Klumme

Vi bør gentænke forsørgerrollen

Jeg har haft økonomisk fællesskab med staten fire-fem gange så længe, som jeg har haft et økonomisk forhold til min mand. Hvorfor skal han og ikke staten så forsørge mig, hvis jeg bliver arbejdsløs i mere end to år?
7. januar 2014

Jeg begyndte at betale skat i 1973. Det har jeg gjort siden, mestendels i tillid til vores samfundsmodel, hvor man yder til fællesskabet, når man kan (få) arbejde og bliver understøttet af fællesskabet, når man ikke kan (få) arbejde. Som det store flertal af danskere foretrækker jeg at forsørge mig selv og føler mig heldig, fordi jeg har muligheden for det.

I 2005 blev jeg gift. På det tidspunkt var min mand 51 år, og jeg var 49 år. Vores ægteskab er et kærlighedsægteskab med stærk begrænset fælles økonomi. Min mand ejer og betaler villaen, jeg ejer og betaler sommerhuset. Som far til to døtre i et tidligere ægteskab har han i en årrække haft et mere omfattende økonomisk fællesskab med sin tidligere kone end med mig. For tiden bor og arbejder han i udlandet, mens jeg bor og arbejder i Danmark. Vi elsker hinanden og bor sammen, så tit det passer i vores arbejdsliv, vi har sex med hinanden og ingen andre. Men vi forsørger os selv og betaler hver især skat til fællesskabet.

Andre indretter sig anderledes. Jeg kender kærestepar, der har stærkt integreret økonomi, men bor hver for sig; veninder, der bor sammen og deler alt undtagen seng; ægtepar, der har fælles bankkonto, men ingen sex; par i kollektiver og i boligfælleskaber. Kort sagt: Der er ikke (længere) lighedstegn mellem sex, fælles bopæl, fælles økonomi – og kærlighed.

Den kendsgerning er tilsyneladende ikke gået op for flertallet på Christiansborg. For selv om mit økonomiske fællesskab med staten har varet fire gange længere og er langt mere omfattende end mit økonomiske forhold til min mand, skal han forsørge mig, hvis jeg bliver arbejdsløs i to år og ryger ud af dagpengesystemet – som det skete for mere end 34.000 mennesker i 2013.

Fra nytår er forsørgerpligten blevet udvidet til også at gælde for samlevende par, der ikke er gift. Kontanthjælpen forsvinder, hvis samleveren tjener mere end 23.500 kroner om måneden. Har parret børn, er grænsen 30.400 kroner.

Da lovændringen blev vedtaget, kaldte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) det et »grundlæggende sundt princip, at man skal forsørge sig selv, hvis ikke man kan det, skal man forsørges af sin familie«. Partiets arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, bakkede op med ordene: »Man har jo sagt ja til hinanden, fordi man vil gå sammen i både problemer og glæder.«

Det er noget sentimentalt og nostalgisk vås. Forsørgelsen var lige præcis det, gifte kvinder befriede sig fra, da de stormede ud på arbejdsmarkedet i 1960’erne. Med god grund! Tove Ditlevesen, som redigerede Familiejournalens brevkasse fra 1956, beskrev seks år senere den eneforsørgende kernefamilie:

»Gennem tusindvis af breve tegner sig tydeligt en grum ægteskabelig terrorbalance, der ikke giver forholdet mellem Øst og Vest noget efter i styrke. Våbnene er penge på den ene side, erotik på den anden … Det almindeligste er, at han med en grandios mine afleverer 500 kroner om måneden … Det hedder ’husholdningspenge’ … Det kan kun med nød og næppe sikre en nogenlunde forsvarlig kost. Manden ved ikke, at børn skal have tøj på kroppen. De får det alligevel efter skænderier, trusler, tårer og vanvittige scener. Han ved ikke noget om frisør, sporvognspenge, sytråd, forsålinger, børnefødselsdage, venindete og hundrede andre småting, som folk, der selv råder over en indtægt, aldrig skænker en tanke. Følgen er en konstant mangel på rede penge og en hverdag, hvor denne økonomiske invaliditet spærrer hele kvindens horisont og blokerer hendes tankeverden totalt«.

Kaldte du det »sundt« at blive forsørget, Mette Frederiksen?

Erkend dog det 21. århundredes midlertidige ægteskaber, dobbeltforsørgede familier med dine, mine og fælles børn i stedet for at lovgive på grundlag af et fortidigt ægteskabsmønster. Lovændringen åbner en ladeport for sort arbejde, socialt bedrageri, fusk med folkeregisteradresser – og tilsvarende øget kontrol med og snagen i folks private liv. Derfor har Ole Pass, formand for socialcheferne, klogt foreslået helt at afskaffe reglen om, at par har gensidig forsørgelsespligt.

Nu til dags baserer stort set alle familiers økonomi sig på to indtægter. Derfor bør loven behandle borgerne som selvstændige individer – ikke bare, når de arbejder og betaler skat, men også når de bliver arbejdsløse.

