Kronik

Som arabisk rødstrømpe kæmper jeg for mine døtre

KRONIK – Som barn svor jeg, at jeg ikke ville bøje mig for forældede kulturers kønsrollemønstre. I dag har jeg selv to døtre, og kultur- og frigørelseskampen udkæmpes hver dag i mit indre
Rola El-Dirawi betragter mig selv som en arabisk rødstrømpe. Den centrale opgave er at vinde den kulturkamp, der fortsat pågår i indvandrerfamilier i anden, tredje og fjerde generation

Rola El-Dirawi betragter mig selv som en arabisk rødstrømpe. Den centrale opgave er at vinde den kulturkamp, der fortsat pågår i indvandrerfamilier i anden, tredje og fjerde generation

Tor Birk Trads

18. januar 2014

»En mand kan gå med røven bar på gaden, uden at folk siger noget.«

Den sætning har jeg hørt mange gange som barn og teenager. Den blev især brugt, når min mor ikke havde en god forklaring på, hvorfor mine muligheder ikke var de samme som mine brødres.

Jeg er nummer tre i en søskendeflok på fem, to piger og tre drenge. I mit barndomshjem i hjertet af Aarhus V skulle piger helst ligne de andre piger fra området. Pæne, søde og velopdragne.

Det var enormt svært, og jeg husker tydeligt min mors ordre om, at vi endelig ikke måtte begynde nogen form for diskussion, når vi var på besøg hos folk. De skulle helst ikke opdage, at vi havde egne meninger – eller værre endnu: Holdninger, der gik imod flertallets.

Men jeg kunne ikke lade være. Det var især, når snakken gik på indvandrerpiger, at det gik galt. F.eks. når der blev diskuteret, om piger kunne tage med på lejrtur. De færreste forstod, hvorfor man tog på lejrtur, for pæne piger sover ikke uden for hjemmet. I mit liv var der en del lejrture, men sådan var det ikke for alle.

Min mor måtte gang på gang tage sig til hovedet i fortrydelse over, at hun havde bedt mig gå med på visit.

Hvad vil onkel og tante ikke sige?

Som yngre var jeg meget opmærksom på det kvindesyn, der florerede i min families omgangskreds. Manden skulle have det sidste ord. Kvinden skulle tage sig af hjem og børn.

I dag kan jeg se, at min egen mor faktisk havde enorm indflydelse. Hun var ikke som de andre. Hun var den eneste, der havde et arbejde, kunne tale dansk og nød at komme til julearrangementer, påskepyntklip og skolens sommerfest.

Dengang var jeg sikker på, at når jeg selv fik børn, ville jeg gøre det samme som hende. Jeg var også overbevist om, at jeg ikke ville lade en mandsdomineret verden bestemme, hvad jeg skulle være.

Tiden går, og klokken slår, og dagen kom, hvor jeg fik min første skønne datter. Jeg var overlykkelig og læste bøger om opdragelse, sundhed osv. Jeg nåede dog kun til indledningen, for jeg ville gøre tingene på min egen måde, være perfekt på en uperfekt måde.

Det går vist meget godt. Alligevel bliver jeg mere og mere forvirret, jo ældre mine piger bliver. På den ene side vil jeg gøre alting selv på min helt egen måde, samtidig fanger jeg mig selv i at tænke: »Vil det være okay at lade hende gøre dit og dat?«

Stemmen er ikke min egen – den er de andres. Hvad mon moster, tante, onkel, mor eller far siger om mine beslutninger og opdragelsesmetoder?

»Tsk, det er der ingen, der skal blande sig i,« svarer min egen stemme. To enorme kulturelle modsætninger blander sig og diskuterer i mit hoved.

Lille lyshårede Christoffer

Jeg kan ikke komme uden om en ret væsentlig detalje: Mine pigers valg af venner, ikke kun venner, men ’bedstevenner’. Til familiesammenkomster bliver der ofte spurgt til, hvem min yngste datter leger med. Hun er en lille, meget bestemt og selvstændig ung dame på to et halvt år, som stolt fortæller om Christoffer – en lille lyshåret knægt med blå øjne. Sammen ligner de en vellykket integrationssucces – en Benetton-reklame. Yes, min datter leger med små lyshårede drenge.

Straks går diskussionen på, om det nu ikke var bedre, at hun fik sig en pigeveninde. Hvad skal jeg som mor og kvinde gøre i sådan en situation?

Tja, jeg fastslår meget bestemt, at Christoffer sikkert også skal med til hendes fødselsdag. Jeg vil da gerne møde den lille fyr, der gør min datters timer i børnehaven lykkelige.

Efter den melding bliver der meget stille. Piger skal helst lege med piger, sådan er jeg selv opdraget. Men hvorfor? Jeg kan ikke forklare, hvad frygten for drengene går på. Det må jeg huske at spørge ind til næste gang.

Min indre kulturkamp

Da jeg var gravid, håbede de fleste i vores omgangskreds, at min lille spire var en dreng. Men ved scanningen fandt jeg ud af, at jeg ventede en pige, og fortalte det stolt til alle.

»Må Gud skænke dig en søn,« blev der ønsket retur.

Hvorfor ikke bare bede Gud om at give mig et sundt og raskt barn? tænkte jeg. Efterhånden blev jeg så vred, at jeg begyndte at sige, at jeg ikke kendte barnets kønnet.

»Må Gud give dig en søn,« blev der svaret.

Jeg havde lyst til at skrige, men pæne piger råber ikke, havde min mor lært mig, og jeg hørte hendes stemme for mit indre øre.

Mange ting lærer man med alderen. Jeg lærte at styre mit temperament, og folk omkring mig lærte, at mine børn er lukket land. Jo færre, der blandede sig, desto bedre.

Det har været rigtig svært, at vokse op i et miljø, som var og måske stadig er så firkantet, når det gælder køn og kønsroller. Jeg har bare lyst til at løbe væk fra alt det, jeg har lært om piger og drenge, kvinder og mænd, men nu hvor jeg selv er mor, fortsætter kulturkampen inde i mig.

Jeg skal hele tiden passe på, at hverken jeg eller mine piger bliver for danske. Det handler om at finde en balance.

Taler dårligt arabisk

Min ældste datter på seks år taler ikke særligt godt arabisk. Så pludselig dukkede ideen om, at hun skulle gå på arabisk skole op.

Var det virkelig mig, der foreslog det? Det var det. Jeg har ikke selv gået på arabisk skole, så jeg vidste intet om det, men arabisk skulle hun lære. Jeg tog mig selv i at tænke, at det sikkert ville give point hos mor og far og genlyd helt ned til familien i Libanon: »Rola gør noget seriøst for at give sine børn det arabiske med sig!« ville de sige.

Men det blev ikke til noget. Det er ikke, fordi der er noget galt med de private arabiske skoler i Danmark, tværtimod. Det er bare ikke mig, for jeg frygter at komme til at presse en bestemt identitet ned over min datter. Hun er kun seks år, og jeg vil gerne give hende mulighed for selv at vælge, hvad og hvordan hun vil være. Jeg vil heller ikke kunne hjælpe hende med arabisk diktat eller grammatik.

Pludselig er det hele vendt på hovedet. Som lille måtte jeg selv lære det danske sprog, mine forældre var ikke til megen hjælp. Jeg kan stadig ikke sætte et komma rigtigt.

På den arabiske skole ville min datter blive hende, hvis mor ikke er så god til arabisk. Jeg valgte den danske folkeskole.

Prinser og piger

I Danmark var kvindekampen for længst taget, da min flygtningefamilie landede i 1986. Alligevel kæmpes den fortsat på daglig basis i mit og i mine døtres liv her knap 30 år senere.

Jeg betragter mig selv som en arabisk rødstrømpe. Den centrale opgave er at vinde den kulturkamp, der fortsat pågår i indvandrerfamilier i anden, tredje og fjerde generation.

Det er en vigtig opgave at gøre op med myten om, at drenge er på en bestemt måde, og piger er på en anden. At drenge opdrages som små prinser, mens piger … tja, de er bare piger.

Jeg kan godt forestille mig, at det er et pres at blive født som ’prins’, men i det mindste giver rollen mulighed for at ændre på nogle alt for forældede tanker og ideer. Så gør det dog og meld dig ind i kampen, mand!

Man siger, at de vigtigste fremskridt bliver gjort i stilhed. Det fungerer ikke for mig. Hvis ikke der bliver skabt fokus, og hvis ikke vi får talt om måden, vi tænker kønsroller på, er der ingenting, der forandrer sig.

Jeg er gået forrest mange gange. Har mødt meget modstand, men jeg har skånet mine piger for at møde, hvad jeg har mødt. De skal ikke høre sætningen: »En mand kan gå med røven bar, uden at nogen siger noget«.

