Klumme

Må graviditet ikke være et job?

En fattig indisk kvinde kan tjene fire-fem gange en årsindkomst på at være rugemor. Hvordan i alverden skulle en dansker kunne afgøre, om det er uværdigt eller udnyttelse, at nogen betaler hende for at bære og føde deres barn?
31. december 2013

Hør lige, hvad den indiske rugemor Anjali siger: ”Jeg gør det her for mine døtre. De bliver begge gamle nok til at gå i skole næste år. Jeg vil have, at de får en uddannelse, at de måske bliver lærere eller stewardesser. Jeg vil ikke have dem til at vokse op og blive som mig – analfabeter og desperate. Jeg synes ikke, der er noget galt med surrogatmoderskab. Men folk snakker selvfølgelig. De forstår ikke, at vi gør det her, fordi vi er nødt til det. Folk, der får nok at spise, opfatter tingene helt forkert.”

Anjali kommer til orde i Etisk Råds seneste redegørelse om international handel med menneskelige æg, rugemoderskab (kaldet surrogatmoderskab) og organer. Hun bor i den indiske stat Gujarat. Kombinationen af mange engelsktalende, veluddannede læger og mange fattige kvinder har gjort landet til verdens største udbyder af kommercielle rugemoderskaber. Den indiske regering satser helt officielt på medicinsk turisme som et vækstområde, og som led i den plan blev kommercielt rugemoderskab lovliggjort i 2002.

Det store flertal af de indiske rugemødre kommer fra familier med indkomster på eller under fattigdomsgrænsen. Nogle tager jobbet af hensyn til familiens levestandard, andre for at betale en gæld eller give deres børn en uddannelse, atter andre vil redde sig ud af akut økonomisk desperation.

I dag er der sjældent genetisk slægtskab mellem rugemoderen og fosteret, fordi fertilitetsteknikker har gjort det muligt at splitte moderskabet i tre uafhængige dele: Det genetiske i form af et æg, der befrugtes i et reagensglas, graviditeten og endelig det sociale moderskab i form af opdragelse og familieliv. Det kolliderer med dybt forankrede forestillinger om køn, kærlighed og familie, men vi har kun set begyndelsen: Internettet giver verdens barnløse helt nye muligheder for at finde frem til lande, hvor kommercielt rugemoderskab er tilladt – eksempelvis Guatamala, Georgien og 18 stater i USA – og for at sammenligne priser og kvalitet på fertilitetsklinikkerne. Samtidig er internationale flypriser raslet ned. Etisk Råd gør sig kloge overvejelser over de to standardargumenter i debatten om rugemødre: Dels at rige barnløse udnytter fattige kvinder, dels at rugemoderskabet er uforeneligt med menneskelig værdighed. Men argumenterne flagrer omkring den uigendrivelige realitet, at kvinderne tager job som rugemødre, fordi deres alternativer er mere ydmygende, mere nedslidende og langt dårligere lønnede. Om end velment, så er det formynderisk at sidde i velfærdssamfundet Danmark og underkende, at også fattige indiske kvinder er i stand til selv at vælge, hvad der for dem er mest værdigt og mindst udnyttelse – blandt ubehagelige valgmuligheder.

Af egen erfaring samt et livslangt nyfigent blik på andre ved jeg, at både kvinder og mænd kan få et dejligt liv uden børn – og såmænd også oftere bedre end med. Den erfaring er imidlertid revnende ligegyldig for de mange mennesker, som føler det helt afgørende for deres livs lykke at få et barn, se det vokse op og dermed fortsætte en historie, der begyndte i tidernes morgen.

Verdens rige barnløse mennesker og fattige fertile kvinder har så stærke interesser i at finde sammen, at man ikke kan forbyde sig ud af rugemoderskaber. Derimod kan man satse målrettet på at indrette lovgivningen, så de involverede har mindst risiko for at komme i klemme – og her prioritere rugemoderens helbred og rettigheder. I Danmark er det rugemoderskab, der sker altruistisk mellem familiemedlemmer eller venner, tilladt, mens det er forbudt at tjene på det. Et stort flertal i Etisk Råd foretrækker, at det forbliver sådan. Jamen, hvorfor må kvinder ikke betragte en graviditet som et arbejde og tage sig betalt for den fysiske anstrengelse og nedslidning, det vitterligt indebærer at være gravid?

Fri abort har givet gravide ultimativ ret til at afgøre, om deres fostre skal leve eller dø. Det er god moral i Danmark. Hvorfor så denne opstandelse over rugemødre, som bruger retten til at bestemme over egen krop til et mindre drastisk valg? Er det fordi, at en lovliggørelse af kommercielle rugemoderskaber vil være et termometer for dansk sociallovgivning: Hvis arbejdet med at ruge andre folks børn ud er det mest attraktive, eventuelt det eneste, job, som yngre fattige kvinder kan finde, så er der nemlig noget rivende galt med alternativerne – både i Indien og i Danmark.

Pia Fris Laneth er filmskaber og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Andersen
  • Henrik Danstrup
  • Søren Jessen
Søren Andersen, Henrik Danstrup og Søren Jessen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Elitens desperate forsøg på at bevare magten.De udnytter de fattige og det har de altid gjort,så der er intet nyt under solen.

Henriette Bøhne, Dana Hansen, Jesper Wendt, Lykke Johansen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Troels Ingvartsen, Jens Overgaard Bjerre og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Krybskytteri på f.eks elefanter for deres stødtænder,
er helt ude i skoven urimeligt.
men krybskytterne gør det, fordi de ellers ikke får noget mad.

Det er skam ikke de indiske rugemødre der er noget galt med.
Det er kunderne.
Så længe der er et marked for tjenesten, vil man også kunne finde sælgere.
Det kan man ikke lovgive sig ud af.
Men man kan igen, igen, igen igen og igen forsøge at påvirke køberne til at lade være med at købe varen.

Inderen skal stadig have noget at spise og mulighed for at forbedre sin levestandard.
Det er dér, problemet ligger og dét problem, der skal løses.

Søren Andersen, Søren Ansbjerg, Henriette Bøhne, Bente Simonsen, Bob Jensen, Dorte Sørensen, Vivi Rindom, Carsten Mortensen, Dorthe Jacobsen , Jesper Wendt, Rune Petersen, Dana Hansen, Flemming Scheel Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Hvad er forskellen på at sælge sin ene nye og producere/ bære et barn? Det skal siges, at jeg er imod det.
Der er ikke megen moral til stede i menneskets forhold til penge og forbrug. Uheldigt set prøver det at ødelægge alt på kloden med begæret efter samme.

Flemming Scheel Andersen

Vi påtager os alle at udføre noget for andre, imod en betaling.

Men hvis vi er villige til at gøre alt for penge, så er der enten noget rivende galt med os selv, fordi vigtige moralske og medmenneskelige egenskaber og funktioner mangler, eller også er der noget galt med det samfund vi lever i, hvor tilbudene om at kunne opretholde livet og opnå en ligeværdig tilværelse mangler.

Derfor bør vi finde årsagerne til disse to tilstande og få dem rettet op, inden at konsekvenserne af dem skader os alle.

Dana Hansen, Anette Gatzwiller og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Det er en lidt middelalderlig tankegang der indfinder sig i disse år, man kan blot håbe, at det er en uheldig dille. Livskvalitet er åbenbart kun noget der kan vokse Nordsjælland.

Der har altid eksisteret fremmede kulturer, som vi har fundet besynderlige og måske umenneskelige. Men vi har ingen ret til fordømmelse.
En fri aftale mellem to eller tre mennesker, som ikke skader dem selv eller andre, tværtimod, bør ikke være genstand for fordømmelse og forargelse af rethaveriske, udenforstående personer.
Sagt på godt dansk - bland jer udenom. I er ude i missionsvirksomhed, som alligevel ikke ændrer de grundlæggende forhold i Indien og andre steder.

Flemming Scheel Andersen

Leo Nygaard

Sludder kære Leo.
Du skal opføre dig efter dit eget lands skikke og moral og ikke bare påtage dig alle andre kultures fordi det er plausibelt og en metode til at opnå det du selv ønsker.

Der skal være noget man ikke gør for penge, ellers vil menneskeliv fremover være endnu mindre værd.

Vibeke Rasmussen, Dana Hansen og Vivi Rindom anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Flemming Scheel, jeg kan ikke føde børn. Havde jeg kunnet, ville jeg muligvis (jeg kan ikke være sikker) betragte det som et anstændigt og ligefrem nærmest ærværdigt erhverv at føde andre folks børn. Hvorfor ikke? Skulle jeg rengøre deres lokum? Pleje deres skæg?

"Du skal opføre dig efter dit eget lands skikke og moral..." Ja, Flemming, men ikke forsøge, med disse som målestok, at fordømme andre, der har en anden skik og moral.
Verdenshistorien er fuld af velmenende missionærer, der ville presse holdninger og tro ned over andre folkeslag. Se på os selv og Grønland.

Lise Lotte Rahbek

Leo Nygaard

"En fri aftale"?
En fri aftale er betinget af, at begge parter kender til risiko og fordele ved aftalen og er i stand til at sætte disse i perspektiv.
En fri aftale er også betinget af, at begge parter har andre muligheder og frihed til at overleve (for sig eller sine børn), hvis IKKE de indgår aftalen.
Når den ene part har pistol for panden, kan man næppe kalde aftalen for 'fri'.

Du kan selv være rethaverisk og missionsk.

Vibeke Rasmussen, Hanne Ribens, Dana Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Leo Nygaard

Jeg fordømmer ingen, det er ikke i min magt, men gerne handlinger.
Og jeg fordømmer ikke de udnyttedes handlinger, men de udnyttendes, så hvis jeg missionerer, så gør jeg det lige her.

Dana Hansen, Birgit Kraft og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lise-Lotte : "Når den ene part har pistol for panden, kan man næppe kalde aftalen for 'fri' "
Du har ganske ret.

Og Flemming : "Og jeg fordømmer ikke de udnyttedes handlinger, men de udnyttendes,"
Du har også ret - hvis kvinderne udnyttes ! Hvem skal bedømme det.

Jeg lytter til rugemødrene. Ikke til jer.

Jørn Andersen

Jeg ser hverken i artiklen eller i kommentarene overvejelser om , hvad det gør ved barnet følelsesmæssigt , at blive fjernet fra sin biologiske mor , hvilken uhørt egoisme fra voksenside , vi her er vidne til.

Henriette Bøhne, Dana Hansen og Claus Wøbbe anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Leo Nygaard

Har du samme holdning til afslutningen af livet som begyndelsen??

Hvis du nu vil lempe nogen lidt hurtigt over i evigheden, er det så også ok at finde en villig person , der er fattig nok til ikke at have den moral du har råd til og nød til at iagttage??

Den eneste grund til at indiske eller andre landes fattige kvinder er på tale som rugemødre er, at alle udmærket ved at betalingen her er ulovlig og prisen vil være for høj.

Amoralen burde være til at få øje på, med en smule velvilje.

Flemming, en god ide, at her i landet (og andre lande) burde vi gå et skridt videre end nu for at løse vore problemer selv.

I øvrigt har jeg ikke med èt ord sagt, hvad min egen holdning er rugemødre i Indien og andre steder er, men kun om parternes fri aftaleret - uden tvang og anden kriminel adfærd.

Din analogi med aktiv dødshjælp, eller er det mord du taler om, er malplaceret.

Majbritt Nielsen

I det mindste kunne der lovgives, at køberen har pligt til at sørge for at medarbejderen kan komme ud af det med et uforandret fysisk liv.
Som der blev skrevet i en artikel om rugemødre. Så bruges de kun 3 gange, på den klinik, fordi barnet bringes til verden ved kejsersnit.
Dette gør at bughulen skvækkes og man mener at 3 gange er maks, for en vellykket graviditet. Så der ikke sker komplikationer ved den næste graviditet.
Kvinderne får 3 dage til at komme sig efter et kejsersnit og så det ud af døren. Højst sandsynligvis uden opfølgende lægebehandling

Se der burde en tvang til køberen at de har pligt til at deres pris også dækker hendes lægebehandling efter graviditeten.

Jørgen Malmgren

jørn andersen

"Jeg ser hverken i artiklen eller i kommentarene overvejelser om , hvad det gør ved barnet følelsesmæssigt , at blive fjernet fra sin biologiske mor , hvilken uhørt egoisme fra voksenside , vi her er vidne til."

Et æg der udtages og befrugtes har to forældre, der har foretaget et valg. At ægget indsætte i en rugemor ændrer ikke på forældreskabet. Et barn der fjernes ved fødslen og overdrages til et adoptivpar får sjældent problemer, de samme gælder formentlig rugebørn.

Jeg er ingen fortaler for rugebørn, når man udnytter andres situation, men jeg har ingen moralske skrupler, når en søster påtager sig rollen, for den der ikke kan selv. Moral er godt, men den sælges stadig lige som elastikker i metermål ;-)

Kan man være sikker på, at alle pengene går til den indiske rugemor? eller går størstedelen af pengene mon til de mennesker, som hjælper de her indiske rugemødre?

---

Et lidt andet perspektiv på dette:
En indisk mor føder et barn, sætter ham eller hende på børnehjem. Et dansk par betaler 250.000 kr. i alt for at adoptere barnet.

En indisk mor føder et barn. Hun er rugemor for et dansk par. Det danske par betaler i alt 150.000 kr. for dette.

---

Grethe Preisler

Fertilitetsindustrien fejrer triumfer, og Etisk Råd får mere og mere at se til. Hver dag sine nye medicinsk-teknologiske landvindinger, og hver dag sit nye etiske dilemma.

For kan vi i den frie vestlige verden egentlig være bekendt at lade fattige u-landskvinder føde børn for os, bare fordi vi både behersker teknikken til det og har råd til at betale dem for at gøre det for os? Er det ikke næsten en form for racisme?

Og hvis vi ikke vil kaldes racister, bør vi så ikke overveje også at give grønt lys for, at de fattige i vores egen del af verden får legal mulighed for at gøre det for os?

Det har ikke en fløjtende fis med hverken moral eller etik at gøre. Det er et rent og skært pengespørgsmål: Har du penge, kan du få, hvad du vil have, og har du ingen, kan du få lov at levere varen til dem, der har penge nok til at betale, hvad den koster.

Mon ikke de fleste af os her i den frie vestlige verden også ville være motiverede for at levere varen, hvis det var prisen for at give vores egne børn chancen for en bedre fremtid end livet som klunser på en af det frie vestlige forbruger- og overflodssamfunds stinkende lossepladser?

Vi ønsker ikke at stigmatisere dig med vores foragt, du fattige indiske rugemor, bare fordi du kommer fra en anden kultur end vores. Ikke for aldrig det - vi både forstår og accepterer dit valg, det skal du vide.

Men glem nu endelig ikke at fortælle, hvor glad og taknemmelig du er for at få lov at lægge krop til vores 'fremskridt'. For så bliver vi måske kede af her i den frie vestlige verden og begynder at se os om efter andre end dig at velsigne med vores seneste form for u-landshjælp. Det skulle jo gerne gå begge veje ikke - og noget for noget, som vi siger her i den frie vestlige verden.

Når vi gør, hvad vi synes vi har lyst til, og du gør, hvad du kan for at hjælpe os med at få det, vi gerne vil have, så er det bare det, vi her i den frie vestlige verden kalder en fair deal.

At det kan lade sig gøre, fordi 'vi i den frie vestlige verden' har råd til at betale de fattige i u-landene for at gøre det for os vi ikke gider selv, er ikke noget etisk holdbart argument for at give grønt lys for, at så¨skal vi også have ret til det.

Vibeke Rasmussen, Hanne Ribens, Dana Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvordan bliver jeg gravid og rugefar som mand i disse ligestillingstider?

- Kunne godt bruge en ekstra skilling.

Grethe Preisler

Kjeld Hansen: "Hvordan bliver jeg gravid og rugefar"

Så langt er de medicinske troldmænd vist desværre ikke nået endnu i deres forsøgsrække i dr. Frankensteins Eksperimentarium. Du må nok indtil videre starte din karriere som rugemor med afsæt i et drømmejob som trainee på et "lady boy-bordel" i Thailand, mens vi venter på at Etisk Råd får nosset sig sammen til at give grønt lys for bordeldrift i DK.

Det smager altid lidt af af ligestillings-fugl, og hul i begge ender har jo begge køn fra naturens hånd - så det :)

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Det er lidt svært at takke ja til idéen, bare fordi den er parallel med så mange andre grove udnyttelser.

Vibeke Rasmussen

Før man udtrykker sin udelte begejstring for, hvad fattige indiske kvinder udnyttes til for at indfri rige vesterlændinges ønske om at blive forældre, skulle man måske overveje, først at sætte sig ind i hvordan netop indiske kvinder bliver behandlet og i det hele taget opfattet i Indien?

Nogle uddrag fra "INDIA: A heartless nation for women":

"2. For every woman who obtains a job, two women are killed at birth, abused in childhood, burnt over dowry, or sexually harassed at work. India's development is greatly impaired by violent crimes perpetrated against women."

"3. The Gender Inequality Index (GII), an index based on reproductive health, empowerment, and perceived presence in the labour market ranked India as the 2nd worst place for women to live."

"5. … India was ranked the worst out of the G20 nations as it had abuse, violence, and murder on scales unparalleled in the other G20 nations. Reasons behind this include high rates of infanticide, child marriage, forms of slavery, and exploitation."

"7. Despite an increase in the number of reported rapes, convictions have dropped by a third, indicating failure on the part of the police to conduct investigations and prosecutions."

"9. … the desire to continue the family name have caused an increase in sex selective abortion, infanticide, and feticide. […] The 2012 United Nations Population Fund (UNFPA), indicates that after taking into account all forms of infanticide, abortion, murder and death due to malnutrition and mistreatment, over 35 million Indian women are unaccounted for in the population."
http://www.humanrights.asia/news/ahrc-news/AHRC-PAP-001-2013

– og det var så bare fra indledningen. Der er meget, meget mere skræmmende fakta og statistik. 52 punkter i alt. Så måske er (mis)brug af en indisk kvindes uterus ikke den allerbedste måde at "tilbyde"(!) hjælp til en bedre tilværelse for hende og hendes allerede fødte børn?

Lise Lotte Rahbek, Grethe Preisler og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Fra klummen:

"Fri abort har givet gravide ultimativ ret til at afgøre, om deres fostre skal leve eller dø. Det er god moral i Danmark. Hvorfor så denne opstandelse over rugemødre, som bruger retten til at bestemme over egen krop til et mindre drastisk valg? Er det fordi, at en lovliggørelse af kommercielle rugemoderskaber vil være et termometer for dansk sociallovgivning: Hvis arbejdet med at ruge andre folks børn ud er det mest attraktive, eventuelt det eneste, job, som yngre fattige kvinder kan finde, så er der nemlig noget rivende galt med alternativerne – både i Indien og i Danmark."

Jeg ved ikke hvordan det er i Indien, men i Danmark er der jo stadigvæk gratis adgang til skole, gymnasium og videregående uddannelser, så det skulle ikke være nødvendigt for nogen at leje sin livmoder ud for, at tjene penge til at sende sine børn i skole, ligesom den indiske rugemor Anjali. Desuden er det vel også bare et spørgsmål om hvor vi sætter grænsen for hvordan kroppen skal kunne bruges i forbindelse med arbejde, og i hvor høj grad grad kroppen skal kunne kapitaliseres ellers ender risikerer vi at ende i Robert Nozick-land, hvor det er i orden at sælge sig selv som slave