Kommentar

Ateismen er religionerne overlegen

Kristian Leth tager fejl, når han benægter, at ateismen er udtryk for et højere udviklingstrin end religionerne. Ateismen forbliver stum og lader mennesket – ikke guden – komme til orde
15. januar 2014

Først var der Thor og Odin, Zeus og Athene, Brahma og Lakshmi, men så sagde en flok bronzealderhyrder fra Mellemøsten: Der er kun én gud! Og vi fik vor egen småhedenske version – en gud i tre dele, Faderen, Sønnen og Helligånden. Til sidst erklærede Zarathustra Gud død. Og ateisterne smed de sidste guder i skraldespanden.

For ateister er sandsynligheden for Guds eksistens lige så stor, som at enhjørninger, feer og flyvende spaghettimonstre findes i virkeligheden.

Jeg er ateist på samme måde som Richard Dawkins – jeg afviser ikke pure, at en skaber står bag eksistensen, men det virker umådeligt usandsynligt. Det er en mere reflekteret tilgang til verden, end den religiøse lægger for dagen. Derfor kan ateismen og religiøse retninger per definition ikke tilhøre samme udviklingsstadie.

Den holdning deler Kristian Leth imidlertid ikke. I et interview i Information den 27. december udtaler han, at selv ateister tror. For ham står ateisterne på samme niveau som fundamentalistiske religiøse i deres åndsfraværende tilgang til livet.

Jeg erkender, at sådan nogle ganske rigtigt findes. Men for mig har ateismen aldrig handlet om et større tankesystem eller en rationalisme, der skal fortælle mig, hvad meningen med mit liv er. Det er jeg heldigvis selv i stand til.

Videnskabens spiritualitet

De smukke oplevelser, som Leth kalder »spiritualitet« i mangel af bedre ord, kender jeg også. Det er nok rigtigt, som Leth siger, at vi mangler en måde at tale om de vigtige ting i livet på. Jeg tror, at vi i det hele taget mangler at tale. For ofte drejer snakken sig om ligegyldigheder. Der skal noget til at få os til at stoppe op og undre os over livet. For Kristian Leth er svaret ikke videnskab, for den kommer ifølge ham hurtigt til kort, når vi skal tale om, hvad livet egentlig er.

Her misser Leth fuldstændig det vidunderligt dybe ved videnskaben. I stedet for at give menneskene en brændende busk, kan vi med videnskaben i hånden, finde ud af, hvem vi er. Vi kan afdække vore egne fodspor fra den afrikanske savanne, hvor vi blev til en anden art end chimpanserne. Vi kan gå endnu længere tilbage og lære, at det stof, som du og jeg er lavet af, blev til inden i en stjerne for flere milliarder år siden. Du, kære læser, består af stjernestøv. Når du kigger op på stjernerne om natten, ser du på dig selv. Vi, du og jeg, er helt bostaveligt en del af universet. Deri ligger videnskabens spiritualitet.

Videnskabens blomst

Videnskabens blomst er de opdagelser, der kommer fra en rationel, logisk og skeptisk tilgang til verden omkring os. Vi ser ting, vi ellers aldrig ville have set, hvis vi fortsat blev holdt hen med skabelsesberetninger og dommedag. Videnskaben leverer på dette punkt. De erkendelser om verden, vi tilkæmper os, former os, de giver os inspiration og tid til refleksion (Kristian Leth skriver for øvrigt, at videnskaben ikke kan forklare, hvad en tanke er. Jeg vil blot minde om, at der også var dem, der mente, at vi aldrig ville finde planeter uden for solsystemet. Vi kender i dag over 3.000. Fejlagtige påstande om videnskabens uformåen er alt for ofte blevet fremsat, til at jeg tør gisne om, hvad den kan og ikke kan).

Bag videnskaben ligger selvfølgelig en rationel proces, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at en tilværelse, hvor alt skal rationaliseres, vil være uholdbar. Hvorfor? Fordi vi er mennesker. Vi er kendetegnet af, at vi ikke kan forblive rationelle. Vores følelser, vores oplevelse af det større og ærefrygtindgydende er så instinktive, at vi ikke kan komme af med dem.

Det er både en forbandelse og en gave. For vi er fra naturens hånd kommet til verden som elskende og hadende væsener. Væsener, der automatisk opdeler verden i godt og ondt. Derfor er jeg enig i, at alle mennesker tror. Men rationalismen er den måde, vi laver videnskab på, fordi den virker. Det er måden at indrette samfund på, fordi den virker.