Pia Fris Laneth er forfatter og foredragsholder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Beth Stær Peters
  • Peter Wulff
  • Storm Lillevang
  • Nis Jørgensen
  • Uni Machanga
  • Jens Kofoed
  • June Beltoft
  • Per Pendikel
  • Jeppe Linnet
  • Simone Bærentzen
  • Jens Falkesgaard
  • Malcolm McGugan
  • Vivi Rindom
  • Enriquo Longo
  • Christel Gruner-Olesen
  • Henrik Rude Hvid
  • Michael Madsen
  • lars abildgaard
  • randi christiansen
  • Dennis Berg
  • Vibeke Rasmussen
  • Slettet Bruger
  • Dorthe Jacobsen
  • John Vedsegaard
  • Steffen Gliese
  • Hanne Koplev
  • Elisabeth Andersen
  • Kim Houmøller
  • Lone Sæderup
  • Sara Arklint
  • Søren Rehhoff
  • Henning Vinther Rasmusen
  • Pia Fris Laneth
  • Jens Høybye
  • Rasmus Kongshøj
  • Toke Andersen
  • Troels Ken Pedersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Grethe Preisler
Beth Stær Peters, Peter Wulff, Storm Lillevang, Nis Jørgensen, Uni Machanga, Jens Kofoed, June Beltoft, Per Pendikel, Jeppe Linnet, Simone Bærentzen, Jens Falkesgaard, Malcolm McGugan, Vivi Rindom, Enriquo Longo, Christel Gruner-Olesen, Henrik Rude Hvid, Michael Madsen, lars abildgaard, randi christiansen, Dennis Berg, Vibeke Rasmussen, Slettet Bruger, Dorthe Jacobsen , John Vedsegaard, Steffen Gliese, Hanne Koplev, Elisabeth Andersen, Kim Houmøller, Lone Sæderup, Sara Arklint, Søren Rehhoff, Henning Vinther Rasmusen, Pia Fris Laneth, Jens Høybye, Rasmus Kongshøj, Toke Andersen, Troels Ken Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Applaus herfra.

Marianne Mandoe, Peter Hansen, June Beltoft, Rikke Nielsen, Sascha Olinsson, Simone Bærentzen, Henriette Bøhne, Helene Nørgaard Knudsen, Enriquo Longo, lars abildgaard, Helge Andersen, Dorthe Jacobsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Jo men det hjælper jo ikke det mindste.
Mette Frederiksen er faktisk det eneste(sic) tænkende og vidende medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Rasmus Kongshøj

Mette "Hjorth" Frederiksen kalder det et "grundlæggende sundt princip, at man skal forsørge sig selv, hvis ikke man kan det, skal man forsørges af sin familie"

Det er jo et klassisk borgerligt, konservativt standpunkt. Imidlertid går den gode minister ikke vidt nok. Hvorfor er det kun ved arbejdsløshed familien skal forsørge hinanden, og hvorfor er det kun ægtefæller og mere eller mindre faste samlevere, der skal forsørge hinanden?

Er det ikke også et sundt princip, at ældre mennesker bliver forsørget af deres børn, frem for at ligge fællesskabet til byrde ved at forlange folkepension, varmehjælp og hvad ved jeg?

Og hvad med de studerende? Hvorfor skal Mette "Hjorth" Frederiksens sunde princip ikke også gælde her? - Hvorfor skal de ikke forsørges af forældrene, i stedet for at nasse på SU-systemet?

Troels Just, Søren Kristensen, Peter Hansen, Jens Kofoed, Christian Pedersen, June Beltoft, Peter Poulsen, Simone Bærentzen, Jens Falkesgaard, Henriette Bøhne, Enriquo Longo, Elisabeth Andersen og Sara Arklint anbefalede denne kommentar

Rasmus

Så hvorfor ikke gå hele vejen modsat og droppe familiens ansvar komplet. Lad Staten få alle pengene og udbetale lommepenge i stedet for? Alle slipper for alt ansvar og vi lægger vores tillid, tryghed og fremtid i hænderne på den åh så benevolente Stat.

Er det ikke det i så gerne vil?

§ 74
Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.

§ 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.

Hvad er der at gentænke før Grundloven er lavet om?

Intet sted i Grundloven (den nugældende) bestemmes det, at det er adressen der fremover bestemmer, at der påhviler en forsørgerpligt for ugifte på samme adresse.

Derimod bestemmer Grundloven: Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Hvordan kan Folketinget i det hele taget uden og forinden at Grundloven er ændret, pålægge en ugift person en forsørgerpligt uden og forinden en dom omkring ejerskabet til værdierne og indtægterne på adressen?

Peter Hansen, Lasse Damgaard, June Beltoft, Jens Falkesgaard, Henriette Bøhne, Enriquo Longo, Helge Andersen, Dorthe Jacobsen , John Vedsegaard, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@Thomas Krogh:

Næ, det er det ikke. Vi vil blot have en lovgivning, der svarer til nutidens familiemønstre frem for 50'ernes.

Peter Hansen, Jens Kofoed, Torben Kjeldsen, June Beltoft, Jeppe Linnet, Simone Bærentzen, Henriette Bøhne, Enriquo Longo, lars abildgaard og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Jens

Intet sted i Grundloven (den nugældende) bestemmes det, at det er adressen der fremover bestemmer, at der påhviler en forsørgerpligt for ugifte på samme adresse.

Nej, de nærmere kriterier for hvad der udgør "sig og sine" er - som meget andet i Grundloven - henvist til den specifikke lovgivning. Som så bruger begrebet "ægteskabslignende forhold", som giver rettigheder og ansvar. Intet problem altså.

Rasmus

Næ, det er det ikke. Vi vil blot have en lovgivning, der svarer til nutidens familiemønstre frem for 50'ernes.

Det har vi da også. Papirløse forhold er bl.a. i dag dækket af loven.

Det drejer sig vel ikke om at der er flere der skal snablen længere ned i de offentlige kasser, vel?

Thomas Krogh

Jammen det er jo rart at vide, at netop du (Thomas Krogh) kan oplyse, at kapitalen pr. 01. 01. 2014 ikke længere kan påberåbe sig særeje, når værdier og lønindtægter skal indgå i ægteskabeligslignende forhold. Altså, ikke>/b> længere, og især fremover kan undrage sig sin forsørgerpligt overfor det alemene vel (samfundet) og partneren i et ægtaskabeligt forhold.

Thomas Krogh

Det er såmænd bare en konklusion, eller rettere konsekvenserne af dit d. 07. januar, 2014 - 16:51, som giver dine (Thomas Krogh) påståede rettigheder og ansvar.

Nej, de nærmere kriterier for hvad der udgør "sig og sine" er - som meget andet i Grundloven - henvist til den specifikke lovgivning. Som så bruger begrebet "ægteskabslignende forhold", som giver rettigheder og ansvar. Intet problem altså.

Jens

Det er såmænd bare en konklusion, eller rettere konsekvenserne af dit d. 07. januar, 2014 - 16:51, som giver dine (Thomas Krogh) påståede rettigheder og ansvar.

Interessant. Hvilken del af detaillovgivningen henviser du til? For det er ikke din egen fejlfortolkning, vel?

Thomas Krogh

Læs indlægget af 07. januar, 2014 - 14:59, og fortæl mig efterfølgende, om den lovgivning der gælder fra 01. 01. 2014, den du d. 07. januar, 2014 - 16:51 kalder ægteskabelige forhold (ugifte på samme adresse), er omfattet af Grundlovens bestemmelse om forsørgerpligt, som jfr. Grundloven frem til 01.01. 2014 tilfaldt samfundet, og ikke som nu pr. 01. 01. 2014 af almenets vel (staten) kan pålægges vilkårlige enkeltpersoner, alene og bare fordi de lever på samme adresse.

Ingen i Folketinget, altså dem der underskriver at ville overholde Grundloven, må lovgive i strid med gældende i Grundlovens ånd og hensigter, altså heller ikke mod Grundlovens §'er 74 og 75 uanset hvor meget man og du er imod det du kalder, at have snablen nede i offentlige kasser.

Peter Hansen, Lasse Damgaard, Helge Andersen, Kim Houmøller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"Da lovændringen blev vedtaget, kaldte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) det et »grundlæggende sundt princip, at man skal forsørge sig selv, hvis ikke man kan det, skal man forsørges af sin familie«. Partiets arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, bakkede op med ordene: »Man har jo sagt ja til hinanden, fordi man vil gå sammen i både problemer og glæder.«" citat fra ovenstående artikel.

Se, dette er jo interessant, ikke sandt....Her bryder Mette F. som jeg ser det med mere end 100-rig gammel socialdemokratisk tradition for at det ikke skal være familien, der som udgangspunkt forsørger en, men derimod staten eller kommunen. Altså hvis man ikke selv kan forsørge sig selv...og rent faktisk mener jeg også at det Mette F. her siger er et brud på grundlovens § 75 stk. 2 som citeret i Jens Høybyes indlæg den 7.01.2014 kl. 14.59...

Også jeg kender adskillige personer som bor sammen som venner og som ikke har sex med hinanden. Eller hvad vil man gøre med det stigende antal danskere, som bor sammen med deres bedsteforældre (altså til deres børn).....hvis f.eks. faderen i familien bliver arbejdsløs og skal på kontanthjælp? Eller hvad vil man gøre, hvis man f.eks. bor sammen med en veninde i et fælles hus og har børn - og venindernes mænd bor i en lejlighed for sig? Eller hvad med to veninder som bare er veninder? og som bor sammen - som man nu gør, mens man er ung...

Og Thomas Krogh - er du ikke liberal? Hvordan kan du gå ind for at staten nærmest tvinger folk til at (tvangs)gifte sig? lige lukt tilbage til 1950ernes samfund. I en anden kommentar (i en anden tråd) har Grethe Preisler netop forklaret, hvordan tilstanden var før sambeskatningen af ægtefæller blev ophævet i 1970....men måske vil Mette F. have sambeskatningen af 1970 tilbage eller?

Og hvorfor dog stoppe ved kærester som bor sammen og ikke er gift? Mette F's ord her: "(et) grundlæggende sundt princip, at man skal forsørge sig selv, hvis ikke man kan det, skal man forsørges af sin familie". Hvorfor dog ikke kræve, at forældre skal forsørge deres børn over 18 år eller 25 år eller 45 år, hvis de f.eks. bliver arbejdsløse - og har man ikke forældre, f.eks. så bliver det ens søstre eller brødre, der skal gøre det. Og det er da et legitimt politisk synspunkt at have.....jeg forventer det bare ikke fra en socialdemokrat som Mette F....!

Peter Hansen, Jens Kofoed, June Beltoft, Jeppe Linnet, Simone Bærentzen, Jens Falkesgaard, Henriette Bøhne, Enriquo Longo, Helge Andersen, Kim Houmøller og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Jens

Læs indlægget af 07. januar, 2014 - 14:59, og fortæl mig efterfølgende, om den lovgivning der gælder fra 01. 01. 2014, den du d. 07. januar, 2014 - 16:51 kalder ægteskabelige forhold (ugifte på samme adresse), er omfattet af Grundlovens bestemmelse om forsørgerpligt, som jfr. Grundloven frem til 01.01. 2014 tilfaldt samfundet, og ikke som nu pr. 01. 01. 2014 af almenets vel (staten) kan pålægges vilkårlige enkeltpersoner, alene og bare fordi de lever på samme adresse.

Det kan det selvsagt ikke. Det er op til loven at definere begrebet "sig og sine", som det er udtrykt i Grundloven. Grundloven siger jo ikke eksplicit at forsøgerbegrebet alene er et ægteskabs- eller forældre-børn forhold. Og forsørgelse (og rettigheder) er derfor at definere i detaillovene. Som alt andet der ikke er eksplicit dækket.

Karsten

Og Thomas Krogh - er du ikke liberal? Hvordan kan du gå ind for at staten nærmest tvinger folk til at (tvangs)gifte sig? lige lukt tilbage til 1950ernes samfund. I en anden kommentar (i en anden tråd) har Grethe Preisler netop forklaret, hvordan tilstanden var før sambeskatningen af ægtefæller blev ophævet i 1970....men måske vil Mette F. have sambeskatningen af 1970 tilbage eller?

Jeg mener skam ikke man skal tvangsgiftes. Folk bestemmer selv hvordan de vil leve, men det kan naturligvis ikke fritage individder for deres del af pligten med at sørge for de nærmeste. Du vil vel ikke ind i et samfund hvor vi tørrer alt af på Staten?

"Det har vi da også. Papirløse forhold er bl.a. i dag dækket af loven." citat:Thomas Krogh.

Det er jo direkte løgn, Thomas. Er man gift arver man automatisk hinanden (eller har mulighed for det); bor man sammen arver man ikke hinanden! Og bor man sammen papirløst - og vist også i et ægteskab? - kommer alle papirer vedr. fælles børn til - wait for it - moderen. Og kun moderen!

Igen: Hvilken lovgivning bruger udtrykket "ægteskabslignende forhold", Thomas K? Måske den nye lovgivning, der gælder fra 01.01.2014....eller hyr? Og hvad er et ægteskabslignende forhold? Hvor tit skal man have sex med hinanden for at man lever i et sådant? Engang for mange år siden da jeg var meget yngre levede jeg i et kollektiv med en enlig mor og hendes mor; hun gik ofte i seng med en af de andre beboere i kollektivet. (og ja, det var kun de to, der gjorde dette). Levede hun mon i et ægteskabslignende forhold eller? Eller hvad unge - eller ældre - mennesker som er bollevenner? Og nogle gange hjælper hinanden med at købe ind? Leve de monstro i et forhold, der ligner et ægteskab eller hyr?

Peter Hansen, Jens Kofoed, June Beltoft, lars abildgaard, Helge Andersen, Kim Houmøller, Dorthe Jacobsen , Rasmus Kongshøj og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Jo, Thomas K - det mener du jo, når alt kommer til alt, ikke sandt. For det er jo det der bliver konsekvensen her, ikke sandt. Eller nægter du som liberal at se sandheden i øjnene: staten tvinger mere eller mindre folk til at blive tvangsgift - såfremt de vil have det skattefradrag som gifte folk kan få!

Og Thomas K - hele grundlovens § 75 stk 2 er jo netop en fritagelse for at personer har pligt til at "sørge for deres nærmeste." Og igen: Hvis man vil have et samfund som USA eller Italien eller Tyskland eller Frankrig, ja så skal man da have lov til det. Og igen, Thomas K, hvem er "deres nærmeste". Er det onklen eller tanten, der er arbejdsløs? eller er det måske lillebroderen, som er på kontanthjælp? eller måske er det storesøsteren, som er på kontanthjælp eller hyr....

Peter Hansen, June Beltoft, Jens Falkesgaard, lars abildgaard, Helge Andersen, Dorthe Jacobsen , Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Thomas Krogh

Vil du ikke være venlig at definere, hvad du og den nye lovgivning forudsætter for opfyldelse af begrebet et ægteskabeligt forhold, der pr. 01. 01. 2014 på nogen måde ligestiller et ægteskab, ugiftes parforhold, og samboende i forhold til individernes indbyrdes beskatning og personfradrag, arv, bodeling, forsørgelsespligt, husstrubidrag, forældremyndighed m. m.?

Peter Hansen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

"Kællingen" ved det jo godt. Det drejer sig ikke om retfærdighed, men om penge. Og det er en helt anden historie. Det er klart at man fra nu af, skal tænke langt mere strategisk, når det drejer sig om skat og kontanter. Falder man igennem systemet er det ens egen skyld.

Karsten

Det er jo direkte løgn, Thomas. Er man gift arver man automatisk hinanden (eller har mulighed for det); bor man sammen arver man ikke hinanden! Og bor man sammen papirløst - og vist også i et ægteskab? - kommer alle papirer vedr. fælles børn til - wait for it - moderen. Og kun moderen!

Jeg skrev ikke "ligestillet med ægteskab". Der er skam pligter og rettigheder forbundet med et ægteskab.

Igen: Hvilken lovgivning bruger udtrykket "ægteskabslignende forhold", Thomas K?

Bunker:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0930.aspx?q=%C3%A6gteskabslignende...

Karsten

Jo, Thomas K - det mener du jo, når alt kommer til alt, ikke sandt. For det er jo det der bliver konsekvensen her, ikke sandt. Eller nægter du som liberal at se sandheden i øjnene: staten tvinger mere eller mindre folk til at blive tvangsgift - såfremt de vil have det skattefradrag som gifte folk kan få!

Nej, det er da rigtigt nok. Hvis man vil have alle rettigheder og ansvar som ægtefolk, så må man gifte sig. Det kan vel ikke bruges til at retfærdiggøre flere offentlige udgifter oven i vores i forvejen abnorme niveau?

Karsten

Og Thomas K - hele grundlovens § 75 stk 2 er jo netop en fritagelse for at personer har pligt til at "sørge for deres nærmeste."

Nej, ikke på den måde den er udformet. Den almindelige fortolkning er at man ikke er forpligtet til at forsørge børn over 18 år, eller forsørge sine forældre men den udelukker ikke en (hel eller delvis) forsørgelsesforpligtelse hvis det er et egentligt samliv.

Jens

Vil du ikke være venlig at definere, hvad du og den nye lovgivning forudsætter for opfyldelse af begrebet et ægteskabeligt forhold, der pr. 01. 01. 2014 på nogen måde ligestiller et ægteskab, ugiftes parforhold, og samboende i forhold til individernes indbyrdes beskatning og personfradrag, arv, bodeling, forsørgelsespligt, husstrubidrag, forældremyndighed m. m.?

Jeg forudsætter ingenting, da det ikke er mig der har udarbejdet love og cirkulærer der bruger begrebet. Jeg ken henvise til Socialministeriets egne ord:

http://www.sm.dk/temaer/sociale-omraader/sociale-ydelser/hvornaar-er-man...

eller familiadvokatens udlægning af retspraksis fra domme og ankestyrelsens afgørelser:

http://www.familieadvokaten.dk/breve-900/b900-331.htm

Og kunne jeg så ikke få dig til at forklare hvorfor du rodede "kapitalen" ind i emnet?

Thomas Krogh

Jeg tror det er mere relevant, at du henviser til retspraksis for den lov, der blev ændret senest den 23. 12. 2013, frem for at du i dine argumentationers afmagt linker til afgørelser truffet efter andre love, der er anuleret pr. 01. 01 2014.

Til din orientering trådte den nye lov vi diskuterer i kraft pr. 01. 01. 2014.

Men jeg kan jfr. dine indlæg og dit manglende link til den gælden lov konkludere, at du ikke har læst loven, men alligevel glæder dig over, at hvad der førhen var sikret jfr. Grundloven, nu er blevet anuleret til at være en kommunal afgørelse, om der er tale om forsørgelsespligt uanset ægteskab (en kontrakt der indgås af par) alene ud fra adressen borgerne indbyrdes bor på.

§ 2 c. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo anses for samlevende efter §§ 2 a og 2 b.«

randi christiansen

De tidligere socialdemokrater har i forsøget på at undgå ethvert angreb fra neolib'erne kujonagtigt lagt sig ned for jungleloven og fået begrebet 'ret og pligt' helt galt i halsen - de er nu ikke længere socialdemokrater

Peter Wulff, Peter Hansen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Jens Høybye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og hvad med den hjælp som enlige kan modtage af alle andre - end deres kæreste eller af evt børns bonus-eller biofar? Hvornår er tilknytningen stor nok til at gensidig forsørgerpligt træder i kraft? Og hvem kan overhovedet vurdere det? Det er så stort et tilbageskridt i sociallovgivningen og i statens serviceforpligtelser overfor deres borgere, at det er tragikomisk, at det sker under en såkaldt socialdemokratisk minister. Har Vestager givet et tilbud, som ikke kunne afslås? Det var ikke kun sf men også s, der døde af at gå i regering. Var det bare for pinligt Helle - at du kom til at sige, du kunne slå Fogh? Med dette ignorante vælgerkorps synes ægte socialdemokratisk politik ikke at være en mulighed. Se det i øjnene og vis om der er rester af en ægte socialdemokrat tilbage eller om transformationen til neolib'er er komplet.

Peter Wulff, Peter Hansen, June Beltoft, Kim Houmøller og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jens

Jeg tror det er mere relevant, at du henviser til retspraksis for den lov, der blev ændret senest den 23. 12. 2013, frem for at du i dine argumentationers afmagt linker til afgørelser truffet efter andre love, der er anuleret pr. 01. 01 2014.

Hvilke af de love der er registeret som gældende, i mit link til Karsten er annullerede?

Til din orientering trådte den nye lov vi diskuterer i kraft pr. 01. 01. 2014.

Uhm, og hvilken eksplicit formulering er ikke en del af den etablerede praksis?

Men jeg kan jfr. dine indlæg og dit manglende link til den gælden lov konkludere, at du ikke har læst loven, men alligevel glæder dig over, at hvad der førhen var sikret jfr. Grundloven, nu er blevet anuleret til at være en kommunal afgørelse, om der er tale om forsørgelsespligt uanset ægteskab (en kontrakt der indgås af par) alene ud fra adressen borgerne indbyrdes bor på.

Komplet nonsens. Læs 2b.

§ 2 c. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo anses for samlevende efter §§ 2 a og 2 b.«

En formulering der er brugt i lovgivningen også før 1/1-14. Vidste du ikke det?

jens peter hansen

Om man er gift, samboende, enlig eller hvad kommer vel i et moderne samfund ikke nogen ved.Det betyder også at det IKKE er en fordel at bo hver for sig og at det ikke kommer samfundet ved om man flytter sammen eller fra hinanden. Enlige forsørgere ligestilles med gifte,samboende og mangeboende. Hvis det drejer sig om dødsfald skal der selvfølgelig ydes hjælp, men om man beslutter sig til at bo alene med sine børn skal ikke give nogle fordele.
Hårdt ja men så slipper vi for al jammeren om hvem der skal bo hvor for at få størst fordele og al svindelen forsvinder i og med at fiktive adresser og andet godt er ligegyldig. Hver enkel person er ansvarlig over for sig selv og sit afkom ikke over for samleveren.

jens peter

Om man er gift, samboende, enlig eller hvad kommer vel i et moderne samfund ikke nogen ved.Det betyder også at det IKKE er en fordel at bo hver for sig og at det ikke kommer samfundet ved om man flytter sammen eller fra hinanden. Enlige forsørgere ligestilles med gifte,samboende og mangeboende. Hvis det drejer sig om dødsfald skal der selvfølgelig ydes hjælp, men om man beslutter sig til at bo alene med sine børn skal ikke give nogle fordele.
Hårdt ja men så slipper vi for al jammeren om hvem der skal bo hvor for at få størst fordele og al svindelen forsvinder i og med at fiktive adresser og andet godt er ligegyldig. Hver enkel person er ansvarlig over for sig selv og sit afkom ikke over for samleveren.

Ville være fint. Drop alle særlige tillæg til enlige, så alle får det samme uanset privatforhold. Så slipper vi også for det gigantiske socialbedrageri, og svindlerne får intet ud af deres dækadresser længere.

Thomas Krogh

Hvilke af de links du har givet ovenfor henviser og beskriver til afgørelser omkring udbetaling af kontanthjælp og forsørgerpligt efter endt dagpenge- og/eller sygedagpengeperiode truffet efter den nye lovs regler om samboende:

"Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love" ?

Og hvorfor er den tidligere lov ændret, når du fastslår, at samboende borgeres rettigheder og forsørgelsespligter allerede har været defineret og anvendt før 01. 01. 2014?

Hvor i Grundloven står der, at ugifte borgere der af den ene eller anden grund er samboende, har og altid har haft gensidig forsørgerpligt, hvis ikke man kan forsørge sig selv på grund af arbejdsløshed?

Hvor i Grundloven står der, at en kommune uden om domstolene kan afgøre (dømme) tilpligte en forsørgerpligt til borgere på samme adresse?

Men det er altså det, du (Thomas Krogh) mener man skal forstå ved Grundlovens §§ 74 og 75, de §'er jeg brugte begrundet i mit første indlæg d. 07. januar, 2014 - 14:59, som min kommentar til artiklen med underskriften:

"Jeg (artiklens forfatter) har haft økonomisk fællesskab med staten fire-fem gange så længe, som jeg (artiklens forfatter) har haft et økonomisk forhold til min mand. Hvorfor skal han og ikke staten så forsørge mig, hvis jeg bliver arbejdsløs i mere end to år?"

Thomas Krogh

Kan forstå på dit (Thomas Krogh) sidste indlæg, at du (Thomas Krog) endeligt erkender din (Thomas Krogh) manglende viden og dine (Thomas Krogh) indlægs absurditeter omkring lovens påståede bestemmelser, som du (Thomas Krogh) har prøvet at bortforklare ved at linke til lovgivning, der ikke vedrører artiklens indhold omkring forsørgelsespligt.

Læserne af indlæggene kan nok selv vurdere, hvem af os to der har besvaret hvad i forhold til lovens pr. 01. 01. 2014 ændrede forsørgelsespligt. Det er næppe dine links til lovgivning, der er blevet ændret med virkning fra 01. 01. 2014, eller ikke indholder lovgivning omkring kontant- og sygedagpenge for samboendes forsørgerpligt.

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152754

Steffen Gliese

Det var vel meget praktisk, som det var: at folk, der var gift, havde fordele og pligter ud af det, og at folk, der blot boede sammen havde andre fordele og pligter ud af det.
Iøvrigt har jeg erfaret, at det er mere blandet end som så - jeg har haft kursister, der er mødre på SU, der på grund af en kærestes indtægt ikke får ekstra hjælp til deres børn.

Peter

Men det er jo præcis eet af problemerne. At den ekstra hjælp, der oprindeligt var tiltænkt de der var reelt enlige og selv sad med alle udgifterne, jo bliver misbrugt af mange der netop ikke er reelt enlige. Og at mange åbenbart er ved at gå op i limningen og frående overgear af forargelse over at det offentlige vil standse dette svindleri.

Thomas Krogh

Kan se og forstå på din retorik at du måske nu har læst indledningen i mit link ovenfor, og erkendt dine indlægs absurditeter og påstande om at forsøgelsespligten overfor en samboende på kontanthjælp også eksisterede før 01. 01. 2014.

Men du har selvfølgelig også svært ved at bortforklare mere end de 114 ændringer specifikt beskrevet i loven samt diverse tilføjelser, når du kun bekvemt for din argumentation, har henvist til love og bekendtgørelser gøældende fra før 01. 01. 2014. for kontrafaktiskt at ustrykke, at der findes bunker af eksempler på samboenes forsørgelsespligt og definitioner på begrebet ægteskabelige forhold, dog uden at du har ulejliget dig med bare at kopiere et af dine påståede eksempler.

