Klumme

Overhørt i New York

Paven vinder jødiske hjerter, newyorkerne giver deres kommende borgmester, Bill de Blasio, lektier for, mens nogle amerikanere skiftede shoppingrus ud med spirituelle oplevelser på Black Friday
13. december 2013

Paven og jøderne

Pave Frans blev onsdag udnævnt til Time Magazines Man of the Year. Men det er ikke alle amerikanere, der deler magasinets begejstring.

I USA er den katolske kirke dybt splittet i sin holdning til den argentinske pave, der har sat sig som mål at bringe det gejstlige hierarki tættere på de troende masser. Det skiller især vandene, at paven har taget initiativ til en debat om Vatikanets holdning til katolikkers livsstil – og tilsyneladende er mere liberal end sine forgængere.

Splittelsen er let at få øje på. For nylig valgte man en konservativ til leder af biskoprådet, men samtidig ligger den nyvalgte viceformand ideologisk på linje med paven. Der er også rygter om, at nogle biskopper er på nippet til oprør mod Vatikanet. I denne uge blev biskop Thomas Tobin fra delstaten Rhode Island f.eks. citeret i aviserne for at tage afstand fra Pave Frans’ relativt afslappede holdning til abort.

»Det er helt okay, at han kysser og krammer små børn, men ville det ikke være pragtfuldt i en åndelig forstand, hvis han gjorde det samme med de ufødte børn?« sagde biskop Tobin.

Mens paven skaber splid i egne rækker, synes han at vinde hjerter hos tilhængere af andre trosretninger.

»Har I ikke hørt det?« spurgteværtinden til en middag på Manhattans Upper West Side. »Den nye pave siger, at kirken er for optaget af abort og homoseksuelt ægteskab. Det er næsten ikke til at tro.«

Traditionelt har amerikanske jøder næret stor mistro til den katolske kirke, ikke mindst på grund af nogle historikeres kritik af pave Pius XII’s utilstrækkelige indsats for at redde jøderne under Holocaust.

Men under New York-middagen i denne uge syntes de overvejende jødiske gæster helt at have lagt dette kapitel bag sig.

»Hvem ville have troet, at der ville komme sådan en pave? Det har verden aldrig haft før,« sagde den jødiske værtinde.

Newyorkerne håber

Valget af en ny demokratisk og progressiv borgmester har givet newyorkerne håb om forandring. Bill de Blasio overtager den 1. januar posten fra mediemagnaten Michael Bloomberg.

I denne uge publicerede The New York Times på sin forside to gribende artikler om en 12-årig sort, hjemløs pige, der blev født, kort efter Bloomberg trådte til, og som nu bor med sin familie i et ødelagt og usikkert hjem for husvilde i Queens.

Både pressen og borgerne vil have mindsket byens voldsomme sociale ulighed. I to uger i november besøgte 50.000 et telt, der var opstillet af Rocke-feller Foundation og George Soros’ Open Society Foundation på det sydlige Manhattan, ikke langt fra Zuccotti Park, hvor det hedengangne Occupy Wall Street holdt til.

I teltet kunne gæsterne skrive forslag til forandringer. »Vi kræver lavere husleje«, »Hæv minimumlønnen«, »Udskift politimesteren«, »Skær ned på alle de regler« … og den klassiske storbyirritation: »Hold op med at smide cigarteskod på gaden«

Ekstase i klostret

Efter at have spist ovnbagt kalkun, sovs, søde kartofler og fyldt sig op med alskens pies på tak-sigelsesdagen søgte mange newyorkere tilflugt i et kloster på Manhattan nordspids.

Klostret blev bygget før Første Verdenskrig af industrimagnaten J.D. Rockefeller og bestyres i dag af Metropolitan Museum of Art. Rigmanden købte og importerede i sin tid kunstskatte fra middelalderen i Europa, så her kan man se malerier og skulpturer fra den romanske periode og frem til renæssancen.

Men det, der virkelig tiltrak gæsterne dagen efter taksigelsen, var den nutidige canadiske kunstner Janet Cardiffs installation af 40 små højtalere i en oval cirkel i klostrets Fuentidueña-kapel.

I 11 minutter ad gangen kunne man i det tætpakkede kapel høre den britiske komponist Thomas Tallis’ (1505-85) 500 år gamle korværk, Spem in alium numquam habui (Jeg har aldrig sat min lid til nogen anden, red.).

Folk stod andægtigt og lyttede, nogle løftede deres ansigter mod kapellets loft og lukkede øjnene, som nærmede de sig ekstase. Ikke et ord blev ytret af de godt 200 mennesker.

»En højst besynderlig oplevelse,« bemærkede den amerikanske kunsthistoriker Carey Jones efter showet.

»Her har vi en sekulær kunstner, der arbejder med lyd. Da jeg hørte dette korværk på et galleri, slog dets religiøse karakter mig ikke. Det var bare sang. I kapellet er oplevelsen derimod radikalt anderledes,« sagde hun.

I kapellet trillede tårerne ned ad flere af tilhørernes kinder. Dagen efter taksigelsesdagen er ikke kun til overforbrug og slagtilbud. For nogle ender den med at blive helt åndelig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu