Klumme

Jeg, et uproduktivt menneske

Hvor er det heldigt, at vi har Produktivitetskommissionen. Efter at have læst dens rapport har jeg fået øjnene op for, hvor uproduktiv hele min indstilling til livet er
20. december 2013

Jeg er ikke særlig produktiv. Det er noget rigtig skidt. Jeg har haft den mistanke længe, men efter jeg læste Produktivitetskommissionens seneste rapport om uddannelse og innovation, er den sidste rest produktivitetstvivl væk.

Ikke bare tog jeg et sabbatår efter gymnasiet, jeg var også længere end normeret tid om min kandidatuddannelse, min beskæftigelse er en anden end den, min uddannelse i politik og administration sigter til, og selv om min løn svinger lidt, kan den næppe betegnes som høj.

I hvert fald ikke produktivitetskommissionshøj, og »løn afspejler produktivitet« og »produktivitet er viden anvendt i praksis«, som kommissionen skriver. En snæver, erhvervsrettet praksis, naturligvis, alt andet kan ikke betale sig. Tænk, at det er så enkelt. Det er næsten ikke til at tro.

Men det må være sandt. Kommissionen består trods alt mestendels af den slags økonomer, der er højt lønnede og dermed produktive og vidende og innovative.

Præcis som de der finansfolk og spekulanter, der var så produktive og innovative, at ikke engang virkeligheden til sidst kunne følge med. I den forbindelse må det glæde, at industrien herhjemme sætter flere og flere penge i aktier og værdipapirer hos de innovative finansfolk, frem for at investere i produktionsapparatet. Det er der penge i, og innovation måler man som bekendt først og fremmest i penge her og nu.

Før jeg læste kommissionens nye rapport, havde jeg en anden tilgang til uddannelse, innovation og videnskab, det indrømmer jeg. Det var sådan en tilgang, hvor det spørgsmål, vi stiller os selv, ikke bare handler om at sørge for, »at uddannelsessystemet leverer de resultater, der er ønskværdige i et produktivitetsperspektiv«, som kommissionen så smukt udtrykker det.

Det var sådan en tilgang, hvor ønsket om at sikre og højne uddannelsernes kvalitet var for videnskabens og menneskets og nysgerrighedens og livskvalitetens og uddannelsernes skyld i sig selv, og ikke udelukkende afhængig af en forestilling om erhvervslivets efterspørgsel og produktivitet lige nu. Det var sådan en tilgang, hvor det ikke er rent negativt, måske endda direkte positivt, når »andre hensyn end indkomst vægter tungere« i studerendes valg af uddannelse, eksempelvis interesse, passion og nysgerrighed. Det var sådan en tilgang, hvor innovation ikke nødvendigvis kommer af at gennemføre uddannelser, der for tiden menes at være erhvervsrettede, hurtigt og uden omveje.

Sådan en tilgang, hvor opfindsomheden og den gode idé ikke nødvendigvis tvinges frem med ensporede økonomiske tilskyndelser. Sådan en tilgang, hvor produktivitet også kan være åndelig og kulturel og handle om ideer og videnskab, og ikke bare om noget industrielt. Hvor man kan gavne samfundet uden at producere økonomisk overskud her og nu. Hvor samfundet er til for borgerne og ikke omvendt. Hvor der ikke er noget, der hedder »overuddannelse«, og hvor det ikke er et problem, men en fordel, at have læst mere end højst nødvendigt. Hvor det er enøjet blot at »afstemme længden af uddannelserne med størrelsen af den produktivitetsgevinst, som mere uddannelse kan give«.

Sådan en tilgang, hvor uddannelsens kvalitet ikke måles på de studerendes indkomst efter endt uddannelse. Hvor udsagn som f.eks. kommissionens »der er formentlig flere revisorer, som læser skønlitteratur i deres fritid, end der er kandidater fra litteraturvidenskab, der læser i årsregnskabsloven«, er et meget tyndt argument for, at den ene slags studerende er bedre end den anden, og hvor man kunne indvende, at revisorer også skal have nogle andre end sig selv at lave regnskab for. Sådan en tilgang, hvor en beskæftigelsesgrad på »blot« 90 procent blandt humanister ikke betyder, at vi fremover må skære ned på filosofi og kunsthistorie, men at vi som samfund må spørge os selv, hvordan filosoffernes og kunsthistorikernes viden og faglighed fremover kan gavne den enkelte og os alle sammen endnu mere.

Den produktivitetsløse tilgang til uddannelse, innovation og videnskab er heldigvis fortid, nu jeg har læst kommissionens rapport. Men får vi nu nok ud af de kommissioner? Kan de nu svare sig? Vi har trods alt en produktivitet og en konkurrenceevne at tage hensyn til. Jeg tænker, man kunne nedsætte en kommission. Sådan en må kunne finde ud af det.

Lau Aaen er forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Sune Keller
  • Jakob Silberbrandt
  • Kim Rohde
  • Ida B. Nielsen
  • Astrid Rasmussen
  • Henning Pedersen
  • Poul Erik Riis
  • Maria Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Curt Sørensen
  • Marianne Raabye
  • Viggo Okholm
  • Brian Jensen
  • Tino Rozzo
  • Henrik Christensen
  • Janus Agerbo
  • Dennis Berg
  • Hans Larsen
  • Anne Eriksen
  • Brian Pietersen
  • Henrik Petersen
  • Jens Høeg
  • Slettet Bruger
  • Torsten Jacobsen
  • Carsten Søndergaard
  • Eva Bertram
  • Ib Christensen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Rasmus Kongshøj
  • Mihail Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Thomas Thomsen
  • Rune Petersen
  • Carsten Mortensen
  • Jørn Andersen
  • Marianne Rasmussen
  • Karsten Aaen
  • Henrik Larsen
  • randi christiansen
  • Olav Bo Hessellund
  • Levi Jahnsen
  • Lars B. Jensen
  • Helge Rasmussen
  • Anders Sybrandt Hansen
  • Michael Madsen
  • Dorthe Jacobsen
  • Jens Kofoed
  • Claus Piculell
  • Peter Taitto
  • Merete Jung-Jensen
  • Ervin Lazar
  • Lise Lotte Rahbek
  • peter fonnesbech
  • Johannes Lund
  • Erik Jensen
Olaf Tehrani, Sune Keller, Jakob Silberbrandt, Kim Rohde, Ida B. Nielsen, Astrid Rasmussen, Henning Pedersen, Poul Erik Riis, Maria Jensen, Kurt Nielsen, Curt Sørensen, Marianne Raabye, Viggo Okholm, Brian Jensen, Tino Rozzo, Henrik Christensen, Janus Agerbo, Dennis Berg, Hans Larsen, Anne Eriksen, Brian Pietersen, Henrik Petersen, Jens Høeg, Slettet Bruger, Torsten Jacobsen, Carsten Søndergaard, Eva Bertram, Ib Christensen, Martin Karlsson Pedersen, Rasmus Kongshøj, Mihail Larsen, Torben K L Jensen, Thomas Thomsen, Rune Petersen, Carsten Mortensen, Jørn Andersen, Marianne Rasmussen, Karsten Aaen, Henrik Larsen, randi christiansen, Olav Bo Hessellund, Levi Jahnsen, Lars B. Jensen, Helge Rasmussen, Anders Sybrandt Hansen, Michael Madsen, Dorthe Jacobsen , Jens Kofoed, Claus Piculell, Peter Taitto, Merete Jung-Jensen, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, peter fonnesbech, Johannes Lund og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

peter fonnesbech

Der var engang i Anker Jørgensen's regeringtid, hvor han højlydt snakkede om livskvalitet, demokratisk overskudsdeling i virksomhederne og helhedsløsninger.

Og han skam mente det.

I dag lever vi nærmest i en ensporet parodi af et samfund.

Tom Falksen, Jan Nygaard, Torben Nielsen, Henrik Nielsen, Torben Kjeldsen, Hanne Ribens, Henning Pedersen, Søren Andersen, Marianne Raabye, Bjørn Jensen, Viggo Okholm, Sven Elming, Henrik Christensen, Janus Agerbo, Claus Høeg, Dennis Berg, Peter Nielsen, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Brian Pietersen, Steffen Gliese, Henrik Petersen, Carsten Søndergaard, Eva Bertram, Rasmus Kongshøj, Henrik Rude Hvid, Mihail Larsen, Elisabeth Andersen, Rune Petersen, Karsten Aaen, Lykke Johansen, Mads Kjærgård, Flemming Scheel Andersen, Annika Tiin Nielsen og Merete Jung-Jensen anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Produktionspsykose må vist være det rette ord.

Jan Nygaard, Torben Nielsen, Henrik Nielsen, Henning Pedersen, Søren Andersen, Marianne Raabye, Henrik Christensen, Dennis Berg, Peter Nielsen, Anders Reinholdt, Brian Pietersen, Steffen Gliese, Peter Ole Kvint, Bob Jensen, Rasmus Kongshøj, Henrik Rude Hvid, randi christiansen, Lykke Johansen, Merete Jung-Jensen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

.. Når man vil måle en produktivitetskommissions produktivitet,
tæller man så antallet af ord, lixtalsfaktor, grafiske indslag og andre rapports-varianters med,
eller vejer man bare rapporterne, noterer vægten og sammenligner den med tidlige produktivitetsprodukter?

peter tind sørensen, Torben Nielsen, Henrik Nielsen, Torben Kjeldsen, Enriquo Longo, Henning Pedersen, Hugo Pieterse, Lars Jensen, Jan Bisp Zarghami, Marianne Raabye, Bjørn Jensen, Janus Agerbo, John Vedsegaard, Peter Nielsen, Anne Eriksen, Brian Pietersen, Peter Ole Kvint, Henrik Petersen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Henrik Rude Hvid, Elisabeth Andersen, Torben K L Jensen, Rune Petersen, Marianne Rasmussen, Henrik Larsen, Tue Romanow, peter fonnesbech, Helge Rasmussen, Thomas Borghus, Lykke Johansen, Michael Madsen, Dorthe Jacobsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Brød på bordet og tag over hovedet spiller selvfølgelig ikke nogen rolle i forfatterens ophøjede verden, så han behøver ikke bekymre sig om faldende produktivitet. Det må vi andre så tage os af, og vi er heldigvis et stort politisk flertal. Kun Enhedslisten er udenfor.

Thomas Krogh, Morten Østergaard, Janus Agerbo og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg fik både smilet og idealerne frem ved læsningen af dette rigtig gode "produkt". Hvor der oplistes forfatterens tidligere tilgang (videnskabens og menneskets og nysgerrighedens og livskvalitetens og uddannelsernes) kunne noget i retningen af 'mennesket som art' vel dække det hele. For Niels P. Sønderskov har jo ret i at vi nødvendigvis må betale for al den livskvalitet, ja selv den rene luft koster penge. Og jeg tror ikke man skal skyde skyld på en PK, der kun har dette sigte, og derfor ikke udtaler sig om andet.
Det der bare bekymrer mig ved en overøkonomisering af alting- fx synet på uddannelsens telos- er at vi simpelthen fornægter os selv de opdagelser, der nødvendigvis må bæres frem af en passion- en passion der altså totalt overstiger den form for målrettethed, økonomiske incitamenter kan fremtvinge.
Samtidig med at vi som art forfalder til -omend på et højere niveau- overlevelsesstrateger, frem for en human udvidelse og opgradering af hvad vi er og efterstræber.

Trond Meiring, Mogens Højgaard Larsen, Marianne Raabye, Torben Selch, Janus Agerbo, Peter Nielsen, Anne Eriksen, Brian Pietersen, Steffen Gliese, Helene Nørgaard Knudsen, Rasmus Kongshøj, Jørn Andersen, Karsten Aaen, randi christiansen og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Man kan vel godt have tag over hovedet og brød på bordet, samtidig med at man prioriterer andre ting? Der er jo grænser for vækst og måske ville det på sigt være til gavn for menneskeheden at vi begyndte at prioritere lidt anderledes, men ok er man arbejdsgiver så tænker jeg at ens største bekymring er, hvordan man vrider mere arbejde ud af sine medarbejder. Har for øvrigt arbejdet på et universitet og jeg kan fortælle at professorer og andet godt folk hine steder, ikke er de mest produktive i verden, sandsynligvis også det produktivitetsrapporten afspejler. Lavet med venstre hånd efter morgenkaffen kl. 10

Jan Nygaard, Trond Meiring, Henrik Nielsen, Søren Andersen, Bjørn Jensen, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Brian Pietersen, Peter Ole Kvint, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Grethe Preisler og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Finansverdenen har kuppet sig til magten og henviser humaniora til bænken - this town aint big enough for both. Vi er fucked - hvorlænge endnu - til døden os skiller?

Trond Meiring, Torben Nielsen, Marianne Raabye, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Brød på bordet og tag over hovedet er en forudsætning for, at de kreative og innovative kan få overskud og kræfter til at producere rapporter og afhandlinger 24/12 på bestilling af andre velbetalte kreative og innovative personer.

Der ud over skal de kreative og innovative også have nogen til at tage sig af det praktiske, men kedelige arbejde med at rydde op efter dem, passe deres børn, lave deres mad, vaske deres tøj, skaffe deres affald af vejen etc. etc.

Dette arbejde skal de non-kreative helst opfatte som et kald, der bærer lønnen i sig selv,. Hvis årsag de ikke behøver af honoreres med andet end snak og tak og skåltaler samt en løn, der lige akkurat rækker til, at også de og deres kan få brød på bordet og tag over hovedet.

Tak for sangen Niels P. Sønderskov! Hvor meget mon "det store politiske flertal udenom Enhedslisten" har betalt for den rapport til støtte for Mette Frederiksens misk-mask af en arbejdsmarkedsreform?

Jakob Silberbrandt, Torben Nielsen, Janus Agerbo, Henrik Nielsen, Henning Pedersen, Lars B. Jensen, Rasmus Kongshøj, Claus Høeg, John Vedsegaard, Anne Eriksen, Bob Jensen, Carsten Søndergaard, Eva Bertram, Flemming Scheel Andersen, Rune Petersen, randi christiansen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

I skal ikke tage det så tungt. Der er ingen der i virkeligheden forstår et kuk af det hele.

Trond Meiring, Jakob Silberbrandt, Anders Reinholdt, Rasmus Kongshøj, Niels P Sønderskov og Helene Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar

Hvad er produktivitet og hvad er dens formål? Er det at flest muligt i et givent samfund har en tilværelse, der opleves god og tillokkende?

Eller - et formål i sig selv - der tager sigte på at de 'kloge' kan presse de 'mindre kloge' til at løbe stærkere og stærkere? En liberal tro på, at bare JEG løber stærkere end 'de andre', da vil JEG være sikker og sikret?

Det handler om mennesker! Sært at PK ikke indregner det, samt den kendsgerning at liberalisme er som et spand fyrige heste: med kuske på Bukken som Schlüter og Nyrup kan de udrette det utroligste! Med en kusk som AFR løber de sig halvt ihjel - uden - at 'kusken' af den grund sætter farten ned!

Janus Agerbo, Henrik Nielsen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Opdelinger af alt muligt.
Opdeling af kontanthjælpmodtagere i enlige og samboende ,og i under 30 og over tredive.
Opdeling af førtidspensionister under 40 og over 40.
Opdeling af SU modtagere efter forældreindkomst om de er hjemme eller udeboende.
Opdeling af arbejdsledige om de er født før 1952 eller efter.
Opdeling af ledige om deres ledighed har varet 670 dage eller 671 dage.
Opdeling af lønmodtagere i 117 forskellige fagforbund
Opdeling af kønnene
Opdeling af dem i arbejde og dem uden
Opdeling i den private prodiktion og den offentlige

Tænk hvis vi ikke kunne opdeles men forlangte at blive betragtet og behandlet ens.
Hvis vore problemer blev betragtet som den enkeltes problemer man skulle gøre noget effektivt for at afhjælpe, om muligt uden hensyn til fagforening, køn eller alder og at mennesker først var personer med muligheder, styrker og svagheder.

Tænk at vi er så nemme.

Trond Meiring, Torben Nielsen, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Thomas Struwe Mørch, Henning Pedersen, Dorthe Jacobsen , peter fonnesbech, Leif Højgaard, Dennis Berg, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Matthias Hansson anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Laust Holst: "Det handler om mennesker. Sært at PK ikke indregner det".

It can't be done, Sir. Vi mennesker er alt for uberegnelige og individuelt forskellige til at kunne rummes i de skabeloner, der er afsat et regneark, som skal køres gennem en makroøkonomisk model programmeret på en harddisk på et helt andet tidspunkt i verdenshistorien end, det vi p.t. befinder os i. Panta rai, som Heraklit sagde. Alting flyder og vi flyder med.

"Gud skabte mennesket - som Gud og hvermand ved -
og på Hans bud opfyldte vi planeten,
og skabte - dels på egen hånd,
dels i Den ledes ledebånd - m i n o r i t e t e n.

Det er så svært at gi hvert sit. Man gør et mytisk gennemsnit
at dømme grupper efter.
Og sådan blir, numerisk set, selv mennesket minoritet
mod blinde kræfter.

Hvert skille tryller frem en flok,
sig selv - som trolde er det - nok
på hver af linjens sider.
Nej, den som vil os vel og ret,
skal dele menneskenes æt
i i n d i v i d e r."

(Piet Hein - Mennesket og minoriteten)

Torben Nielsen, Anders Reinholdt, Karsten Aaen, Dorthe Jacobsen , Leif Højgaard, Claus Høeg, Laust Holst, randi christiansen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Matthias Hansson

Hele konceptet er sygt.

Et eksempel: nogle DKs rigeste mennesker ejer tekstilvirksomheder med base i Herning. De har konstant hævdet, at de sandelig ikke kunne overleve, hvis deres tøj skulle sys i DK. De får det derfor lavet i fx. Bangladesh, hvor verden lavestlønne arbejdsslaver befinder sig. Og herninggenserne skovler ind med milliarder. De kunne altså uden problemer producere i DK.

Et andet eksempel: EU har overfør store midler til at styrke produktive virksomheder hos de senest tilkomne medlemmer i Østeuropa. Ifølge deres hykleriske udsagn er det ren filantropi overfor de stakkels fattige østeuropæere. Men ved nærmere eftersyn viser det sig at være fordi, men her har lønninger, der er 1/10 af resten af Europa.

Hele debatten stinker af simpel neo-feudalisme.

Europas med velstående land er Tyskland. Hvorfor? Fordi man i Tyskland har gjort den historiske erfaring, at andre europæiske nationer, i særdeleshed Frankrig og Storbritanien / Det britiske imperium flere gange har frataget dem mulighederne for at handle. Derfor måtte de være i stand til at producere alt indenlands.

I tilfælde af det globale økonomiske kollaps, der nu synes uundgåeligt ifølge konsekvensen af den anglo-amerikanske finanskultur og dennes finansielt-terroristiske overfald på resten af verden, vil et land som Tyskland være i stand til at ride finans-tsunamien af, fordi de er reelt produktive.

DK er reelt uproduktivt. Vi har omlagt alt til service. Vi er derfor blevet dybt afhængige af andre og i tilfæde af et globalt sammenbrud vil vi gå ned med flaget.

Dem, der har set dette komme, står selvfølgelig klar i kulissen med et velmenende og generøsit tilbud om at overtage styringen med et globalt regeringsprojekt af hidtil uset størrelse ...

Jan Nygaard, Jakob Silberbrandt, Torben Nielsen, Anders Reinholdt, Janus Agerbo, Jens Kofoed, Karsten Aaen, Hugo Pieterse, Leif Højgaard, Claus Høeg, Dennis Berg, Anne Eriksen, Rune Petersen, Bob Jensen, randi christiansen, Carsten Søndergaard, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Matthias Hansson

Fuldstændigt korrekt.
Tag bare elektroniske kredsløb og computere i enhver afskygning, til banker, kasseapperater, bensinstandere, biler vaskemaskiner, kraftværker, staten , kommuner, høreapperater, medicinsk udstyr,
Hvor mange dage,uger, måneder kan vi klare os uden tilførsler fra østen før Danmark lukker totalt ned??

Og det var kun een ting

Karsten Aaen, Anne Eriksen, Hugo Pieterse, Rasmus Kongshøj, Leif Højgaard og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og se lige i det lys Goldman Sachs 'venlige' overtagelse af danske borgeres ejendom, 19 % Dong aktier, og frihandelsaftalen som poltikere, der ikke ved hvad den går ud på, har givet forhandlingstilsagn om ...
Vi er fucked, hvis vi ikke allersnarest initierer den store indenlandske omstilling på linje med den af anden debattør nævnte tyske selvforsynende kapacitet. Fucked af en finanselite, for hvem det åbenbart kun er muligt at køre verdensøkonomien i sænk.

Jakob Silberbrandt, Enriquo Longo, Karsten Aaen, Henning Pedersen, Hugo Pieterse, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og vi skal naturligvis have folkeeafstemning om denne såkaldte 'frihandelsaftale', som bare er endnu en måde finanseliten snyder folket.

Henrik Nielsen, Enriquo Longo, Anne Eriksen, Hugo Pieterse, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Randi Christiansen

Ja gid det var så vel, vi fik patentdomstolen, men frihandelsaftale og bankunion - næppe.