Det vil jeg ikke tillade.

Rola El-Dirawi er studentermedarbejder ved KVINFO’s Mentornetwork

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Torben Poulsgaard Jensen
  • Hans Larsen
  • Simone Bærentzen
  • Christian Jakobsen
  • Marie Cæcilie Kobel
  • Kalle Nielsen
  • Troels Ken Pedersen
  • Andrea Jacobsen
  • Jørn Andersen
  • Torben Nielsen
  • Dennis Laursen
  • Erik Karlsen
  • Anker Nielsen
Estermarie Mandelquist, Torben Poulsgaard Jensen, Hans Larsen, Simone Bærentzen, Christian Jakobsen, Marie Cæcilie Kobel, Kalle Nielsen, Troels Ken Pedersen, Andrea Jacobsen, Jørn Andersen, Torben Nielsen, Dennis Laursen, Erik Karlsen og Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Du får lige et elektronisk knus fra mig med tak for en dejlig kronik.

Torben Poulsgaard Jensen, Peter Lang, Cecilie Nissen Jøhnk, Birthe Gawinski, Lars F. Jensen, Karsten Aaen, lars abildgaard og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

En stille men bestemt kamp mod undertrykkelse og bagstræberi.

Forhåbentlig forbliver eventuelle reaktioner på din kamp, lige så stille.

Torben Poulsgaard Jensen, Peter Lang og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Rola

Jeg kan stadig ikke sætte et komma rigtigt.

Det skal du ikke være ked af. Det er der heller ikke mange etniske danskere, der kan.
Så det er helt normalt.

/O

Torben Poulsgaard Jensen, Cecilie Nissen Jøhnk, Birthe Gawinski, jens peter hansen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Poul Eriksen, lars abildgaard, Lilli Wendt, Erik Karlsen og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

Hvor er det dejligt, og befriede, endelig se noget kritik fra venstre (formoder jeg), af den arabiske/muslimske, patriarkalske kultur. Og ikke den sædvanlige, småracistiske kritik fra højrefløjen og Trykkefrihedsselskabet, eller fra Yahya Hassan- og Firoozeh Bazrafkan-typer.
Jeg ønsker Rola El-Dirawi, og andre kvinder i lignende situation, al held og lykke i deres kamp, som er op ad bakke på flere punkter: ikke blot bliver de modarbejdet af den patriarkalske kultur, der holder dem nede. De får heller ikke støtte fra højrefløjen, som kun er interesseret i at dunke indvandrerkvinderne i hovedet. Men når der så er eksempler som Rola El-Dirawi, der i dén grad har brug for nogen, der bakker hendes kamp op, er de ligeglade - for deres dunken i hovedet er jo kun for at score vælgere fra det racistiske white-trash segment. Rola El-Dirawi kan heller ikke forvente at få støtte fra den etablerede, danske venstrefløj, der er bange for at fremstå racistiske og DF-agtige, hvis de kritiserer islam. Medierne vil heller ikke dække deres kamp - Rola El-Dirawi skal være glad for, at bare Information vil dække hendes sag. For de andre medier vil ikke - de vil kun give taletid til Lars Hedegaard, Yahya Hassan og Firoozeh Bazrafkan.

Rola El-Dirawi og andre kæmper helt alene, og de formår alligevel at holde fanen højt. Det kan man kun have den dybeste respekt for!

Estermarie Mandelquist, Torben Poulsgaard Jensen, Peter Ole Kvint, Tilde Klindt, Troels Ken Pedersen, Karsten Aaen, Troels Just, lars abildgaard og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

Min nysgerrighed bliver pirret lidt - hvor er manden hende? Det virker umiddelbart til, at Rola El-Dirawi er enlig. For det tænker jeg da, at det også er en interessant faktor. Støtter manden 100 % op om Rola El-Dirawis valg ifht. børneopdragelse, kultur m.m.? Eller ønsker han, at børnene skal have en mere "muslimsk" opdragelse? Hvis der altså er en mand...

Torben Poulsgaard Jensen, Poul Borup-Andersen og Troels Just anbefalede denne kommentar

Hej Rola,

Dejligt artikel, tak for at du vælger at skrive den og sende den.

Du vælger at møde dine børn der hvor de er, det simpleste og samtidigt det sværeste for rigtigt mange forældre. Jeg ser ikke din udfordring som mor som en integrations eller kultur problemstilling, men alene en problemstilling alle forældre er i.

