stilling til, hvilken kanal man skulle satse på – Panama eller Nicaragua. Nicaragua var favorit, men Panama-lobbyen udnyttede, at Nicaraguas nationalsymbol Momotombo-vulkanen samme år gik i udbrud.

Lobbyen blæste historien op i aviserne og sendte breve med nicaraguanske frimærker med billede af Momotombo i udbrud til samtlige kongresmedlemmer som ’dokumentation’ for det risikable ved en kanal i Nicaragua. Panama-kanalen blev vedtaget med fire stemmers flertal. 12 år senere åbnede kanalen. Men drømmen levede videre i Nicaragua.

Kineserne kommer

Og nu ser Bent Werners drøm ud til at gå i opfyldelse takket være Kinas ekspansionstrang. I juni vedtog Nicaraguas Nationalforsamling efter kun tre timers debat at give det nyoprettede Hong Kong-selskab HK Nicaragua Canal Development Investment Co., HKND, koncession på at bygge og drive en kanal gennem det sydlige Nicaragua samt anlægge to dybvandshavne og en olierørledning. HKND anslår de samlede omkostninger til 40 mia. dollar, fire gange så meget som landets BNP.

Den projekterede Gran Canal skal kunne tage skibe på op til 250.000 BRT, 2,5 gange så store som dem den udvidede Panama-kanal vil kunne tage fra 2015. Ifølge HKND vil skibstrafikken frem til 2030 vokse med op til 240 pct. Det betyder et behov for ekstra kapacitet, som Panama-kanalen ikke kan dække.

Koncessionen løber over 50 år med mulighed for forlængelse op til yderligere 50 år. Det udlægger HKND, som at selskabet har opnået »eksklusive rettigheder til at udvikle og drive Nicaragua Gran Canal i 100 år«. Efter 10 års drift skal ejerskabet gradvist overgå til Nicaragua, som vil modtage 10 mio. dollar om året, indtil kanalen er helt overdraget.

HKND venter at begynde byggeriet i 2015 og regner med, at kanalen er klar i 2021. Den ca. 280 km lange kanal skal løbe fra Nicaraguas østkyst gennem tropisk regnskov, over den store Nicaragua-sø og videre ud til Stillehavet.

Afgiver suverænitet

Projektet kritiseres fra flere sider for at være forfatningsstridigt, bl.a. fordi det ikke har været i offentlig høring, fordi koncessionen er givet til et udenlandsk selskab efter en lukket licitation, fordi koncessionen betyder afgivelse af suverænitet, samt for de uoverskuelige følger for bl.a. miljø og oprindelige folk.

Med Ortega-regeringens revolutionære og nationalistiske sprogbrug kan det undre, at den med koncessionen reelt har deponeret Nicaraguas suverænitet i bankboksen hos et udenlandsk firma.

Regeringen afviser kritikken, mens HKND’s øverste leder og hovedaktionær, kineseren Wang Jing, i en officiel præsentation skriver: »Alle vore handlinger vil følge principperne om at respektere suverænitet, beskytte miljøet, gavne befolkningen og fremme økonomien og vil blive gennemført i en ånd af åbenhed, fairness, integritet og gennemsigtighed«.

Wang Jings skønmaleri er ikke overbevisende. Lukketheden omkring indgåelsen af den meget gunstige koncessionsaftale med HKND vækker dyb bekymring hos miljøorganisationer, oppositionen, oprindelige folk, private virksomheder.

Ødelæggelsen af miljøet, kanalens altdominerende rolle i landets fremtidige liv, magtkoncentrationen, taler regeringen ikke om. USA’s kontrol over Panama 1903-89 er ellers en nærliggende parallel, som åbenbart ignoreres.

Den regeringskontrollerede nationalforsamling har netop vedtaget 39 ændringer i forfatningen, som vil betyde en koncentration af magten hos præsident Ortega, genvalg af præsidenten igen og igen samt større magt til militæret. 32 klager ved landets højesteret over ændringerne ventes afvist, da regeringen kontrollerer dommerne.

Wang Jing og hans selskab Xinwei står – via den statslige kinesiske telegigant Datang – den mægtige kinesiske stat nær. Med megakanalen får Kina fodfæste i USA’s gamle baggård, Latinamerika, med dens ressourcerigdomme og store fødevareproduktion, som Kina har stærkt brug for.

Ortega og hans sandinister er stærke fortalere for kanalen. I deres ’antiimperialistiske’ (læs antiamerikanske) besættelse er Ortega og sandinisterne ved at kaste sig lukt i armene på, hvad der tegner til at blive en kinesisk nyimperialisme – som Nicaragua ikke har noget at stille op overfor.

Fra 1849 til 1979 var Nicaragua USA’s vigtigste lydstat i Mellemamerika. Sandinisternes kamp mod det USA-støttede Somoza-diktatur var også en kamp mod USA’s kontrol. Den nicaraguanske regering betragter åbenbart ikke Kinas ekspansion som imperialistisk. Kina er jo en erklæret socialistisk stat, og sådanne er pr. definition ikke imperialistiske. Betegnelsen er underordnet. Det drejer sig om kontrol over ressourcer, adgang til fødevarer og transportveje – med de konsekvenser det kan få for Nicaragua i klemme mellem USA og Kina som en vigtig brik i kinesernes hastige ekspansion i et område så tæt på USA, at der ligger et alvorligt konfliktpotentiale for Mellemamerika og Caribien og tikker de kommende år.

Så Bent Werners gamle drøm kan nemt ende i mareridt.

 

Jens Lohman er journalist og Syd- og Mellemamerikaekspert

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Bartroff
Allan Bartroff anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu