Klumme

En omvej er ikke nødvendigvis blind

Kunne det ikke snart fylde noget mere i debatten, at uddannelse er andet og mere end noget, der skal passe ind i de excelark, samfundsøkonomien for tiden synes bestemt af? Det ønsker jeg mig til jul
6. december 2013

Min geografilærer i gymnasiet var en ældre statelig herre i tweedjakkesæt. Han var en til tider hård – og ofte også retfærdig – mand, der ikke brød sig om sjusk, og endnu mindre om dovenskab. Læs på lektien, forbered dig, vær nu grundig, for hulan. Det betaler sig.

Jeg husker, han engang fangede mig på det skødesløse ben. Vi stod ved tavlen, en globus og jeg. Jeg tror, jeg skulle forklare noget om nogle vejrfænomener, jeg er ikke helt sikker, men jeg roterede under alle omstændigheder globussen. Tak, sagde min geografilærer tørt, og roste mig lige så tørt for at bidrage med nogle for videnskaben helt nye oplysninger om Jordens rotation. »Sæt dig bare ned igen,« lød det.

Ingen kunne mistænke min gamle geografilærer for at være en venstreorienteret rundkredspædagog. Det var han på ingen måde. Men et mindes jeg mindst lige så klart som dengang med globussen og planetens rotation. Det var en af de sidste timer, vi havde ham. Han var meget bestemt: »Tag nu et sabbatår,« sagde han, »mindst et. Rejs, arbejd eller noget helt tredje. Husk det nu. I behøver ikke tage den hurtigste vej fra folkeskole til gymnasium til videregående uddannelse. Den hurtigste vej er ikke altid den bedste. Egentlig burde alle tvinges til at tage sabbatår. Det ville kun gavne.«

Han mente naturligvis ikke det med tvangen, ligesom min gamle historielærer, vist heller ikke helt mente, at der ved lov skulle indføres tvunget abonnement på Skalk for alle over 16 år. Men jeg er sikker på, han havde ret, min gamle geografilærer. Hastværk er indimellem lastværk, måske især når det kommer til uddannelse.

Alligevel fokuserer mange politikere og erhvervsorganisationer på skyndsomhed og ensretning. SU’en skæres for de, der ikke vælger den direkte vej, og karaktergennemsnittet ganges med en fra himlen nedfalden faktor for de, der gør. Unge skal skynde sig, ikke bare mellem uddannelserne, men på uddannelserne. ’Fjumreår’, som man i ramme alvor kalder det, skal væk, og hvem kan da også lide fjummer? Den rigtige uddannelse skal vælges i første hug, og om den er videregående eller ej, skal den gennemføres på normeret tid. Universitetsspecialer må højst tage et halvt år, for de behøver jo ikke være videnskabelige afhandlinger, som en nu tidligere statsminister sagde for ikke så længe siden. Den lige vej, den uden sving og ikke-erhvervsrelevante kundskaber, skal følges, og følges i hast, som om hastværk er en værdi i sig selv. Og hvorfor skal vi overhovedet betale til uddannelser, erhvervslivet siger, de ikke efterspørger lige nu? spørger man og svarer selv, at det skal vi ikke.

Studerende skal være omstillingsparate, det skal de, det siger vi, for det er et af tidens modeord, og det lyder godt og rigtigt. Men samtidig skal de tvinges til stædigt og fastlåst at holde fast i et for tiden såkaldt erhvervsrettet studievalg. Alt andet kan ikke betale sig i de fantasiforladte regneark.

Uddannelse har i den optik først og fremmest med en snæver opfattelse af vækst og erhvervsinteresser, snarere end med dannelse at gøre. En uddannelse er noget, man skal leve af, snarere end leve med.

Det er en tankegang, der ligger i fin forlængelse af den lige så åndsfattige ’fra forskning til faktura’-sætning. Det er en tankegang, der skader mere, end den gavner. Både samfundet og den enkelte. Det er en tankegang, der indskrænker. Og indskrænkethed beriger ingen. Heller ikke økonomien.

Vi skal ikke alle være eskimologer, men vi skal heller ikke være et land af key account managere og senior consultants. Det er alligevel ikke altid, erhvervslivet ved, hvad de vil have, før de har det. Så, kunne det ikke snart fylde noget mere i debatten, det med at uddannelse er andet og mere end noget, der skal passe ind i de excelark, samfundsøkonomien for tiden synes bestemt af? Det ønsker jeg mig til jul ? Måske vi så også kunne spørge os selv, om vi overhovedet har råd til en åndsfattig tankegang.”Måske vi så også kunne spørge os selv, om vi overhovedet har råd til en åndsfattig tankegang.

Dette er ikke et ønske om hverken ambitionsforladt målløshed eller flere evighedsstuderende. Tværtimod. Dette er en bøn om omtanke, til besindighed, til dybsindighed, til plads, til fantasi. Brødet hæver ikke altid bedre, bare fordi bageren skynder på det, og en omvej er ikke nødvendigvis blind.

Lau Aaen er forfatter

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tino Rozzo
  • Erik Nissen
  • Anne Eriksen
  • Glenn Lynge Andersen
  • Karsten Aaen
  • Claus Piculell
  • Torsten Jacobsen
  • Hanne Koplev
  • Steffen Gliese
  • Kirsten Andersen
  • susanne langer
  • Alan Strandbygaard
  • Torben Nielsen
  • Rune Petersen
  • Søren Ansbjerg
  • Marianne Rasmussen
  • randi christiansen
  • John Hansen
  • Brian Jensen
  • Jørn Andersen
  • Per Hansen
  • Mathias Aagaard Christensen
  • Niels Mosbak
  • Lise Lotte Rahbek
  • Thomas Ryberg
  • Viggo Helth
  • Vibeke Rasmussen
Tino Rozzo, Erik Nissen, Anne Eriksen, Glenn Lynge Andersen, Karsten Aaen, Claus Piculell, Torsten Jacobsen, Hanne Koplev, Steffen Gliese, Kirsten Andersen, susanne langer, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Rune Petersen, Søren Ansbjerg, Marianne Rasmussen, randi christiansen, John Hansen, Brian Jensen, Jørn Andersen, Per Hansen, Mathias Aagaard Christensen, Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek, Thomas Ryberg, Viggo Helth og Vibeke Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bravo.
Hvis vi altid vidste hvad vi vil have i flere år frem, var der ikke nogen nyudvikling.

Anne Eriksen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

De unge mennesker skal skynde sig at uddanne sig,
så de kan få nogle børn og et hus og noget gæld,
og ikke flakke rundt i verden og få gode ideer.

De unge er på forhånd trolovet væk til erhvevslivet,
som ikke kan forestille sig at ansætte mennesker som falder udenfor ensretningen,
for det vil aktionærerne ikke bryde sig om.

Hvornår kommer oprøret?

Tino Rozzo, Anne Eriksen, Nille Torsen, Thomas Borghus, Rasmus Kongshøj, Bjarne Nielsen, Hanne Koplev, susanne langer, Ole Andersen, Bjarne Kristiansen, Janus Agerbo, Anders Kristensen, Torben Nielsen, Rune Petersen, Marianne Rasmussen, Thorbjørn Thiesen, Sascha Olinsson, Steen Laursen, Per Hansen, Mathias Aagaard Christensen, Viggo Helth og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Frederikke Lindahl

Efter fred i verden, og ingen sult eller hungersnød, vil det ønske figurere som det tredje på min personlige ønskeliste.

Jeg forstår til stadighed ikke, hvordan de politikere, som gerne selv har været 8-15 år om deres uddannelse, kan stå i ramme alvor og kritisere de unge for ikke at være målrettede og hurtige nok i deres uddannelsesforløb. Det er som om de helt har glemt de studendikose år på Samfundsvidenskab og Jura, hvor de brugte al tiden på ungdomspolitisk arbejde i stedet for at gå til eksamen.

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Bjarne Nielsen, susanne langer, Bjarne Kristiansen, Helle Dina, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, randi christiansen, Thorbjørn Thiesen, Levi Jahnsen, Vibeke Rasmussen, Jørn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Frederikke:
En del af svaret på dit spørgsmål skal nok søges i, at vi har en radikal uddannelsesminister. De radikale er bl.a. kendetegnet ved, at de mener, de ikke nødvendigvis selv behøver at sluge den medicin, de gerne ordinerer til andre.

Anne Eriksen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Bjarne Nielsen, susanne langer, Janus Agerbo, Rune Petersen, Grethe Preisler, Jørn Andersen og Per Hansen anbefalede denne kommentar

Næst efter kønsdriften er jernbanedriften den vanskeligste at styre. Den menneskelige natur er uberegnelig, og passer ikke ind i et Excel ark. Vælgerne forsøger at styre politikerne med en stemmeseddel uden held. Erkend at vores liv er vores eget, og de fleste godt ved, hvad der er bedst for dem og deres familie.

hej Olav BH

At haste igennem studierne er ikke noget, der er kommet med den nye regering. jeg husker det fra Fogh-tidens tidligste dage, og også før det.

Philip B. Johnsen

Et rummeligt samfund, et rummeligt uddannelsessystem, efterfølgende afsluttet uddannelse, hvis det er et ønske at stoppe, udfordringer til alle.

Thorbjørn Thiesen

Det er desværre den neo-liberalistiske tankegang, der igen slår al kreativitet ihjel.

Hvad er det regeringen består af? Halvstuderte røvere der mener, at al menneskelig adfærd kan skematiseres og så er der børne politikkerne, der ikke har gjort deres uddannelse færdig, er de så ikke ufaglærte med en for høj løn? De har fundet læ bag Borgens mure, så livs uddannelse forkaster de også.
Før vi får nogle der vil stå op imod, den tænkning der er baseret på at der ikke er noget samfund men kun en samling individer, kommer vi ikke længere.

Anne Eriksen, Torben Nielsen, Bjarne Nielsen, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Fra artiklen : "Uddannelse har i den optik først og fremmest med en snæver opfattelse af vækst og erhvervsinteresser, snarere end med dannelse at gøre. En uddannelse er noget, man skal leve af, snarere end leve med."
Derfor er holdningen til uddannelse noget, der forholder sig holdningen til samfundsindretningen. Og den er som bekendt forskellig.

Mener den enkelte, at det effektive vækstsamfund er det rigtige, gennemfører han sikkert også studiet effektivt, og forlanger at der skal være job og indtjening bagefter. Han vil nok være tilhænger af, at uddannelse antalsmæssigt styres - efter samfundets/erhvervslivets behov. Inkluderet SU tildeling.

Og omvendt. Mener man, at alle kan være til "nytte" på vidt forskellige måder - også uden maksimal uddannelse og lønarbejde - og at et samfund i lavere gear, der forstår at dele arbejdet i en kortere arbejdstid, er at foretrække, vil han nok være tilhænger af, at et minimum af et levegrundlag er sikret for alle.

Det kan det med indførelse af BASISINDKOMST. Betingelsesløst, individuel og uafhængig af alder. Så forsvinder SU og de 117 andre overførselsindkomstkategorier fra vugge til grav, og sammen med dem al den tvivl, administration, kontrol, fristelse til at snyde, angiveriet, tvangsaktivering, behandler/klientforholdet - og hele den enorme udgift på statsbudgettet til at køre det "effektive" ræs.

Hvis vi derudover kunne erstatte megen uddannelse med dannelse, oplysning og orientering om samfundsforhold, her og i verden, var der håb om at der kunne sættes en hel anden dagsorden til samfundsmødet. Den nødvendige dagsorden.

"Alternativet" er en hel ny generation af politikererspirer, der kan inspirere de erfarne og overrule den herskende NPM embedsmandsklasse.

Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, Bjarne Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I gamle dage rejste håndværkssvendene rundt på valsen i hele Europa. De rejste med deres uddannelse og perfektionerede den, fik nye indtryk og havde det formentlig periodevis skide skægt. Hvor ville det være rart at de kommende akademikere tog deres uddannelse og så turede lidt rundt, blev klogere og havde det skægt i stedet for nu hvor de efter eksamen ikke rører sig en meter væk fra de universitetsbyer, hvor de er blevet udklækket fra. Med rundt regnet 3 og en halv måneds undervisning per semester er der såmænd god tid til at arbejde, fordybe sig, drikke sig i hegnet, finde en kæreste og eller finde en ny. Hold nu op med den jammer.

Anne Eriksen, Karsten Aaen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Kristiansen

Du skal ikke lære, fordi noget er nyt og spændende, rummer perspektiver for dig, åbner nye verdener, pirrer din nysgerrighed, sætter fantasien i gang - men for at score højt i tests og til eksamener, så du har noget at sætte på dit CV! Videre og videre til næste prøve. Hvad kan du så, og hvem er du blevet til?

Den sorte skole rulles, som forventeligt, i disse (krise)år ind over vort uddannelsessystem fra børnehave til universitet med ivrig reference til den gamle sure "skolemester Egelund" som den undervisningsmæssige guru, en mand der i alle årene har udmærket sig ved en manglende forståelse af, at virkelig læring - som er vigtig, langtidsholdbar og kan bruges - opnår man kun med nysgerrighed og medleven, fantasi, udfordringer, stillingtagen. Trist at Antorini ikke også konsulterer Erik Sigsgård, som i modsætning til Egelund forstår sig på børn (og andre mennesker), når hun nu ikke selv gør det. (Nå nej, han er jo gammel VSer!)

Hvad er det vi gør ved vores børn og unge?
Amputerer lysten til at lære og dermed også evnen til det. (man skal ikke mere lære at lære, men holde sin kæft og læses sine lektier til i morgen).

Sæt et nyt formål for hele undervisningssystemet (eller i det mindste folkeskolen og gymnasiet): BEVAR NYSGERRIGHEDEN!

Håber på et snarligt oprør fra neden! Det er på høje tid.

(PS Jeg ser med forundring på, hvad min femårige søn kan, uden at jeg har undervist ham. Han går ikke i børnehave og har ikke fulgt en læreplan - men suger alting til sig som en svamp!)

Anne Eriksen, Torben Nielsen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Lau Aaen er forfatter og bruger mange ord, der gør det svært at komme ind til kernen i brødet.
Vi forstår hvad han mener, men har har et bud på den forandring han søger?.
P2 bruger mange ord og lange sætninger, der er ikke mange pauser til at lade det sagte sive ind.
Hvorfor ikke lidt kortere sætninger ladet med dynamik og fedtet skåret fra?
Uddannelse skal vendes på hovedet. Emner/struktur skal være orienteret til livet i samfundet og detaljerne, den nødvendige lærdom ,kasser der hægtes på nedenunder.
Nu udvides de detaljerede kasser igen og igen presses ind i hovederne på eleverne og så rammer vi nok den samfundsstruktur som Anders og Sofie skal være en del af.
Der,die ,das die,den ,die das,die forstod det aldrig!!!

Per Harry Hansen

Nu er det hele blevet til økonomi - post Keynes vel at mærke. Har hørt, at han ikke længere doceres på vort gamle og vistnok hæderkronede universitet - eller er det handelsskole kaldet business school?
Har for tiden næsen begravet i en Gandhi biografi. Der optræder en Keynes-besmittet økonom ved navn Kumarappa. Han og andre gik så sent som i 1970'erne ind for "økonomi som om mennesker betyder noget".
Men ham der Fogh - han fik virkelig lærebøgerne skrevet om.
Ja, tak! Kom så med det oprør!

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Rahbek:
Jeg læste lidt på Mandelas og ANC's historie, og når man ser hvor lang den kamp var undervejs og hvad de måtte gå igennem, så tror jeg ikke du ser et oprør, før dansken er trykket væsentligt længere i bund end det stadig er tilfældet.

Anne Eriksen, Karsten Aaen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

På en eller anden måde har vi fået opbygget et samfund, hvor økonomer, jurister, og cand.politter har patent på hvordan rammerne for 'det gode liv' skal udformes. Heri ligger problemet, og her forbliver det, oprør eller ej. Der er masser af dissidenter, især på Humaniora, som vil give fanden i undervisningsministeriets og erhvervslivets våde drømme om ensrettede, tandhjulsformede mønsterstuderende, men det er jo heller ikke dem der besætter morgendagens magtpositioner.

Det vil fortsat være Bødskoverne, Østergårdene, og Mikkelsenerne, som kommer til at trække i trådene. Disse uinspirerende, fantasiløse, opportunistiske paragrafryttere og dydsmønstre, tilbederne af 'the straight and narrow'. Middelmådighedens parade.
(Tror i jeg overdriver? Så læs DJØF-bladet!)

Adminstratorerne og kommisærerne har sat sig tungt på magten i Danmark, i et system der reproducerer sig selv, og genbesætter ledige stillinger med rettroende fra egne rækker. Oprøret skal altså ikke komme fra de studerende. Det er systemet der må gøres op med.

#TrorDuPåDem?

Bjarne Kristiansen, Anne Eriksen, Torben Nielsen, Lars B. Jensen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Janus Agerbo, Steffen Gliese og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Inden skolen leger vi livet, far mor og børn,doktor,brandmand,bøhmand og hvad ved jeg.
Denne leg forlades i skolen, hvor al lærdom adskilles fra, hvad det skal bruges til.
Forlad nu dette sindssyge og leg videre med livet i dets bestanddele:
Hele mennesker,Sociale relationer, hvad skal jeg leve af/uddanne mig til?, familien, verden og dens geografi, historien og dens betydning for nutiden, mød dem i de andre lande, hvad kan jeg bruge naturen til, hvordan holder jeg mig i form, hvad skal vi spise, hvordan sikrer vi en bæredygtig verden, hvorfor bliver vi syge, hvorfor er nogle kede af det, hvordan kan jeg få betydning for andre menneske, hvordan er det at blive forældre, forelsket, kan jeg skrive?, male, fortsæt bare og skriv et skoleskema for livets skole i stedet for terperiets skole uden sammenhæng til livet.
Konkurrence med japanere?, som mennesker ja, men ikke som robotter never-lad dem om det og lad os se hvordan det udvikler sig, læren om selvmord ja hvorfor ikke?

Torben Knudsen, det går ikke! Verden er heldigvis ikke et Tivoli, det er i fordybelsen og indsigten, i søgen under overfladen, at lykken gemmer sig. Det er at forlade det mondæne for at opsøge det større, friheden findes. Ellers bliver man en slave af omstændighederne. Havde du forstået formålet med dine tyske remser, havde store dele af verden åbnet sig for dig. Det er ikke efterstræbelsesværdigt at være det lille barn, der gør store øjne ved mødet med det trivielle.

Det handler jo iøvrigt ikke om omveje, men om en såre umoralsk opfordring til at skyde genvej og skulke fra de ærinder, man skulle klare på vejen også.

Stor tak til Lau Aaen for denne inspiration. Jeg får lyst til at anbefale alle indlæg.
Jeg mangler bare èn seriøs debattør, der siger os imod - alle os, der tror på julemanden (Niels-Holger 06., 00.14)
Opfordring til Information til at udføre et "særtryk" af hele tråden og sende den til folketingets medlemmer som en særlig julegave.

God idé, Leo Nygaard. Det er vigtigt at få slået fast, at vi ikke skal leve op til politikernes forventninger, men at de skal leve op til vores.