Bankunionen er en nødvendighed for en effektiv spekulation mod privat gæld - der i Nordeuropa har vist sig ubehøvlet sejlivet - folk tillader sig at stå imod de systemiske tvangsauktioner der har virket så fremragende til kapitalforøgelse tidligere. Hvis nu bare vi kunne få dem til at hæfte for dem hvor det ikke er tilfældet.......

Frihandelsaftalen = game over, for nationale interesser i Europa (måske undtaget Tyskland). Systemet med at generere penge som rentebærende gæld kræver denne ekspansion. Man kan nære det absurde håb at "yderfløjende"(den danske yderfløj til højre, er for mig ikke DF men LA, dog i denne sammenhæng førstnævnte) i dansk politik, som det var tilfældet med patentdomstolen, står ved en overbevisning.

Men det alene at stå - med dem man mindst ønsker : jeg tvivler.

randi christiansen

Game over? Never - frihandel, fint, super duper ingen problemos. Tekniske handelshindringer.... hov, hvad blev der lige af fri handel? Nogen må have tabt brikken, hvis de i fuld alvor mener, at det er fornuftigt at tilslutte sig en aftale, hvor man afgiver retten til selv at bestemme sit produkts kvalitet. Hvorfor afleverer I ikke lige samtidig nøglerne til Nationalbanken - nå, det er måske sket - så kronjuvelerne da? Hvor meget mon Goldman Sachs udbetaler i apanager efterfølgende ...

Henrik Danstrup

Lau min ven.... du er i din fulde ret til at være uproduktiv - be my guest - det er et frit land ! Bare vi andre ikke skal knokle og betale for (sørge for, at du får smør brødet) , at du sidder med dit uproduktive navlepilleri, så skal du nok få fred - no worries !

Søren Kristensen

It takes all kinds, som man siger. I den forstand er vi alle produktive. Selv de kriminelle, som producerer en væsentlig del af grundlaget for fx politiets arbejde. Osv. Det hele indgår i bruttonationalproduktet, sammen med livsstilssygdommene, ulykkerne og alle de andre uhensigtsmæssigheder som ender med at booste om ikke andet så hospitalssektorens omsætning. På den måde er der en mening med alt. Det eneste der er svært at se nogen mening med i vores kultur er uproduktivitet og fra næste år findes der i følge kontanthjælpsreformen heller ikke længere borgere, som ikke kan bruges til et eller andet, Om ikke andet så kan vi være elever, kursister eller klienter alt efter hvilken etiket der er inde eller ude. Pointen er at du er ok og jeg er ok og fra næste år er alle ok, enten fordi de kan og vil arbejde eller fordi de tilhører den meget lille eksklusive skare som kan bevise (altså rigtigt bevise) at de ikke kan arbejde eller er i stand til at modtage undervisning med henblik på at få et arbejde - i en eller anden udstrækning. Kan eller vil du ingen af delene, må du klare dig selv, for der er simpelthen ikke råd til uproduktivitet. Lad så være, at man engang først i sidste kvartal af forrige århundrede tilnærmelsesvis og i nogen grad tilskyndede til uproduktivitet, idet man troede at der ligefrem var et behov for det, men det var før EU, globaliseringen og den billige udenlandske arbejdskraft var slået igennem på nationalt niveau. I dag ved vi at der i virkeligheden heller ikke dengang var råd til nogen lediggang, der som bekendt var og er roden til at ondt. På samfundsniveau bliver ondskaben selvsagt enorm.

Om man omvendt kan gå så langt som til at slutte at fuld beskæftigelse er roden til alt godt, er jeg ikke skarp nok til at afgøre. Sidst vi havde det, var der i hvert fald også en hel masse samfundsøkonomiske ting som kørte lidt af sporet. Men hvem ved, måske er den der næste gang vi får fuld beskæftigelse?

Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Leif Højgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Søren Kristensen, jeg vil gå så langt som til at påpege, at vi har fuld beskæftigelse. Det er ikke alt, der indebærer løn, men der er vist mindre end ½% af befolkningen, der ikke foretager sig et eller andet.

Henrik Danstrup

@Hansen
Det behøver du dybest set ikke have nogen mening om :o) Pointen til den kære Lau er, at han kan være ligeså uproduktiv han lyster, bare vi andre ikke skal betale for det.

Kristoffer Larsen

Tja - hvis man vil kunne opnå den samme materielle standard som i andre lande, bliver der mindre plads til huller i danskernes arbejdsliv. Alt har en pris. Om det så er brugen af 10. klasse/efterskole, sabbatår, to ungdomsuddannelser eller 'forkert' valg af uddannelse.

