Læsetid 3 min.

Massiv lobbyisme fra frøindustrien

Efter lobbyisme fra frøindustrien har EU en forordning om lovlige frø undervejs. Et effektivt middel til bekæmpelse af mangfoldighed og gode, sjældne sorter
12. december 2013

Forleden fik jeg tilsendt to små pakker. På den ene stod med kuglepen »Maries høje ært«, på den anden »Kjems Pea Bean«. Med dem fulgte en historie.

Maries høje ært blev bragt til Sjælland af norske Marie Sand i 1893. Hun kom fra gården Sand på Hurum, en halvø mellem Oslo- og Drammensfjorden, og giftede sig ind i slægtsgården Transinggård i sjællandske Lundby. Og såede sine ærter. Maries høje ært bliver to meter.

Bag Kjems pea bean gemmer sig en emigranthistorie. Familien Kjems tog til Michigan for at arbejde på en højskole der. Men hr. Kjems døde, og i 1896 rejste fru Kjems tilbage til Danmark med børnene og bønnefrøene. Bønneplanterne bliver helt op til tre-fire meter høje: Man stikker en fem-syv stokke i jorden, binder dem sammen i toppen og sår bønnerne rundt om. God legehule, oplyser Inger Heyerdahl-Jensen, som sendte mig pakkerne.

Inger Heyerdahl-Jensen er medlem af foreningen Frøsamlerne, som arbejder for at bevare kulturplanternes mangfoldighed. I samarbejde med Nordisk Genbank er foreningen i færd med at opformere 29 sorter af gamle ’danske’ ærter og bønner for at få dem i handlen.

Men måske forgæves.

Netop nu har EU, efter massiv lobbyisme fra frøindustrien, lovgivning undervejs om »handel med planteformeringsmateriale«. Planen er, at den skal gælde for alle frø, hvad enten de produceres i tonsvis til store industrielle landbrug eller i mikromængder af småproducenter og hobbydyrkere, der først og fremmest avler frø for at bevare gode, sjældne sorter, men som også har mulighed for at sprede dem og således opretholde avlen ved at sælge deres (små) overskud.

EU-planerne omfatter både frø, stiklinger og podekviste, og læg mærke til, at der er tale om en forordning, som kommer til at gælde i alle EU-lande samtidig – uden de muligheder for nationale tilpasninger, der gælder for et direktiv.

Privatpersoner må stadig gerne bytte frø, men hvis de ikke får andet at bytte med end supermarkedets kulørte frøposer med otte squashfrø til 35 kroner, styrker det jo ikke mangfoldigheden. Ifølge forslaget skal der nemlig ske obligatorisk registrering af alle sorter i handlen med gebyrer og papirarbejde til følge. Alle fra små frøfirmaer, over landmænd på Syd-og Østeuropas mange selvforsyningslandbrug til hobbydyrkere med interessante sorter til stalddørssalg vil blive klemt økonomisk og tidsmæssigt.

Desuden kommer der krav om, at frøets ’oprindelsesregion’ skal registreres. Og hvor tit ved nogen noget om det? Er de 29 sorter under opformering nu danske? Og er Maries høje ært, historie eller ej, nu også oprindelig fra gården Sand, hvor der ifølge Inger Heyerdahl-Jensen ikke længere findes spor af den?

Frø har det med at sprede sig ukontrolleret. Pluk en afblomstret mælkebøtte og pust. De små løvetandsfrø stiger til vejrs og spreder sig svajende og dansende i vindens retning. Kast et blik på havegangens fliser og suk! Igen er der ukrudt i revnerne. Også selv om du i sin tid lagde ukrudtsdug underneden. For de fleste ukrudtsfrø er luftbårne og lægger sig til rette i læ. Af en flise, for eksempel.

Vejbred kaldtes tidligere ’den hvide mands fodspor’, fordi der dukkede vejbred op over hele kloden, hvor Vestens opdagelsesrejsende og erobrere satte deres fodsåler. I det mindste ifølge myten.

Men myter er jo netop skabt til at forankre menneskelig erfaring i den historiske hukommelse, og en erfaring, der er lige så gammel som mennesket, er at frø spreder sig, og at man har kunnet tage dem med sig, og så dem, hvor man kom frem. Indtil nu.

Frøsamlerne og andre NGO’er har protesteret over for Fødevareministeriet, men uden held. Sagen går sin gang. EU’s jordbrugsudvalg, AGRI’s, medlemmer havde frist til at indsende ændringsforslag til den 11. december. Miljøudvalget, ENVI’s medlemmer, skal indsende deres i næste uge. Begge skal behandle sagen 16.–17. december og stemme om den henholdsvis 10. februar og 30. januar. Forordningen ventes vedtaget midt i april 2014.

Maries høje ært ender med at måtte sande, at EU’s papirdynger er et effektivt middel til bekæmpelse af mangfoldighed.

 

Karen Syberg er kulturskribent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Tina Skivild
    Tina Skivild
  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Torben Nielsen
    Torben Nielsen
  • Brugerbillede for Jørgen M. Mollerup
    Jørgen M. Mollerup
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Celina Zetterstrøm  Wilf
    Celina Zetterstrøm Wilf
  • Brugerbillede for Bill Atkins
    Bill Atkins
Tina Skivild, Carsten Mortensen, Pia Qu, Torben Nielsen, Jørgen M. Mollerup, Toke Andersen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Celina Zetterstrøm Wilf og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Det var dog den værste plantenyhed, jeg har læst længe.
Bureaukrati hæmmer altid mangfoldighed, men dette er jo et angreb af monsantoske dimensioner.

Heinrich R. Jørgensen, Karsten Aaen, Torben Nielsen og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Hvor er det dejligt med Karen Sybergs artikler om de små frø i de store sammenhænge. Er det virkelig kommet så vidt, at vi skal liste os omkring i de små gyder og hemmeligt udveksle gamle sorter med hinanden?
Der er åbenbart store internationale, kapitaltunge virksomheder, der er ude efter at se, hvad vi går rundt med i lommerne. Så er vi kommet dertil.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon Larsen

Tanken spirer adskellige steder,
og ja. hvis det er det der skal til,
kriminaliserer vi os som planteguerilla-bevægelse.
Det ville da være et lovbrud at være stolt af. :)

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Ja, var det så bare en blomstrende fremtid, de store kæmpede for, men det er monokulturel kedsommelighed, forfølgelse af det anderledes og sjælløs rigdom. Vi har set det i dokumentarfilm som Food, Inc. og Fresh. Amerikanske, økologiske landmænd blev kvalt af de stores advokater, hvis det kunne lade sig gøre.

Lad den økologiske bonde genopstå! Lokalt producerede fødevarer er det naturlige. Transport reduceres, afstanden fra jord til bord bliver minimal. Vi får kontakt med hinanden.
Det er i det lys, man skal de Monsanto'ernes hærgen.

Brugerbillede for Celina Zetterstrøm  Wilf
Celina Zetterstrøm Wilf

Ngo’er kæmper en ulig kamp mod en lobbyvirksomhed af dimensioner, som medlemmer af AGRI og ENVI udsættes for. Der er penge i agrokemisk industri og i ensretning af naturen.
Det tog ikke lang tid på ministerposten, før Karen Hækkerup (S) fjernede plantegift/sprøjtegift/pesticider fra ministeriets ordbog og erstattede det med ’planteværn’, og ’plantebeskyttelsesmidler’.
Dan Jørgensen MEP (S) var meget positiv over for NGO ønsker til ændringsforslag i den nye frølovgivning. Gad vide, om han fastholder sin positive tilgang til biodiversiteten, nu hvor han sidder på en ministertaburet.

Is the seed industry about to win a decisive victory in the battle over food chain control?
http://corporateeurope.org/blog/seed-industry-about-win-decisive-victory...