Kronik

Carsten Jensens Afghanistan er en øvelse i kreativ kildebrug

Carsten Jensen ophøjer det værst tænkelige til et generelt billede på tingenes ringe tilstand i Afghanistan. Det bringer Jensens Afghanistan-fortælling op på siden af Lars Hedegaards argumentation om, at æresdrab og voldtægter blandt muslimer er et generelt problem. Det er uredeligt, usagligt og usympatisk
Forfatteren Carsten Jensen overser konsekvent de lyspunkter, der faktisk er i Afghanistan, mener projektforsker David Vestenskov. Denne afghanske dreng går i skole og sælger balloner på Kabuls gader i sin fritid.

Forfatteren Carsten Jensen overser konsekvent de lyspunkter, der faktisk er i Afghanistan, mener projektforsker David Vestenskov. Denne afghanske dreng går i skole og sælger balloner på Kabuls gader i sin fritid.

Roberto Schmidt

13. januar 2014

KRONIK – Hvad sker der med unge danskere, der bliver udsendt til Afghanistans Helmandprovins? Undersøgelser viser, at for langt størstedelens vedkommende har udsendelsen ikke haft langsigtede negative konsekvenser i form af posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Op mod en tredjedel vil derimod opleve, hvad der betegnes som posttraumatisk vækst og kommer derimod styrket hjem fra udsendelsen. Det er næppe veteraner fra disse grupper, der er hovedpersoner i Carsten Jensens kommende roman, men snarere den gruppe på 5-10 procent, der får PTSD som følge af oplevelserne i Helmand. Selvfølgelig skal man interessere sig for denne gruppe, men det er en fordrejning i nordkoreansk liga – for nu at bruge Jensens egne ord – at bruge deres historie som et billede på den generelle udvikling blandt veteraner.  

Ovennævnte tal stammer fra en rapport fra marts 2013 af Veterancentret, der gennem en treårig periode har undersøgt PTSD blandt veteraner. Uanset hvordan tallene vendes og drejes, kan de på ingen måde bruges til at anvise et generelt eller et principielt problem med PTSD hos veteraner. Især ikke, hvis man gør sig selv den ulejlighed at inddrage data fra baggrundsbefolkningen, der viser, at ca. syv procent af den danske befolkning rammes af PTSD i løbet af livet.

Positive afghanere

Der ingen tvivl om, at den danske tilstedeværelse i Afghanistan har været en destabiliserende faktor, hvis referencepunktet er det ’stabile’ Talebanregime, som sad på magten i landet i perioden 1996-2001. Og hvis målet var at skabe et dansk demokrati i Afghanistan på godt og vel 10 år, kan man med rette betegne missionen som en dundrende fiasko. Men det var ikke målet, og derfor giver det heller ingen mening at sætte sådan en barre. Det overordnede mål var en positiv udvikling i landet, og alt efter, hvor man lægger tyngden, kan regnestykket gøres op i positiv eller negativ retning. Jensen gør en dyd ud af det negative, hvilket han betragter som sin borgerpligt. Jeg betragter det som min at kaste lys over den til tider uredelige argumentation, der ligger til grund for hans dom.

I december 2013 publicerede den uafhængige organisation Asia Foundation deres årlige rapport på baggrund af ca. 4.000 interview udført i samtlige afghanske provinser. Selv om rapportens tal er forbundet med en vis usikkerhed, er der en stor tilfredshed (over 70 procent af respondenterne) i forhold til uddannelsesmuligheder, rent drikkevand og økonomisk udvikling. Det er forbløffende i et land, hvor intet fungerer ifølge Jensen.

Det er interessant at se nærmere på Jensens kritik af tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R), der ganske rigtigt gav forkerte oplysninger, da han i en tale fremhævede, at 14 millioner afghanske børn gik i skole. Det er forkert. Ifølge Unicef var der 7,3 millioner afghanske skolebørn ved udgangen af 2011, mens de nyeste tal fra Verdensbanken siger ca. 7,1 millioner. Ikke alene runder Jensen på mærkværdig vis tallet ned til seks millioner. I sin jagt på pessimismen glemmer han også at tage stilling til, at der i begyndelsen af 2002 var godt og vel en million afghanske børn, der gik i skole, hvilket vil sige, at over seks millioner afghanske børn er kommet i skole, siden den internationale intervention.

Selvfølgelig kan man påpege, at disse seks millioner afghanske børns skolegang (samt en række andre fremskridt, hvoraf nogle er nævnt ovenfor) er ubetydelig og på ingen måde står mål med de milliarder, der er pumpet i landet. Det ville være langt mere redeligt end at fremhæve en fejl fra Udviklingsministeriets embedsapparat og gøre den til genstand for en sammenligning mellem det danske demokrati og Nordkoreas frygtelige diktatur.

Taleban er splittet

I forhold til den militære kamp er det vigtigt at skelne mellem oprørsstyrker og Talebanbevægelsen. Der er en lang række lokalforankrede militsgrupper, der har deres helt egen dagsorden og som næppe vil nedlægge våbnene, selv om den talebanske leder Mullah Omar skulle indgå en fredsaftale. Netop derfor kommer der næppe en aftale, for den ville udstille bevægelsens manglende homogenitet. Talebanbevægelsen, der regerede Afghanistan i årene 1996-2001, er død. Resterne af den befinder sig i en identitetskrise indfiltret i diverse kriminalitetsnetværk, som de i sin tid kom til magten ved at bekæmpe, hvilket ellers er en af de fundamentale grundsten i bevægelsens legitimerende selvopfattelse.

Det er højst usandsynligt, at denne bevægelse skulle kunne belejre alle større byer i Afghanistan. Sammenholder man det med, at bevægelsens legitimitet er kraftigt dalende blandt den afghanske befolkning, står det klart, at 1990’ernes Talebanbevægelse er død og borte. Det kan man så udlægge som en sejr eller et nederlag, alt efter hvilke værdier man har. I forhold til lokalt forankrede oprørsbevægelser og uformelle magthavere vil der utvivlsomt fortsat være en række landlige områder, som ikke vil kunne kontrolleres af centraladministrationen i Kabul. Sådan har det altid været i Afghanistan, og den magtfordeling har den mangeårige internationale tilstedeværelse ikke rokket ved. Der er dog sket demokratiske og sociale forbedringer, som bedst illustreres gennem den etniske repræsentativitet på nationalt niveau i både regering og parlament. Samtidig viser de seneste tal fra Asia Foundation som nævnt en voksende optimisme i forhold til den generelle udvikling i landet blandt flertallet af afghanerne. Et andet interessant tal er, at 76 procent af de adspurgte anfører, at deres egen husholdningsøkonomi er bedre nu end under Talebanregimet 1996-2001.

På linje med Hedegaard

Statistikker og meningsmålinger skal generelt anvendes kritisk. Det gælder i særlig grad data fra Afghanistan. Ovennævnte tal er derfor ikke et udtryk for, at alt er rosenrødt i landet, blot at der er positive elementer at spore på forskellige udviklingsområder i Afghanistan. Som kritiker bør man i det mindste forholde sig til det. Herefter kan man så vælge enten at kritisere metodikken eller tillægge forbedringer i den enkelte afghaners husholdningsøkonomi en ubetydelig eller ligegyldig rolle i forhold til det store billede. Jeg er ikke klar over, hvilken metodik Jensen anvender på sine interviewrejser i Afghanistan, men det undrer mig, at han ikke har mødt en eneste afghaner – høj som lav – der har udtrykt sig positivt om dele af udviklingen i landet, når en uafhængig organisation som Asia Foundation blandt flere tusind adspurgte afghanere kommer frem til et andet resultat. Måske er årsagen, at hvis man alene søger efter det kritiske, vil resultatet også blive kritisk.          

Jensens Afghanistan skabes med udgangspunkt i en pessimistisk optik. Det er ikke et problem i sig selv. Faktisk er det prisværdigt, at der sættes fokus på problemer blandt veteraner og nogle af de utallige problemer, der er i det afghanske samfund. Men kæden hopper af, når det værst tænkelige bliver ophævet til et generaliserende niveau. Det bringer Jensen helt op på siden af Lars Hedegaards argumentation om det generelle problem med æresdrab og voldtægter blandt muslimer. Det er uredeligt, usagligt og usympatisk.          

David Vestenskov er projektforsker ved Forsvarsakademiets Center for Militærhistorie

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • jens visby
  • Henrik Danstrup
jens visby og Henrik Danstrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Læs Mads Silbergs kronik i Politiken:
>>Carsten Jensen udviser en eksemplarisk respekt for emnets alvor og de mennesker, som har betalt den højeste pris for vores deltagelse i krigen. En respekt, som udmønter sig i, at han nægter at lade debatten dø, og at han rent faktisk sætter sig ordentligt ind i sagerne, inden han ’fatter pennen’, et eksempel, som det ville klæde David Vestenskov at efterfølge. <<
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1888499/derfor-er-krigen-saa-svaer...

Carsten Søndergaard, Sup Aya Laya, Karsten Aaen, Andreas Trägårdh, Dennis Berg, Steen Sohn, Steffen Gliese, Peter Poulsen, Poul Borup-Andersen, lars abildgaard, Stig Bøg og Tom Paamand anbefalede denne kommentar
John Christensen

David Vestenskov er projektforsker ved Forsvarsakademiets Center for Militærhistorier.

Bevidst at jeg har tilføjet et R efter militærhistorie!

Hsitorier konstrueres og fortælles ofte med et bestemt mål for øje.

Historien der imod - forventer man vel ofte har et mere objektivt skær.

Et skoleeksemple på hvornår Appreciative Inquiry IKKE bør anvendes i miltæranalyse!

(Appreciative Inquiry også kaldet AI-processer, eller positiv tilgang: Vi ser ikke på problemer, men beskriver den situation som vi ønsker at opnå istedet).

Tæl efter og bemærk at David Vestenskov ikke har så meget som ÉN eneste kritisk eller negativ bemærkning til overs for krigen i Afghanistan.

Kun gode resultater og positiv tilgang. Så står der 1:1 ?

Nej der står stdig 1:0 til Carsten Jensen - for han er ikke betalt for at mene det han siger!
Længere er den vist ikke.

Hanne Ribens, Carsten Søndergaard, Helge Rasmussen, Karsten Aaen, Tommy Knudsen, morten Hansen, Per Jongberg, Steffen Nielsen, Andreas Trägårdh, Dennis Berg, Niels Engelsted, Tove Lodal, Henning Pedersen, Jørn Andersen, Jens Kofoed, Søren Bro, Steffen Gliese, Peter Poulsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Poul Borup-Andersen

Carsten Jensen kan sit stof. Dertil kommer at han er særdeles realistisk, og det vil den snarlige fremtid for Afghanistan desværre bekræfte.
Hav' blot en smule tålmodighed. 'Ræven' som skrev artiklen, turde jeg ikke stole på, hvis jeg var en gås! Er jeg det´, så OK!

Morten Egestrand

Vestenskov kritiserer Carsten Jensen for ikke at bruge ordentlige kilder. Alligevel nævner han kun én enkelt undersøgelse til opbakning af sine synspunkterne i indlægget.

Han påstår, at det er en kritik af Carsten Jensens indspark i debatten, men det eneste han kritiserer er Jensens negative syn og måden, han udtaler sig på. Samtidig argumenter Vestenskov som en sur teenagepige...

I stedet for at nævne antallet af skolebørn, som ALTID bliver nævnt som det positive i Afganistan, hvad så med at forholde dig til noget mere interessant og direkte i forhold til Jensens argumenter??

Hvad med at volden er steget i Helmand? Hvad med at den infrastruktur, økonomi og sikkerhed der er idag, hænger i en meget tynd tråd når tropperne forsvinder?
Jensen udtaler bl.a. i P1 debat for nogle dage siden, at Taleban næppe står som tidligere og indtager Kabul, når tropperne er væk. Men derimod at de er lokalt forankret, hvilket blot gør det endnu sværere at håndtere på sigt?

Fint at man som forsker ved Forsvarskademiet vil kritisere den tæt ved eneste kritiske stemme herhjemme, men helt ærligt.. Det her er sgu for useriøst!

Sup Aya Laya, Andreas Trägårdh og Peter Poulsen anbefalede denne kommentar
Morten Bo Johansen

"The National Intelligence Estimate", som er en analyseenhed for alle USA's 16 efterretningstjenester, har ellers netop vurderet at Afghanistan vil blive kastet ud i kaos om et par år. Et kaos hvor Taliban igen vil være den helt dominerende faktor. Det er jo svært at vide hvordan fremtiden ser ud, men Vestenskov virker, som alle militærfolk, ude af stand til overhovedet at indse muligheden for fiasko. Det er som om at de ofre danske soldater har bragt, for Vestenskov og andre militærmænd som har debatteret Afghanistan, helt enkelt forbyder en fiasko, uanset hvor åbenlys den ellers måtte være. Det virker ikke troværdigt, endsige betryggende.

Carsten Søndergaard, Andreas Trägårdh, Søren Bro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Frans Kristian Randlev Mikkelsen

David Vestenskov ved ihvertfald intet om, hvilke "generelle problemer", der eksisterer blandt muslimer, kan man se ud af hans brug af Lars Hedegaard som bøhmand.

Æresdrab er kraftedeme ikke kun et problem i de tilfælde, hvor nogen faktisk dræbes! - det er et problem alle de gange, hvor muslimske piger/kvinder undlader at følge deres egne følelser og vilje, fordi de ved, det vil blive taget dramatisk ilde op af familien på en måde, der henter sin afskrækningskraft fra den yderste konsekvens: æresdrab.

Og det er stadig reglen, ikke undtagelsen, at muslimske hunkønsvæsner ikke kan gifte sig med hvem, de vil, herunder kristne. Og ikke kan blive "islamisk skilt", før manden og imamen nedlader sig til at bevilge det.

Per Torbensen, Karsten Aaen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg har til gode at møde udsendte til en hvilken som helst krigszone, der ikke er negativt eller uhensigtsmæssigt påvirkede! Det er en ufattelig forbrydelse mod dansk ungdom at sende den i kamp uden objektiv grund! Dansk militær indsats nåede sit højdepunkt som fredsbevarende observatorer - og fredsskabende indsats noget sted i verden har vist ikke haft anden konsekvens end forlængelse og radikalisering af grænsestridigheder og borgerkrige.

Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Andreas Trägårdh og Poul Borup-Andersen anbefalede denne kommentar

Nu vil tiden jo vise, hvem der har ret, men der er i mit sind ikke meget tvivl om, at i løbet af 2014, senest 2015, vil der ikke længere være pigeskoler, undtagen i de allerstørste byer og kvinderne vil være tildækkede som før, altså endnu en tabt krig, og dette er vel at mærke ikke en kritik af den enkelte soldat, der utvivlsomt har gjort sit bedste og det, han eller hun har fået besked på, men derimod indsatsen som besluttet af vores politikere.

Per Torbensen, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Morten Pedersen, Steffen Gliese og Poul Borup-Andersen anbefalede denne kommentar

David Vestenskov nævner organisationen The Asia Foundation flere gange som hans kilde til oplysninger fra Afghanistan. Wiki. skriver om organisationens bidragydere:

"Sources of funding for the organization have included the Central Intelligence Agency CIA, the U.S. Agency for International Development, the World Bank, the Asian Development Bank, the United Nations Development Program,"

Jep. CIA er blevet Vestenskovs sandhedsvidne!.

En noget tendentiøs omgang med fakta i dette partsindlæg fra David Vestenskov.

Der er 17% af de udsendte soldater, der har pådraget sig en psykisk lidelse eller er endt i stofmisbrug.

Samtidig er tidligere udsendte overrepræsenteret i arbejdsskadesstatistikken i forhold til kontrolgruppen.
Det kan så vel være, at der ikke er mere end "5-10%" der får PTSD - man ved faktisk helt præcist hvor mange der er tale om så, 5-10% er blot endnu en tendentiøs omgang med tallene og det er da helt rigtigt, at set over et livsforløb er der 7% der udvikler PTSD - men det er over et livsforløb, og ikke som ganske unge 23-24 årige.

SFI har analyseret tallene, der bl.a. viser, at der sker en stigning i kontakten til det psykiatriske sundhedssystem særligt i perioden fra 3-5 år efter sidste udsendelse, samt at særligt udsendte til det tidligere Jugoslavien er den gruppe, hvor flest køber medicin mod psykiske sygdomme eller kommer i misbrugsbehandling.
Analysen fra SFI indikerer også, at risikoen for psykiske mén er langsigtet, da køb af medicin mod psykiske sygdomme først viser sig efter en årrække - medianen er 5 år efter første udsendelse og 3 år efter sidste.
Derfor kan man for nuværende slet ikke drage nogen konklusion om det samlede omfang af psykiske mén, særligt for de senere generationer af udsendte til Afghanistan.

Carsten Søndergaard, Sup Aya Laya, Peter Poulsen, Lone Christensen, lars abildgaard, Karsten Aaen, Hugo Barlach, morten Hansen, Per Jongberg, Tom Paamand og Søren Jørgensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad har vi iøvrigt tabt? Har vi ikke tabt hele konceptet om den selvstændigt tænkende og agerende soldat, der har været det fremholdte ideal for det danske forsvar i årtier?

Gorm Petersen

Målet var ganske rigtigt ikke at indføre dansk flæskesteg og rødkål på kun 10 år.

Det var en del af en international amerikansk strategi.

Målsætningen var at svække det Al Queda, som i dag er stærkere end nogensinde.

Det har bragt Vesten i en catch22-fælde i forhold til Syrien - og hvad vestlige medier fortier - men den arabiske "al jasea" tv-station dagligt beretter om - er Al Queda ved at blive den helt store magtfaktor i Irak - samlingsmærket for sunnier.

Også i Nordafrika har USA's fjende no. 1 styrket sin magt siden 2001. Det giver lige nu hovedbrud for franskmændene.

Vestlige nyhedsmedier - selv CNN - er selektive m.h.t. hvilke nyheder der bringes.

Men de har en naturlig forklaring.

Skifergassen har radikalt ændret USA's syn på verden. Nu er det ikke nær så vigtigt at stjæle arabernes olie som det var for 10 år siden.

Henrik Danstrup

Ingen har udtrykt det smukkere end Tom Jensen "Carsten Jensen har muligvis set verden begynde, bare ærgerligt, at han aldrig kom videre" (frit efter hukommelsen).
Carsten Jensen skriver guddommelig fiktion, så kunne han ikke blot holde sig til det i stedet for at gøre sig klog på komplekse udenrigspolitiske problemstillinger, hvor han er lægmand i ordets værste betydning.

For at drille David Vestenskov og hans følgesvende kunne man citere den pakistanske sikkerhedsrådgiver Aziz::” Did they [the U.S.] bring peace to Afghanistan? No. Did they end terrorism? No. Did they bring development to Afghanistan? No. Did they create a stable democracy? No," Aziz said. "So, they did not achieve any of their objectives but the problems they created for us are for all to see now.”

John Christensen, Niels Mosbak, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar

Vestensko skriver den historie som militæret helst vil have, men benytter sig af billige lumpne taskenspiller kneb til at få "sandheden" til at passe med historien.

Krigen i Afghanistan mod taleban var berammet til højst at være 3 - 8 uger, og var primært iværksat efter centralregeringens ønske om at hjælpe en af de trængte lokale krigsherrer, som var ved at blive løbet over ende af taleban.

Det lykkedes også at bekæmpe taleban indenfor ganske kort tid, så de flygtede fra området.

Så skulle den civile indsats være igangsat, men i stedet prioriterede man i stedet den totale militære dominans i provinserne, så de politiske skønmalerier om demokrati, undervisning osv., osv. kunne males ed store ord for vestens egne befolkninger.

Skoler blev bygget ude i "ingenting", hvor der nærmest var mennesketomt, og skulle forsvares af millitæret, hvilket var en umulig opgave, har det vist sig.

Faktisk minder det om historien om det stort anlagte mejeri i Marokko ude i ørkenen, hvor der ingen el var, ingen vand var, - og til alles store overraskelse heller ingen køer til at give mælk.
- Men det var et fantastisk projekt!

Afghanistan kan beskrives forholdsvis enkelt i sin fysiske infrastruktur; 3 - 5 større byer med mange, mange kilometer grusveje imellem, ingen faste togforbindelser, ingen el, vand, post, teleforbindelser, faste busforbindelser osv.

Den politiske infrastruktur er nærmest ikke forankret nogen steder, retsvæsen, politiske partier, politi osv., osv.

Lidt, ganske lidt længere udenfor byerne regerer lens herrer, og andre lignende efter for godt befindende i deres områder, for centralregeringen har intet at tilbyde derude til borgerne.

Hvem tabte så krigen, og hvorfor??

Det var alene politikerne der tabte krigen i Afghanistan!

Historien er trods alt den helt enkle, at man politisk havde allieret sig med en politisk upålidelig person med maniske tilbøjeligheder, og som ikke gik af vejen for korruption i centralregeringen og egen familie.

Vesten penge flød villigt og drev korruptionen fremad i centralregeringen med køb af falsk loyalitet, og der blev ikke lagt skjul på dette, så det var kendt af alle og enhver.

Det var under dette kendte vilkår vestens politikere ville fremme demokratiets udvikling i Afghanistan, og som man gentagne gange benægtede offentligt når det blev omtalt, og handlet på det blev der slet ikke, - tværtimod sendte man endnu flere penge til korruptionens yderligere udvikling.

Vestens troværdighed om demokratisk udvikling stod og faldt netop med korruptionens omfang, og håndtering af korruptionen.

Så medens soldaterne i felten måtte give livet for politikernes ambitioner for demokratisk udvikling i Afghanistan, underløb de selvsamme politikere kerneværdierne i demokratiet ved at fodre korruptionen i centralregeringen med endnu flere penge til korruption.

På en og samme tid lykkedes det politikerne at maler skønmalerrier for deres egne befolkninger derhjemme, fodre korruptionen imod demokratiet, og samtidig svigte deres egne soldaters liv og førlighed ude i felten for den samme sag, - udviklingen af demokratiet i Afghanistan.

Det vel den reelt triste sandhed omkring vor krigsdeltagelse i Afghanistan.

Niels Engelsted

Man kan ikke sige sandheden om uberettigede, uigennemtænkte og håbløse krige som dem i Irak og Afghanistan på grund af de faldne soldater, deres kammerater og pårørende. Tabene må ikke have været forgæves, de spildte liv uden mening. Det kan alle sige sig selv. David Vestenskov gør derfor bare sin pligt, som vi forventer af en rigtig soldat.

Carsten Søndergaard, lars abildgaard, morten Hansen, Steffen Gliese, Morten Pedersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

@Niels Engelsted
Jeg forsøger på ingen måde at ramme de danske soldater. De har gjort deres pligt og bragt store ofre. Men jeg tillader mig at bringe et synspunkt fra et land, hvor de civil nok har lidt mere, og hvem kan med rette tillade sig at se bort fra dem?

Får det første må man da godt nok være syg i forvejen hvis man ikke får mén af at være med til at slå uskyldige civile ihjel - selv som soldat. For det andet kan jeg levende forestille mig hvor mange der går rundt med symptomer som ikke kommer med i statistikken for det er næppe i forsvaret man skal finde mennesker som render til psykolog og læge hvis der er noget galt. I det hele taget synes jeg vi skulle fokusere lidt mere på hvor mange mennesker der er blevet slået ihjel af vestlige tropper ved "fejl" i stedet for hele tiden at koncentrer os om dem som tog af sted fordi de har spillet for meget counter strike og synes det er spændende. Man kunne få det indtryk at hvide liv er mere værd end farvede sådan som det bliver italesat hver gang en af "vores" kommer såret eller død hjem mens de andre tusinde døde bare er colleteral damage. Hvor er psykologhjælpen til de irakere og afghanere som har mistet børn eller forældre af vores bomber. Skam jer - og vi kalder os et kristen land

Carsten Søndergaard, Poul Eriksen, Steffen Gliese og morten andersen anbefalede denne kommentar
morten andersen

Thomas Larsen@

"hvor er psykologhjælpen til de irakere og afghanere som har mistet børn og forældre af vores bomber.."