Fri uddannelse med SU og gratis undervisning koster mia. som skal betale af andre, herunder ufaglærte og faglærte der ikke har de samme muligheder, ligesom afkastet af uddannelser er forskellige.

Henrik Danstrup, vi betaler jo også for dig. Mange mennesker betaler med et langt arbejdsliv, så handelsbalancen kan bære import af biler, f.eks.

Henrik Nielsen, Henning Pedersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Kristoffer Larsen, uddannelse på absolut højeste niveau er et gode for hele samfundet, uanset hvad man selv foretager sig i samfundet. Det kan godt være, at man selv fravælger og at ens børn også fravælger at tage videregående uddannelser; men gratis uddannelse og SU er dog den eneste mulighed for, at de overhovedet ville have muligheden. Og det er altså nu engang væsentligere og mere bestandigt end at proppe fars i fåretarme eller andet hurtigt forbrugt.

Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Dette - og studiereformen - er udtryk for en fuldstændig misforstået indsigt i hvad pruktivitet er:

Produktivitet som "Work harder, not smarter" er noget af det dummeste jeg har mødt nogensinde. Drop det udgangspunkt kæreProduktivitetskommision

Det er jo "Work smarter, not harder", der er innovativt og produktivitetsfremmende. Altså: gør noget udenfor det regelrette. Noget andre IKKE har tænkt på før. Ikke mere-af-samme-leverpostej-som-i-går.

Mogens Højgaard Larsen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Ja, det er du. Du må nærmest komme i kategori med 'Dovne Robert', der som bekendt efterspørger noget så absurd som mening og indhold. Er du godt klar over at din kommentar meget nemt kan give indtryk af at du nærmest slet ingen respekt har for nogle af landets allerstørste og glorværdigste autoriteter? Det tror jeg nu nok ikke lige, at du er.

Kristoffer Larsen

Peter Hansen

Nu er studier på de danske universiteter i sig selv ikke absolut højeste niveau . Hverken nationalt og slet ikke internationalt.

Dertil behøver en afsluttet uddannelse ikke nødvendigvis være et gode hvis de pågældende ender på dagpenge i to år og så arbejder som ufaglært resten af deres liv.

randi christiansen

Man kan stille det berettigede spørgsmål : produktivitet af hvad?

Kommissionsformanden forsvarede sig i Deadline med, at de jo bare var blevet bedt om at undersøge produktivitetsoptimering - men på hvilke præmisser? Hvem stiller det ellers meget vigtige spørgsmål? Martin Krasnik? Information?

Vi burde have en folkeafstemning om, vi vil have rovdrift på miljø-og socioøkonomiske ressourcer svinebundne i en gældsfælde til finansgribbe af forskellig slags - eller vi vil have selveje, selvforsyning og
selvbestemmelse i decentral, økologisk økonomi baseret på vedvarende energi. Fronterne trækkes skarpere i takt med, at problemerne ikke kan
mørklægges.

Trond Meiring, Jakob Silberbrandt, Henrik Nielsen, Karsten Aaen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Kristoffer Larsen, derfor er det af yderste vigtighed, at der fremover stemmes politikere ind, der ikke vil lade vores højest uddannede arbejde som ufaglærte resten af deres liv. Det med arbejdsløshed er noget andet, det giver jo trods alt tid til at holde sig a jour med udviklingen indenfor det område, man har studeret.

Peter Hansen, der er ikke efterspørgsel, fordi det er økonomer og andre prokuratorer, der sidder og forringer den åndelige loftshøjde i vores engang så prægtige land. Men siden de har sat sig på magten, er det gået ad helvede til med de egentlige værdier, de egentlige grunde til at opretholde et samfund.
Når udvalget, der netop har rapporteret, kommer frem til, at økonomiuddannede og ingeniører er dem, der bringer vækst og fremgang, så er det en selvopfyldende profeti udstedt af en samfundsgruppe, der er marginal, men som ikke desto mindre påfører resten af samfundet deres smålige og sygelige regnearksværdisystem. Det må stoppe, hvis vores samfund skal have en fremtid, hvis folk ikke efterhånden skal begynde at efterligne Østens folk med epidemiske selvmordsbølger - for der er INTET, der er værd at samle på i et sådant samfund.

