International kommentar

Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg

Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempel
1. februar 2014

For denne blaserte amerikaner lyder den aftale, som netop er blevet indgået, om at sælge 19 procent af DONG Energy til et Goldman Sachs datterselskab i Luxembourg, foruroligende bekendt. Den danske offentlighed husker det måske ikke så nøje, men for ikke så mange år siden indtraf i USA en finansiel krise, som involverede et offentligt forsyningsselskab ligesom DONG. En krise, der i dag står som det klassiske eksempel på, hvordan det amerikanske erhvervsliv er i stand til at vildføre velmenende, men naive politikere – og overlade det til skatteyderne at samle regningen op.

Her er historien i korte træk med den stjernespiller, som vil få en klokke til at ringe hos de fleste: Enron Corporation.

I 1996 vedtog det statslige parlament i Californien et omfattende lovforslag, der deregulerede fastsættelsen af energipriser og overførte kontrollen over statens elektricitet fra offentlige forsyningsvirksomheder til private energiselskaber. I årene efter Reaganæraen blev privatisering anset for at være en naturlov, og da elektricitet på dette tidspunkt var temmelig dyrt i Californien, mente også forbrugeradvokater, at et brud på monopolerne kunne føre til lavere priser.

Loven af 1996 tvang offentlige forsyningsvirksomheder som Pacific Gas and Electric til at sælge deres kraftværker til private. Der blev i statsligt regi skabt et frit marked for energiudveksling, hvor private virksomheder skulle konkurrere med hinanden, hvorved elpriserne for forbrugerne skulle falde. Men det kom til at gå ganske anderledes.

Strømafbrydelse

Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget, og inden politikere opdagede lovforslagets indbyggede svagheder, havde de uafhængige energiselskaber allerede gennemskuet, at de kunne forhøje taksterne efter forgodtbefindende, uanset at de statslige forsyningsselskaber var forpligtet til at levere elektricitet til deres kunder. Virksomheder som Enron skabte kunstig knaphed på elektricitet ved midlertidigt at lukke kraftværker – de kaldte det reparation – og tvinge de statslige forsyningsselskaber til at købe hurtige energiløsninger til ublu priser.

En langvarig tørke, en varm sommer og siden en kold vinter medførte pludselige stigninger i californiernes el-forbrug, og da forsyningsvirksomhederne stadig ved lov var pålagt at holde deres individuelle takster nede, betalte de langt mere, end de tjente. Situationen blev hurtigt uholdbar, og af desperation indførte forsyningsvirksomhederne en politik med ’rullende blackouts’ – i visse områder blev der simpelthen lukket for elektriciteten, indtil forsyningsselskaberne kunne betale deres gæld.

Det var et kolossalt rod. Noget lignende var aldrig hændt for offentlige selskaber. I 2001 gik Pacific Gas and Electric konkurs, og to år senere blev statens guvernør smidt ud. Hele fiaskoen kostede borgerne i Californien mellem 40 og 45 milliarder dollar.

Og Californien blev ikke den eneste stat, hvor privatiseringer og dereguleringer drev energipriserne i vejret. En undersøgelse fra 2007 fra det amerikanske Energiministerium viste, at udgifterne til energi steg hurtigere i deregulerende stater end i dem, der havde bevaret det fulde ejerskab over de offentlige forsyningsvirksomheder.

Uerfarne forhandlere

Ingen af disse oplysninger er hemmelige – de kan findes på internettet på få minutter. Og selv om betingelserne i DONG/Goldman Sachs-aftalen ikke helt kan sammenlignes – ikke mindst, fordi den danske stat angiveligt bevarer en bestemmende indflydelse i DONG – må den klausul, der giver Goldman Sachs vetoret over for DONG’s fremtidige ledere – vække nervøsitet. Goldman Sachs ser ud til at have store overtalelsesevner i bestyrelseslokaler.

Nu er aftalen så indgået, og vi må afvente, hvad følgerne bliver. Men efter min mening er de mest fornuftige bemærkninger kommet fra den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der hæftede sig ved »enorme erfaringsforskelle« mellem Finansministeriet og Goldman Sachs forhandlere. Selvom professor Michael Møller fra CBS insisterer på, at regeringens forhandlere er »voksne mennesker«, har Nyrup en pointe. Californiens energikrise viste, at politikere udmærket kan være mere kortsigtede end forretningsfolk, og de seneste udviklinger i EU’s finans- og bankCaliforniens energikrise viste, at politikere udmærket kan være mere kortsigtede end forretningsfolk, og de seneste udviklinger i EU’s finans- og bank- kriser burde være klare vidnesbyrd om, at finansfolk ikke viger tilbage fra at tvinge hele nationer i knæ, hvis de derved kan maksimere deres fortjenester.kriser burde være klare vidnesbyrd om, at finansfolk ikke viger tilbage fra at tvinge hele nationer i knæ, hvis de derved kan maksimere deres fortjenester.

Det er beklageligt, at den danske regering ikke tog sig mere tid til at få klarhed over disse mulige faremomenter og ikke indhentede råd fra udvalgte amerikanske økonomer eller finansfolk, der har mange års erfaring med og ekspertise i den slags ting.

En god rådgiver ville have været Paul Volcker, den tidligere leder af Federal Reserve (USA’s nærmeste pendant til en centralbank), som står præsident Obama nær. Volcker lagde navn til den såkaldte ’Volcker Rule’ – en bestemmelse, der forsøger at begrænse den magt, bankerne får ved at spekulere med deres kunders penge. Hvem ville have været bedre at spørge om de mulige langsigtede konsekvenser af denne aftale?

Eller hvorfor ikke gå direkte til kilden? Man kunne have taget en snak med Jeffrey Skilling, den tidligere administrerende direktør for Enron, som nu afsoner en lang fængselsstraf i et forbundsstatsligt fængsel. Hvis nogen er ekspert i, hvordan big business kan udmanøvrere regeringen, må det være han – selv om det forhold, at han endte med at blive fanget, måske nok kan få en og anden til at spekulere på, om han nu også var den rette mand til jobbet.

© George Blecher og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Pietersen
  • Benno Hansen
  • Søren Roepstorff
  • randi christiansen
  • Rasmus Knus
  • Flemming Scheel Andersen
  • morten Hansen
  • lars abildgaard
  • HC Grau Nielsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Steen Sohn
  • Anne-Mette Vasbo
  • Steffen Gliese
Brian Pietersen, Benno Hansen, Søren Roepstorff, randi christiansen, Rasmus Knus, Flemming Scheel Andersen, morten Hansen, lars abildgaard, HC Grau Nielsen, Maj-Britt Kent Hansen, Steen Sohn, Anne-Mette Vasbo og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels P Sønderskov

Bare rolig Georg Blecher, der er ingen sammenligning imellem den fjogede amerikanske deregulering og Goldman Sachs' partnerskab med staten i Dong.

Steffen Gliese

Jo, det er der da, Niels P. Sønderskov. Og så er det som sædvanlig for langsomt, man gør den slags i Danmark - tendensen er vendt, og firmaer skal igen trækkes ud af den vilkårlige prisansættelse på markedet.

Søren Roepstorff, Per Torbensen, Enriquo Longo og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Niels P. Sønderskov,
Goldman og Sachs, det internationale investerings- og spekulationsselskab har vetoret i Dongs bestyrelse. Men det bekymrer dig åbenbart ikke. Heller ikke, at Goldman og Sachs er et selskab, som spekulerer i profit og ikke i ansvarlig ledelse af store virksomheder i forhold til samfundets borgere. Åbenbart heller ikke de forhold som det er beskrevet i artiklen, om de amerikanske private overtagelser af naturlige offentlige samfundsområder, her vores alle sammens strøm. Hvorfor tror du, at spekulationsfirmaet vil have vetoret? Det gør mig så træt, når alle klogeåger vil gå ind i denne diskussion, som om det er en naturlov at spekulere med samfundsskabte goder. Så sæt da for helvede alt på aktier og på Børserne verden over. Dig og mig og Folketinget med de konservative og Enhedslisten, hele molevitten, nå glemte jeg Kongehuset?

Søren Roepstorff, Per Torbensen, Eva eldrup, randi christiansen, Per Jongberg, Enriquo Longo, Rasmus Knus, Ture Nilsson, Henrik Darlie, Jesper Wendt og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Egestrand

Det, artiklen peger på, er jo problemer der hæfter sig til privatisering og deregulering af selve markedet - og at det blev gjort uden tanke på ordentlige rammevilkår der sikrer forbrugerne.
Det skal jo ikke sammenlignes med salget af DONG, men med den liberalisering af elmarkederne som Europa har været igennem de sidste 20 år (mere eller mindre). I de nordiske landes tilfælde for 10-15 år siden.
Det er simpelthen at bilde vælgerne noget ind, at det er salget af DONGder sætter dette igang. Det er jo allerede gjort! Og har vi haft strømsvigt og alverdens katastrofer over bogerne? Nej ikke rigtigt. I langt de fleste tildfælde har liberaliseringen faktisk ført til lavere elpriser.
Det er jo ikke DONG der har ansvaret for det danske energisystem og forsyningssikkerheden. Det er staten, og de udøver ikke kontrollen igennem DONG. Tværtimod, så bliver det allerede drevet på markedsvilkår, ganske som et privat firma.
Kontrollen ligger i rammevilkårene, og lovgivningen for markedet. At man stoler på denne model, er for længst besluttet.
Så hvis man er imod handelen med DONG af ideologiske årsager, så fint nok. Men man skylder debatten at have det ekstra regnestykke med - at hele markedet skal rulles tilbage.
Og det bliver det nok ikke lige, har i hvert fald ikke hørt nogle gøre det. Vi har bedre rammevilkår end man havde i Californien. Derfor er denne sammenligning ikke særlig god...

Morten Egestrand

Og hvis man vil bruge udtrykket "vetoret", så husk på at staten jo også har vetoret. I alle beslutninger, DONGs bestyrelser laver. GS kan ikke tvinge staten til noget. Men hvis staten pludselig vil lave om i en masse ting, så skal GS være enige. Det er vel meget rimeligt, når de nu bærer en del af risikoen for beslutnignerne.
Og det er da fuldstændig forventligt, at en privat investor skal have en minimumsgaranti for at staten ikke bare bruger deres penge på noget, der ikke var aftalt.

Tro mig, jeg er meget imod GS. Jeg er imod deres måde at drive forretning på. Og jeg syens også godt at man kan diskutere hvorvidt ting skal privatiseres eller ej.

Men husk - hvis DONG så kommer hjem med milliard tab fra deres vindmølle eventyr i udlandet, så gider vi ikke høre på jeres klagesang. Hvordan var det det gik med DSB i Sverige? Vil det måske havde været en OK idé, at de investeringer var foretaget i samarbejde med en privat investor, så danske skatteydere ikke hæftede for det hele?

Jeg har stor respekt for at man tror på grundlæggende værdier og vil kæmpe en ideologisk kamp. Men husk nu alternativerne. Hvis man kun ser på idealerne uden forståelse for hvad det betyder i virkeligheden, så kommer vores samfund først i problemer...

Børge Rahbech Jensen

Den historie har ikke ret meget med Dong Energy at gøre. Faktisk mener jeg, den bidrager til forkerte spørgsmål, fordi opmærksomheden flyttes i en forkert retning.

Dong Energy A/S er nærmest et eksempel på det modsatte af Enron Corporation, omend det også et et eksempel på, hvordan det lykkedes erhvervsledere - mere præcist Fritz Schur - at vildføre politikere.

Til forskel fra Californien er der ikke fremsat forslag om deregulering af energipriser i Danmark. Den vigtigste grund til stigninger i de danske energipriser er afgifter.

En anden forskel er, at Dong Energy er et statsligt energiselskab, der har udvidet sine aktiviteter i konkurrence med private virksomheder. Det roses Fritz Schur nu for, men et spørgsmål, der ikke stilles, er, om det er et statsligt dansk energiselskabs opgave at drive havvindmølleparker i Tyskland og Storbritannien og producere olie i Norge.
Den geografiske spredning af Dongs aktiviteter kan ses på et internativt kort på http://www.dongenergy.com/DA/Forretningsaktiviteter/renewables/Pages/Ren... .

Det er, hvad jeg kalder det modsatte af Enron: Enron var et privat selskab, som et hidtil reguleret marked blev åbnet for. Dong Energy er et statsligt selskab, der konkurrerer på frie markeder. Californien deregulerede sin egen energiforsyning, mens den den danske stats selskab Dong Energy har udvidet med aktiviteter uden for landets grænser.
I realiteten giver Goldman Sachs blot Dong Energy A/S en større pengetank at lege med. Indtægter fra vi danske elforbrugere bruges i forvejen til internationale aktiviteter i Nordeuropa.

Off-topic: I princippet var det SAS' valg at definere lavprisselskaber som sine vigtigste konkurrenter fremfor at søge inspiration hos beslægtede flyselskaber som Lufthansa, British Airways, KLM, Air France og Finnair. I det tilfælde blev der ikke stillet spørgsmål om, hvorfor lave priser var vigtige, og hvor påstande om SAS' medarbejderes arbejdsforhold stammede fra. (Det var et eksempel, hvor pressens kildebeskyttelse havde store, ubehagelige konsekvenser.)

Nu har DONG jo aldrig været vores allesammens energiselskab, og hvorfor nogen mener, at det skal være en statslig opgave at drive energivirksomhed med de risici dette medfører kan jeg ikke begribe.

Hvis DONG skal være offentligt ejet, bør det være regionalt ejet af de kommuner og eller regioner, som DONG leverer energi til.

Mig bekendt har DONG ikke været overskudsgivende de sidste mange år og bliver det nok heller ikke inden en børsintroduktion, så er det ikke overflødigt at tale om, at GS skal betale udbytteskat af deres aktiedel. Udbytte bliver vel kun udbetalt, såfremt selskabet giver et overskud, så er hele den polemik ikke en lidt akademisk og hypotetisk diskussion.

Havde man valgt at sælge 49% af DONG nu ved en børsintroduktion, ville man jo heller ikke have kontrol over udenlandske køberes selskabsformer og tilhørsforhold.

DONG er ikke nogen nationalskat og ej heller et guldrandet papir, nærmest tværtimod.

Debatten har været præget af en del misinformation fra modstandernes side. Den står enhver frit at undersøge, hvad der er op og ned i denne sag, istedet for at lade sig føre med strømmen som lemminger på vej i havet.

Et par myter eller flere kan aflives ved at læse informationen på DONG's hjemmeside her: http://www.dongenergy.dk/privat/Kundeservice/Pages/Hvaderopognedidebatte...

Niels P Sønderskov, Niels Ebbesen, Morten Egestrand og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

En glimrende artikel der illustrerer hvorfor infrastruktur og livsvigtige funktioner IKKE skal privatiseres og gøres til genstand for spekulation.
Det der må bekymre allermest er, at ingen af de senarier i artiklen er utænkelige tilfælde i det "worst case senario" staten og dens embedsmænd burde have opstillet FØR et salg af sådanne dele af infrastrukturen blev færdigbehandlet.

