Læserbrev

Benspænd for livslang læring

Debat
4. januar 2014

Man vil med regeringens aktuelle lovforslag om målretning af statens voksenuddannelsesstøtte reducere mulighederne for efter- og videreuddannelse for en meget stor gruppe medarbejdere. Dermed diskrimineres personer, der har gennemført en videregående uddannelse, som fremover ikke vil have mulighed for at modtage uddannelsesstøtte til efteruddannelse. Med andre ord: Skal de have efteruddannelse, skal de eller deres arbejdsgiver betale hele udgiften.

Konsekvensen af at gennemføre den foreslåede ændring er, at arbejdsgiverne fremover ikke alene skal betale udgifter til medarbejderens løn, men også afgive medarbejderens arbejdsmæssige tid og typisk betale udgiften til selve uddannelsesaktiviteten. Det kan have store konsekvenser for medarbejdernes muligheder for kompetenceudvikling.

Forslaget og konsekvenserne står i modstrid med regeringens ønsker om, at skabe vækst og arbejdspladser, og målet om at vi skal være endnu dygtigere og mere produktive. Fjerner man efter- og videreuddannelsesmulighederne for sygeplejersken, revisoren, it-medarbejderen eller ingeniøren, har det betydning for produktiviteten, innovationen og fagligheden i både offentlige institutioner og private virksomheder.

Det er en helt forældet opfattelse, at de højtuddannede ikke har brug for mere uddannelse end deres grunduddannelse. Med den hastige udvikling og forandring i kompetencekrav i både den offentlige og den private sektor har også de højtuddannede i den grad brug for at udvikle deres kompetencer gennem hele arbejdslivet. Behovet for livslang kompetenceudvikling understreges af, at der i stigende grad er en forventning om, at de højtuddannede bliver længere på arbejdsmarkedet end tidligere.

Reduktion skader konkurrence

Desuden vil nedprioriteringen af efteruddannelsesmulighederne have yderst negative konsekvenser for danske virksomheders muligheder for at konkurrere i et globalt marked.

Hvad der er sparet, er derfor ikke tjent – tværtimod.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil dette lovforslag betyde øgede udgifter for virksomhederne eller medarbejderne – og det skaber altså ikke vækst.

Livslang læring i et videnssamfund skal være for alle på arbejdsmarkedet uafhængigt af uddannelsesbaggrund, og derfor bør lovforslaget hurtigst muligt tages af bordet.

 

Louise Holm Sommer, Dansk Erhverv, og Karen Skytte, Akademikerne

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels P Sønderskov

Selvfølgelig skal de højtuddannede have videre- og efteruddannelse, men arbejdsgiverne må betale. Vi vil hellere bruge flere penge fra den fælles kasse på folk, der ikke har fået så meget.

Lennart Kampmann

Mon ikke kassemedarbejderen i Netto bliver lidt forarget når hun hører om diskrimineringen af de kandidatuddannede?
Når vi italesætter de højtuddannede som ofre for en diskriminering, er det en hån over for de reelt svage i samfundet. For hvis en kandidatuddannet er svag, hvem er så stærk?

med venlig hilsen
Lennart

Henrik Darlie

"og det skaber altså ikke vækst"

suk

Steffen Gliese

Niels P Sønderskov, det er ikke helt retfærdigt at tale om "de, der ikke har fået så meget", vel?
En studieplads på de fleste videregående uddannelser, inkl. SU, er betydeligt billigere end udbetalingen og håndteringen af folk i det sociale system pr. hoved.

Carsten Hansen

Selvfølgelig er det fint for alle, at højtuddannede får mulighed for videreuddannelse.
Det kan medføre vækst.

Men det vigtigste er dog, i min optik, at u-uddannede , samt alle de unge der ikke er gang, alle de unge der er i gang men ikke kan få praktikplads samt alle de ledige der mangler opkvalificering, at de kommer langt frem i køen; Ja helst forrest.

Hvis firmaer ønsker at optimere deres medarbejdere via efteruddannelse, så må firmaerne til lommen.

Vi risikerer at tabe en hulens masse mennesker på gulvet hvis vi ikke prioriterer ovennævnte grupper.
At tabe disse mennesker på gulvet vil med garanti IKKE skabe vækst i fremtiden.

Niels P Sønderskov

Nu snakker vi vel uddannelse Hansen? En fjerdel får ingen.

Kalle Nielsen

To ting kunne i hvert fald nemt gøres.
1. Sikre nationale licenser til forskningslitteraturen, så højtuddannede sikres fri adgang til fortsat at kunne følge med uanset hvilken arbejdsplads vedkommende havner på. Det ville også være en uformel uddannelsesmulighed for mange fag- og kortuddannede - det ville ganske enkelt være en mulighed for at have vidensniveauet generelt.
2. Investere langt mere i fri elæring for danske borgere.