Kronik

NSA, Niels Bohr og klimaforandringerne

Verden over er åbenheden på tilbagetog efter WikiLeaks og NSA-afsløringerne. Det har vi ikke råd til, hvis vi skal tackle udfordringer som klimaforandringer, dronekrig og global adgang til medicin
Niels Bohr viede de sidste to årtier af sit liv til arbejdet for international åbenhed som modtræk til de farer, hans egen atomfysik havde været med til at skabe.

Ulf Nielsen

3. december 2013

Den sidste tid er der dukket historier op om, at man flere og flere steder går tilbage til gammeldags teknologi for at beskytte sig mod overvågning og læk. Angiveligt skulle man i Kreml have bestilt en ny ladning gode gammeldags skrivemaskiner. I Europa-Parlamentet diskuteres mulighederne for at lave en europæisk datasky, så amerikanerne ikke har en automatisk overvågningsfordel. Og indtil det kan realiseres, er europapolitikere rede til at sætte barrierer op for amerikansk-globale netværk som Facebook og gmail.

Hvad er udsigterne til åbenhed i verden – og betyder det noget? Handler det ikke ’bare’ om den enkeltes afvejning af sit privatliv over for sin trang til at kommunikere og projicere sig selv ud på diverse sociale medier? Nej, der er en stor risiko for, at den aktuelle kamp om åbenhedens primære infrastruktur, internettet, også påvirker verdens evne til at imødegå de store globale udfordringer.

Bombens komplementaritet

Den bedste hjælp til at forstå disse helt aktuelle udfordringer får vi fra Danmarks største videnskabsmand, Niels Bohr, der passende fejres i år – 100-året for de tre artikler, hvor han fremsatte sin berømte teori om atomets struktur.

Bohr viede de sidste to årtier af sit liv til arbejdet for international åbenhed som modtræk til de farer, hans egen atomfysik havde været med til at skabe. Hans åbne brev til FN i 1950 er det mest kendte udtryk. Bohrs argument var (lidt forenklet – brevet er langt og omhyggeligt), at atombomben var så radikalt anderledes end eksisterende våben, at man burde forholde sig anderledes til den. At udnytte en kortvarig fordel ved at have fået et stærkt våben i sit arsenal ville på længere sigt ikke opveje den høje pris i form af en fare uden fortilfælde. Konkurrence ville æde menneskelige ressourcer, skabe en verden af hemmelige aktiviteter og skabe risiko for katastrofale ødelæggelser i en krig.

Denne nye situation rummede også en positiv side. Alle parter havde interesse i at undgå dette kapløb, og den kunne indfries gennem international åbenhed. Frygten for systemerne kunne undgås ved at dele viden om dem.

Først handlede Bohrs aktiviteter om, hvordan Vestmagterne burde indvie Sovjetunionen i planerne, men efter krigen blev tankegangen udvidet. Reelt måtte alle former for forskning og industri med militær betydning gøres åben og gennemskuelig.

En åben verden ville mere generelt indebære, at man gennem fri adgang til informationer opnåede størst mulige gevinster ved de nye videnskabelige og teknologiske muligheder.

Den amerikanske historiker Richard Rhodes mener, at Bohr anvendte sit berømte komplementaritetsprincip på bomben. Den rummede to forskellige sæt af egenskaber, der kunne realiseres afhængig af vores omgang med den.

Åbenhedens infrastruktur

I dag er åbenhed ikke bare en vild idé – det er noget, vi på mange måder har. Med internettet, world wide web og mobilteknologier deler vi viden i former og omfang, man ikke kunne have forestillet sig. Det muliggør samarbejde og innovation for både forskere, virksomheder og borgere.

Og det har vi så sandelig også brug for. Det er nødvendigt for at tackle de mange nye udfordringer, vi står over for. Klimaforandringerne kræver for eksempel både en gigantisk global forskningsindsats med enorme datastrømme og teknologiudvikling i nye kreative former.

Hen mod slutningen af sit brev taler Bohr om, at teknologien kan gøre »hele menneskeheden til en samarbejdende enhed«. Og det er netop, hvad vi ser, når internettet og relaterede systemer fungerer bedst – når f.eks. Wikipedia via utallige deltageres samspil producerer et globalt leksikon, der er bedre, end hvad en hierarkisk og afgrænset organisation kan præstere.