Vi kan ikke være tjent med videnskabsmænd eller politikere, der er irrationelle og lader sig styre af følelser. Det overlader vi til kunstnerne, poeterne, malerne og Kristian Leth’erne. Kunstnerne hjælper os med at italesætte meningen med livet. Men i sidste ende, er det et personligt spørgsmål, og i livet må du selv vælge, hvem du lytter til.

Ateismen er på et højere udviklingstrin end religionerne. For ateismen tilbyder ikke nogen mening med livet. Den forbliver stum og lader mennesket – ikke guden – komme til orde.

Thomas Schumann er studerende på Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels P Sønderskov
  • Thomas Jensen
  • Mona Jensen
  • Nic Pedersen
  • Niels Møller Jensen
  • Fouad Fartous
  • Claus Høeg
  • ulrik mortensen
  • Jens Falkesgaard
  • Ulla Jensen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • John Fredsted
  • Thomas Aniss
  • Brian Pietersen
  • Andreas Trägårdh
  • Kalle Nielsen
  • Henrik Larsen
  • Hanne Ribens
  • Marianne Rasmussen
  • Poul Borup-Andersen
  • Tino Rozzo
  • Henning Pedersen
  • Jimmi Stender
  • Dennis Iversen
  • Leo Nygaard
  • Helge Rasmussen
  • Toke Andersen
  • Marie Cæcilie Kobel
  • Jan Pedersen
  • Troels Holm
  • Carsten Hansen
  • Viggo Helth
  • Tom Paamand
  • Jan Weis
  • Jørn Vilvig
Niels P Sønderskov, Thomas Jensen, Mona Jensen, Nic Pedersen, Niels Møller Jensen, Fouad Fartous, Claus Høeg, ulrik mortensen, Jens Falkesgaard, Ulla Jensen, Robert Ørsted-Jensen, John Fredsted, Thomas Aniss, Brian Pietersen, Andreas Trägårdh, Kalle Nielsen, Henrik Larsen, Hanne Ribens, Marianne Rasmussen, Poul Borup-Andersen, Tino Rozzo, Henning Pedersen, Jimmi Stender, Dennis Iversen, Leo Nygaard, Helge Rasmussen, Toke Andersen, Marie Cæcilie Kobel, Jan Pedersen, Troels Holm, Carsten Hansen, Viggo Helth, Tom Paamand, Jan Weis og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bravo - "Bronzealderhyrder fra Mellemøsten" - en rammende betegnelse for nogle af årsagerne til mange fejludviklinger i filosofien og den menneskelige erkendelse - sådan nogen er der kun religionsfilosoffer som tidligere f.eks. K.E. Løgstrup på Aarhuskanten og mange andre såkaldte humanistiske forskere, der stadig dumstædigt lytter til - og derfor finder han/de da heller ikke noget rationelt svar på spørgsmålet om menneskets plads i naturen ...

Det er i øvrigt karakteristisk for danske forhold - at f.eks. en Immanuel Kant ikke har fået den opmærksomhed han vitterligt fortjener - herhjemme er man blevet kvalt i al denne religiøse kvindagtighed og al denne ølnordiske bragesnak fra f.eks. en Grundtvig - og har ikke i tide lyttet mere til f.eks. en Ørsted og taget en Kierkegaard alvorligt - en fejludvikling, som mange stadig kæmper med her i det lille bondeland - hvor videnskabens løfte om en fornuftig forklaring på tilværelsens mysterier stort set bliver overhørt - primært af levebrødsteologer og andet godtfolk af i forgårs - bronzealderen er ikke sådan at få afsluttet - og ørkenreligionerne ikke sådan at få smidt på historiens køkkenmødding ...

Jens Falkesgaard, Brian Pietersen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Det indskrænkede ved udgydelser som denne artikel, er, at sådanne ateistiske forkyndere tilsyneladende bilder sig ind, at de og deres tro - eller fravær af tro - befinder sig på et højere udviklingsstadium end alverdens religioner, som naturligvis bør smides i skraldespanden, hvis man vi op på ateismens ophøjede niveau. Det må vel være den samme indstilling, som ligger bag det netop offentliggjorte dekret fra Ægyptens militærdiktatur, som forbyder alle religiøse politiske partier.

Efter at have konstateret, at "vi er kendetegnet af, at vi ikke kan forblive rationelle. Vores følelser, vores oplevelse af det større og ærefrygtindgydende er så instinktive, at vi ikke kan komme af med dem", konkluderer Th. Schumann rask væk: "Vi kan ikke være tjent med videnskabsmænd eller politikere, der er irrationelle og lader sig styre af følelser."

Vi står altså med irrationelle væsener, som skal aflægge følelserne, ikke blot når de bedriver politik eller videnskab, men når de filosoferer over livets grundlæggende værdier, hvis altså de ønsker at nå det højere stadium, som ateisten befinder sig på.

Den "rationelle" - og dybest set dogmatiske - trosbekendelse, som man skal underkaste sig i den ateistiske menighed, udtrykkes kortfattet og klart:

"For ateister er sandsynligheden for Guds eksistens lige så stor, som at enhjørninger, feer og flyvende spaghettimonstre findes i virkeligheden."

"Jeg afviser ikke pure, at en skaber står bag eksistensen, men det virker umådeligt usandsynligt. Det er en mere reflekteret tilgang til verden, end den religiøse lægger for dagen. Derfor kan ateismen og religiøse retninger per definition ikke tilhøre samme udviklingsstadie."

At nogle af os - ikke blot ureflekteret eller dogmatisk - men ud fra dybt personlige erfaringer, har måttet drage en helt anden konklusion i henseende til, hvorvidt det er sandsynligt, at der eksisterer en Gud, et forsyn, en almagt eller et evigt liv, det propper vi så med skam dybt ned i historiens mølpose, når det ateistiske livssyn ophøjes til dogmatik - og eneste saliggørende form for politisk og videnskabelig korrekthed.

Så må vi lære at forholde os mere "rationelt" til de følelser, som ateisterne ikke bryder sig om eller kan finde et sandsynligt eller reflekteret grundlag for. Hedligvis har det ateistiske budskab dog ikke særlig meget vind i sejlene, men det lykkes dog fra tid til anden at undertrykke det levende åndsliv, når ateisme indføres med vold og magt.

Martin B. Vestergaard, Viggo Okholm, Morten Pedersen, Carsten Søndergaard, Peter Andersen, Niels Mosbak, Lars Knudsen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ateismen i form af videnskabsdyrkelse gør først og fremmest mennesket til både mere og mindre, end det er.

Niels-Simon Larsen

Tak til Thomas Schumann. Klart tænkt, klart sagt.
I det offentlige rum er vi alle ateister, i det private en hel masse andet. At bære sine gudebilleder ud i det offentlige rum og forlange dem respekteret der er skudt i hovedet, og det ender altid med at nogle får en kugle gennem hovedet.

Sören Tolsgaard, Mona Jensen, Søren Bro, John Fredsted, Brian Pietersen, Kalle Nielsen, Peter Larsen, Helge Rasmussen, Rune Christensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Religion er sund fornuft.

I betragtning af, at Universet rummer strukturer, der er meget mere komplekse end menneskets hjerne, er ateisme absurd.

Hvordan skulle der kunne være plads til et spøgelse (sjælen) i den lille maskine - hjernen - hvis der ikke er plads til et spøgelse (Gud) i den store maskine - Universet ?

Problemet med Gud er den alt for brede definition.

For nogle er Gud noget, der pr. definition ikke findes - og det kan man på grund af selve definitionen naturligvis ikke tro på.

For andre (herunder undertegnede) er Gud det ultimative grundlag for enhver form for virkelighed. Dette BigBang er måske kun et blandt mange - men det lever stadig inden for rammerne af denne ultimative grund-virkelighed.

At tro, at alt hvad der ikke er formgivet som et menneske, "sover" er absurd, hvis man ser på evolutionen, hvor menneskets stamtavle rækker helt tilbage til de kemikalier, der gik forud for de første en-cellede organsimer.

Hvad med alle vore forfædre ? Blev det første lysvågne barn født af dybt bevidstløse forældre ?

Selvfølgelig ikke. På samme måde som kroppen er en gradvist udviklet formgivning af noget, der fandtes i forvejen - nemlig stoffet - må sjælen være en gradvist udviklet formgivning af noget, der fandtes i forvejen - nemlig evnen til at opleve.

Alternativet er at acceptere, at det første lysvågne barn blev født af dybt bevidstløse forældre. Andre muligheder giver logikken os ganske enkelt ikke.

Derfor er ateisme vås.

Morten Pedersen, Carsten Søndergaard og Dennis Iversen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tværtimod, Niels-Simon Larsen, har enhver velfungerende stat til alle tider haft gudsdyrkelsen som centrum for den offentlige aktivitet. Det er derfor, det har været demokratisk og kunnet fungere. Mennesker overfor Gud er lige, mennesker i et sekulært samfund er slaver for en overklasse.

Martin B. Vestergaard, Carsten Søndergaard, randi christiansen, Sören Tolsgaard og Gorm Petersen anbefalede denne kommentar

Det er karakteristisk, at et emne som dette næsten altid vækker religiøse fundamentalister, esoterikere og andre virrehoveder – og ingen bliver klogere på noget som helst - videnskabelige erkendelser er ikke noget, som kan vække disse folk af deres Tornerosesøvn – deres selvforskyldte umyndighed …

At fravælge religion er ikke ensbetydende med at man automatisk er ateist – kun at denne generende og lidet oplysende mentale støj derved bliver udelukket i forsøget på at undslippe umyndighedens bedøvende tvangstanker – kort sagt bevare rationaliteten og oplysningsprojektet intakt – og undgå at ende som endnu et skizofrent religiøst offer - med eller uden kugle i hovedet …

Mona Jensen, Søren Bro, Claus Høeg, Theis Thomsen, Brian Pietersen, Hanne Ribens og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis man tror, at oplysningsprojektet var båret af andet end en temmelig intens Gudstro, har man en selektiv historieforståelse, Jan Weis. At frasige sig den fædrene tro er at desavouere alt, hvad der er stort, smukt og af blivende værdi i verden - i modsætning til det kortsigtede, forander- og forglemmelige. Hvor er gårsdagens mainstream teknologi? Hvor er de danske landsbykirker?

Måske Peter Hansen ved lejlighed kunne oplyse om - hvilken gudstro de respektive oplysningsfilosoffer intenst bar rundt på ...

Jens Falkesgaard, Brian Pietersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Når hjernemaskinerne står klar til brug, bliver vigtigheden af Jesu hovedbudskab fuldkommen indlysende:

"Hvis i ikke tilgiver, bliver i ikke selv tilgivet".

Før eller siden må en efterkommer af Holocaust-ofrene rejse sig - gå hent til hjernemaskinen med Hitlers martrede sjæl, og flytte omskifteren fra

"Ubegrænset rædsel"

til

"hvile".

Dette er Kristendommens hovedbudskab.

Morten Pedersen, Carsten Søndergaard, randi christiansen, Dennis Iversen, Karsten Aaen, Tom Paamand og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Universet er som ying og yang,delt op i en real-del og en imaginær-del.Delt op i modsætninger som stof og antistof.

Lise Lotte Rahbek

Hvorfor skulle det være bedre at missionere ateisme end deisme?

Og hvad er det 'bedre' ved at være ateist?
Har ateister ikke følelser, fordomme, idiosynkrasier, sympatier og antipatier, irrantionelle tilskyndelser og adfærd?

Ser ateisten ikke sig selv som sådan en slags vandrende overjeg, som med stor patos og logos kan sætte de primitive troende på plads.

Det er lidt trættende, synes jeg. Måske især trættende, når de ikke kan skelne mellem ateister og agnostikere. Men det er ok. De aner jo ikke bedre.. ;o)

Martin B. Vestergaard, Dan Johannesson, Carsten Søndergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tak til Thomas Schumann for en dybt tænkt og smukt formuleret artikel

Til jer, der føler, at ateister blot forsøger at påtvinge jer en ny religion: Bemærk Thomas Schumanns formulering:
"Kunstnerne hjælper os med at italesætte meningen med livet. Men i sidste ende, er det et personligt spørgsmål, og i livet må du selv vælge, hvem du lytter til."

Overfor demagogers og tyranners krav om tankeløs overgivelse til deres ideologier kan rationel tænkning og videnskab være et vigtigt forsvar. Nogle gange det eneste. Men det er naturligvis ikke nok til at give livet mening. Det ved forskere og videnskabsfolk som regel godt selv.

For mig er naturvidenskabens skabelsesberetning gribende og smuk, fordi den viser, at vi mennesker virkelig er en del af naturen, biologien og de store økologiske kredsløb. I modsætning til mange religioners menneskeopfattelse. Men det har man naturligvis ingen glæde af, hvis man (som de fleste moderne mennesker) er økologisk analfabet.

Mona Jensen, Claus Høeg, Jens Falkesgaard, John Fredsted, Theis Thomsen, Henrik Larsen, Tino Rozzo og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

"Men for mig har ateismen aldrig handlet om et større tankesystem eller en rationalisme, der skal fortælle mig, hvad meningen med mit liv er. Det er jeg heldigvis selv i stand til."

Vi venter spændt - 47 ?

"Videnskabens blomst" joh, såh det...

Niels-Simon Larsen

Mærkeligt som ateister altid skal dænges til - med religion, som nu her i indlæggene. Hvad har vi dog gjort? Vi vil bare være fri for religion.
Jo, jo, vi har bare en modsat religion. Man kan ligefrem mærke, hvor det kribler i de religiøse efter at finde et andet andet modbydeligt at kaste på os.

Religionerne udmærker sig ved rod i tankerne, selvmodsigelser og dobbeltbundede budskaber foruden rodede tekster a al triviallitteratur. Religionernes første bud er aldrig: Du må ikke være brutal.

Derfor kan man godt sige, at meningen med religionerne er at udstyre sig selv med et voldsmonopol. Uden brutalitet ville religionerne ikke have overlevet som magt, kun som kraft, og så ville de ikke være et problem.

Anders Kristensen, Mona Jensen, Jeppe Morgenthaler, Niels Møller Jensen, Jens Falkesgaard, John Fredsted, Brian Pietersen, Hanne Ribens, Henning Pedersen, Laurids Hedaa, Janus Agerbo, Carsten Hansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Darlie - du har helt misforstået det ultimative svar på "the answer to life the universe and everything". Svaret er som bekendt 42. Du må studere de hellige skrifter en tid mere, før du kan fremtræde som lærd.

De sædvanligt troende dukker op her med deres ultimative gudsbevis - at tro og demokrati hænger uløseligt sammen. Dette bevis sameksisterer som regel gnidningsløst med, at i et demokrati er religion og politik skarpt adskilt. At få den slags logik til at fungere kræver stor tro - og tilsvarende ringe viden.

Kristian Leth har helt ret i, at mange ateister anser deres mangel på overtro som et højere udviklingsstadie. Det er svært andet, når modstykket er voksne mennesker, der holder fast i barndommens usynlige venner. Men for Leth tilhører det "højere udviklingsstadie" de åndeligt ophøjede i hans eget univers - og fred være med det. Det bør være plads til os alle, og fri debat om det...

I den danske nutid bliver den indre tro oftest omskrevet til mere politisk korrekte ytringer og det er kun DFere, der politisk argumenterer med Bibelen i hånd. Jeg foretrækker egentlig, at folk taler rent ud i stedet for sådant mummespil. Hvis deres politiske overbevisning bygger på religiøse overvejelser, så frem med det.

Dette gælder også for andre lige så stivnakkede overbevisninger. Uanset om guden så hedder Ayn Rand eller Karl Marx, er det nemmere at forholde sig til en argumentation, hvis baggrunden lægges klart frem. Vestens påståede sekularisme er fortsat kun et tyndt dække over den grundlæggende Kristendom. Få den frem i lyset - så vi kan bekæmpe den effektivt :).

Anders Kristensen, Mona Jensen, Jens Falkesgaard, John Fredsted, Claus G. Jørgensen, Brian Pietersen, Kalle Nielsen, Hanne Ribens, Laurids Hedaa, Jakob Silberbrandt, Janus Agerbo, Jesper Sano Højdal, Helge Rasmussen og Rune Christensen anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Det er ikke rigtigt når Thomas Schumann hævder, at en af forskellene på ateister og religiøse er, at ateister er reflekterende mens religiøse ikke reflekterer og at ateisme derfor tilhører et højere udviklingsstade. Forskellen på ateister og religiøse ligger nok mere i at man reflekterer med baggrund i nogle forskellige verdensbilleder. For ateister virker det som om man tænker fra et materialistisk/positivistisk udgangspunkt, man kan ikke se nogle tegn på Guds/guders eksistens, ergo kan der ikke eksistere nogen gud. Religiøse tænker nok mere med udgangspunkt i, at der eksisterer noget mere end bare den materielle verden. Nogle af de store videnskabsmænd gennem tiderne har jo også været religiøse, så det er lykkedes for dem at reflektere, på trods af deres religion. Nogen gange kan religion måske ligefrem skærpe ens reflektionsevne. Der udkom en bog for nogle år siden om nogle russiske religiøse mystikere, der var istand til meget bedre, at udvikle nogle avancerede matematiske tanker, end andre mere rationelt orienterede matematikere:

http://www.information.dk/256437

Så religion udelukker ikke refleksion.

Mette Eskelund, Andreas Trägårdh, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Rune Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lars B. Jensen

Gorm Petersen 08:10 #

Fordi du har den, efter min mening fejlagtige, opfattelse, at der er en sjæl der eksisterer uafhængigt af din materielle hjerne, mener du at have givet en rationel forklaring på at gud må eksistere.

Det kan så ikke overbevise mig.

Jens Falkesgaard, Morten Balling, Laurids Hedaa og Jan Pedersen anbefalede denne kommentar

Nikolaj, nutidens dogme om sekularisme, den påståede adskillelse af religion og politik er et tankemæssigt misfoster. Og dette uanset om vi snakker om Danmark, USA, Tyrkiet, Egypten eller Indien. Med en sal fuld af politikere, der bekender sig til stort set den samme overtro, vil deres fælles beslutninger naturligt være præget af denne - selvom alle krampagtigt benytter argumenter, der bevidst ikke gør dette klart.

Når dele af verden alligevel holder fast i løgnen, er det nok fordi det umiddelbare alternativ opfattes som værre. At hvis vi atter åbent kan argumentere fundamentalistisk ud fra, at det står skrevet i en hellig bog, ender vi igen med dansk lovgivning som en direkte afskrift af De Ti Bud - i stedet for blot at være præget af den dominante overtro. Ind til videre er det dog kun DF, der herhjemme vil slås for bogstavtro Kristendom. Men vores verden ændrer sig konstant.

Selvom jeg ikke selv er troende, er jeg "utro" på en dansk kulturkristen baggrund, trods en solid prægning af diverse kulturimporteret filosofisk tankegods. Dette gør ikke mig til "kristen", men naturligvis er jeg hårdt præget af denne konstante indoktrinering.

Alternativet til sekularisme er blot indrømmelsen af, at den er fiktiv.

Lars B. Jensen

Lise Lotte Rahbek 10:31 #

Jeg er ateist og føler mig ikke bedre end andre,( ok. nogle religiøse fantaster er så langt ude at jeg opfatter mig som et bedre menneske) jeg vil bare have et sekulært samfund hvor religion ikke har indflydelse på mine muligheder.

Hvis deismen er korrekt har jeg ingen problemer med det. Hvis nogen tror at gud sparkede universet i gang for ca. 15 mia. år siden og derefter har blandet sig udenom, så er det fint med mig. Bare han fortsætter med at blande sig uden om.
Det giver i dag ingen som helst forskel i forhold til at være ateist.

Med hensyn til at agnostikere. Jeg mener er det de kristne debattører herinde der har det sværest med det begreb. Flere argumenterer med at verden er for kompleks til at kan være opstået ved en tilfældighed, og bruger det til at argumentere for at biblen derfor må være korrekt.
Jeg har det sådan set fint nok med agnostikere, de prøver ikke at bilde mig ind at sandheden står i en 2000 år gammel bog.
De tror bare ikke evolutionen kunne føre til komplekse organismer, uden der er en styrende kraft. Det må de da selv om.

Til dit spørgsmål. Vi ateister er også¨mennesker med alle de følelser, fordomme, idiosynkrasier, sympatier og antipatier, irrationelle tilskyndelser der hører med til at være det.

Morten Balling, Peter Larsen, Jakob Silberbrandt og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Lars B. Jensen

Godt, så er jeg mere rolig, når ateister også er en slags mennesker og ikke en slags halvguder . ;-)
Har man overbevisninger om at der findes en anden form for logik, tilstedeværelse eller transcendent realitet i livet end den menneskelige, nytter det jo ikke noget at sige til personen, at det er dumt. Det går overbevisningerne meget sjældent væk af.

Selv er jeg i tvivl.
Det er derfor jeg ved, hvad en agnostiker er.

Carsten Søndergaard, Peter Andersen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Lars B. Jensen

Tom Paamand

Det er selvfølgelig umuligt at have holdninger og træffe beslutninger, der ikke er påvirket af den kulturelle baggrund man har. Man kan også påstå at andelsbevægelser og det rige foreningsliv i Danmark, har rødder helt tilbage til de tinge man afholdt i vikingetiden før Harald Bluetooth. Vi havde en form for demokrati, inden vi fik en enevældig monark, der regerede på guds nåde.

Det ændrer vel ikke på at man skal tilstræbe en sekularisme hvor biblen ikke på nogen måde har indflydelse på de beslutninger folketinget træffer. Selv om det aldrig kan blive absolut.

Hvis du ved hvor mange overtroiske kristne der er i folketinget, så ved du mere end jeg. Jeg har kun hørt politikere fra DF bruge religiøse argumenter på folketingets talerstol.
At flertallet går i kirke ved folketingets åbning, siger intet om hvor overtroiske de er.

Heinrich R. Jørgensen og Nikolaj Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg føler mig bedre end andre.
Jeg er ateist.
De to ting har ikke noget at gøre med hinanden.
Hvis jeg var kristen, ville jeg også føle mig bedre end andre.
Det er bare sådan et personlighedstræk hos mig.

Poul Genefke-Thye, Mona Jensen, Gorm Petersen, Jens Falkesgaard og Bob Jensen anbefalede denne kommentar
Nikolaj Jensen

Tom Paamand: Selvfølgelig er politikerne præget af deres opvækst (hvem er ikke det) og af deres tro eller mangel på samme (dem er der også en del af).
Men religion og moral er uafhængige størrelser. Man behøver ikke være religiøs eller troende for at mene at det skal være forbudt at stjæle eller dræbe.
Religionen har ikke patent på moralen, men man må da gerne inspirere sig af den.

