Kronik

Undskyld Grønland

Vi forsøger indædt at opretholde myten om Danmark som Grønlands gode og civiliserende storebror. Men vores fortid som kolonial overherre på øen er en historie om utallige overgreb. Og det hele bliver kun værre, når vi ikke kan finde ud af at sige ordentligt undskyld og bede om tilgivelse
Danmark bør sige undskyld til det grønlandske folk for de overgreb, vi har påført dem og bede om tilgivelse. Kun sådan skaber vi et konstruktivt samarbejde, som forhåbentligt kan medvirke til, at Grønland fastholder sin historiske tilknytning til Danmark, mener kronikøren.

Jakob Dall

Debat
30. december 2013

Vi danskere tror, at bloktilskuddet på 3,4 milliarder kroner gør os fortjent til grønlændernes taknemmelighed. Vi forsøger indædt at opretholde myten om os som de gode og civiliserende koloniherskere uden at anerkende, at mange grønlændere – bag deres blide facade – hader os.

Det er positivt, at danske medier ikke længere fokuserer på Grønland som en forfejlet stat præget af pædofili, druk, vold, nepotisme og i stedet er begyndt at beskrive øen som en ressourcerig tante, vi gør klogt i at fastholde i Rigsfællesskabet.

Men det er pinligt, at Grønlands landsstyreformand, Aleqa Hammon, er nødt til at sætte Danmarks rolle som kolonimagt på dagsordenen via Forsoningskommissionen, fordi de danske myndigheder ikke gør det. Men i virkeligheden burde det være os, der tog de mange danske overgreb op til diskussion. Vores koloniale fortid skaber stadig dybe kløfter, der forhindrer en konstruktiv fælles fremtid mellem Grønland og Danmark.

Canada, Australien og Sydafrika har påtaget sig deres koloniale skyldsbyrde. Danmark har også rigeligt at sige undskyld for.

Vestligt importerede sygdomme

Hans Egede ankom til Grønland i 1721 på jagt efter vikingernes efterkommere. Hans eftermæle blev tvangskristningen af hedningerne, udraderingen af den shamanistiske åndetro og nedbrydningen af jægernomadekulturen, hvor man ikke ophobede ejendom. I stedet blev en liberal økonomi baseret på akkumulation og privat ejendomsret indført.

Senere slog vestligt importerede sygdomme som kopper halvdelen af den oprindelige befolkning på 6.000 inuitter ihjel. Tyfus, tuberkulose, syfilis og gonore kom også fra Danmark.

Den danske koloniherrepolitik forhindrede siden Grønland i at blive en del af det internationale samfund. Den Kongelige Grønlandske Handel, der havde monopol frem til 1950 og forsyningspligt til 1986, praktiserede isolationspolitikken – »for at skåne det grønlandske naturfolk«, som det hed sig. Denne politik blev først brudt under Anden Verdenskrig, da amerikanerne oprettede lufthavne og baser og skubbede øen ind i det globale samfund. Først i 1953 blev Grønlands kolonistatus ophævet, og først i 2009 fik øen selvstyre – alt for sent.

Vi burde undskylde for, at grønlænderne ikke tidligere fik frihed til at udvikle et selvstændigt samfund.

Vi skylder dem også en undskyldning for, at vi undertrykte inuitsproget ved at lade den grønlandske undervisning og embedsførelse foregå på dansk helt op i 1960’erne. Sprogstriden trækker stadigt dybe kløfter i det politiske landskab. Det ser man tydeligt i den nuværende grønlandiseringstendens, der groft diskriminerer ikke-grønlandsktalende.

Hertil kommer, at dansk-grønlandskfødte historisk set er blevet tilbudt bedre undervisning og højere løn end rene grønlændere. Man forventede, at de supplerede deres løn med fangst. Denne forskelsbehandling blev cementeret med Hjemstavnskriteriet i 1958 og Fødestedskriteriet i 1964, der satte dybe klassemæssige skel i samfundet og først blev ophævet så sent som i 1985.

Fordanskningen skete også ved nedsendelse af grønlandske skolebørn til Danmark uden forståelse for, at man dermed ødelagde de grønlandske kulturelle rødder. Denne praksis fortsatte helt op i 1970’erne.

Grønland, et aftægtsland

For at hæve levealderen på øen, der i 1953 var 39 år, iværksatte Danmark i 1960’erne de såkaldte G-60-planer, der indebar nedlæggelse af bygder og tvangsforflyttelser samt massive investeringer i boligblokke, havne og veje.

Danske håndværkere udgjorde en overgang 10 procent af Grønlands befolkning. De opførte sig langtfra altid pænt, og meget opsparet had stammer fra deres hærgen.

Næste bølge var professionelle pædagoger, lærere, sygeplejersker, læger, politibetjente, embedsfolk. En del er blevet på øen, fordi deres uddannelser efterhånden er så forældede, at de aldrig ville opnå lignende stillinger i Danmark. Grønland fungerer som fagligt aftægtsland for pensionistlæger, -psykologer, -tandlæger med flere.

Radioaktiv stråling

I 1951 tillod Danmark amerika-nerne at oprette Thulebasen, der stadig er central i USA’s forsvarsstrategi og opleves krænkende for Grønlands bestemmelsesret. Anlæggelsen betød tvangsforflyttelse af Thules befolkning – 127 personer – til Qaanaaq, hvor fangstbetingelserne er dårligere. De fik tre døgn til at pakke deres sager.

Dette eklatante eksempel på kolonialt overherredømme blev kun i meget begrænset omfang undskyldt af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1999. Nedlæggelsen af kulminebyen på Diskoøen er af samme skuffe.

Danmarks hykleri i forvaltningen af det grønlandske territorium blev afsløret i 1968, hvor et amerikansk B-52 fly med fire brintbomber styrtede ned nær Thulebasen og eksploderede, hvilket spredte radioaktivt materiale ud over isen. Lokale var involveret i oprydningsarbejdet, men de blev ikke oplyst om den forøgede radioaktive stråling. De fik kun begrænset økonomisk kompensation. Nedstyrtningen afslørede regeringens hemmeligholdte aftaler med USA om at acceptere atomvåben på dansk territorium, hvilket var imod dens officielle politik.

I 2008 kom det frem, at Grønland var mellemlandingssted for CIA-fangetransporter, hvor formodede terrorister blev fløjet til afhøring i torturlande. VK-regeringen forsøgte at sylte sagen, men blev senere afsløret i at have arbejdet tæt sammen med USA om tilsløringen.

Grønlænderne oplevede krænkelsen af deres luftrum og landfaciliteter som endnu et bevis for Danmarks manglende respekt for øens suverænitet.

Vi skal bede om tilgivelse

Ovenstående er mine bud på, hvilke koloniale og postkoloniale krænkelser af grønlænderne, Danmark bør undskylde for. Listen kunne sagtens være længere: Farlige grønlandske fanger opbevares stadig i danske fængsler, alvorligt psykisk syge holdes indespærret i Danmark, ligesom alvorligt syge sendes til behandling i Danmark. Her dør mange på lang afstand fra deres kære, fordi hospicemulighederne og den palliative omsorg mangler på Grønland.

Danmark bør påtage sig sin koloniale skyld og træde konstruktivt ind i Forsoningskommissionen. Vi bør sige undskyld til det grønlandske folk for de overgreb, vi har påført dem og bede om tilgivelse. Kun sådan skaber vi et konstruktivt samarbejde, som forhåbentligt kan medvirke til, at Grønland fastholder sin historiske tilknytning til Danmark. Vi er mange, der elsker øen og dens befolkning, og vi ønsker ikke at se Grønland udvikle sig til en perifer stat i USA eller til et kinesisk ressourceudbytningsland.

Niels Peter Agger er cand.psych

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Søren Jørgensen - at sige undskyld til Grønland er nærmest at fortsætte undertrykkelsen. Det er pinligt at slippe ud af sin skyld ved at sige undskyld i denne sammenhæng, og det lykkes heller ikke. Man må leve med fortiden og få det bedst mulige ud af fremtiden.
I øvrigt kan man ikke på nogen måde sammenligne Grønland med Afghanistan eller Irak, der jo ikke just var danske kolonier.

Undskyld Grønland. Vi trækker os undskyldende tilbage, incl. bloktilskud, som vi kan forstå opfattes som undertrykkende. Undskyld.....og farvel.

Jesper Hansen

Det grønlandske sprog er et af verdens mest avancerede sprog. I modsætning til det det kunstige og forsimplede danske sprog, der kun holdes sammen ved hjælp af romersk (kunstig) leksikal integretet er Kalaallisut et ægte sprog baseret på logisk integretet, hvor forskellige ord faktisk har forskellige betydninger
i modsætning til danske sprog, hvor alle ord jo betyder det samme, nemlig "slå mig op i ordbogen eller spørg de autoritetsforherligende og disciplin-lidderlige fascister i vogternes råd, også kendt som Dansk Sprognævn.
.
Danskernes mangel på respekt for grønlænderne, kommer til udtryk i det faktum at danskerne nægter at anerkende det grønlandske sprog. På trods af at Grønland er en del af rigsfælleskabet, ønsker man absolut ikke at skolebørn i Danmark får undervisning i Kalaallisut, hvilket tydeligt viser at man som koloniherre opfatter det grønlandske sprog som et andenrangssprog.

Jesper Hansen

Hvis grønlænderne vil bevare deres kultur, skal de nok overveje at melde sig ud af rigsfælleskabet, inden de bliver invaderet af 5,5 millioner danskere, der flygter fra klimaforandringerne, den dag Danmark forsvinder helt som følge af vandstandsstigningen i verdenshavene.

Thorbjørn Nielsen

Jeg synes, at Danmark bør give Grønland og grønlænderne en officiel undskyldning for, at der stadig i 2014 findes danskere som denne Niels Peter Agger, der fordrejer de historiske relationer mellem Danmark og Grønland helt ud i det perverterede, og som med deres ynken og patronisering af grønlænderne forsøger at fastholde dem i en rolle som ofre uden ansvar for deres egen eller deres lands situation. Samtidig kunne Grønland undskylde for sin landsstyreformand, der med sine danofobe udgydelser prøver at få grønlænderne til at projicere deres frustrationer over Grønlands egne, og i høj grad selvforskyldte problemer over på alt dansk og dansksproget.

Per Torbensen, Lars R. Hansen, Jesper Sano Højdal, Anders Nilsson og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Hvorfor skal vi overhovedet betale 3,4 milliarder til nogle som helst vi være fri for os. Vi kan bruge dem på ældreplejen.
Og grønlænderne har en rig undergrund.

Søren Jørgensen

@ Michael

En undskyldning skal gerne komme fra en erkendelse.. Jeg mener ikke en undskyldning skal gøres for at undslippe sin egen skyld, så er det en slags syndeforladelse, eller en ren egoistisk handling.

Men hvis man erkender at man har fejlet, så synes en undskyldning som det første skridt i retning af forsoning. De fleste grønlændere føler at Danmark skylder dem en undskyldning, så hvordan skulle forsoning lykkes uden? Eller er vi ligeglade med forsoning?

Eksemplet med krigene, var mere for at understrege, at når staten undskylder for noget, så er det ikke ensbetydende med hele nationen har gjort sig skyldig i noget.
Således burde det heller ikke røre dig, hvis Danmark siger undskyld på vejene af de dem som har været med til at undertykke andre folkefærd i fortiden, for Danmarks skyld.
Men derudover over at jeg ikke enige I at Afghanistan og Irak ikke var danske kolonier. Vi besatte deres land og udnyttede deres resources, menneskelige som naturlige.

"Man må leve med fortiden og få det bedst mulige ud af fremtiden."

Der synes ingen grund til lægge en indsats i at forbedre Grønlands fremtid. Vi har jo ingen skyld i fortiden, så hvorfor skulle vi? Det jo en fantasi..

Michael Kongstad Nielsen

Jamen Søren Jørgensen - jeg kan da ikke erkende en skyld, jeg ikke har lod eller del i. ligesom jeg ikke anerkender læren om arvesynden, som den vestlige kristendom forkynder. Ingen børn kan påtage sig deres forældres skyld. Og det ved grønlænderne såvel som syddanskerne.

Marianne Christensen

Penge er absolut ikke alt.

Men Danmark har aldrig haft andet end udgifter på Grønland, og har sendt milliard efter milliard afsted.

Og hvis Grønland i løbet af den sidste 50årige periode virkelig havde insisteret på at blive et selvstændigt og selverhvervende land, tvivler jeg på at nogen dansk politiker ville have modsat sig.

Sandsynligheden er at Usa ville have taget Grønland, som så måske ville have haft samme status som Alaska.

Og det ville måske have været bedre for alle parter.

Søren Jørgensen: "De fleste grønlændere føler at Danmark skylder dem en undskyldning"

Hvad bygger du det på? Der er en del grønlændere der har dårlige erfaringer med mennesker som Marianne Christensen ovenfor. Men om det lægger dem så tungt på sinde at en symbolsk undskyldning ville gøre fra eller til er jeg noget tvivlende overfor.

Marianne Christensen

Anders Feder

Man kan være en del af et land. Og så deltager man på lige vilkår.

Man kan ikke ville være sig selv, have penge fra det land man ikke ønsker være en del af, og så stille en masse krav.

Og forlange undskyldninger, hvis man ikke får dem opfyldt.

Jeg vil ikke påstå jeg er meget inde i rigsfællesskabets historie, men jeg mener at kunne huske at det var grønlænderne selv, der ikke ønskede at være en del af Danmark.
Er det ikke korrekt. Ellers er min argumentation forkert.

Søren Jørgensen

@ Michael

Det forstår jeg godt, men jeg mener heller ikke det er dig der skal undskylde.
Det er staten.

F.eks. undskyldte Anders Fogh i 2005 for danskernes behandlinger af jøderne under 2. verdenskrig. Den norske stat og kongehus har sagt undskyld til tvanganbragte børn fra 1950´erne. Det var jo heller ikke din skyld vel?

Hvorfor kan de samme ikke gøre sig gældende for Grønland?

Søren Jørgensen

@ Anders

Jeg kender personligt en del, men jeg skulle nok have skrevet "mange" i stedet for " de fleste".

Men derudover hæfter jeg mig ved at 2 grønlandske regeringer i træk har støttede forsoningskommisionen. Den nuværende har ligefrem protieret den højere end forfatningskommisionen, hvilket jeg personligt ikke finder rigtigt, men det siger alligevel lidt om vigtigheden..

Søren Jørgensen

* prioriteret

Marianne Christensen: "jeg mener at kunne huske at det var grønlænderne selv, der ikke ønskede at være en del af Danmark."

Uden at kende hver detalje, så var der nogle særdeles ihærdige grønlandske politikere som arbejdede for hjemmestyret, mens den bredere grønlandske befolkning nok primært oplevede at det daværende Grønlands Amt blev svigtet og misvedligeholdt, fordi afstanden til Christiansborg var stor og de danske politikeres interesse for de få titusinde vælgere på Grønland var begrænset. Men det er kun en side af sagen - der var også efter anden verdenskrig et internationalt pres på de gamle kolonimagter for at afvikle deres kolonier. Ikke mindst fra USA, som ønskede at svække de gamle europæiske stormagters position på verdensscenen.

Grønlænderne har det vel med Danmark som mange danskere har der med EU - de har meget ringe tillid til at der nogensinde vil komme noget godt ud af at nogen sidder tusindvis af kilometer væk og træffer beslutninger hen over deres hoveder.

Det er en besynderligt a-historisk fremstilling, Niels Peter Agger leverer, der ikke synes at tage højde for den historiske samtid for de begivenheder han omtaler. For det første skal det huskes, at der ikke var en kogebog for opgradering af et tilbagestående naturfolkssamfund til et moderne dansk amt, og så i løbet af rekordtid. Det gik i gang for 60 år siden, på samme tid hvor kafferationeringen blev ophævet, og hvor det fattige efterkrigsdanmark langsomt begyndte at komme op i omdrejninger. Alligevel blev der taget vigtige og dyre beslutninger, man gik i gang med at skabe grundlaget for en moderne grønlandsk stat, i første omgang med at skabe en grønlandsk forvaltning, ved at sende grønlandske skolebørn til Danmark for at uddanne dem. Ikke til at være kommunale embedsmænd i Maribo eller Haderslev, nej de skulle tilbage til Grønland og arbejde der. Noget så fremsynet tror jeg ikke blev gjort i Norge, Sverige, Finland, Sovjetunionen eller Canada, alle lande med inuit eller lap-befolkning. Mange af de tiltag, der er blevet gjort gennem årene, er mislykket, var mindre velgennemtænkte, eller fungerede anderledes i den virkelige verden, men deri er Grønland jo ligeså heldigt eller uheldigt stillet som resten af Danmark.
Det kan være risikabelt at pille ved nationale grundmyter, men det kunne være interessant at vide, hvad der egentlig skete ved etablering af Thule-basen. Det normale princip i en ekspropriation er jo at man får fuld erstatning Fangerne flyttede fra tørvehytter uden andre bekvemmeligheder end en kombineret komfurovn, og til hvad? Det anføres, at de fik tre dage til at flytte, havde de mere, end hvad der kunne være på en hundeslæde? Grønland er jo meget stort, og Thuleområdet ikke ligefrem overrendt, er det særligt vigtigt om jagtområdet er fem kilometer den ene eller den anden vej? Spørgsmålet er vel egentlig til Jairus Lyberth, som forhåbentlig kan give en fornemmelse af, hvad der er op og ned her.
Her på Amager forsvandt der to landsbyer, da Kastrup Lufthavn skulle udvides, adskillige gårde, da Forsvarets lyttepost skulle etableres, og flere villaveje, da broen til Sverige skulle bygges.
Sig venligst undskyld, næste gang I tager på chartertur!

Per Torbensen, Anders Feder, jens peter hansen, Anders Nilsson og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar

Poul Borup-Andersen

Min copy i mit indlæg : Du mener de misbrugte skikken med at stille konen til rådighed eller hvad???
Blev indført under henvisning til dit indlæg, men fik ikke rette debattørs navn koblet på den linie.

Det beklager jeg mange gange. Undskyld.

vh
Torben Selch

Søren Jørgensen

@tom sietam

Canada har haft lignende oplevelser, hvor de har forsøgt at tvangsomvende inuiterne til "hvide". Med op mod 150000 inuiter og indianer. De menneskelige omkostninger var selvfølgelig enorme.
Canada har også en forsonelseskommision, og rent faktisk så udviser den canadiske stat en interesse i forsoning, modsat den danske..

Per Torbensen

Danmark reddede den grønlandske befolkning i 1930 erne fra at uddø på grund af TB,som
havde dræbt millioner af mennesker efter 1-verdenskrig-her er der samfundssind og indlevelse,her kan man være stolt som dansker og det ved den grønlandske befolkning godt,det er præcis derfor de har været så overbærende med vores fejltagelser på mange andre planer op i 50 erne og 60 erne.

Danmark begrundede sin nedlæggelse af flere hundrede bygder med at,det rent logistisk
ikke kunne hænge sammen med,at opretholde et sundheds system på lige vilkår og der ligger sandheden nok og konsekvenserne for senere frustrationer imellem danskere og grønlændere -Danmark-Grønland.

Vi taler om en kyststrækning på over 2000 km på vestkysten for ikke at tale om østkysten,selv jyderne er utilfredse med for langt til hospitalerne og her taler vi om højst 100-130 km-ja verdenen er forunderlig.

Dette skal ikke være undskyldning for vores senere fejl og fejlfortolkninger af Grønland,her vil jeg gerne være oprigtig naiv i godhedens bedste betydning.