Længe før Snowdens afsløringer var der vigtige kampe om internettet og om åbenhed mere generelt. Retssager om copyright og intellektuel ejendomsret er ved at flytte grænser, stærke kommercielle aktører som Facebook og Apple forsøger på forskellig vis at skære private cyberdomæner ud af det fælles web, og der foregår løbende arbejde vedrørende computerkoder, der afgør, hvad fremtidens net kan og ikke kan.

Som den canadiske forsker Ron Deibert viste i sin bog Black Code, vendte stemningen på teknologimesserne allerede for flere år siden – fra en generel optimistisme og koblingsvilje til bekymring om, hvordan man kan blokere uønsket adgang. Reelt er der i høj grad blevet taget vare på cyberspace i en form for global stewardship udført af et transnationalt fællesskab af især ingeniører (IETF). Staterne er ved at sikkerhedsliggøre feltet og trækker dette transnationale netværk fra hinanden og ind i national sikkerhedspolitik.

Med afsløringerne af især NSA’s overvågning accelererer denne tendens. Antallet af stater, der censurerer nettet, var i forvejen i vækst, og nu kan flere undskylde lignende tiltag med USA’s misbrug. Der er behov for at genindsætte princippet om åbenhed som regulerende for beslutninger på dette område – politiske, juridiske, tekniske og virksomhedsstrategiske.

Tilbage til åbenheden

På en stor, international tredageskonference på Københavns Universitet, forsøger vi i denne uge at lægge et Bohrsk perspektiv på ovenstående spørgsmål.

Det er en stor opgave. Heldigvis får vi hjælp af en imponerende række af kompetente talere. Wikipedias grundlægger, Jimmy Wales, Obamas tidligere teknologirådgiver, professor Susan Crawford, Sir Nigel Shadbolt fra Open Data Institute og Caspar Bowden, der har udredt NSA-sagen for Europa-Parlamentet. Herudover kommer eksperter i de militære teknologier – som nævnte Ron Deibert, ekspert i cyberkrig – og i de civile, som den førende bio-etiker Jonathan Moreno og Abdallah Daar, ekspert i global sundhed.

Opgaven er større end på Bohrs tid. Der er en meget bredere række af felter, hvor revolutionære videnskabelige gennembrud er nært forestående og kan vende op og ned på store samfundsområder; åbenhed er ikke længere abstrakt men meget konkret, og der træffes vidtgående beslutninger om dens vilkår; og det er blevet vanskeligere for forskere at kommunikere advarsler og gode råd om ny videnskab, nu hvor ethvert rådgivningssystem straks bliver set som politisk – klimaforskernes IPCC er det oplagte eksempel.

Den fælles opgave bliver at gennemtænke, hvilken viden der er brug for at dele hvor og hvordan – og hvordan vi skaber bedre muligheder for det fremover.

Det går ikke, at årets afsløringer fører til tilbageslag for global åbenhed – hverken i den ene eller den anden retning. En laissez-faire-holdning til overvågningerne vil få mange til at tage deres private forholdsregler – hvis der reelt foregår omfattende industrispionage i antiterrorforklædning, vil også mange forskere være nødt til at være mere forsigtige med, hvordan de udveksler og deler data og kommunikation. Mere vidtgående nye former for sammenkædede data, der skaber nye former for indsigt, vil blive hæmmet af de misbrugsmuligheder, der tårner sig op. Men forfejlet regulering, der måske nok kan hæmme især NSA’s misbrug af USA’s særlige placering i forhold til nettet, vil give lige så stort bagslag og nationalisere internettet.

I arbejdet for at genindsætte åbenhed som ledestjerne for nettet kan det være en hjælp at sætte det ind i den større, bohrske sammenhæng: Vi behøver åbenhed for at møde tidens teknologiske udfordringer.

Ole Wæver er professor i international politik ved Københavns Universitet. Han er formand for arrangementskomiteen for konferencen ’En Åben Verden’; www.anopenworld.ku.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rasmus Knus
  • Malthe Majgård Nørbjerg
  • Tom Paamand
  • Niels-Holger Nielsen
Rasmus Knus, Malthe Majgård Nørbjerg, Tom Paamand og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Reelt måtte alle former for forskning og industri med militær betydning gøres åben og gennemskuelig.

Det er selvsagt en absurditet; It defeats the purpose.

Militær forskning bedrives jo for at kunne udvikle våbentyper, der er fjendens overlegne, og vil således altid være underlagt størst mulig hemmeligholdelse - ligesom tilfældet er med efterretningshemmeligheder.

Hvis man gjorde den militære forskning åben, som i den civile, så ville selve incitamentet forsvinde: At være et skridt foran modparten.