Men hva' fa'en du har åbenbart heller ikke undret dig over følgende afsnit i artiklen, måske fortæller og bekræfter, at loven er blevet lavet om med hensyn til forsørgelsespligten, især og meget voldsomt for samboende ikke gifte:

"Fra nytår er forsørgerpligten blevet udvidet til også at gælde for samlevende par, der ikke er gift. Kontanthjælpen forsvinder, hvis samleveren tjener mere end 23.500 kroner om måneden. Har parret børn, er grænsen 30.400 kroner."

Og med hensyn til dit Dragsdahl, glæder det mig, at du kan huske, at du benægtede, at Landsretten i sine præmis fastslog, at historikerens udtalelser om, at Dragsdahl var KGB-agent var æresfornærmende. Altså ligesom byretten havde dømt og straffet udfra, men som landsretten omstødte, ved at henvise til, at anklagerne (det æresfornærmende beskrevet af Landsretten i præmissen) var begrundet. Husk iøvrigt at Procesbevillingsnævnet endnu ikke har talt.

Men du har åbenbart svært ved at besvare mit første indlæg samt mit indlæg af 07. januar, 2014 - 19:48, siden du er nødt til at afspore debatten om en pr. 01. 01. 2014 ændret forsørgelsespligt for samboende.

Enriquo Longo

Pia Fris Laneth har kogt væsentlige diskurser ned til en god og velsmagende Maggiterning og er dermed i sig selv et levende bevis på nødvendigheden af at have kunstnere til at afbalancere debatten.

Lad os nu indført den Basisindkomst og få ideerne og kræfterne sat fri.

Væk med KAPO regimet på Jobcentret og Mette Frederiksens spændetrøje.

Dorthe Jacobsen , Jens Kofoed, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Enriquo Longo

Formålet med de forskellige lov pakker der er kommet under HTS regeringen er ganske enkelt at afmontere store grupper af befolkningen.

Dagpenge fra 4 til 2 - 35.000 ryger ud og tæller ikke længere i statistikken.
Syge der administrativt flytter matchgruppe over til kontanthjælp tæller ikke som syge.
Kontanthjælpsmodtagere der er i aktivering tæller ikke som KT modtagere
osv osv -

Formålet er at stå tilbage med en "superbefolkning" der aldrig er syge, er stresstolerante, køber max. ind i Bilka, køber to biler, har to børn, bygger nyt parcelshus, går med praktisk fritidssæt og er kortklippede og hjælper gratis til på skolen og fritidscentret og bager Squashboller som ingen gider at æde. Så bliver regeringen HTS glade.

Og resten? Tjaeh - Ude af statistik - ude af sind.

Dorthe Jacobsen , Helge Andersen, Kim Houmøller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Mig bekendt, er velfærdssystemet primært stablet på benene til at hjælpe de der er syge, eller ikke kan klare sig selv. Artiklens forfatter slår mig ikke umiddelbart som hverken syg eller ikke selvhjulpen.

Spørgsmålet er så hvor vidt systemet skal række; skal det fokusere på at assistere syge og personer i bekneb for basale nødvendigheder, eller skal velfærden udbredes til at garantere også de relativt velståendes levestandard, permanent?

Formue- og indtægtsforhold er udeladt i artiklen, men vi kan forstå at ægteparret råder over både villa og sommerhus, og at de begge er i arbejde. Så der går da minimum 2 år inden de kan blive nødt at dykke ned opsparingen/friværdien.

Det virker som ansvarsforflygtigelse og en snedig kapring af de dårligere stilledes dagsorden, yderligere sløret af nogle betragtninger over "nye familieformer", hvis postulerede, enorme udbredelse jeg ikke kan få øje på i statistikken:

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR081.pdf

Enriquo

Lad os nu indført den Basisindkomst og få ideerne og kræfterne sat fri.

Kan man lave en model med basisindkomst, der helt overflødiggør behovet for hjælp til f.eks. reelt enlige? Uden at det øger de i forvejen voldsomt eksploderede offentlige udgifter? Det regnestykke vil jeg gerne se.

randi christiansen

Jeg forstår ikke, at det er socialdemokratisk politik med den ene hånd at fjerne småpenge fra de system-underpriviligerede og med den anden understøtte system-spekulanter med skattebetalte, yderst favorable bankpakker, fordi de er for store til at fejle.

Det er statens pligt at forvalte fællesskabets ejendom til alles bedste. Hvis den gjorde det, ville der enten være job eller andet forsørgelsesgrundlag for alle. I stedet forfølger man en neoliberal hokus pokus agenda iflg hvilken, fyringer og selektive skattelettelser automatisk vil forvandle sig til nye neoliberale job, som præcis erstatter de offentlige stillinger, som bortrationaliseres.

Hvordan kan nogen ved deres fulde fem promovere den slags sludder? Konklusionen må være, at sindsygen har bredt sig, og at nervemedicinen ikke hjælper. Nå nej, det er jungleloven, der har spist de sidste rester af s og sf og spyttet dem ud som små markedskonforme konkurrencemonstre i det tidligere danske demokrati. Hvem begyndte paladsrevolutionen, denne snigende undergravning af det spæde folkestyre? Hvem solgte Danmark for fjernsyn og flitterstads? De dumme danskere som har ladet sig bedrage af uvederhæftige og sleske handelsfolk, og som nu må gå fra hus og hjem? Sig det dog som det er - I går ind for junglelovens uddkillelsesmekanismer på de til enhver tid givne præmisser - som I - de priviligerede klasser - nok selv skal sørge for at fastlægge.

Helge Andersen, Kim Houmøller, Karsten Aaen og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Jens

Hvis du gentager vores navne et par gange mere i dine stedse mere meningsløse indlæg så *kan* det jo være at alle glemmer at du ikke vil svare på spørgsmål. Ikke? :-D

randi

Hvordan kan nogen ved deres fulde fem promovere den slags sludder? Konklusionen må være, at sindsygen har bredt sig, og at nervemedicinen ikke hjælper. Nå nej, det er jungleloven, der har spist de sidste rester af s og sf og spyttet dem ud som små markedskonforme konkurrencemonstre i det tidligere danske demokrati. Hvem begyndte paladsrevolutionen, denne snigende undergravning af det spæde folkestyre?

Hvem kan ved deres fulde fem stadigt tro på at den eneste vej til velstand og lykke går gennem at poste *endnu* flere penge i en vanvittigt abnorm offentlig sektor, der trods stedse flere hundreder milliarder ikke leverer varen. I betonplanøkonomer burde snart droppe nervemedicinen ja. Lærer i virkeligt aldrig?

randi christiansen

Thomas Krogh - som sædvanlig addresserer du selvopfundne scenarier.

Det er et faktum, at der er nok til alle - det er kun et administrationsspørgsmål. Når Systemet så alligevel lider af pletskaldethed = selektiv fattigdom - kan ansvaret kun tilhøre de, som kontrollerer ressourcerne.

Jens Kofoed, Dorthe Jacobsen , Jens Høybye, Helge Andersen, Enriquo Longo, Kim Houmøller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Morten Østergaard

"Hvorfor skal han og ikke staten så forsørge mig, hvis jeg bliver arbejdsløs i mere end to år?"

Fordi Statens penge er lønnen for andre menneskers arbejde. Er det ikke mere oplagt, at din mand forsørger dig, end at din nabo gør det?

randi

Det er et faktum, at der er nok til alle - det er kun et administrationsspørgsmål. Når Systemet så alligevel lider af pletskaldethed = selektiv fattigdom - kan ansvaret kun tilhøre de, som kontrollerer ressourcerne.

Selvfølgelig er der nok til alle. Sålænge man ikke hopper på de idiotiske idéer om at samfundets produktion er uafhængigt af den økonomiske model man anvender. Der er der betonplanøkonomerne altid tager fejl. I deres komiske uvidenhed tror de jo at det er ligemeget for den samlede produktivitet om skattetrykket er X eller Y procent. Og så videre.

@ Peter Olesen - og andre.

Ja, det kan sa godt være, at velfærdsstaten blev lavet for de syge og for de personer, der ikke kunne og kan klare sig selv! Meningen var at staten, ikke familien, skulle forsørge de her personer. Og det var det netop ud fra tidligere tiders skamfulde og nedværdigende behandling af f.eks. ældre mennesker over 65 år eller 75 år, som sad på aftægt i det gamle bondesamfund hos de unge! Også de personer som ofte blev kaldt landsbyens idioter, men som i virkeligheden måske havde det vi dag kalder for adhd eller led af Alzheimers eller demens skulle staten hjælpe. Og var man syg f.eks. kunne man få invalidepension! Hvis man f.eks. havde mistet en arm eller et ben eller på anden måde var uarbejdsdygtig kunne man få førtidspension. Men når selv svært handicappede personer ikke kan få førtidspension, ja så er der altså noget galt i det her samfund.

Samtidig er man så hamrende angst og bange for, at nogen får nogle sociale ydelser, de ikke har krav på, så man ansætter flere byrokrater mv. til at undersøge og dokumentere dette - uden at undersøge om lønnen til disse personer overstiger det provenu man får ind gennem de her undersøgelser af det man kalder socialt bedrageri. Og som oftest enten er a) myndighederne urigtige udbetaling af ydelserne eller b) almindelige menneskers renden sur i skemaer, love og regler mv.

Dorthe Jacobsen , randi christiansen, Jens Høybye, Lise Lotte Rahbek, Helge Andersen, Kim Houmøller og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar

Morten

Fordi Statens penge er lønnen for andre menneskers arbejde. Er det ikke mere oplagt, at din mand forsørger dig, end at din nabo gør det?

Du har ikke helt forstået koncepter her i tråden. Far-Stat-skal-tørre-røven-på-mig mentaliteten er ganske udbredt i den røde ende af fødekæden.

Enriquo Longo

Thomas Krogh

"Kan man lave en model med basisindkomst, der helt overflødiggør behovet ....."

Det kan man faktisk godt.

Kim Houmøller

Vover den påstand at den største socialbedrager er stat & kommune, som præmierer ansatte for at snyde borgerne. Og hvem er så "nasserøvene"?

Lasse Damgaard, Jens Kofoed, Dorthe Jacobsen , Enriquo Longo, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Helge Andersen anbefalede denne kommentar

Thomas Krogh

"Far-Stat-skal-tørre-røven-på-mig mentaliteten er ganske udbredt i den røde ende af fødekæden."

Du stiller stråmænd op. Det handler om individuel frihed - igennem velfærd. Frihed fra familiens forsørgelse og dermed krav er kongstanken i den særlige individualistiske lighedsorientering, som er kulturel DNA i Norden. Den tiltaler også mange liberale (og har også køns- og integrations-aspekter), og derfor går enhver stereotyp om "de rødes" forelskelse i staten simpelthen fejl af problematikken: Det handler om frihed.

Lasse Damgaard, Jens Thaarup Nyberg, Christian Pedersen, randi christiansen, Enriquo Longo, Rikke Nielsen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Sider