Det urbane Grønland lider og har lidt som Ishøj og Brøndby,alt for store enheder,udviklet på al for kort tid hvor sjælen ikke kunne følge med og hvor tids pestilens som vi stadig mærker den dag idag.

Anders Nilsson, tak or de interessante links, Niels Peter Agger ville gøre klogt i at læse dem fem-seks gange. Jeg mangler dog en præcis beskrivelse af, hvad Thule-beboerne flyttede fra og til, og det er selvfølgeligt vigtigt i forhold til en vurdering af rimeligheden af en erstatning Udskiftes den eksproprierede bolig med noget bedre, er grundlaget for erstatning der muligvis slet ikke, og landsrettens dom på en million til alle berørte kunne tyde på en symbolsk tort-erstatning. Det var sikkert heller ikke den mest fikse måde at gennemføre den administrative flytning på, men der var meget der ikke var fikst i 1951. Værnepligten i Syddanmark var barsk, kosten var elendig, indbefattede et fænomen som røde beder (!), de værnepligtige fik mangelsygdomme og paradentose, og de indkaldtes økonomi blev totalt ødelagt af de usle småpenge, de allernådigst kunne få udbetalt. Der blev ikke givet ved dørene, ligegyldigt hvilken farve regeringen havde.
Alligevel forsøgte de danske regeringer aldrig at tvangsomvende nogen til noget. Men de prøvede at uddanne grønlændere til at være partnere og mod-og medspillere i et moderniseringsprojekt, på trods af at der faktisk var meget få at snakke med. Det er jo først i de senere år, at Grønland er kommet op på de knap 50.000, der efter syddansk (høj) standard vel ikke engang er nok til et gymnasium, og slet ikke til et universitet. Hernede har vi vel omkring 700.000 pr. højere læreanstalt. Grønland har aldrig selv kunnet uddanne det nødvendige antal håndværkere, skulle man virkelig have ventet til det var sket?
Der er altid et skisma mellem romantiske forestillinger om det rene ubesmittede og oprindelige liv og de moderne eksistenskrav til komfort og sikkerhed. Norge har brugt olien til at lave ét stort frilandsmuseum ud af deres landbrug, schweizerne beskytter deres med toldmure og franskmændene bruger EU. Jeg tror ikke, at et ansvarligt hjemme- og selvstyre ville have kunnet fastholde flere bygder, hvis der samtidigt skulle opretholdes en så høj standard. Det er umanerligt dyrt og lokale politikere er ligeså trængt af en retfærdig fordeling af midlerne.
I bedste fald vil en sådan forsoningskommission være spild af tid, en langsommelig historieundervisning, hvor det gode udkomme måske kunne være en væsentlig klarere erkendelse af de forskellige samtider, end Niels Peter Agger kan præstere.
Risikoen kan så være, at det efterlader kombattanterne som tabere og vindere, med langt mindre interesse i samarbejde fremover.
Jeg synes faktisk, at Grønland skulle gå en helt anden vej. I første omgang som fuldgyldigt og højtråbende medlem af Rigsfællesskabet med stort R, der insisterer på, at møder skal afholdes med pomp og pragt, og middagene skal selvfølgelig indtages i Riddersalen på Christiansborg. For at Grønland på passende vis kan indtage sin plads og kræve møder afholdt i Grønland, ville det næste være at bygge et kongeslot på en prominent klippetop i Nuuk. Det kunne gerne være grønlandsk arkitektur, men med klart udtryk af at være fyrstebolig, og plads til store møder, helst i en rigssal eller tronsal, med den nødvendige heraldiske udsmykning. Endelig skal regenten ved besøg ikke medbringe sin egen livgarde, hun skal selvfølgelig modtages af den grønlandske livgarde.
Skingrende skør idé? Måske nok, men er det ikke på tide, at Grønland får skabt den symbolik, der også er en del af en moderne stat, der jo gerne skulle være mere end blot et velfungerende socialkontor

Anders Nilsson

@Tom Sietam:
Du finder på nedenstående link en kort beskrivelse og et foto af et af de huse, amerikanerne opførte i Qaanaaq til de familier, der blev flyttet fra området ved Knud Rasmussens og Peter Freuchens handelsstation under Thule Fjeldet nord for Thule Air Base:

http://www.kamikposten.dk/global/maskinrum/rutine/tekstsamling.aspx?filn...

Mvh Anders

Anders Nilsson

@Tom Sietam:
Og her finder du et foto af den sidste jordhytte under Thule Fjeldet :-)

http://www.borgerraadet.gl/

Anders Nilsson: Gad vide hvilke sjæle blandt de grønlandske vælgere det er der hopper på Sara Olsvigs historie om de "juridisk faderløse”. Hvorfor finder de sig i videreførslen af "den rådne tradition", som du betegner den? Det kunne denne "forsoningskommision" passende afklare en gang for alle.

Anders Nilsson, det var ganske interessante billeder, og hvis de kan tages som udtryk for den samlede flytning fra og til, vil det være meget svært at kræve andet i erstatning efter de almindelige ekspropriationsregler. Der kunne så måske være noget i forb. m. produktionstab, d.v.s. jagttab og forringede jagtmuligheder, både i selve flytningen og senere på grund af selv basen, men det kræver jo indgående studier af vildtmængder og deres evtl. ændrede vandringer. I øvrigt et meget smukt våbenskjold for Pituffik Kommune?
Der er lige udkommet et spændende værk fra Kulturstyrelsen: Kold Krig 33 fortællinger om den kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark Færøerne og Grønland. Det kan downloades på www.kulturstyrelsen.dk. Her ses klart, at Danmark var i den grad frontlinjestat i forhold til WAPA. At der ikke var atomvåben i Danmark fredstid, var nok mest af hensyn til Socialdemokratiets venstrefløj og de radikale, resten af de regeringsbærende partier havde nok gerne set det. Men de kunne jo trøste sig med, at atomvåbnene lå oplagret i Slesvig og kunne flyves til Tune og Kastrup i løbet af en time eller to. Alle danske lufthavne og alle danske raketbatterier var jo forberedt til det, hvilket sikkert også har været betryggende for den regeringsbærende del af Socialdemokratiet.
Det er lidt for let at sidde og kritisere 40-50 år efter, at der blev gjort et behjertet forsøg på at overføre Urbanplanens velsignelser til Grønland. Per Torbensen synes at have glemt, at det var state of the art i 60-70'erne, og var en betragtelig forbedring af Polensgade, Andelsforeningen Havnen III fra 1919, der havde pæne, store, højloftede rum, fornuftig opvarmning, men for en del lejligheder toilet på trappen og en trist grå gård med praktisk betonbelægning. Havnen III var dog en fantastisk modernisering forhold til Den Sorte Firkant eller Christianshavn, med lokum i gården, korridorlejligheder, 2. 3. og 4. baggård og fugtige kælderlejligheder. Men da de fattige husmandskarle, inderster og boelsmænd i 1860-70 flyttede fra Stevns ind til de da nybyggede huse på Nørre- og Vesterbro, var det jo ren luksus for folk der kom fra rådne, fugtige og kolde bindingsværkhuse. Tag op til Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby og kig nærmere. Udviklingen i Grønland er også altid en funktion af sin samtid, og det er de få, der formår at sætte sig ud over den.