- den består i aktivering, nedskæring af overførelsesydelser, trusler om sanktioner, etc.

Torben Kjeldsen

David Vestenskov
Individer som er henvist til transparente domiciler af ringe brudstyrke bør ej anvende fragmenter af geologisk oprindelse som projektil.
Du burde have valgt at skrive din personlige mening, og så holdt din forskertitel væk eller reelt og på velunderbygget grundlag givet en analyse der viste at du forskede.

Hanne Ribens, Carsten Søndergaard, Niels Engelsted og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

David Vestenskov - Forsøgte du dig som magtfilosof var du ganske enkelt dumpet. På fagligheden...

Med venlig hilsen

PTSD-baggrundsstråling, hvor vil du hen? Statistisk amoral til fals for en mærkværdig, aggressiv og 'aktiv udenrigspolitik'. Det må du fremover selv stå for...

Med venlig hilsen

Så tillykke på Forsvarsakademiet med den nye historie-ukritiske linie. Viden eller jobs påny imorgen?...

Med venlig hilsen

Peter Poulsen

Det skal blive spændende at se om forsvaret får held med deres nye opgave; at anmelde de kommende romanudgivelser. Tidligere litterære forsøg indenfor oversættelsesvirksomhed er jo faldet mindre heldigt ud. Men måske forsvaret er bedre gearet til den forholdsvis passive anmelderrolle?

Steffen Gliese, Lars B. Jensen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

Forsvaret synes endog særdeles godt gearet til anmeldervirksomhed, David Vestenskov følger jo den fine tradition fra Afghanistan med at anmelde en bog, han ikke har læst.

Han får endvidere leveret et overbevisende argument for at sende alle unge mænd en tur i meningsløs krig, for de kommer jo tilbage med "posttraumatisk vækst", og "vækst" er som bekendt de bedste ord, der findes.

Det kan derfor undre, at man ikke jubler i erhverslivet. Ifølge soldaternes egen fagforening er der 20 % arbejdsløshed blandt de nyligt hjemvendte fra aktiveringsforløb i steder som Bosnien og Afghanistan.

Måske hvis vi sendte soldaterne ud i længerevarende, endnu mere meningsløse foretagender, de ville blive traumatiserede nok til at kunne vækste sig helt ud af problemet som vel kun kan skyldes dovenskab og nassermentalitet.

Steffen Gliese, Grethe Preisler, Niels Mosbak og Peter Poulsen anbefalede denne kommentar
erling jensen

Lugten af nederlag

Efter 13 års krig har Afghanistan med 48,6 år den femtelaveste middellevealder i verden, og er et af kun 5 lande i verden, hvor levealderen for kvinder er lavere end mænds.
Kun 21% af befolkningen har regelmæssig adgang til drikkevand.
Kun 24% af afghanere over 15 kan læse, med meget lavere rater for kvinder.
En tredjedel af verdens flygtninge er afghanere, med en total på 3 mio. Internt er der 1,3 mio flygtninge.
Opiumproduktionen i Afghanistan bliver støt og regelmæssigt forøget og udgør nu 92% af verdensproduktionen.

For godt et år siden rangerede landet som det næstfattigste land i verden. FNs fattigdomsindeks rangerede landet i bunden.
9 mio. eller 36% af befolkningen lever i absolut fattigdom, med de næste 17% lige over fattigdomsgrænsen.
Over 57 mia. $ er blevet brugt i Afghanistan på hjælp, og det er kun en brøkdel af de penge, der er blevet brugt på den militære indsats. USA alene har brugt 600 mia. $ på krigen. Med det bedst udrustede militærapparat i verden har de ikke været i stand til at vinde krigen.

Men det er hverken våben eller propaganda, der vinder krige. Hvis det var tilfældet, ville de have vundet for flere år siden. USA har gjort den samme dyrekøbte erfaring, som de fik i Vietnamkrigen. Asymmetrisk krigsførelse har aldrig været deres kop te og intet tyder på, at de nogensinde vil lære det.

