Interview

Arkitektforening: Det offentlige er god til at blande boliger

Kommuner og almene boligselskaber blander allerede boligformer, men der mangler tanker om, hvordan de ældre skal bo i fremtiden, og hvordan vi får plads til unge i dag, siger direktør for Arkitektforeningen
3. januar 2014

I Gellerupparken i Brabrand har beboerne stemt om, hvordan de i fremtiden skal bo. De har taget en radikal beslutning om, at tre blokke skal væltes i det, der er blevet kaldt Danmarks største ghetto. I fremtiden skal der i stedet være blandede boligformer og private firmaer.

Det er et eksempel på, hvordan almene boligselskaber og kommuner allerede tænker og handler ud fra en tankegang om, at det er en god idé at blande ældre, yngre og folk med forskellig økonomisk baggrund, siger Jane Sandberg, der er direktør i Arkitektforeningen.

»Og vi ved fra forskningen, at det giver en dynamik, som forhindrer segregering,« siger hun.

Jane Sandberg mener, at det er kendt viden for det offentlige, at blandede boligformer giver gode resultater, og at det offentlige sammen med boligselskaberne allerede har absorberet den tankegang, når der bygges og laves om i større boligprojekt.

Et mindre eksempel er Skjødtgården tæt ved Randers, hvor 14 almene boliger huser både ældre og yngre. Mikset af forskellige aldersgrupper har givet fordele: De ældre passer de andre familiers børn. Imens handler de yngre ind for de ældre, fortæller Jane Sandberg.

»Men det er selvfølgelig kun noget, der opstår i den bedste af alle verdener,« tilføjer hun.

»Udfordringen består så i, at en million danskere bor i et parcelhus, hvor de – må vi antage – har det rimelig godt med at have egen matrikel og ligusterhæk. De ønsker ikke nødvendigvis at bo et sted med blandede boligformer.«

Men samtidig er parcelhusformen den dyreste i forhold til energiforbrug, og når man bor i et sådant kvarter, skal man typisk bruge en bil for at fragte børn, købe ind og arbejde. Det er ikke særligt rentabelt, konkluderer Jane Sandberg.

»Så hvis man skulle tale på det store fællesskabs vegne, så ville det være en rigtig god idé, hvis vi rykkede sammen og boede mere i blandede boligformer. Men vi lever også i virkelighed, som er reguleret af det private ejendomsmarked, og skal man vise en vej, er det via adfærdsregulering fra det offentliges side. Man kan ikke tvinge det private boligmarked at bygge blandede boligformer,« siger hun.

»For hvis du spørger enhver ejendomsudvikler, vil han se på, hvad der er midler i. Derfor må det være det offentlige, der går forrest.«

Jane Sandberg vurdering er, at det offentlige faktisk er »ret god« til at gøre det. Hun nævner, at der for nylig – fra regeringens side – er blevet fremrykket offentlige investeringer, der skal gå til at renovere almene boligkvarterer.

»Der vil man i højere grad blande boligformerne, og det handler også om at give mulighed for at lave om på de almene boliger, så de bliver bedre indrettet til fordel for de ældre – og måske også gøre dem mere fleksible i forhold til antal af børn hos en familie.«

Mangler plads og tanker

Men et af de steder, hvor det halter med at udvikle nye ideer til, hvordan man kan bo, er for de, der bliver ældre i den nærmeste fremtid.

»Det er alle os, der er ældre om 20 år, og som bestemt ikke har lyst til at bo på den måde, som man byder de ældre i dag,« siger Jane Sandberg.

Hun mener, at der særligt mangler fokus på den gruppe, fordi der ikke er nogen særlig god viden om, hvordan denne gruppe har lyst til at indrette sig i deres alderdom. I dag har man undersøgelser af, hvordan de, der er ældre nu, gerne vil bo. Men der er meget få, der har en idé om, hvordan det ser ud for gruppen, som bliver de ældre om ikke så forfærdelig lang tid.

Og de to gruppers behov og ønsker til, hvordan de vil bo, kan man ikke nødvendigvis regne med er de samme.

»Derfor er det min drøm, at det offentlige går forrest og eventuelt via arkitektkonkurrencer forsøger at skabe en viden og et overblik over, hvordan gruppen har lyst til at bo,« siger Jane Sandberg.

I den modsatte ende af aldersspektret er de unge og studerende, som i længere tid har været et boligpolitisk problem, fordi der mangler billige boliger i studiebyerne. Her er priserne på private lejligheder høje, mens der er for få kollegieværelser og mindre lejligheder.

Det problem bliver forstærket med den kommende kontanthjælpsreform, som trådte i kraft ved årsskiftet, og som ifølge Jane Sandberg vil kræve flere billige boliger, fordi ydelserne bliver sat ned.

»Med den nye reform stiller vi unge hjemløse og studerende i en situation, hvor det er rigtig svært at betale for en bolig. Og så længe, der ikke er billige boliger nok, så har vi et efterslæb, som må være det offentliges opgave at gøre noget ved. De krav, som vi stiller til de unge, må også følges op med initiativer, der sikrer, at de har et fornuftigt sted at bo.«

Men man behøver ikke nødvendigvis kun bygge nyt, mener Jane Sandberg og nævner plejecentret Sølund i København, hvor studerende for nylig er rykket ind på værelser, der var tænkt til ældre.

»99 procent af al aktivitet inden for byggeri sker med eksisterende byggeri. Så løsningen er, at man i højere grad ser på, hvordan man lave det om. Jeg tror ikke, at du vil kunne finde en eneste by i landet, hvor der ikke er steder, der kan transformeres til billige boliger.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu