Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Skal jeg blande mig?

25. januar 2014

Min mor er for nylig død og skal bisættes. Familien vil gerne deltage, men personlige interesser kolliderer. Min mor fik to børn, mig og min lillebror. Desuden fik hun et bonusbarn, en pige, fra vores fars første ægteskab. Vi har altid betragtet hende som vores storesøster, men vores mor havde et lidt anstrengt forhold til hende. Det har dog aldrig forhindret, at vores ’søster’ deltog i familielivet på godt og ondt, og da vores mor kom på plejehjem fik hun ofte besøg af hende og hendes børn, selv om de bor i den anden ende af landet. Min bror og jeg bor i samme by, som vores mor gjorde, så det har været lettere for os og vores børn at komme på besøg.

Min bror har en søn, der bor udenlands, og han har udtrykt ønske om at deltage i bisættelsen – men den dag, han kan være med, passer ikke min søster, som har meddelt, at hun har teaterbilletter til samme aften. Jeg vil nødig vil blande mig, men hellere lade det være op til min bror at fastlægge dagen. Er jeg en vatpik, eller er det ikke sådan her i vores korte liv, at vi en gang imellem har lov til at sige: Dette eller hint blander jeg mig uden om. Det må andre tage sig af? (forkortet af red.)

Björn, Lillebror

Svar I:

Jo, det har man lov til. Men leg lige med engang: Hvis vi nu for brevkassens skyld antog, at der eksisterer en gud (fnis), og at han havde givet dig et klippekort med fem ’det dér, kammerater, det må I selv ligge og rode med’-klip, ville du så bruge et af klippene på en så nem sag som denne? For din søster skal da bare have at vide, at hun må nyde magien på de skrå brædder med Noilly Prat i pausen en anden dag. »Jeg skal se Tammi Øst i en spændende opsætning om kærlighed og smerte med en rigtig levende hund på scenen« optræder end ikke blandt boblerne på listen over undskyldinger for ikke at komme til sin mors begravelse. Så der må ligge noget bag din ulyst til at skære igennem og redde din bror ud af en knibe – hvor han jo ultimativt skal vælge mellem sin søn og sin søster. Jeg tænker, at dit behov for at fortælle om jeres familiebaggrund er nøglen. For synes du, at I skylder hende en særlig forkøbsret fordi hun har en marginal plads i familien? Eller har hun optjent den ved at passe lidt bedre på jeres mor de seneste år. Tænk over det. For vatpik er du kun, hvis der ligger en fed hund begravet, og du lader også den ligge der efter bisættelsen.

- Anna von Sperling

Svar II:

Hvor er dit liv spændende! Det er de færreste af os forundt at have et liv, der så fuldstændigt passer ind i dramatimen søndag aften på DR1. For mig selv er det ikke sket, siden DR lod det helt ualmindeligt almindelige hverdagsliv indtage scenen med ’Nikolaj og Julie’, men din familie er jo som typecastet til det højspændte drama, der samler befolkningen i disse uger. I mangler bare en arv at slås om.

Men ligesom jeg ikke forstår, hvorfor folk virker så begejstrede over de papfigurer, der bevæger sig rundt i ’Arvingerne’, forstår jeg heller ikke dit spørgsmål. Du bruger lang tid på at redegøre for, hvordan din bonussøster har været en del af familien – hvor meget din mor holdt af hende, og hvor meget hun lod sig irritere, hvor ofte din søster kom på plejehjemmet, og hvor mange kilometer hun kørte for at komme derhen. Det er, som om du forsøger at etablere et hierarki for at kunne afgøre, hvem der er vigtigst i familien: et bonusbarn eller barnebarn? Jeg tror, du hælder til bonusbarn, men lader dig styre af, at du gerne vil please din bror.

Næsten alle søskendeflokke har en meget klar arbejdsdeling – der er næsten altid en, der tager opvasken, og en anden, der underholder imens. På dit spørgsmål lyder det, som om det er dig, der tager opvasken, og det bliver du nok også nødt til denne gang.

- Nikolai Thyssen

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu