Klumme

Prinsen på den hvide hest

Edward Snowden er prinsen på den hvide hest. Han viser os, at vi er nødt til at gentænke vores forhold til de maskiner, vi selv har skabt
Debat
30. december 2013

Det er skæbnens ironi, at året, hvor Edward Snowden afslørede NSA’s omfattende overvågning, faldt sammen med det år, hvor matematikeren Alan Turing posthumt blev taget til nåde.

Turing var et geni, af mange anset for at være manden, der udtænkte principperne for nutidens computere. Han nedfældede de abstrakte betingelser for tænkende maskiner og var med i den gruppe, der under Anden Verdenskrig knækkede tyskernes Enigmakode, hvilket reddede tusindvis af mennesker. Det afgørende var maskinernes hurtighed, intet menneske kunne knække koderne tilstrækkeligt hurtigt.

Men Turing var også homoseksuel og blev i 1952 idømt en behandlingsdom, der indebar indsprøjtning af østrogen. Det var så uudholdeligt for ham, at han i 1954 tog sit eget liv ved at tage en bid af et æble, han havde forgiftet med cyanid.

Der skal på sin vis en enorm naivitet til at lære maskiner at regne hurtigere end mennesker. Derfor er historien om Turing så uhyggeligt lærerig. Turing troede naivt, at disse maskiner ville blive brugt til det gode. Han troede naivt, at det ikke var så alvorligt at være homoseksuel. Han troede måske også, at hans indsats under krigen beskyttede ham. Turing gav selv politiet de oplysninger om en ung homoseksuel elsker, han mistænkte for at have brudt ind i sit hus. Det blev dog i stedet elskeren, der fældede Turing. Som i historien om Snehvide og de syv små dværge, måtte han derfor bide i det sure æble.

Den prins, som nu vækker Turings tanker til live igen her 60 år efter, er Edward Snowden. Han kommer fra efterretningsvæsnet. Og det er et efterretningsvæsens væsen at være paranoidt, hvilket er det omvendte af at nære naiv tillid. Hvem som helst kan være fjenden. Derfor er hurtige systemer og en så omfattende mængde af informationer, som NSA har formået at indsamle, ethvert efterretningsvæsens drøm. En drøm, hvor man tror på total viden. En drøm, hvor man til enhver tid kan søge og finde svar i sit materiale. Hvis man ikke har gjort noget forkert, hvad har man så at frygte? Systemet kan tavst og effektivt finde frem til forbryderne og ringe på døren. Det ser 50 procent af amerikanerne ikke noget særligt problem i.

Alan Turing var et ekstremt begavet menneske. Jeg er ret overbevist om, at han efterlod et budskab om ikke at lægge sig for trygt til rette på puden.

For der skal jo nogen til at bestemme, hvilken lov man forbryder sig mod. Forholdet mellem loven og borgeren er aldrig bare ’givet’. Snowden siger i en nytårshilsen, at det handler om at beskytte sit privatliv, men er det overhovedet muligt længere? Og er det det eneste spørgsmål?

Lad os foretage bare et lille tankeeksperiment. Tænk, om man koblede NSA-materialet med det amerikanske diagnosesystem for mentale sygdomme, DSM. Det skulle ikke være så svært at oversætte DSM-symptomer til systematisk opførsel på nettet. Man ville sagtens kunne forsvare, at man gjorde det. Måske kunne man oprette en liste over mulige skolemassemordere. Eller finde frem til, hvem der i krisesituationer ville reagere hysterisk, så man kunne evakuere dem først i tilfælde af nødsituationer. Er dette science fiction?

Næ, det lå ligefor, indtil Snowden lækkede sine oplysninger. De fleste såkaldt normale mennesker ville falde ind under en af diagnoserne, mere eller mindre selvfølgeligt. Faktisk kunne man således vide, at folk var ’syge’, selvom de aldrig nogensinde selv havde følt det. Med nye love fra, vi ved ikke hvem, ville et tryk på en knap være nok. Dommen kunne falde, før nogen som helst forbrydelse var begået. Og nej, det er ikke kun muligt på film.

For det er sådan, at disse hurtige maskiner kan ’vide’ noget helt uden at spørge. Den kerne i et menneske, vi ynder at kalde bevidsthed – sædet for moralske valg, som vi tror er så privat – er en helt overflødig hypotese i et sådant menneskesyn.

Turing opfandt selv en berømt test, der gennem chat skulle kunne afgøre om den intelligens, man taler med, er en maskine eller et menneske. Indtil nu er ingen maskine blevet forvekslet med et menneske, til gengæld hænder det, at man tror, et menneske er en maskine.

Ved indgangen til 2014 står hele verden med intet mindre end et wake-up call. Vi må gentænke vort forhold til de maskiner, vi selv har skabt. Godt nyt år.

Tine Byrckel er kulturskribent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Olav Storm Jensen

Wauw for en nytårshilsen! Tak for den, Tine Byrckel!
Tankeeksperimentet med NSA-materialets sammenkobling med DSM-diagnoserne er svimlende - "Med nye love fra, vi ved ikke hvem" - og jo, i lyset af f.eks. danske kommuners betingen sociale ydelser af accept af antidepressiv medicin, ikke engang superfjern science fiction.
Lad mig henvise til mit nylige foredrag 'Er den globale psykiatrikatastrofe menneskeskabt?' Det findes som slides og lydfil på http://www.sensetik.dk/psykiatri-katastrofe

NSA stands for ‘No Such Amendment’.

http://rt.com/op-edge/nsa-violate-constitution-mcgovern-047/

Problemet med omfattende overvågning er, når individet ikke længere vælger den estimerede løsning. Der vil opstå et abnorm - hvor det vil findes unaturligt - ikke at vælge maskinen.

Det var dog i øvrigt en super tragisk historie om Turing.