Jairus Lyberth

@Tom Sietam: I din første tråd, beder du mig/os at undskylde, næste gang vi tager på chartertur. Det gør jeg ikke og har ikke tænkt mig at gøre det. Hvis du læser mit indlæg, kræver jeg hverken undskyld eller forsoning af danskerne - tværtimod skriver og spørger jeg om, Vestgrønland vil være i stand til at sige undskyld til Østgrønland og Qaanaaq-boerne.
Jeg beskriver de ting jeg har oplevet og oplever stadig, nemlig de misforhold og misforståelser pga. al for megen uvidenhed der gælder fra begge sider.
Jeg finder det vigtigt - i det stadie som debatterne og ikke mindst, begyndende fokus på Grønland og grønlandske forhold i det hele taget, at man også hører detaljer, personlige oplevelser/historier osv., således, at der er grundlag for mere forståelse befolkningerne imellem.
De som har været i Grønland, ved godt, at der er et andet Grønland end sociale problemer, druk osv., som hvilket desværre fylder alt alt for meget i fremstillingen af Grønland i medierne - især i de danske.
Jeg skriver ligeledes, at selvom det har været smertelige oplevelser for den enkelte og samfundet som sådan, at vi nødvendigvis må acceptere det der er sket, og så komme videre. Det skal ses i forhold til de begivenheder der er beskrevet i Grønland men også i forhold til de ting, der er sket i Danmark, som du så godt beskriver med ekspropriationer osv., som måske nogenlunde kan sammenlignes med de ting, der er foregået i Grønland. Ingen tvivl om, at det også har været smertelige oplevelser for de berørte. Men, hovedpointen i min deltagelse i det hele taget i debatterne, at der skal mere gang i debatterne der vedrører Rigsfællesskabet med mere deltagelse fra de 3 lande, for derigennem kan vi kun bedre forstå hinandens situationer, baggrund, meninger og derved komme væk fra misforståelser og dermed mere accept at hinanden i højere grad. Vi har haft fællesskab i flere hundrede år, og det er på tide, at vi forstår hinanden mere og bedre.
Indtil nu, er det de store overskrifter der fylder meget, men vi skylder os selv, at det også bliver på de lidt mere menneskelige plan, at vi debatterer.
I mine øjne skal Rigsfællesskabet gøres folkelig og derved forstår vi bedre hinanden.

Anders Nilsson

@Tom Sietam:
Indvandringerne til Grønland er foregået i flere perioder gennem de sidste tusinder af år.

Da Erik den Røde og hans folk i 985 indvandrede og bosatte sig i Sydgrønland, var Grønland efter alt at dømme mennesketomt. De nuværende Vestgrønlændere indvandrede i 1200-tallet fra Canada gennem Thule området og bevægede sig ned langs vestkysten af Grønland, hvor de på et tidspunkt fik kontakt med nordboerne, Erik den Rødes efterkommere.

Thule-området var et gammelkendt område på grund af jernmeteoritten ved Savissivik syd for det nuværende Thule Air Base. Man hentede jern fra meteoritten, som man møjsommeligt har banket af i så store stykker som muligt. Jernstykkerne blev brugt i fremstillingen af fangstredskaber. Der er fundet jern fra Savissivik flere tusinde kilometer inde i Arktisk Canada, så det har været en eftertragtet handelsvare.

http://www.kamikposten.dk/global/maskinrum/rutine/leksikon.aspx?tag=emne...

De nuværende Thule-eskimoer ankom i 1880-erne som den sidst kendte indvandring fra Canada til det på daværende tidspunkt ubeboede Thule-område.
I 1905 grundlagde Knuds Rasmussen og Peter Freuchen en handelsstation midt i Thule-distriktet neden for Thule fjeldet. Det fik fangerfamilier til at bosætte sig der.

Da amerikanerne ankom for at anlægge en base, var fangstmulighederne på stedet for nedadgående. Det ved jeg fra en dame, der som pige boede ved handelsstationen. Hendes far var den ene af to storfangere på stedet, der havde en motordrevet båd. Med de to både fragtede de sig selv og de øvrige fangere ud til de mere og mere fjerntliggende fangstmuligheder. De havde under alle omstændigheder været nødt til at flytte fra området, som man altid har gjort det: flyttet efter de bedste fangstmuligheder. Det var, hvad hun fortalte min kone, der er vestgrønlænder, men gennem sit arbejde forstod det Thule-eskimoiske sprog, der er meget forskelligt fra det vestgrønlandske og det østgrønlandske.

Så meget om den såkaldte ”tvangsflytning” af Thule-eskimoerne fra Thule Air Base-området. Flytningen var i øvrigt var planlagt gennem et års med det lokale fangerråd, som havde udpeget det nuværende Qaanaaq som det bedste sted at flytte til. Den der med kun tre dages varsel er hentet fra samme floskelskuffe som eskimoernes 100 ord for sne :-)

Det var en gevaldig forbedring af overlevelsesmulighederne, da man i Vestgrønland fik uregelmæssig handelskontakt med de europæiske hvalfangere. Men det var først med Hans Egedes ankomst og oprettelsen af handelsstationer op langs den grønlandske vestkyst, at grønlænderne var sikret faste forsyninger ude fra.

Det er langt fra sikkert, at den grønlandske befolkning havde overlevet op til i dag uden handelssamkvemmet med hvalfangerne og senere ”den danske kolonimagt”.

Anders Nilsson

@Tom Sietam:
PS: "Savissivik" er grønlandsk og betyder "Det sted, hvor man kan hente jern"

Anders Nilsson. Det er en arrogance uden lige, du lægger for dagen. Eskimoerne har boet i arktis i flere end tusinde år og levet og overlevet uden kolonimagtens hjælp. Der er vist ikke nogen dokumentation for, at vi alene har overlevet på grund af kolonimagtens indflydelse og de "gaver", I har givet os. Herunder alkohol, som I indførte i midten af 50erne.

Det er til gengæld dokumenteret, at vi i dag står med et "moderne" samfund med verdensrekord i selvmord og vold - før i tiden var grønlænderne sociale, fredselskende, smilende og venlige - samt 5000 børn, der mistrives ud af en befolkning af ægte grønlændere på ca. 46.000.