I 2012 blev Afghanistan set som det farligste sted i verden for kvinder. Landet har den næsthøjeste mødredødelighed i verden og den tredjehøjeste rate for børnedødelighed. I Afghanistan er det tilladt for en mand at nægte mad til sin kone eller endog voldtage hende, hvis hun ikke underkaster sig ham. Vi taler vel at mærke om et samfund, der ikke er underkastet Talibans rædselsvælde.

USA og lille Danmark har ikke befriet Afghanistan. De har ikke genopbygget Afghanistan. De har ikke fjernet krigsherrerne fra magten, inddæmmet opiumproduktion, oprettet stærke, demokratiske institutioner eller forbedret livet for den brede befolkning. De har ikke nået nogen af deres strategiske mål. Taliban er stærkere end nogensinde; den centrale regering er en gennemkorrupt farce, og, efter 13 års krig, ligger landet i ruiner.

Det er sådan nederlag ser ud, om en David Vestenskov kan lide det eller ej. De allieredes overvældende militær har lidt nederlag mod en dårligt udrustet modstander, som går rundt i sengelinned og klip-klappere. Hverken danske eller amerikanske tilhængere af krigen kan lide lugten af nederlag og forsøger på alle måder at sælge en fiasko. Det i sig selv er også en fiasko.

Herfra en stor tak til Carsten Jensen for altid velargumenterede, kompetente bidrag til beskrivelse af krigen i Afghanistan.

Erling Jensen, cand.jur, tidl. premierløjtnant i Forsvarets Efterretningstjeneste

Torben Kjeldsen, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Henrik Darlie, Claus Jensen, Per Torbensen, Peter Wulff, Thomas Borghus, Niels Mosbak, Niels Engelsted, Peter Poulsen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Mig bekendt er ingen blevet tvunget til Afghanistan, hvis man altså ikke lige var professionel soldat og så kunne man jo træde uden for nummer. Forbavsende så mange tidligere efterretningsfolk som bagefter ser lyset. Carsten Jensen mente jo selv at der skulle gribes ind over for Afghanistan.
Når nu selv blinde kan se at der nok ikke lige kommer bøsseparader og topløs betjening i Afghanistan så er det vel nok nemt at fortælle hvor dumme vi har været. Selvfølgelig skulle vi have holdt os væk og mon så ikke landet, ud over at være domineret af de samme slemme mennesker som nu, også var sluppet for krig, men kunne nøjes med lidt kvindeundertrykkelse og opiumsproduktion.

Lars B. Jensen

Carsten Jensen er alt for negativ. Han påstod f.eks. også at Irak ville ende i en borgerkrig når de udenlandske tropper trak sig ud. Her blev han da heldigvis sat på plads af div. militære eksperter. Og se bare hvor godt det går der.

Kristian Løwenstein

Tak til Information, Carsten Jensen, David Vestenskov, de mange kommentatorer herinde mfl. for at holde en vigtig debat i live lidt endnu uanset de eventuelle splinter og bjælker man måtte se i modstanderens øjne.

Det minder mig om at sidst jeg så en højere rangerende politisk ansvarlig udtale sig i mere end to minutter om emnet var sommeren 2013 da Christian Friis Bach og Lars Løkke Rasmussen blev konfronteret med et par sjældne kritiske spørgsmål på landsdækkende tv efter et DR indslag om indsatsen og konsekvenserne i Afghanistan.

Så vidt jeg husker brugte førstnævnte det meste af tiden på at tale i vage vendinger om den sociale kontrakt regeringen i Kabul nu havde indgået med den afghanske befolkningen, mens sidstnævnte for det meste var afvisende overfor kritikpunkterne, og endte med at proklamere overfor værten at sådan nogle klogeåger [de kritiske militæreksperter i indslaget] skulle ikke belære ham om Afghanistan for han havde selv været der i 1980'erne, og det var noget helt andet dengang, og i øvrigt så blev vi angrebet i 2001!

Tjaaa. Man siger også at splinten i øjet ofte er det bedste forstørrelsesglas.

mvh

jens peter hansen

En løgn er vel en løgn, undskyld jeg blev opdaget, at Carsten Jensen beklikker Friis Bach er det ikke temmelig alvorligt ??