Læserbrev

Miljølovgivning er en vækstdræber

12. december 2013

Hatten af for miljøminister Ida Auken (SF), der den 10. december bebuder en reform af miljølovgivningen.

Vi har i mange år sagt, at miljøreguleringen i Danmark efterhånden er så indviklet, at gode initiativer, der burde skabe vækst og beskæftigelse i samfundet, drukner i bureaukrati og papirnusseri.

Det gælder for landmænd, virksomheder og alle andre, der forsøger at forstå og efterkomme junglen af regler.

Det er ikke et spørgsmål om at skabe vækst på bekostning af miljøet. For med den nuværende regulering er det ikke engang miljøet, der vinder. Vi er alle tabere.

På en række områder bliver EU-lovgivningen overimplementeret, fordi en række bekendtgørelser er delegeret fra Folketinget til ministeriet og ud i styrelserne. Denne overimplementering kan vi komme til livs med en mere klar lovgivningsproces. Præcis som regeringen også selv har ytret ønske om.

At Ida Auken nu omsider tager fat på en julerengøring i miljølovgivningen er modigt. Senest har Natur- og Landbrugskommissionen banket på døren. En reform af miljøreglerne er en forudsætning for implementeringen af en ny og moderne regulering.

Stop skyttegravskrigen

I Landbrug & Fødevarer mener vi, at skyttegravskrigens tid er forbi. Derfor undrer det mig, at miljøministeren i sin kronik skriver, at det i dag primært er landbruget, der forurener.

Med de røde miljøministerbriller kan det virke logisk, at ministeren fører politisk smædekampagne mod vores erhverv, men tillad mig blot at minde læserne og ministeren om, at vi i fødevareerhvervet er blandt verdens bedste til at producere bæredygtige fødevarer.

Produktionen er siden 1990 steget med 18 procent. I samme periode har vi nedbragt miljøbelastningen. For landbruget samlet set er kvælstofoverskuddet faldet med 45 procent, fosforoverskuddet 115 procent og ammoniaktabet med 37 procent.

Vi er ikke i mål, men vi bliver hele tiden bedre til at producere mere med mindre.

Det burde ministeren i stedet anerkende, og sætte fart på arbejdet med den nye miljøregulering.

Bolden ligger nu hos regeringen, der med en ny og intelligent regulering kan øge væksten i fødevareerhvervet, rigdommen i det danske samfund og samtidig gøre noget godt for miljøet.

Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Christensen

Det nytter jo ikke noget at stille redskaber som kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og anden kemi til rådighed for landbruget hvis disse alene bliver brugt til at øge produktionen frem for til at tage jord ud af drift. Hvor blev alle de braklagte jorde pludselig af?

Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

Niels-Simon Larsen

Hvor meget er det nu, at landbruget får i socialhjælp om året?

Vi skal have omlagt landbruget til økologisk landbrug og organiseret øko-bønderne.

Jens Høybye, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Per Torbensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Niels-Holger Nielsen

Men hvis miljølovgivningen bremser væksten, så har den da i det mindste gjort noget godt. Problemet er at det ikke hjælper noget at bremse væksten hvis det samtidig betyder at man skal benytte miljøteknologi som er mere ressorucekrævende, mere forurenende og mere belastende over for naturen end traditionelt udviklet ny teknologi.

Niels-Holger Nielsen

Sort snak

'Men hvis miljølovgivningen bremser væksten, så har den da i det mindste gjort noget godt. Problemet er at det ikke hjælper noget at bremse væksten hvis det samtidig betyder at man skal benytte miljøteknologi som er mere ressorucekrævende, mere forurenende og mere belastende over for naturen end traditionelt udviklet ny teknologi.'

Bliv konkret. Fortæl os om alle de steder i verden, hvor gensplejsningen har bidraget til decimering af elendigheden. Du er sgu for dum.

Niels-Holger Nielsen

Om ti år når GMO-katastrofen står klart for alle, er det for sent. Det er lige som i tresserne hvor man forsøgte at skaffe sig af med forureningen ved at føre afløbsrørene længere ud i sunde og bælter, gøre skorstenene højere eller simpelthen bare grave lortet ned. Out of sight, out of mind. Velbekomme.

Allan Christensen

Flemming Scheel Andersen

'Kan man forgifte alle miljødebatter??'

Det håber jeg så sandelig ikke. Det er bestemt ikke min intention at forgifte nogen miljødebat.

Allan Christensen

Niels-Holger Nielsen

Uden brug af gensplejsning ville elendigheden sandsynligvis være markant højere i store dele af verdenen grundet højere priser på fødevarer. Det er dog korrekt at højere priser på fødevarer også vil komme en del landmænd og deres familier i ulandene til gavn samt at højere fødevarepriser vil have en dæmende effekt på befolkningstilvæksten i verdenen.

At føre afløbsrør længere ud i sunde og bælter og at bygge højere skorstenene er i mange tilfælde en glimrende måde til at løse lokale forureningsproblemer på.