Alle børn er født med retten til at være forældrenes prinser og prinsessen, nogle forældre har en mærkværdig måde at udleve det på, heldigvis ikke dig.

.... Respekt til din mand, tænker han er cool, som far til en datter ved jeg hvor stor en kærlighed vi fædre føler for vore prinsessen......

Torben Poulsgaard Jensen, lars abildgaard, Dennis Laursen, Karsten Aaen og Malene Andreasen anbefalede denne kommentar

Så problemstillinger kan (og må) altså først for alvor erkendes, når de præsenteres af personer der ikke formodes at stemme til højre for midten? Kynisk og dybt irrationelt, må man sige.

Troels Ken Pedersen

Peter Olesen, analyser fra højrefløjen er hæmmet af det forhold, at de som regel er skrevet med bekæmpelse for øje, dvs. at konklusionen (muslimer er onde og skal gå væk) er sat op som forudsætning for analysen. Der er muligvis undtagelser, men de er deprimerende sjældne i praksis.

Poul Borup-Andersen

Ja, hvor er manden? ( og brødrene, som bestemmer meget pr. 'opdragelse' indenfor islam)?, som Dennis Baggers Laursen skrev?
@ Rola El-Dirawi. Du sagde bl.a. citat:Jeg har bare lyst til at løbe væk fra alt det, jeg har lært om piger og drenge, kvinder og mænd, men nu hvor jeg selv er mor, fortsætter kulturkampen inde i mig. Jeg skal hele tiden passe på, at hverken jeg eller mine piger bliver for danske. Det handler om at finde en balance. Citat slut.
Hvorfor siger Rola ikke 'b', når hun har sagt 'a'? Man kan vel godt være ikke muslim/ frafalden, og alligevel færdes i sin familie?
Jeg spør' positiv, og tror på positiv vejledning / forklaring.

Carsten Hansen

Hvorfor er barnets far så vigtig i forhold til kvinden udtalelser ?.

Er han en klovn der går ind for anakronistiske kønsroller, så er det vel OK hvis han er blevet hældt ud !

Er han på bølgelængde med moderen, så betyder det vel ikke så meget at han ikke er omtalt .

Kalle Nielsen

Tak for indblik :)
Ligestillingskampen er vigtig og aktuel ... mange steder :)

Torben Poulsgaard Jensen og Cecilie Nissen Jøhnk anbefalede denne kommentar

Altid rart med positive nyheder fra den front, og nede i et plan hvor flere så kan følge med.
For, som Dennis, på sin måde nævner, er megen islamkritik så teologisk-akademisk-teoretisk at det ikke når folk der 'kender en superflink muslim'.
Den kaldes så 'højreorienteret' af en eller anden grund fordi det ikke er særlig 'følende', men tilgår et videnskabeligt 'blødt' emne med hard-facts.
Men det er den ikke.
Bekæmpelse Af Teokratisk Politisk Hensigt er 'venstreorientering' så classic som det kan blive. langt mere end arbejderisme, interesseorganisering, og 16-årige valgbare til ministerposter.
Det er at værne om den humanistiske, kristne, demokratiske civilisations-tradition i øvrigt i den sammenhæng også - hvis man 'kan' (... for knuder og selvrealisering - og det er ikke altid nemt :-) ).

Carsten Hansen

Odd.

Hvorfor sammenkæder du demokrati med kristendom ?.

Som bekendt opstod demokratiet i "Vesten" som konsekvens af opgøret mod kristendommen.

Fordi det er den moralitet som demokrati er rundet af.
Fordi det er den kristelige realisme at viden trumfer 'tro' der er årsagen til at det 'opgør mod ...' du opfatter er foregået er blevet en sejr uden overvunden fjende.
Det er trist hvis fjendebilleder er vigtige, men hvad kan jeg gøre ve'ed ?
En seriøst a-politisk, u-etnicistisk monoteisme har næppe nogen speciel passion for 'demokrati' fremfor andet, hvis det er der du vil hen.

Carsten Hansen

Odd.

Det passer jo ikke !.

Demokratiet er en græsk ide (Perikles)

Du finder ikke noget demokratisk tankegods i kristendommen, endsige hos de kristne demagoger der herskede før oplysningstiden.

kristendommen har derimod indrettet sig efter demokratiet for at kunne overleve .

Carsten Hansen

Men det er jo alt sammen ikke det tråden handler om.

Den handler om at der heldigvis er muslimer der tager de demokratiske værdier til sig og tager afstand fra kulturelt og religiøst betingede normer og dogmer.

Troels Ken Pedersen

Odd, er det fordi det er meget faktuelt og videnskabeligt, når folk begynder at råbe op om "lovreligion"?

(Hint: "Lovreligion" er ikke en specielt videnskabeligt holdbar betegnelse, idet den hverken er universelt passende på islam eller universelt upassende på kristendommen.)

Troels Ken Pedersen:

Så essensen af analyser fra fx. kultursociologen Mehmet Ümit Necef, Forfatteren Lars Olsen, Socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen, Naser Khader, Ahmed Akkari, samt rå empiri fra Danmarks Statistik og kvindekrisecentrene, er altså at "muslimer er onde og skal gå væk"?

Den yderste venstrefløj har i dén grad svigtet integrationen i Danmark, med sin intellektuelle dovenskab og kyniske, ideologiske blindhed. Nu forsøger man så at gemme sig bag et mikroskopisk figenblad bestående af bovlamme bortforklaringer om, at al integrations-kritik op til Yahya Hassans digtsamling har været små-nazistisk ultranationalisme, som man ikke har kunnet tage alvorligt.

Sørgeligt.

Morten Jespersen

Hvis der er noget der kan bringe højre og venstrefløj sammen er det hadet til den muslimske indvandrermand. Hannerne skulle jo nødigt opdage at de har mere til fælles, end det der adskiller.

Carsten, det er den samme diskussion du har i mange andre tråde, egentlig ikke her ... ?
Men det er meget kritisabelt af kristendommen at den ikke har knust og udslettet ækelt demokrati ?
Denne synd kan aldrig sones ? ... jeg forstår ikke den logik. Overlad den hellere til ABB i hans celle, for det er grimme alliancer der kan opstå deraf
Undskyld referencen, men tænk det lige igennem igen. Overfører du ikke, i lighed med bemelde aktivist, en forståelse af hvordan en 'religion' burde té sig, direkte fra islam til kristendommen ? Du drager så en anden konklusion, men det er i begge tilfælde paralleliseringen der er fejlen i ligningen.

Carsten Hansen

PS:

Odd. D

Det er jo dig der laver den håbløse kobling mellem demokrati og kristendom !.
Og dermed dig der bringer et fremmedelement ind i debatten !

Carsten Hansen

Med din samme retorik er det nemt at sætte kristendommen i demkratisk kontekst, - "gør mod andre som du vil, at de skal gøre mod dig" - kan udlægges på demokratisk vis, idet kristendommen ikke har færdigsyede meninger som lovreligionerne - islam og jødedom - i kristendommen er det nødvendigt at tænke selv, der er ikke bare en facitliste - den der findes (facitlisten) i det gamle testamente, er for 90% vedkommende blevet annulleret af det nye testamente.
I den lutherske kirke kan folk jo udlægge skriften, som de vil, derfor kan du ikke bare postulere, at der ikke findes spor af demokrati i kristendommen.

Carsten Hansen

Lad os tage den debat andetsteds.

Demokratiet i "Vesten" blev til på trods af kristendommen , ikke på grund af. At kristne vil tilrane sig æren for demokratiet er direkte historieforfalskning.

Denne debat handler ikke om en kvinde der taget kristendommen til sig, men de demokratiske værdier.

Hvilken kobling Carsten ?
'En seriøst a-politisk, u-etnicistisk monoteisme har næppe nogen speciel passion for 'demokrati' fremfor andet' ?
Kristendommen er eneste kandidat til den definition overhovedet, så det må vel være den jeg hentydede til.
Det kan du så være uenig i for nu. Og så lad os glæde os over at Roya næppe smider en livstids-sæk over hovedet på sine døtre ved første blodsdråbe. Ses nok i en anden tråd :-)

Lad mig give jer noget at tænke over:

http://www.information.dk/484839

Er det denne kvinde fortæller da ikke også social kontrol af kvinder eller hyr?

Tag bare dette citat:

" I mine teenageår kom jeg nemlig også til for første gang at nyde en egenskab ved mit medførte køn: min seksualitet. Jeg oplevede en stor eventyrlyst og udlængsel. Jeg var en af de der kåde teenagepiger iført konsekvent lav brystudskæring. Med total mangel på æstetisk sans bar jeg min nyligt udvoksede kønslighed som et adelsmærke. Jeg følte mig magtfuld. Men de erklæret feministiske voksne anerkendte ikke min oplevelse af min liderlighed og attråværdighed som noget positivt. De bad mig hele tiden om at tage noget mere tøj på. De fortalte mig, at det var farligt. At jeg skulle passe på mig selv, fordi jeg var pige. At mine bryster ikke var en styrke, men en byrde. Selv når jeg altså oplevede mit køn som en magtfaktor, blev jeg irettesat til at forstå det som en svaghed."