Jens Falkesgaard, Lars B. Jensen, Carsten Hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nogle nævner en, der hedder Gud. Der er vist også en, der hedder fanden, der dog sjældent nævnes, med mindre man skælder hinanden ud.

Det hele snører sig sammen om dette: Findes der en kærlig kraft 'derude', 'deroppe'? Det gør der tilfældigvis ikke, hvad enhver kan konstatere ved at kaste sine øjne rundt omkring hernede på Jorden.
Der bor en kærlighed inden i os, man kan ikke se den med det blotte øje, men den er der. Engang imellem kan vi konstatere den, men for det meste bliver vi bare nødt til at tro på den.
Det gælder om at blive salig i sin tro, og det kan være på det gode i mennesket, demokratiet m.m., dvs. have det godt med sin tro.

Niels-Simon Larsen

@Nikolaj: Nemlig. Har man en religion, kan man ikke også have en moral. Har man en moral, har man ikke behov for religion.

Carsten Hansen

Hvis ikke endnu en tråd skal ende i om gud/guder eksisterer eller ej, så skule vi holde os til det væsentlige.

"Er ateisme en tro på linie med troen på guder ?".

Nej aldrig i livet !

Gude-religioner bygger på gamle overleveringer, hvoraf de fleste har temmelig voldelige passager.
Ateisme har en ganske anderledes substans. Den er begrundet i videnskabelige landvindinger.
I min optik er det slet ikke ateismens eller videnskabens hovedmål at modbevise guders eksistens. Hovedmålet må alle dage være at finde forklaringer/beviser på hvordan det hele hænger sammen.
Og i den forbindelse behøver videnskaben overhovedet ikke at skænke guder en tanke.

Mona Jensen, Jens Falkesgaard, John Fredsted, Brian Pietersen, Lars Knudsen, Hanne Ribens, Jimmi Stender, Henning Pedersen, Jakob Silberbrandt, Laurids Hedaa, Torben Kjeldsen, Lars B. Jensen, Niels-Simon Larsen, Jan Weis og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Reelt er disse debatter mellem gudstroende og ateister ret formålsløse (men da sjove nok)

Men jeg forstår ikke at gudstroende har travlt med at sidestille troen på guder med tiltroen til videnskabelige teorier.

Jens Falkesgaard, Brian Pietersen, Laurids Hedaa, Torben Kjeldsen, Lars B. Jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Carsten Hansen:
"Reelt er disse debatter mellem gudstroende og ateister ret formålsløse (men da sjove nok)
Men jeg forstår ikke at gudstroende har travlt med at sidestille troen på guder med tiltroen til videnskabelige teorier."

Undertiden står vi uden videnskabelige teorier - eller andet - at have tiltro til, og overlader derfor os selv til ... .

Steffen Gliese

Mangelen på refleksion er da kendetegnende for atheismen, der ikke bevæger sig udenfor den lille firkantede boks, selvom den overhovedet ikke giver svar på de egentlige og vigtige spørgsmål.

Carsten Hansen

Jens T,

Jeg vil ikke begå den samme fejl som religiøse mennesker har gjort gennem tusinder af år; nemlig den at fylde "gud" i et hvert hul !

Så må jeg af afvente at se hvad der kommer at teorier i stedet.

Gudstro og videnskab er to ganske usammenlignelige størrelse. Det er meningsløst at drage paralleller eller at rubricere dem som samme form for tro .

Brian Pietersen, Laurids Hedaa, Helge Rasmussen, Torben Kjeldsen, Lars B. Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Jens Thaarup Nyberg

Blaise Pascal (1623-1662) kan vel næppe regnes med til oplysningsfilosofferne fra 1700-tallet – selv om denne pragtfulde matematiker på mange måder var forud for sin tid …

Lars B. Jensen

Toke Andersen

Det mener jeg ikke, kreationister tror at jorden er ca. 6000 år gammel og at gud har skabt alting i deres nuværende form. De tror ikke på en evolution, selv fossiler af dinosaurer lagde gud i jorden for 6000 år siden.(han er jo en drillepind ham gud)

Jeg udtrykte mig måske uklart om agnostikere. De tror ikke på en bestemt gud, men mener samtidig at verden er for kompleks til at det kan være opstået helt tilfældigt. Der må være en skabende kraft. Så de tror på evolutionen, men mener noget/nogen har skubbet på.