Det er for mig at se en ret kontant feedback på den samfundsmodel, som I har "givet" os, samtidigt med, at store dele af vores ressourcer ender i Danmark hos danske virksomheder.

Hvis et andet land havde gjort det samme over for jer danskere, ville du næppe have jublet.

Og hvis du fulgte lidt med, ville du vide, at de jordhytter, du gør grin med, i dag inspirerer byggeriet, fordi de er bæredygtige oe højisolerede. De kan modstå arktisk kulde. Den slags huse bygges nu med moderne design og en meget lille energiregning.

Torben Holmelund

Rart med en artikel hvor I/Du har sat jer ind i tingene, og ikke som denne stereotype artikel som I (Information) valgte at offentlig gøre: http://www.information.dk/479683. Godt Nytår.

Anders Nilsson

@Pórto Qisuk:
Jeg husker dig nu mest som Arne Ib Nielsen, da du boede i Grønland. Nu har du gennem nogle år boet i Danmark. Til gengæld har du fået dig et grønlandskklingende navn :-)

De problemer, du nævner, med høj selvmordsrate, alkoholmisbrug og vold (herunder en fængselsgivende kriminalitet, der er 3-4 gane højere pr indbygger end den vi har i Skandinavien) er ikke specielle for Grønland og har næppe heller noget med Danmark som ”kolonimagt” at gøre.

Det er problemer, som Grønlands befolkning deler med op mod 6.000 andre ”oprindelige folk” rundt om på jorden.

Jeg tror, den slags problemer opstår, når en lille sproggruppe kommer i kontakt med Danmark og andre lande på samme udviklingsniveau: med et udbygget sundhedsvæsen, et højt uddannelsesniveau, en udbygget arbejdsdeling med meget mere.

Når man som lille sproggruppe opbygger et samarbejde med et af disse lande, så indebærer det et skift til en ny form for fællesskab, og det indebærer, at man må tilegne sig et ekstra sprog for at kunne kommunikere med den nye omverden. Det er antageligt deraf de nævnte problemer opstår. Ellers ville fænomenet ikke være så globalt.

Der er ingen, der tvinger disse små sproggrupper til at opgive deres oprindelige kultur. Heller ikke deres oprindelige form for religion. Det er i hvert fald ikke sket i forholdet mellem Grønland og Danmark. Der er for eksempel ingen, der har tvunget dig til at tage en uddannelse som præst. Hvorfor har du ikke valgt at uddanne dig til shaman?

Mit indlæg, som du refererer til, indeholder en gengivelse af eskimoernes tilværelse gennem tusinder af år, så korrekt som den nu har kunnet fastlægges. Og jeg hævder ikke, at den grønlandske befolkning alene har kunnet overleve takket være Danmark. Jeg peger på det om en mulighed.

Og så gør jeg ikke grin med jordhytter. Jeg viser henviser til et billede af en jordhytte, der blev forladt, da folk flyttede fra Uummannaq ved Thule Air Base til Qaanaaq.

Men jeg kan forstå på dine skriverier, at du har pionerånd og er en stærk fortaler for den oprindelige grønlandske kultur, så det kan være, at du en dag vender hjem til dit fædreland, bygger dig en jordhytte i moderne design og nedsætter dig som shaman?

Søren Jørgensen

@ Anders Nilsson

"Det er problemer, som Grønlands befolkning deler med op mod 6.000 andre ”oprindelige folk” rundt om på jorden."

Din teori holder ganske enkelt ikke. Det er ikke udelukkende "oprindelige folk" der lider mistrivsel efter et koloniherredømme.
Ni ud af ti forhenværende kolonier har kæmpe samfundsmæssige problemer med udbredt vold, fattigdom og generel mistrivsel.
Syd og Mellem Amerika, Indien, Afrika, Grønland osv. listen er lang. At denne mistrivsel skulle skyldes en sproglige barriere, hvilket har hindret disse mennesker i at koble på vores samfund, er simpelthen for langt ude. Det illustrer for mig at du ingen kendskab har til mennesker, din iagttagelser er rent mekaniske. Og forresten fuldstændigt uunderbygget.

Næsten alle tidligere kolonier blev efterladt i en forfærdelig stand, og mens man havde dem, forsøgte man bevidst at holde de lokale befolkninger så uvidende så muligt. De respektive samfund udformede senere herefter. At Danmark så har sendt nogle grønlændere på dansk skole i 50'erne ændre ikke på det. Vi blev nød til at stille noget med de mennesker, vis miner vi tømte, men det retter ikke rigtigt op på noget.

Det har en altid været i en kolonimagts interesse at holde befolkningen på et så lavt stadie af udvikling, som muligt. Det gør det ganske enkelt lettere at udnytte landets ressourcer. Vi tog jo heller ikke til Grønland for være gode mod grønlænderne, vi koloniserede dem, fordi der var en materialistisk fordel ved at underlægge dem os. INTET andet. Grønlands underudvikling og Danmarks udvikling ses som produkter af det samme historiske forløb, af en integreret historisk udvikling

Når du kolonisere et land, så er du nød til at overbevise dig selv om at de mennesker du undertrykker, ikke er rigtige mennesker. Det er den eneste måde, hvorpå din misrøgelse kan retfærdiggøres. Grønlænderne blev i mange generationer set ned på som undermennesker og behandler derefter. Herfra stammer mistrivslen og er fra starten blevet overført fra generation til generation. Fra mor til datter, fra far til søn osv.

Jeg siger ikke det er danskerne ansvar at rette op på denne mistrivsel, det kan kun grønlænderne gøre. Men vi kan hjælpe dem på vej ved at erkende vores andel i omstændighederne.

"Mit indlæg, som du refererer til, indeholder en gengivelse af eskimoernes tilværelse gennem tusinder af år, så korrekt som den nu har kunnet fastlægges."

Du skriver at der kun har boet folk på Grønland siden 1200 tallet, men der har boet oprindelige folk på Grønland siden for 4.500 år siden.

"Der er ingen, der tvinger disse små sproggrupper til at opgive deres oprindelige kultur. Heller ikke deres oprindelige form for religion."

Allerede i 1721 begyndte vi(Norge/Danmark) at omvende grønlænderne til kristne. Omvending var ligefrem et af hovedmålene for Hans Egedes, finansieret af den danske konge.

"Men jeg kan forstå på dine skriverier, at du har pionerånd og er en stærk fortaler for den oprindelige grønlandske kultur, så det kan være, at du en dag vender hjem til dit fædreland, bygger dig en jordhytte i moderne design og nedsætter dig som shaman?"

Må jeg spørge, hvilken relevans dit spørgsmål har?

Anders Nilsson. Venligst læs Søren Jørgensen. Og husk, at Grønland var selvstændig under anden verdenskrig og klarede sig rigtig godt på egen hånd. Vi opbyggede en blomstrende industri og handlede med USA og Canada. Min bedstefar var en af de progressive dengang. Det hørte op, da Danmark igen overtog, hvilket var synd for Grønland.

Vi har også betalt skat på sælskind og andre produkter. Pengene blev brugt til at betale for koloniadministrationen. Det har da om noget været lukrativt for DK.

PS. Nu da du spørger sådan helt ved siden af diskussionen: Jeg er shaman og vi er i gang med at designe et super lavenergihus efter de gamle og yderst økonomiske principper.

Pórto Qisuk: Der er sikkert nogle ting der har været synd for Grønland - det gav Jairus Lyberths mere sobre skildring jo også indtryk af. Men hvad er det så du synes vi skal gøre ved det? Har du nogle løsningsforslag - eller vil du bare sidde og have ondt i røven de næste mange årtier til Grønland enten kan løsrive sig eller nogen bliver så trætte af at høre på dig at de lukker kassen i?

Anders Nilsson

@Søren Jørgensen: Dit indlæg minder i pinlig grad om den artikel fra Niels Peter Aggers hånd, der har startet denne debat: det er en rodebunke af udokumenterede påstande.

Forholdet Grønland og Danmark kan ikke på nogen måde sammenlignes med ting, der er foregået i Syd- og Mellemamerika, Indien og Afrika.

Hans Egede kom til Grønland i forventning om at skulle genoprette kontakten til nordboerne, men de var for længst forsvundet fra landet. Han bosatte sig på Håbets Ø og flyttede 7 år senere til det nuværende Nuuk. Han forsøgte at kristne grønlænderne, på samme måde som Adam af Bremen og andre forsøgte af kristne danskerne 700 år tidligere. At det i stort omfang lykkedes i begge perioder og for begge målgrupper hænger nok sammen med, at der var lydhørhed over for det kristne budskab.

Der er især en ting, der adskiller Grønland fra de fleste andre steder på jorden: befolkningen levede af fangst og boede opdelt på små grupper fordelt på en meget lang kyststrækning. De fleste steder flyttede man to gange om året mellem en sommerboplads og en vinterboplads afhængig af fangstmulighederne.

Det skete for eksempel i området ved Søndre Strømfjord, hvor arkæologer har gjort den interessante opdagelse, at det årlige mønster for flytning mellem sommer- og vinterbopladsen ændrede sig, da europæiske hvalfangere dukkede op i Davis Strædet. Det var vigtigt for fangebefolkningen, at de var til stede ude ved kysten, når hvalfangere kunne være på vej, så man kunne byttehandle med dem.

Det ændrede sig, da der efter Hans Egedes ankomst blev oprettet handelsstationer op langs Vestkysten af Grønland. Her kunne de grønlandske fangere komme ind med skind, tænder og andet, som kunne byttes til knive, rifler, tekstiler og andre ting, som kunne lette tilværelsen for fangerfamilierne.

Bemærk, at det var de grønlandske fangerfamilier, der var mobile, og danskerne, der var mere bofaste omkring handelsstationerne. Hvis de grønlandske fangerfamilier ikke brød sig om folkene på handelsstationerne, så havde de nok holdt sig borte.

Jeg tror ikke, at grønlænderne blev set ned på som undermennesker af dem, der havde kontakt med dem. Det er folk i Europa, der har den opfattelse. Og den opfattelse er stadig - helt op vor tid – pinligt fremherskende.

Op til 1948 hvilede handelen mellem grønlænderne og handelsstationerne økonomisk i sig selv. Det overskud, der kom ud af handlen, blev brugt på kirker, et sundhedsvæsen og som måske det vigtigste: et skolevæsen.

I Grønland blev der åbnet skoler for "almuen" på stort set samme tid, som det skete i Danmark. Der blev oprettet en kateketuddannelse, som svarede til datidens læreruddannelse i Danmark, og undervisningen i Grønland foregik vel at mærke på grønlandsk med eget undervisningsmateriale på eget skriftsprog, som var udviklet af Hans Egedes søn, Poul Egede, og herrnhuteren Samuel Kleinschmidt.

Undervisningen i det grønlandske skolevæsen foregik på grønlandsk, indtil fremtrædende grønlandske politikere omkring 1950 forlangte, at der også blev indført undervisning i dansk i det grønlandske skolevæsen - for at hjælpe Grønland ud af det, der mere og mere blev opfattet som en sproglig og dermed også en erhvervsmæssig og økonomisk isolation.

Det er i meget kort form beskrivelsen af Danmarks koloniherredømme i Grønland.

Søren Jørgensen

@ Anders Feder

Jeg ved ikke, hvilken artikel det er du har læst. Men den jeg har læst, handler om forsoning, så hvis du leder efter et "løsningsforslag", så tror jeg allerede dette er blevet fremlagt. Forsoning.

Grønlands mistrivsel bunder i noget immaterielt, den har rod i den grønlandske sjæl, ikke i pengepungen. Det eneste vi reelt set skal gøre er at erkende vores skyld, så er processen igang og resten kommer af sig selv..Men så længe vi nægter dette, vanskeliggør vi den process mod trivsel, som gerne skulle udfolde sig på Grønland.

At sige undskyld for sine fejl, hjælper ikke kun offeret videre. Det skulle også gerne bringe Danmark videre i sin egen proces. Hvis det antages at Danmark er mere end blot en økonomi..

Anders Nilsson

@Søren Jørgensen: Du kæmper en kamp som selv opfinderen af "forsoningskommissionen" har forladt.

Et klip fra Aleqa Hammonds nytårstale:
” Vi har forsømt at debattere og behandlet de begivenheder, de kolonistrukturer samt de forhold, der i nogle tilfælde eksisterer i mellem befolkningsgrupperne i Grønland den dag i dag. Disse forhold og debatter, har vi behov for at få i gang under faste ordnede rammer”.

http://www.kamikposten.dk/global/maskinrum/rutine/leksikon.aspx?tag=emne...

Hendes forsoningskommission handler ikke længere om Danmark som kolonimagt, men om noget der i nogle tilfælde skulle eksistere mellem befolkningsgrupper i Grønland.

Søren Jørgensen: Jeg ved heller ikke hvilken artikel du har læst. Den jeg har læst er af Niels Peter Agger, og det er hverken din eller hans mening jeg efterspurgte.

Søren Jørgensen

Hans Egede ville missionere på Grønland, dette var hans mål med rejsen. At han troede disse grønlandske hedenske hvalfangere som skulle omvendes, var af nordisk slægt, gør vel i sagens kerne ikke den store forskel. Hans mål var at omvende dem.

