Kronik

Væksten bor i vores hjerner

Kampen for klimaet og en bæredygtig økonomi handler ikke kun om at omstille økonomien, men også om at omstille indgroede opfattelser af den
Tilbøjeligheden til at associere ting, der går opad, med noget godt bidrager til forklaringerne på, at et begreb som vækst vækker overvejende positive associationer i mange menneskers oplevelsesverden.

Yoshikazu Tsuno

21. december 2013

Tegnene på, at vækstøkonomien er på kollisionskurs med klimaet og klodens økosystemer, bliver stadigt tydeligere, men endnu ser der ikke ud til at være optræk til nævneværdige politiske initiativer, som kan forandre den herskende økonomiske orden. Politikere, økonomer og journaliststanden har stadig øjnene stift rettet mod produktivitet, skattelettelser og konkurrenceevne i håbet om at genstarte den hostende vækstmotor.

Inden for alternative økonomiske skoler har man dog længe kendt til vækstøkonomiens skadelige virkning på planeten, og en lang række konkrete forslag, som kunne være med til at bane vejen for en anden type økonomi, er blevet fremsat. Men de er kun i ringe grad blevet en del af den offentlige debat.

Det er der selvfølgelig mange forklaringer på. En af de centrale er måden, vi oplever og taler om økonomi og vækst på. Ifølge kognitiv lingvist George Lakoff er mennesket udstyret med et konceptuelt system, som betinger måden, vi oplever verden på. Systemet er en del af vores kognitive apparat, der består af sanser og hjernefunktioner, som behandler og skaber oplevelsen af sansedata. Det konceptuelle system er således indlejret i menneskets fysiske omstændigheder og formes i høj grad af dem. Det fungerer metaforisk, hvilket vil sige, at det bruger elementer fra ét område til at skabe forståelse af fænomener på andre områder.

Et eksempel kunne være måden, økonomiske begreber bruges til at skabe forståelse af begrebet tid. Vi siger ting som: ’Tid er penge’, ’jeg har investeret meget tid i dette’, eller ’du lever på lånt tid’. Disse formuleringer viser, hvordan vores verden er præget af økonomiske rationaler i en sådan grad, at tid faktisk kan forstås som penge og opfattes som noget, man kan investere og låne.

Økonomiske rationaler er med andre ord med til at skabe den virkelighed, vi lever i, og det er derfor relevant at undersøge den virkelighedsskabelse, der sker gennem økonomisk sprogbrug. Gør man det, kan man finde tankevækkende fremstillinger af økonomi og vækst.

Væksten er et sundt menneske

En udbredt metaforisk konceptualisering er tendensen til at beskrive og forstå komplekse og uhåndgribelige processer som objekter, ja sågar som personer.

For eksempel er der en tendens til at beskrive økonomien som en motor, der kan kick-startes, men man kan også finde fremstillinger, hvor økonomien og væksten beskrives, som var de personer med menneskelige egenskaber og behov. Økonomien kan således være syg eller sund, skatter kan gøre ondt på væksten, og væksten kan give samfundet stabilitet, men kan også trænge til sikkerhed. Økonomi og vækst er som personer med stor betydning for samfundet. Er økonomien syg, rammer det os alle. Er den rask, har vi alle glæde af det. Gør det ondt på væksten, gør det ondt på os. Økonomi og vækst bliver til personer, man kan relatere sig følelsesmæssigt til og etablere en positiv relation til.

I vores konceptuelle system indgår retningsbegreberne ’op’ og ’ned’ i en ramme, hvor begreber som ’sundt’, ’mere’ og ’godt’ associeres med op, mens ’usundt’, ’mindre’ og ’dårligt’ associeres med ned.

Begrebet vækst passer ind i denne ramme og forbindes ofte med ord i kategorien ’op’. Tilbøjeligheden til at associere ting, der går opad, med noget godt bidrager til forklaringerne på, at et begreb som vækst vækker overvejende positive associationer i mange menneskers oplevelsesverden.

Min påstand er altså, at vores oplevelse af økonomisk vækst er bestemt af dybe kognitive strukturer indlejret i vores hjerner, og at de gør det svært at inkorporere radikalt nye tanker om, hvordan vores økonomi kunne indrettes. Det kan være en af faktorerne, der gør det svært for alternativer til vækstøkonomien at vinde frem.

Svært at bryde med gammel ven

Metaforiske konceptualiseringer opstår som følge af menneskelige erfaringer over længere evolutionsforløb. Når mennesker ofte forbinder det at være rask med op og sygdom med ned, har dette sin rod i erfaringer med, at raskhed giver mulighed for at være opretstående, mens sygdom kan tvinge os til at ligge ned.

På samme måde må man også søge i menneskers erfaringssfære for at finde yderligere forklaringer på vækstens særstatus i økonomisk tænkning og sprogbrug.

I al den tid man har kendt til vækst som økonomisk begreb, har det været forbundet med rigdom og velstand, og siden Anden Verdenskrig er vækst nærmest blevet synonymt med beskæftigelse og velfærdsydelser som sundhed, uddannelse og børnepasning. Skal man bruge den tidligere nævnte personificering, kan man sige, at væksten er blevet den gode ven, som bringer os alt det, vi forbinder med velfærd og rigdom. Når klimaforandringer og ødelæggelse af økosystemer pludselig dukker op og truer denne velfærd, og nogle ovenikøbet påstår, at vores ven væksten er årsagen, konfronteres vores kognitive system med et vanskeligt dilemma. Nye erfaringer presser sig på og udfordrer de herskende metaforer. Men klimaforandringerne er fortsat relativt abstrakte og rammer os endnu ikke så hårdt, at de herskende vækstmetaforer for alvor bliver udfordret.

Skal vi nå at ændre vores økonomi, før klimaforandringerne virkelig tager fart, er der derfor behov for bevidst at udfordre de herskende metaforer.

Fra vækst til velstand

Heldigvis er metaforer ikke absolutte. Derfor er det muligt at opleve verden igennem alternative konceptualiseringer. Men inden vi når dertil, bliver mennesket slagmark for en krig mellem opfattelser af verden. På den ene side står den kære gamle vækst med alt det gode, den har gjort for os. På den anden side står klimaforandringerne og truer med ødelæggelser af vores livsgrundlag. Skal vi bearbejde den konflikt, må vi ændre måden, vi taler om økonomien på. Skal økonomisk vækst problematiseres, må den associeres med nye billeder som: Vækst er en byrde, vækst er nedtur eller væksten er klimaets fjende. Her brydes den metaforiske forestilling om væksten som noget godt og væksten som en god ven. Men det er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt, for det giver os ikke en ny vej eller nye venner i nøden.

Men måske de alternative økonomiske skolers begrebsverden kan hjælpe med at udstikke en ny retning. Et eksempel til inspiration kunne være økonomen Tim Jacksons bog Velstand uden vækst, som bryder den metaforiske kobling mellem vækst og velstand og forsøger at skabe en ny forbindelse, hvor velstand defineres som noget, der ikke er afhængigt af vækst. Dette nye koncept bygger på en velargumenteret fortælling om vækstens langsigtede umulighed og muligheden for nye alternativer.

Velstand uden vækst er på mange måder et brud med mange årtiers indlært forståelse af økonomisk vækst. Her argumenteres for, at vækst over et vist niveau – et niveau, vi for længst har nået i Danmark – ikke skaber yderligere livsglæde og derfor ikke bør være et mål i sig selv. Forøget livsglæde og velstand må herefter opnås uafhængigt af fortsat materiel vækst. Forhåbentlig kan den slags fortællinger bidrage til at sætte skub i omstillingen og skabe den grønne økonomis nye metaforer.

 

Emil Urhammer er ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik N
  • Ejvind Larsen
  • Benno Hansen
  • Jette M. Abildgaard
  • Mogens Højgaard Larsen
  • lone bording
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Engelsted
  • Henrik Darlie
  • Simon Gramstrup
  • Mathias Vang Vestergaard
  • Morten Madsen
  • Allan Christensen
Henrik N, Ejvind Larsen, Benno Hansen, Jette M. Abildgaard, Mogens Højgaard Larsen, lone bording, Lise Lotte Rahbek, Niels Engelsted, Henrik Darlie, Simon Gramstrup, Mathias Vang Vestergaard, Morten Madsen og Allan Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Christensen

"Vækstens langsigtede umulighed"

Bedre sent end aldrig. Så mangler vi bare selverkendelsen af at det ikke kun er kravet om velstand, men i lige så høj grad kravet om velfærd, der har ødelagt naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

Det synes som om at økologer, nu om dage, fuldstændigt har glemt at bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus man viser de vilde planter og dyr samtidig med at man bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt for at alle kan opleve, at de besidder et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til undren og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.

Allan Christensen

"Når klimaforandringer og ødelæggelse af økosystemer pludselig dukker op og truer denne velfærd"

Gryende selverkendelse af sammenhængen mellem velfærd, klimaforandringer og ødelæggelse af økosystemer? Meget interessant debatindlæg af Emil Uhrhammer. Hvordan med traditionel teknologiudvikling kontra miljøteknologi og grøn omstilling?

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

jan henrik wegener

Det virker som om skribenten helt ser bort fra at der nok også er en temmelig kraftig "kulturel forudindtagethed" på spil her - at det hele ikke er ren natur. Det er måske en modreaktion mod alle de, der udelukkende ser "vor civilisation" eller "kapitalismen" som rod til alle problemer.
Netop når det gælder økonomiske begreber - ikke mindst de der knytter sig til "vækst" - forekommer det ellers ret åbenbart at f.eks. medier, eksperter og politikere omtaler dem fra bestemte foretrukne synsvinkler.

Michael Kongstad Nielsen

Hvis problemet er måden, vi oplever og taler om økonomi og vækst på, så kunne vi jo bare ændre den måde. Og dermed finde frem til mere retvisende måder.
Tid kunne ændres til fritid.
Man kick-starter ikke en motor, der allerede er i gang.
Man bliver ikke sund af mere. Mere er et ned ord, når man allerede har nok.
Når man er mæt, ved alle, at det er usundt at spise mere.
Jeg tror, at vækstønsket mere er noget, der er dikteret ovenfra, og som vi almindelige mennesker blot accepterer, end at det kommer af dybe kognitive strukturer i den enkelte, for hvis man går dem efter i sømmene viser det sig hurtigt, at de ikke er til den enkeltes fordel.

Jette M. Abildgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Det er selvfølgelig udfordringen at lave en retfærdig omfordeling, bevare vefærdsstaten og velstanden uden at økonomien skal have vækst i traditionel forstand.
Det kræver at vi producerer smartere i moduler, så ikke hele tingen skal kasseres ved nyskabelser.
Det kræver bagud-kompatibilitet, så nyskabelser ikke kræver at flere andre ting skal fornys.
Det kræver en fortløbende vægtning om en råvare ikke kan udskiftes til mere miljøvenlige produkter.
Og det kræver en fortløbende overordnet koordinering af hele produktionens bæredygtighed.

Alt sammen processer der kræver masser af ingeniørtimer.

Desuden skal skattesystem og afgiftsystem ændres som maskininvesteringer ikke længere favoriseres frem for forbrug af arbejdskraft.
Istedet kunne dette indrettes til også at forbedre boligmassen til nulenergi, eller endog plus energi-boliger.
Fortjenester i rene servicefunktioner som bankvæsen statliggøres, så denne funktion ikke længere dræner produktion og arbejdspladser for kapital.
Og en masse andet

Selvfølgelig kan det gøres, men det kræver en helt, helt anden indsats fra regering og ansvarlige end den man nu præsterer, hvor hele politikken går ud på krampagtigt at forsøge at fastholde en fortid der for længst er svundet.

Jette M. Abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Simon Gramstrup og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar

Det er jo også stærkt menneskeligt at gøre sig selv til en undtagelse - "hvis det kun er mig, der gør det, betyder det ikke noget". Sådan tænker stater også om egen befolkningstilvækst, f.eks., med det resultat, at antallet af mennesker i verden stiger helt uacceptabelt, og at Danmark, der vist egentlig betragter sig som havende en stagnerende og måske ligefrem negativ demografi, på hundrede år har flerdoblet indbyggertallet, og det er ikke indvandrernes skyld.
Men det handler om at finde tilbage til de rigtige værdier, de grundlæggende værdier, den kontinuitet i verden, der har gjort den til et sikrere hjem for mennesker i vores relativt korte udviklingshistorie, nemlig evnet til at reflektere, sanse, erfare, formulere og udvikle hypoteser om. Det er væsentligt mere betydningsfuldt, end om vi må spise havregrød et par gange om ugen - eller andre grødformer, sådan som vore bedste- og oldeforældre.