Er det ikke præcis den samme kontrol socialt som visse muslimer mv. og m.fl. udsætter kvinderne for...

Jep, Karsten Aaen, kvindekrisecentrene flyder nærmest over med forslåede og forfulgte teenagere fra undertrykkende, feministiske hjem.

Dine absurde, relativiserende "lignelser", virker tiltagende desperate. .

Troels Ken Pedersen

Peter Olesen,

Socialdemokrater, Danmarks Statistik og andre "højreorienterede"? Hmm, og Naser Khader vil jeg være utilbøjelig til at acceptere som ekspert i andet end at være Naser Khader. Det lader mest af alt til at du klistrer prædikatet højreorienteret på alt og alle, der trækker i din retning, så du kan "vinde" din egen idé om en politisk fløjkrig.

Sørgeligt.

Pointen er sådan set denne her:

Også i danske familier, i helt almindelige danske familier er der normer og regler for hvordan piger må, skal se ud og opføre sig! Mange skoler lærer desuden også piger i 7.-9.klasse, at det aldig nogensinde må sinde provokerende seksuelle signaler til mænd, når de f.eks. er i byen mv. Altså ikke gå i udfordrende tøj eller i korte nederdele eller kjoler mv. Thi det kunne jo misforstås, ikke sandt - af mændene...

jens peter hansen

Fin artikel, men når flere relativiserer en "arabisk" opdragelse med dansk ditto, mister indlægget sin kraft. Der er fanden til forskel på om et barn i en børnehave må lege et andet barn af det modsatte køn og at en bekymret mor siger at teenagedatteren lige skal passe på med virke FOR udfordrerne fordi signalerne jo netop viser at man er et bevidst seksuelt væsen, mens moren nok synes det er lidt tidligt at give den gas i 7. klasse.
Jeg skulle mener at piger og kvinder i Danmark klæder sig stort set som de vil, DET gør man vist ikke i en arabisk/muslimsk verden --- endnu. Voldtægt har vist sjældent noget påklædningen at gøre.

Peter Ole Kvint

En "arabisk" opdragelse er et særligt problem for drengene som bliver oplært til at tro at de er guder, men ender uden uddannelse på bunden af det danske arbejdsmarked.

Troels Ken Pedersen:

Jeg stiller da netop ikke de nævnte personer og institutioner op som "højreorienterede". Hvor får du det fra?

"Fløjkrig" har der vist aldrig været tale om, da den ene fløj har været totalt inaktiv.

Karsten Aaen:

Du bliver ved. Nu er gode, erfaringsbaserede råd, til småpiger om udfordrende påklædning i nattelivet, lig med social kontrol på linie med at nægte sine døtre overhovedet at deltage i nattelivet, eller bare at tage med på en skaldet lejrskole??!!

Troels Ken Pedersen

Peter Olesen,

Jeg talte om højrefløjsanalyser af indvandrings/integrations-forhold. Du bragte, som angiveligt modsvar, en masse på bane som for det meste ikke havde noget videre højrefløjs-tilhørsforhold. Goddag mand, økseskaft.

Troels Ken Pedersen:

Jeg beklager, men jeg troede, fejlagtigt, at du ønskede eksempler på ikke-højreorienterede analyser af integrationen, som ikke endte i masseudvisninger etc. Min fejl.

Du ønsker altså integrationsanalyser med happy ending, så at sige, udført af højreorienterede?

Tja, Jeg behøver vel dårligt at nævne Det Radikale Venstre, der jo er helt besat af det multikulturelle, de kreative etc. Eller hvad med alle liberalisterne, som arbejder stenhårdt for at fjerne grænsebommene, så arbejdskraften (og lønningerne) kan flyde frit? Og glem nu ikke de pæne Konservative, der synes at DF, og deres vulgære holdninger og tilhængere, slet ikke passer ind i Chesterfield-arrangementet.

Der er da rigeligt med positive integrations-analyser på højrefløjen.

Troels Ken Pedersen

Jeg ville først og fremmest ønske, at målet gad stå stille på banen.

Dette her er ikke min tid værd.