/O

Brian Pietersen, Per Torbensen og Jørgen Theil anbefalede denne kommentar

Åbenhed skaber transparens - lukket hed skaber angst og usikkerhed. Problemet er at systemerne i sig selv har til hovedformål at skabe angst. Mennesker i angst er nemme at styre. Så det hjælper ikke med at diskutere internet og åbenhed - med et system der bygger på angst. Artiklen er velmenende - men mangler adskillige spadestik for at nå sagens kerne.

Brian Pietersen, Dan Johannesson, Per Torbensen og Jørgen Theil anbefalede denne kommentar

Kært at se, der bliver sat spørgsmål til Niels Bohrs indsats for menneskeheden: 2 atombombesprægninger, 2 kendte større nedsmeltninger af atomkraftværker, et utal af evigtvarende atomaffaldslagringer m.m.m.
Og som endnu ikke er blevet slettet af censuren.

Ej at forglemme, alle de krige der har været og kommer, eller er. Magtbalancen er jo en essentiel brik i puslespillet.

Infrastrukturen er åben, men det betyder ikke samtalen er det. Den præges i større grad af frygten, som Selch omtaler.

Man skal nok passe på ikke at blande det samme, for nettet som sådan har faktisk ikke ret meget med afsløringerne at gøre, selvom det bliver brugt af aviserne, ville det potentielt være kommet i hardcopy, men informationen er grundlæggende off the grid, og er i et lukket 'intranet' - Det er ugerningen der sker på nettet, ikke afsløringen.

Jeg synes dermed ikke man kan bruge den øgede sikkerhed, med antagelsen om, at afsløringerne er årsagen, snarere er den brede befolkning nu opmærksom.

Fin artikel, der vil altid være detaljer man kan anfægte, sådan er det, men overordnet er det jo sandt, at kun ved at mødes kan man tale sammen. enten fysisk eller virtuelt. Nettet kan sammenlignes lidt med Christianias bevægelse, op gennem tiden, selvom jeg er lidt for ung til at have været med hele vejen. Når underground bliver mainstream. Det er måske nok stadig unikt, men det er 'den lille havfrue' jo også. Måske historien om 'den grimme ælling' ville holde bedre vand.

Så problemet ligger altså et helt andet sted, i vores kultur, eller muligvis i mangel på samme. håber ikke der gik for meget H.C. Andersen i fortællingen. :)

Hvis jeg læser Ivan Gullevs indlæg korrekt, giver han Niels Bohr skylden for atombombesprængninger, nedsmeltninger af kraftværker og oplagring af atomaffald.

Dette forekommer mig besynderligt. Al forskning og udvikling giver bivirkninger, og den eneste måde, man kan undgå dette, er ved at lade alt være ved det bestående, og så i øvrigt blæse på, hvad omkostninger er ved at undgå videre udvikling af vor vidensbase.

Niels Bohr var en videnskabsmand og forsker, som også bekymrede sig om, hvad resultatet af hans og mange andres forsking kunne føre til.

Det er helt malplaceret at kaste smuds på ham.

Helene Nørgaard Knudsen, Per Torbensen, Jørgen Theil, Kjeld Hansen og Peter Ravn Mikkelsen anbefalede denne kommentar

tilbage til åbenhed = at vi borgere skal holde op med at forsøge at sikre os mod aflytning, sådan må det vel være, når selv vores egen regering forsøger at sikre sig mod borgernes legitime indblik i deres gøren og laden. Hykleri af værste skuffe.

Mogens Holst@
Niels Bohr bekrymrede sig, men først alt for sent; det er hans største forbrydelse.
Der argumenteres her på sitet for at videnskabsmænd ikke har ansvar for hvad deres handlinger medfører. Det er en holdning enhver krigskarl kan beja'e, og som får enhver krigsforbryderdomstol til svinde bort.

Uanset hvad menneskeligheden gør vil der være negative og positive konsekvenser af handlingerne. Med internettet og globalisering har vi bevæget os ud i en verden, hvor vidensdeling af såvel det gode som det onde har nået nye højder, som ingen har kunnet forestille sig for bare 20 år siden. Måske bortset fra Science-Fiction forfattere.

For at imødekomme denne udvikling er et internationalt organ som f.eks. FN mere nødvendigt end nogensinde før. Det er bidende nødvendigt med internationale aftale for at imødekomme de fremtidige spilleregler.