Det handler ikke om, at "vi befinder os i en mangelsituation, fordi verdens ressourcer ikke er uendelige", sådan som økonomerne med fødderne frit svævende i den blå luft ser på det.
Det handler om tilstrækkeligt til alle, og der burde vi ikke have noget problem på verdensplan, for vi kasserer mere, end der efterspørges fra de forfordelte. At vi tillod os den luksus at lukke f.eks. stålvalseværket er et stort mysterium! Hvis man havde kunnet nedbringe sit behov for import af metaller på den måde, vil alt andet være en svækkelse af den nationale økonomi. Når man ikke har særligt mange råvarer selv, må man genbruge for at opnå uafhængighed.
Et smart eksempel på fordeling af tilstrækkelige ressourcer var oldtidens offersystemer, hvor de ofrede dyr blev fordelt efter vedtagne regler - i Athen selvfølgelig efter lodtrækning blandt byens borgere. Sådan undgik man at lade noget så kontroversielt som dræbte dyr gå til spilde.

To anfægtelser, Flemming Scheel Andersen: der er ingen grund til, at mennesker skal gøre, hvad maskiner kan gøre ligeså godt eller bedre. Vi skal ophøre med den idiotiske sammenblanding af arbejde og løn. F.eks. ville jeg meget hellere give postbudene en fem-timers arbejdsdag til fuld løn, hvis det betød, at morgenposten ikke kom ud på eftermiddagen. Der er behovene og mulighederne for at tilfredsstille disse, endog på et relativt højt niveau, og så er der løsningen af opgaverne i samfundet. De er kun forbundne i hovederne på dem, der ikke tjener deres penge på at tælle timer, men på at eje.
Det andet punkt, som måske ikke så meget er en anfægtelse, er, at netop PC'en i forhold til MAC'en jo er bygget op på udskiftning af enkeltkomponenter, efterhånden som udviklingen vinder frem. Det var fra begyndelsen det allermest inciterende ved den, synes jeg.

Flemming Scheel Andersen

Peter Hansen

Jeg ser ingen uoverensstemmelser imellem os på de to områder . Heller ikke der, skulle jeg nok tilføje.
Postbudet som du nævner, har jo været udsat for en helt idiotisk rationalisering uden at nogen har tænkt dybere over det rationelle for samfundet i at opnå en ringere service på området, til gengæld for en umulig konstruktion af et "statsaktieselskab" kunne sikre ejerne et overskud årligt på 500 millioner, uanset omsætningens størrelse.

Til gengæld har man fået decimeret brevmængden yderligere og næsten tvunget eller fremprovokeret endnu større brug af email og konkurrerende pakkedistributører, og dermed bjort Postdanmark urentabelt inden for den nærmeste korte årrække.
Da ingen stat kan klare sig uden postvæsen , må staten så imødese et ikke ubetydeligt underskud til driften i fremtiden, uden nogen reel omsætning.

Foruden det har mange af de 10000 fyrede ikke kunnet opnå anden ansættelse, tidligere tjenestemænd er snyd, så vandet driver, og de ledige har påført andre statskasser udgifter der skal modregnes statens del af overskuddet.

Muligheden for at udnytte et allerede eksisterende distributionsnet til samfundgavnlige opgaver er forpasset og en masse arbejdspladser til mindre bogligt begavede er tabt.

Så meget for hurtige gevinster og privatisering og en tak til Nyrup

Jette M. Abildgaard, Leif Højgaard, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Peter Hansen

PCeren er i mine øjne et skoleeksempel på fremtidens langvarige forbrugsgoder og hvordan smarte produkter kan indrettes.
Min er updateret kontinuerligt i årevis og kan være fint med endnu, sammenlignet med en bærbar og tablet som er køb og smidvæk(stort set)

Torben Kjeldsen

Det er en del af forandringsmuligheden at kigge på sproget, modtaget. Men vækst i sig selv er ikke problemet, det måden vi udvikler vækst på. Altså vækst skal forstås i forhold til
1. Fordelings og ressourceproblemer
2. I hvilken grad vi vil regulerer markedet
3. Teknologi (herunder biologiske hensyn blandt flere)
Følgene link er et godt bud på tanker og muligheder i sådan debat.
http://www.ted.com/talks/william_mcdonough_on_cradle_to_cradle_design.html

Jette M. Abildgaard, Niels Engelsted, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Forfatteren hævder vel ikke, at sproglige ændringer kan løse de gigantiske problemer vi står over for i økonomi og økologi, men snarere at sproglige vaner og udnyttelsen af sproglige udtryk kan stille sig i vejen for vores kognitive erkendelse af problemerne.

Fjenderne af fællesmenneskelige fremskridt har længe indset sprogets betydning, og framing (manipulativ sproglig iscenesættelse) har længe været en videnskabelig disciplin i skumle tænketanke (men desværre ikke på universiteterne, hvor Lakoff længe kæmpede alene).

Af den grund er det yderst nyttigt, at forfatteren igen henleder vores opmærksomhed på framingens brug og betydning. Hvis vi kunne få øje på det i stedet for at blive drevet rundt i manegen af tilsyneladende uskyldige ord ville meget være vundet.

John Fredsted, Ejvind Larsen, Jette M. Abildgaard, Mogens Højgaard Larsen, Torben Kjeldsen, Leif Højgaard, Steffen Gliese, Sören Tolsgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

KONG MIDAS er et urgammelt sindbillede på den forblændelse, som vore vækstprofeter og forbrugssamfundet lider af.

http://en.wikipedia.org/wiki/Midas

Da Midas' forblændelse havde kostet tilstrækkelige lidelser, bad han Dionysos om udfrielse og afvaskede sine evner i floden Pactolus, hvis sand derved blev forvandlet til guld.

"Midas, now hating wealth and splendor, moved to the country and became a worshipper of Pan, the god of the fields and satyr."

Ifølge mytologien havde Midas dog stadigvæk dårlig smag, idet han foretrak Pans fløjte for Apollos lyre - og derfor fik han æselører..

Jette M. Abildgaard, Steffen Gliese og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Spørgsmålet om vækst" er et problem "i sig selv" eller ej bør vist uddybes. En hvilken som helst vækst er ikke under alle tænkelige omstændigheder et problem. Derfor kan det der normalt menes i den periode vi nu lever i, det 21.århundrede, være problematisk. Hvis ikke det er kan man spørge om hele opmærksomheden og diskussionen om "miljø" ikke mest er misforstået eller helt overflødig.

"Inden for alternative økonomiske skoler har man dog længe kendt til vækstøkonomiens skadelige virkning på planeten...."
Er vestens ledere dumme, uoplyste, uansvarlige, kujoner - eller er de BUNDET på hænder og fødder af økonomien - Som alle er bundet af tyngdekraften.

Bestemte de/vi at vækst ikke er nødvendig - ud over BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN - skal 0-væksten indeholde gældsbyrden - som jeg har forstået denne sammenhæng.
Det betyder minusvækst i en størrelse svarende til et lands GÆLD, hvis 0-væksten skal holdes. Yderligere skal befolkningstilvækstens trækkes fra i relation til hele klodens totale 0-VÆKST.

At bestemme er et DEMOKRATISK problem. Vækstens drivkraft er (foruden gælden), os alle, vores lyst og tro på materialisme som vejen til LYKKE og tilfredshed. SELVBEDRAGET er, at forbruget skaber varig lykke. Men alle ved inderst inde, at det ikke passer.
Politikerne lefler for det selvbedrageriske folk. Sådan virker demokratiet.
Helt som i privatøkonomien, hvor GRISKHEDEN næres af lempelige lånevilkår.
Mon ikke det forstås i brede kredse, at overdreven velstand ikke er lig med velfærd. Og denne forbindelse kan tilføjes, at den er årsag til den store nedtur.

Bidraget til (sidste afsnit) : ".... at vækst over et vist niveau – et niveau, vi for længst har nået i Danmark – ikke skaber yderligere livsglæde og derfor ikke bør være et mål i sig selv. Forøget livsglæde og velstand må herefter opnås uafhængigt af fortsat materiel vækst ", - skal naturligvis ydes af det store flertal, der er i stand dertil - og ikke af dem der i forvejen ligger lavt i pyramiden - landets og verdens pyramide.