Jakob Silberbrandt, Jens Thaarup Nyberg, Claus Jensen, Anders Reinholdt, Henrik Nielsen, randi christiansen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Desuden, Kristoffer Larsen, vil en opgørelse i faktiske tal afsløre, at humanistiske kandidater i tal er en meget lille gruppe arbejdsløse. Hvis der er ti arbejdsløse litteraturkandidater eller 50 filosoffer, er arbejdsløsheden tæt ved 40%.

Jeg har svært ved at se, hvordan man overhovedet skulle have brug for 600 baneingeniører til den smule strækning, vi har her i landet, Kristoffer Larsen.

Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg kan forstå anslår Prod.Komm. at der er uddannet for mange filosoffer, kunsthistorikere mv. fra 1991-2011. Og ja, det kan da godt være, der er det. Men hvorfor har man så ikke fra statens side gået ind og lagt en begræsning på, hvor mange kunsthistorikere, filosoffer mv. som man kan uddanne? En forstår det ganske simpelt, ikke - medmindre at staten i virkeligheden er godt tilfreds med dette. For det betyder jo at lønnen kan presses, ikke sandt...

Og den der med at vi mangler 600 bane-ingeniører til elektrificeringen af jernbanenettet; ja måske, men er det ikke sådan, at f.eks. de kinesiske arbejdere mv. selv har deres egne bane-ingeniører med? Og må jeg så ikke igen minde om at man i 2006-2007 sagde til de unge mennesker, at de bare skulle tage en læreruddannelse, eller en sosu-hjælper uddannelse. I 2010-2012 er der stort set ingen arbejdspladser til disse ny-uddannede lærere eller sosu-assistenter mv.

Anders Reinholdt, Henrik Nielsen, Torben Kjeldsen, Enriquo Longo, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Når man læser artiklen, viser det sig jo, at problemet er mere propagandabetonet: man har regnet ud, at den specialuddannelse, man etablerede, med eksperten som leder, skulle fodre et marked med så mange manglende jernbaneingeniører; men det nytter ikke at uddanne folk til så smalle områder! Vi har jo dog klaret at have jernbaner uden at målrette uddannelserne.
Når det er sagt, så er naturvidenskabelige fag blevet stedbørn i grundskolen, og der er derfor tydeligvis en negativ spiral: de, der vælger at blive lærere, er typisk nogle, der simpelthen er mere interesserede i andre fag, mens de naturvidenskabeligt interesserede vælger seminariet fra, fordi de kan.
Da jeg gik i gymnasiet, var de humanistiske fag virkelig minoriserede - på mit gymnasium i forholdet 1:4.

Matthias Hansson

Europas med velstående land er Tyskland. Hvorfor? Fordi man i Tyskland har gjort den historiske erfaring, at andre europæiske nationer, i særdeleshed Frankrig og Storbritanien / Det britiske imperium flere gange har frataget dem mulighederne for at handle. Derfor måtte de være i stand til at producere alt indenlands.

Tyskland importerer næsten dobbelt så meget som UK eller Frankrig, så nej...

I tilfælde af det globale økonomiske kollaps, der nu synes uundgåeligt ifølge konsekvensen af den anglo-amerikanske finanskultur og dennes finansielt-terroristiske overfald på resten af verden, vil et land som Tyskland være i stand til at ride finans-tsunamien af, fordi de er reelt produktive.

Det "globalt økonomisk kollaps" der aldrig kommer.

DK er reelt uproduktivt. Vi har omlagt alt til service. Vi er derfor blevet dybt afhængige af andre og i tilfæde af et globalt sammenbrud vil vi gå ned med flaget.

Nonsens. Vores vareeksport er mere end 1,5 gange vores serviceeksport og har aldrig nogensinde været højere. Vi har nemlig fulgt den fornuftige tyske vej. Droppe protektionismen og fokuseret på vores stærke sider.

randi christiansen

Sgu fristende at lade sig smitte af Thomas Kroghs optimisme og positive livssyn - men når lommen er tom, er det svært at holde humøret oppe

Kristoffer Larsen

Peter Hansen
22. december, 2013 - 14:19 #
Jeg har svært ved at se, hvordan man overhovedet skulle have brug for 600 baneingeniører til den smule strækning, vi har her i landet, Kristoffer Larsen.

Nok fordi du ikke har branchekendskab. Omvendt mente du ikke det var et problem med overproduktion af humanister.