Hvis han blot ville have kontakt med dem, så kunne kan sende et bud eller en brevdue.

"Her kunne de grønlandske fangere komme ind med skind, tænder og andet, som kunne byttes til knive, rifler, tekstiler og andre ting, som kunne lette tilværelsen for fangerfamilierne"

Jamen dog, du få jo handelsmonopolet på Grønland til at virke som en slags velgørenhedsauktion. Godt nok havde danskerne i starten underskud på handel, pga. af englænderne og hollænderne, men efter monopolet blev effektueret var det en strålende overskudsforretning.

"Det var vigtigt for fangebefolkningen, at de var til stede ude ved kysten, når hvalfangere kunne være på vej, så man kunne byttehandle med dem."

Men dette var også de tidligere europæiske hvalfangere. Grønlænderne ville i starten ikke handle med danskerne.
Med danmarks indtog blev den traditionelle hvalfangst udraderet pga. overfangst. Det førte til et skift til sælfangst, hvilket er en langt mere individuel jagt, og man kan sige at dette var starten på det grønlandske klassesamfund.

"Bemærk, at det var de grønlandske fangerfamilier, der var mobile, og danskerne, der var mere bofaste omkring handelsstationerne. Hvis de grønlandske fangerfamilier ikke brød sig om folkene på handelsstationerne, så havde de nok holdt sig borte."

Hvordan det? Inden danskerne kom byttede de allerede varer med de fiskere som sejlede til Grønland, men hvem skulle de ellers handle med efter handelsmonopolet..
Frivillig tvang?

"Jeg tror ikke, at grønlænderne blev set ned på som undermennesker af dem, der havde kontakt med dem. Det er folk i Europa, der har den opfattelse. Og den opfattelse er stadig - helt op vor tid – pinligt fremherskende."

Det godt med din tro. Hvordan skulle dem i europa tro noget, om nogen de aldrig havde mødt? Og hvis deres information stammede fra dem, som havde kontakt med grønlænderne, hvorfor skulle de så forvrænge denne information til et helt modsat billede?

"Op til 1948 hvilede handelen mellem grønlænderne og handelsstationerne økonomisk i sig selv"

De første 200 år gik derimod til Danmark.

"At det i stort omfang lykkedes i begge perioder og for begge målgrupper hænger nok sammen med, at der var lydhørhed over for det kristne budskab."

Da Danmark blev kristen var fordi kristendommen stod så stærkt, at kongen ingen anden mulighed havde. Nok lidt det samme som på Grønland. I Danmark dyrkede man i lang både kristendom og nordisk mytologi, og kristendommen er endda på mange måde blev tilpasset de hedenske kulturer for at gøre den mere spiselig for de lokale.
Så jeg tror ikke lige frem det var lydhør overfor budskabet..

"Undervisningen i det grønlandske skolevæsen foregik på grønlandsk, indtil fremtrædende grønlandske politikere omkring 1950 forlangte, at der også blev indført undervisning i dansk i det grønlandske skolevæsen"

Og hvordan synes du så denne danskundervisning har hjulpet? Viste det sig senere at det blot var danskkundskaberne der haltede. Nej.

Søren Jørgensen

Hvad jeg mente med de 200 år var, at den samlede handel mellem Danmark og Grønland, altid har været til Danmarks fordel.
Så kan man jo sige, hvad man vil om stationerne, men det var også andre ressourcer.

Søren Jørgensen

Aleqa Hammonds er en politiker, hvis du synes det er politikerne der rent ideologisk skal lede vejen, så må jeg skuffe dig. Politikere er pragmatikere. Hun har vel højst sandsynelig indset at Danmark ikke rokker sig, og at det ganske enkelt vil være mere frugtbart at bruge sin energi anden steds.

Men at hun ligefrem skulle have ændret mening om, hvor vidt Danmark skylder Grønland en undskyldning, mangler jeg stadig at se.

Søren Jørgensen

Og at den grønlandske befolkning har også meget der skal forsones indbyrdes, tror jeg ikke at der er nogen der benægter.

Anders Feder, Ja, naturligvis har jeg forslag. Fire af dem er sendt til grøndlands regering og relevante politikere. Jeg er i gang med at skrive en serie børnebøger og en roman om Grønland, og jeg har skabt en engelsk blog. Desuden følger der en ph.d. om Den eskimoiske filosofi og dens praktiske anvendelse. Det er første gang, den vil blive offentliggjort. Hvad med dig? Har du konstruktive bidrag?

Pórto Qisuk: Hvorfor i alverden skulle jeg have det? Det er da ikke mig der har ondt et vist sted. Men du kan åbenbart ikke fremlægge nogen løsningsforslag her?

Det var da ærgerligt at du ikke er i stand til at bidrage med andet end det måske ikke helt velgennemtænkte svar.

Pórto Qisuk: Ærgeligt for hvem?

Hvordan kan det være at du ikke kan fremlægge noget løsningsforslag for det problem du beskriver? Det kan vel ikke være fordi du slet ikke ønsker at løse problemet? Og det kan da slet ikke være fordi der overhovedet ikke er noget problem, men i stedet det som Anders Nilsson andetsteds kalder "en rådden tradition", som du tværtimod ønsker at holde ved lige?

Der er ikke noget at sige til at du mest holder dig til sermitsiaq.ag, Pórto Qisuk. Når du bevæger dig ned på disse breddegrader kommer din offerrolle jo helt til kort.

Michael Kongstad Nielsen

Et sted i debatten nævnes Grønland under Anden Verdenskrig. Og det er jo bl.a. den interessante historie om Danmarks ambassadør i Washington, Henrik Kaufmann, der nægter at overgive sig efter tyskernes besættelse af Danmark 9. april 1940. USA ser Kaufmann som den rette, frie repræsentant for Danmark, og Kaufmann giver (sammen med kongen) USA lov til at etablere Thule og andre baser, og holde tyskerne ude af Grønland. Det er en god historie, men kan ikke bruges til at nedgøre Danmark i forhold til Grønland.

"Er det Formanden for landsstyrets opfattelse, at det er hele den grønlandske befolkning der er negativt påvirket af kolonitiden, uanset alder og personlige erfaringer? Eller er der nogen befolkningsgrupper, der har et større behov end andre? I så fald, hvilke?"

http://www.kamikposten.dk/global/maskinrum/rutine/leksikon.aspx?adgang=b...

.....og vi ønsker ikke at se Grønland udvikle sig til en perifer stat i USA eller til et kinesisk ressourceudbytningsland.

Hvorfor dog ikke, når Danmark ikke dur og har behandlet grønlænderne så forfærdeligt - intet godt overhovedet.

Sider