Hvis nogen har en bedre eller mere dækkende forklaring af begrebet, vil det da være fint.

Lars - tallene for de overtroiske kristne i Folketinget er nemme at google frem. De sidste år har omkring 80 MFere bøjet hovede og foldet hænder ved den folkekirkelige gudstjeneste, der fortsat er en officiel del af vort "sekulære" Folketings åbning, så her er vi nu nede på et mindretal af politikerne derinde. Men MFerne repræsenterer dog befolkningen på det punkt, at omkring 80 procent af dem er medlemmer af Folkekirken. Hvad det betyder inden i deres hoveder er ganske rigtigt rent gætteri.

Jeg har intet større problem med at Bibelen, Koranen eller Ayn Rands udgydelser har synlig indflydelse på Folketingets beslutninger, hvis dette er hvad et flertal af de folkevalgte ønsker. At jeg generelt har et problem med store dele af Folketingets beslutninger betyder langt mere for mig, end hvad disse er begrundet i eller inspireret af. Begrundelserne er kun nødvendige for en muliggøre en effektiv diskussion - og den kan fiktiv sekularisme blokere for.

Lars B. Jensen

Rettelse. Jeg burde have skrevet: (hun er jo en drillepind hende gud :-)

Morten Balling, Hanne Ribens, Henning Pedersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Lars B. Jensen

Agnosticisme har etymologisk basis i det græske ord agnosis = ikke-viden.
Agnostikere benægter principielt menneskets mulighed for at skaffe sig sikker viden om det transcendente, uanset om det er guder eller ånd.

Populært sagt er agnostikere mennesker, som kan finde på at hænge en hestesko op over deres dør. Ikke fordi de tror, hesteskoen bringer held, men det kan da ikke skade...

Morten Pedersen, Jakob Silberbrandt, Laurids Hedaa og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar
Nikolaj Jensen

Tom Paamand: Kan du ikke komme med et konkret eksempel på en begrundelse som den "fiktive sekularisme" kan blokere for?.

Torben Knudsen

Det udvikler sig altid til en kamp imellem det ene og det andet. Kampen går så som regel til personligheder.
Sagen er vel, at man må stille alle spørgsmålene til sig selv.
Desværre er der tradition for, at vi bliver præget til at tro fra vi er babyer i alle verdens dele. Så først skal vi sætte denne prægning på stand-bye, hvad mange ikke orker og så skal vi stille spørgsmål.
Hvis nogen mener, at dette liv kun er begyndelse til evigheden, så dem om det, så længe de ikke som før og stadig i mange dele af verden griber til våben for at overbevise os.
Vi har haft meget kort tid til at vænne os til videnskaben og fravælge uvidenskaben-troen. Sådan 2000 års påvirkning, smadrer man ikke på en eller to generationer.
Ligheden med den afrikanske abe og Voyagers rejse til intetheden nu 19 mia km. oppe er to gode tænkepunkter, som man helt privat kan starte med og så følger resten efter.

Den kristne tankegang stikker frem i mange spørgsmål, men da vi selv lever i boblen opfattes den som alment naturlig, og ikke religiøst funderet. Den kan fx ses i de såkaldt "etiske" spørgsmål, i tankegangen om afsoning af kriminalitet, i spørgsmål om sex, ægteskab og adoption samt i medicinske spørgsmål og dødskriterier. Og i udenrigspolitik, i vores hang til at missionere blandt de vilde, frelse dem og påføre dem vores levemåde. Men det er fortsat et meget åbent spørgsmål, hvad der efterhånden er tro, og hvad der er kultur - den danske Kristendom er væsensforskellig fra mange andre variationer. I sådanne spørgsmål bruges fraser om hvad der er "naturligt" eller "unaturligt", uden at den bagvedliggende kristne kultur fremlægges.

Steffen Gliese, Jakob Silberbrandt, Carsten Søndergaard, Claus G. Jørgensen, Hanne Ribens, Lars Bauer Jørgensen, Laurids Hedaa, Helge Rasmussen, Sören Tolsgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Rune Christensen

Jeg har svært ved at få øje på den moralske forskel mellem (min opfattelse af) Jesus' ord og ateisternes budskab. Siden Jesus (muligvis) havde sin gang på jorden er budskabet blevet perverteret og brugt som magtpolitisk redskab. Det er de dogmer ateister ønsker at befri mennesket fra, ligesom Jesus budskab for sin tid var radikalt, udogmatisk og befriende: en erkendelse af vores menneskelighed, og en hjælp til hvordan vi kan handle på det.

Mona Jensen, Jakob Silberbrandt, Carsten Søndergaard, Henning Pedersen, Lars B. Jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Sider