Men det er også bidende nødvendigt, at beskytte de nationale digitale interesser nu, hvor forvaltningen af et land som f.eks. Danmark er overgået til digital forvaltning for samtlige borgere på meget personfølsomme oplysninger om stort alle aspekter af en borgers liv og levne.

Det ville være fornuftigt, at overveje en statslig dreven serverpark i Danmark, hvor hele digitaliseringen drives helt afskærmet fra internettet som et nationalt intranet som beskyttes af hyperstærkt kryptering af en ugennemtrængelig art.

- Jeg ønsker ikke at opleve en indrejse tilladelse til f.eks. USA er udfyldt på forhånd som f.eks. min forskudsopgørelse fra SKAT er det. Den skal jeg nok selv udfylde ved behov.

Det er i øvrigt tankevækkende, at menneskeligheden ikke er kommet længere i dag 100 år efter Bohrs og Einsteins ideer på det teknologiske område.

Det eneste som er sket de seneste 100 år er forbedringer af kendte teknologier uden noget banebrydende nyt.

- Spørgsmålet er så om vi nogensinde når videre eller om vi har nået grænsen for det mulige og kun har innovation over det eksisterende tilbage?

Henrik Danstrup

@Gullev
Du er pinedød nød til at læse op på din Bohr viden, inden du bombastisk kaster smuds på en af danmarkshistoriens største videnskabsmænd.
Bohr var endog meget tidligt bevidst om sit ansvar og gjorde til sit livsprojekt at få folk og meningsdannere til at forstå det.
I øvrigt tak til Wæver for at perspektivere debatten med dette skriv og arrangement.

Ivan Gullev: Hvad skulle han da have gjort? Undladt at forske og i stedet overladt opdagelserne til amerikanere eller russere med ukendte motiver? At man kan stoppe historien ved at mørklægge videnskaben er en idé der hører katolicismens middelalder til.

Danstrup@
Tiden er inde til at bore i Niels Bohrs glamurøse historie - se bare til nutidens Per Stig Møllers metoder til egen historieskrivning.
Uanset hvilke katastrofer Niels Bohrs virke - her til lands og i Staterne - har medført for eftertiden og menneskeheden, har efterkrigstiden sat ham på en pietestal. Winston Churchill i London og hans amerikanske modpart anså Niels Bohr for direkte at være idiot. Det er på tide at gense fornuftet her i.

@Ivan

Bohrs bidrag til udviklingen af fissionsbomben er altså temmelig beskeden, og stadig på et helt principielt grundforskningsplan.

Der var andre fysikere, som var langt mere aktivt involveret i den militære udnyttelse af kernefission, f.eks. Frisch og Peierls, som udarbejdede det memorandum, som opfordrede Englænderne til at lægge alle kræfter i for at realisere en ukontrolleret fission, før tyskerne kom dem i forkøbet.

Man skal huske på, at tyskerne beviseligt var i gang med en sideløbende forskning og udvikling, og at mange af de grundvidenskablige opdagelser bag kernefissionen var gjort af tyskere (Meitner, Frisch m.m.), og derfor gav tyskerne et gunstigt udgangspunkt for videreudviklingen af A-bomben. Og der var ingen, der for alvor vidste på det tidspunkt, hvor langt de var nået, før efter krigen, hvor det stod klart, at de faktisk var langt bagefter - men her skal man jo også påtænke, at den tekniske realisering a A-bomben havde krævet en hær af forskere og ingeniører gennem hele krigens forløb. Manhattan-projektet var kollosalt i omfang og omkostninger, og udfordringerne, bl.a. med isotop-adskillelse, var enorme. Det var starten på en helt ny type forskning og på det moderne 'militær-industrielle kompleks'.

Det ironiske i forhold til denne artikels budskab er jo, at det internationale samfund af fysikere, som var involveret i de år, på egen hånd fik koordineret et publikationsforbud allerede i 1940, netop for at hindre, at tyskerne fik fordel af den åbne informationsspredning, som jo ellers var forskningens adelsmærke. Dette forbud blev - med lidt indledende sabortage fra Franskmændene, som også var meget aktive i de første år, inden de blev besat af tyskerne - stort set opretholdt indtil krigens afslutning.

Så konklusionen er vel, at i krig gælder andre regler end i fredstid. Tilbageholdelsen af grundvidenskablige opdagelser i krigens år var en slags undtagelsestilstand, som nok i virkeligheden ikke var så dårlig en idé.

Men det korte af det lange, som jeg også nævnte tidligere, er, at al militær forskning og udvikling i sagens natur kræver hemmeligholdelse og klassificering. Ellers mister man hele forspringet og fordelen i forhold til modstanderen. Og under krigen var det helt kritisk, det blev håndhævet.

/O

Ivan Gullev - du har din skæve næse for langt fremme - Winston Churchill anså ikke Niels Bohr for idiot - men 'kun' for russisk agent ...

Oppenheimer fortrød sin medvirken til A-bomben som flere andre,han blev isoleret og døde i ulykke og glemsel-nogle har samvittighed og tak for det.

Helene Nørgaard Knudsen

Jeg ser det hele - Snowden læk, våbenkapløb, droner, fyld selv flere på - som et udtryk for at der ikke er sket en disse. Da mennesket opstod var vores gud ilden. Og det var ikke nok at vi havde ild. Nabo-stammen skulle miste deres ild da det øgede vores overlevelses-chancer. Vi har ikke rykket os… Overhovedet! Vi har bare fået større sten at kaste i nakken på hindanden og nogle køller der hurtigere giver kraniebrud.

Det er ikke uden grund at sci-fi tegneserier fra 50-erne skildrede planeter, hvor en lille "elite" ved hjælp af krigsrobotter terroriserede hovedparten af planetens beboere, der måtte gemme sig i jungler og huler.

Jens Lyn plejede altid at holde med det bue-og-pil bevæbnede folk i kampen mod den robot-bevæbnede despot.

Demokrati er noget der opstår i mellemrummet mellem, at der kommer kommunikation (så stavnsbånd kan ophæves) og indtil teknologien har gjort menneskekroppen betydningsløs som militært virkemiddel.

Når menneskekroppen ikke længere har militær betydning, er der ikke længere grundlag for demokrati.

Niels Bohrs efterladenskaber er helt aktuelle for Danmark, her fra tv2.dk:
"Den internationale miljøorganisation Bellona kalder det "russisk roulette".
- Den burde aldrig tages i brug igen, fordi den har så mange sikkerhedsmangler. Alle reaktorer af Tjernobyl-typen burde være lukket ned for længe siden. Det er en moderne form for russisk roulette, siger den norske atomfysiker Niels Bøhmer, der er daglig leder i Bellona.
Miljøorganisationen, som i mange år har fokuseret på atomsikkerheden i Rusland, frygter, at den kostbare vedligeholdelsesproces betyder, at Leningrad-kraftværket får forlænget sin levetid efter 2018.
Ulykken på Tjernobyl-værket på grænsen mellem de nuværende stater Ukraine og Hviderusland i 1986 er den værste atomulykke i historien. Mindst 50 medarbejdere på værket døde ved selve ulykken, som siden skønnes at have kostet mindst 4000 mennesker livet, da de udviklede en aggressiv kræft.
Tjernobylværket i Ukraine og det russiske værk vest for Sankt Petersborg ligger nogenlunde lige langt fra Danmark."

Det var dog utroligt så omfattende en ingeniørvirksomhed, som Bohr stod bag. Gullev har godt fat i nogle oplysninger, som ingen andre har dokumenteret. Husk dog også at få at det amerikanske krigsskib USS Niels Bohr med i din næste opremsning af fakta...

På et tidspunkt er der to amøber i ursuppen der har har haft seksuelt samkvem på celleniveau, som så flere millioner år senere er blevet til Niels Bohr. De må være de virkelige syndere.

Georg Christensen

Det var ikke kun Niels Bohr, som havde problemer, også Oppenheimer , Einstein, sammen med mange andre, som ønskede, at de aldrig, med deres inteligens, var blevet misbrugt, i magtbegærets navn.

Klimaændringerne, løses af sig selv, naturen tilpadser sig. Spørgsmålet er så bare, om der derefter er plads til det nuværende meneske.

Mit svar vil være, tvivlen om?. de nulevende individer, kan ikke klare omstillingsprosessen så hurtig, som den vil foregå.

Lad os snakkes ved igen om 10 år, jeg havde hellere skrevet om 100år, men udviklingen, som vi selv har sat igang er kommet i selvsving, og er kommet ud af kontrol.

Brian Pietersen

Mogens Holst

hvis Bohr viste hvor farligt det var det han var igang med at opfinde, kan man godt gøre opmærksom på dette.
Jeg ved det pt. ikke, men det er der nok andre der kan her på siden.

Så vidt jeg husker er der vidst en tysk kvindelig kemiingeniør som flygtede til Sverige med til opfinde atombomben, men jeg kan huske forkert.