Jette M. Abildgaard og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar

Væksten bor i vores hjerner - mon ikke det også betyder at man skal passe meget på især økonomer ? Apropos P&T - så sad jeg for et par år siden og surfede på Internettet og faldt over en kort og enkel forklaring på ABC-regnskaber. Det forlød, at et kendetegn ved aktivitetsbaserede regnskabssystemer er fuld fordeling af alle omkostninger med anvendelsen af fordelingsnøgler - såkaldte cost drivers - til at fordele aktivitetsomkostningerne til omkostningsobjekter proportionalt med trækket på aktiviteterne. Det løb mig koldt ned at ryggen - jeg troede at man var gået bort fra denne misforståede modelopfattelse for 30 år siden.

Denne teknik skal absolut frarådes til brug ved budgettering ved pris/produkt-valgs beslutninger fordi den hviler på en misforstået opfattelse af hvordan økonomien skabes i en virksomhed i et fremadrettet perspektiv.

Økonomi skabes fremadrettet (ex-ante) ved dispositioner nu under de begrænsninger virksomheden må leve med som følge af tidligere dispositioner hvis virkninger stadig danner rammen for ledelsens handlefrihed , men som den fremadrettet gennem dispositioner vil kunne være istand til at kunne ændre på ved formulering, vurdering og valg af alternativer til forandring af relativiteten i lønsomheden indtægtssektorerne imellem.

På det korte budgetsigt, hvor der er tale om at kombinere og ændre rækkefølge af alternative muligheder, som gensidigt udelukker hinanden, må beslutningsgrundlaget være renset for enhver form for fordelte omkostninger, som ikke kan konstateres ved direkte måling.

ABC-regnskaber vil aldrig kunne tjene som værktøj for ledelse under forandringer i indtægtssektorerne idet det pr definition bygger på fortidige strukturer og handlingskæder. Det vil derimod kunne karakteriseres som beskæftigelses terapi for kontorister, som hverken vil forbedre lønsomheden, produktiviteten eller effektiviteten, men tværtimod i bedste fald forringe disse relationer - og i værste fald bevirke indgåelse af direkte tabsgivende dispositioner med effekter i form af tvangsbinding og begrænset handlefrihed langt ind i fremtiden - dvs svække evnen til at udnytte muligheder, som måtte vise sig samt imødegå trusler som måtte opstå ude- og indefra i virksomheden.

Per Dørup Jensen

Nej, væksten bor ikke i vores hjerner. Det er en idealistisk forklaring. Vækstparadigmet eller vækstbesættelsen er et udtryk for den kapitalistiske logik, der hersker og behersker næsten samtlige stater og regeringer på Jorden. Væksttvangen er iboende i kapitalismen, hvilket yderligere afspejles i dens imperialistiske refleks. Kapitalismen som økonomisk og politisk system kan kun overleve i kraft af evig vækst. Det er i det lys, politikernes konstante prædiken om nødvendigheden af økonomisk vækst skal forstås. Og det er i det lys den igangværende klima og miljøødelæggelse samt krige, inklusiv stedfortræderkrigen i Syrien, skal ses. Det ser ud til, at kun en bevidst global organiseret modstand fra kapitalismens lønslaver kan stoppe dette vildspor. Og at kun en alternativ global planøkonomi kan genoprette klima- miljø og fredsbalancen på Jorden.

Per Dørup - Du lyder så sikker som en anerkendt lærebog i socialisme.
Nej, hvis masserne (i den rige verden og dens efterlignere) besluttede sig for det, kunne den griske del af kapitalismen bagbindes.

Det er forbrugerne, lønmodtagerne, vælgerne i den demokratiske del, der bestemmer. Men vi vil ikke. .
Vi er nemlig ligeså griske, som dem højere oppe. Vil du selv nøjes med det halve.
Meget a´propos - Det nu overståede julegaveræs !

Derfor : Væksten bor i vores hjerner , som Leif siger. Og som jeg selv sagde lige foran.

Væksten bor i vores hjerner

Det handler ikke om mere, det handler om noget andet. Når jeg ikke køber det, jeg plejer at spise, spiser jeg ikke det, jeg plejer - jeg bytter med en anden, der plejer at spise, hvad jeg nu spiser.

Velfærd uden vækst er en latterlig tanke.

Leo Nygaard har fuldstændigt ret i at presset kommer 'nedefra'.

Men langt de fleste mennesker stræber efter materielle goder.
Høj som lav, men de høje kan bare nemmest undvære deres.
Kapitalist som socialist.
Bemærk venligst at ingen socialist ved sine fulde fem ville gå ud og love sine vælgere lavere forbrug og negativ vækst.

Konklusionen på alt dette bliver, at væksten ikke kan stoppes uden en totalitær magtovertagelse eller anden voldelig politisk udvikling, og det kunne man passende tænke over her i juledagene.

Lise Lotte Rahbek

Egon Maltzon

Jeg har ikke brug for eller trang til vækst og flere materielle goder.

Jeg ville bare lige give dig lejlighed til at hilse på en af de få, her i anledning af julen. :)

Leif Højgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Ikke så pessimistisk, Egon Maltzon.
Vores politikere har vist, at de ikke altid holder, det de lover.
Teoretisk kunne de jo blive klogere og agere anderledes end folket forventede.
Og få ros for det bagefter.

De kunne sørge for, at folket delte det lønarbejde der er, fjerne det usolidariske dagpengesystem, der holder folk ude, stoppe med statens gældsætning, indføre basisindkomst, øge grundskylden, fjerne ejendomsværdiskatten, reducere indkomstskatten og lønnen, forøge afgifterne på resurseforbrug, osv.

Alt det, der sætter samfundet NED i gear, der fjerner spekulanterne, der får folk til at holde ferie i Danmark, der nedprioriterer materialismen, der giver mere tid til børnene, der formindsker rotteræset og forbedrer folkesundheden.

Der mangler ikke visioner. Der mangler modige, ALTERNATIVE politikere.

Allan Christensen

Lise Lotte Rahbek

Jeg har ikke brug for eller trang til vækst og flere materielle goder.

Prøv at overbevise politikerne om det. Så kunne det måske være at de ville være mindre tilbøjelige til at føre vækstpolitik. Bare fordi du siger at du ikke har brug for flere materielle goder er det jo ikke sikkert at politikerne tror på det eller at de tør begrænse dit forbrug at frygt for at miste din stemme.

Andreas Trägårdh

Vækstparadigmet, der står i skærende kontrast til jordens definitive resurser og cykliske balancegang, er selve opskriften på global krig.

Allan Christensen

Andreas, er du sikker på at dette såkaldte vækstparadigme ikke netop er en illusion der alene eksisterer i hjernen hos venstreorienterede for at de kan fortsætte med deres uansvarlige krav om mere velfærd og samtidig fralægge sig ansvaret for de ødelæggende konsevenser det har for naturen og vore efterkommere?

Flemming Scheel Andersen

Allan Christensen

Prøv lige at åbne øjne og ører og find ud hvem der ønsker vækst, så en anden fordelingspolitik undgås og rigdomme , kontrol og magt forbliver som de er.
Du er helt, på vildspor, som sædvanligt.

Allan Christensen

Flemming Scheel Andersen

Jeg formoder at politikerne primært fører vækspolitik fordi de frygter konsekvenserne af at skulle skære ned på velstand og velfærd. Det vil sige at der primært føres vækspolitik på grund af politikernes frygt for at miste stemmer. Derimod er jeg yderst skeptisk over for eksistensen af en såkaldt væksideologi som værende i væsentlig grad medansvarlig for vækst og dermed også vækstens forventede negative konsekvenser. Takket være tradtionel teknologiudvikling er det hidtil lykkedes at forhindre de værste af disse af væksten forårsagede forventede ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommere.

Flemming Scheel Andersen

Allan Christensen

Jeg er ikke interesseret i at give anledning til at du endnu engang lufter din tese.
Jeg er ikke enig i den ig det jeg kan se , lugte smage og høre.

Det er lodret forkert at de ødelæggende konsekvenser er forhindret.

Allan Christensen

Flemming, jeg skriver at de værste af de forventede ødelæggende konsekvenser af væksten er forhindret takket være traditionelt udviklet ny teknologi. Herudover kan vi også glæde os over at der stort set ingen uventede negative konsekvenser har været forbundet med den traditionelle teknologiudvikling.

Det er en ærlig sag at være uenig, men det er ødelæggende for enhver diskussion når man ikke forholder sig til hvad andre mennesker mener frem for at debattere med sine egne fordomme. Jeg har hele mit liv haft en positiv holdning til traditionelt udviklet ny teknologi fordi jeg holder af naturen og ønsker at overdrage en beboelig planet til vore efterkommere. Hvis jeg havde anset det for muligt at drive økologisk landbrug uden brug af kunstgødning og kemiske sprøjtemidler ville jeg aldrig have uddannet mig til kemiingeniør og man måtte for min skyld gerne lukke den kemiske industri.

Det er også en ærlig sag ikke at ville deltage i en debat. Jeg er lidt usikker på hvad det du mener med min 'tese' og at du ikke ønsker at give mig anledning til at lufte den endnu engang. Forholder det sig sådan at det er dig magtpåliggende at forhindre andre i at få en mere nuanceret forståelse af de bevæggrunde der ligger til grund for den traditionelle teknologiudvikling og de mennekser der støtter op bag den?

Michael Kongstad Nielsen

Allan Christensen:
Det ser ud til, at det alene er din ærgrelse over, at danske økologer ikke må bruge sprøjtegifte i landbrugsdriften, og heller ikke kunstgødning, der får dig til generelt at tage afstandstand fra moderne vækstmodstandere. En sammenhæng, der ikke er umiddelbart logisk. Kunne du ikke nøjes med at diskutere sprøjtemidler og kunstgødning, når det er relevant?

Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tager ikke afstand fra moderne vækstmodstandere. Tværtimod så synes jeg det er overordentligt positivt at flere og flere får øjnene op for de negative konsekvenser der er forbundet med den vækst som jeg opfatter som en logisk konsekvens af kravene om øget velfærd og velstand. Af samme årsag er jeg også yderst forbeholden over for disse krav om øget velfærd og velstand.

Hvis jeg troede på at man kunne tøjle væksten ville jeg ikke længere se et lige så presserende behov for at udvikle kunstgødning, sprøjtemidler og kemiske alternativer til naturprodukter. Det er altså i høj grad fordi vi ikke er i stand til at bremse væksten at vi bliver nødt til at udvikle syntetiske alternativer af hensyn til naturen. Selvom vi kunne tøjle væksten bør vi af etiske årsager stadig tilstræbe at producere økologiske fødevarer, hvorfor der stadig vil være et behov for udvikling af bl.a. kemiske sprøjtemidler.

Ovenfor beskrevne opfattelse har jeg haft i mere end 40 år og det er derfor, og udelukkende derfor jeg i respekt for natur og fattige mennesker har uddannet mig til kemiingeniør.

Michael Kongstad Nielsen

Ok, der sniger sig lidt logik ind idet, dog ikke uden selvmodsigelser.
Krav om øget velfærd og velstand er rimeligt nok i sit udgangspunkt forbundet med vækst. Det ser man tydeligt i Sydamerika, Afrika, Kina, Rusland osv. Men det er ikke tydeligt i de allerede udviklede lande, Nordamerika, Europa, m.m. I de områder, der bruger fra 40 til 60 gange flere ressourcer på dagens liv, end i de fattige områder, der er kravet om velstand og velfærd et fordelingsspørgsmål, ikke et økologisk eller teknologisk spørgsmål. Det er et politisk spørgsmål om at omfordele rigdommene i samfundet, ikke om at skabe nye. Endvidere har de velhavende råd til at tage hensyn til naturen på en ny måde, hvor naturens egne behov kommer i første række, ikke menneskenes vækstbehov. Bortset fra det mener jeg, at naturen også i de uudviklede lande her bedst af at virke i sig selv, og at alle mennesker sagtens kan brødfødes uden GMO, sprøjtegift og kunstgødning, men det er en anden snak.

Allan Christensen

Michael, jeg fik sendt min afsluttende kommentar før jeg så din. Jeg er meget enig med dig i at der er brug for omfordeling. Jeg håber vi kan tage det op senere i en ny tråd.