Eva eldrup, Enriquo Longo og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

Det er et problem, at det er så vanskeligt at lære af egne dårlige erfaringer, og endnu vanskeligere at lære af andres. Landets infrastruktur bør IKKE overdrages helt eller delvist til private virksomheder. Til gengæld skal statens virksomheder først og fremmest betjene den danske befolkning og være tilbageholdende med at begive sig ud i internationale eventyr.

Hvordan mon Tepco, havde klaret opgaven i Japan, hvis staten ikke havde hjulpet. Ergo, er en privatisering, illusorisk. Ansvaret er stadig placeret i staten, og vil altid være det, som alle andre infrastrukturelle elementer. Landet kan ganske enkelt ikke fungere uden, så enkelt er det jo.

GS kan sælge 60% tilbage til købsprisen, og resten til markedsværdi, det begrænser tabet til noget nær ligegyldigt. Det er bemærkelsesværdigt at man netop her, ikke, lader ansvaret tilfalde investeringen. Så det er de facto antiliberalt.

Søren Roepstorff, Rasmus Knus, Jørn Vilvig og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Egestrand

Folk argumenterer hele tiden for at vital infrastruktur SKAL være på statens hænder. Men hvad er infrastruktur?
Er folk klar over hvad DONG ejer, og ikke ejer? Hvad DONG kontrollerer, og ikke kontrollerer?
Det er jo ikke sort eller hvidt. I mine øjne er der meget stor forskel på om man taler oliefelter, naturgasnet, kraftværker, vindmøller i udlandet eller salg af el. Men det virker til at folk tror at hele energisystemet er en sammenhængenge klump som DONG styrer, eller burde styre.
Den "vitale infrastruktur" er jo allerede på andres hænder i flere tilfælde. Vattenfall ejer da nordjyllandsværket for eksempel. Anden infrastruktur som højspændingsnet og gasledninger, kommer GS aldrik til at røre.
Hvis man alligevel mener, at de frie energimarkeder skal rulles tilbage, og at staslige virksomheder ikke skal "lege i udlandet" (som folk i kommentarerne), så giver det vel netop mening at skille sig af med en del af DONG?
Hele formålet med salget er jo at finansiere udenlandske investeringer med delvise private penge.
Det ville vel også være synd hvis Europa gik glip af de bedste vilkår får at få opsat vindmøller, hvis nu DONG kan levere det?

Synes selv det bedste havde været en opslitning af DONG, så tingene var bedre separeret. Men det er jo også meget omkostningtungt, og modvirker blot alt der er foregået i 00'erne. Så måske var det en ok måde at gøre det på. Hvis man tror at GS får vetoret over dansk infrastruktur har man simpelthen ikke sat sig ind i tingene. På alt den danske infrastruktur, der følger forretningsplanen som ligger idag, har staten magten. De har vetoretten, det har GS ikke.
Og hvis man er bange for at vi nu ikke får bygget vindmøller i Danmark, fordi GS ikke vil, så er man helt ude i hampen.

GS har fået for god en aftale; for lav en pris og for attraktiv tilbagekøbsorning. Det er jeg enig i. Men så må kritikken jo også holdes til det. At afvise en dårlig aftale på baggrund af verdensfjern ideologi (i denne specifikke situation) er i hvert fald ikke særlig seriøst. Og kommer ikke til at rede Danmark fra Enron-ligenende situationer...

Du kan godt plædere for at kun forsyningsnettet er infrastruktur, og energien er til udbud, den vil jeg gerne købe. Men lur mig mester, når du ikke har noget gas til din infrastruktur, hvad har du så? AHA - en håbløs struktur. :)

Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Egestrand

Det har du selvfølgelig ret i.
Men jeg kan ikke se hvad salget af DONG aktier har med det at gøre?
Hvis man løber en risiko for at der pludselig ikke bliver leveret el for eksempel, som der peges på i artiklen, så er det jo et problem i system strukturen. At man ikke har kontrolmekanismer i orden. Og det har intet med ejerskabet af DONG at gøre.

Jeg har fornemmelsen at man har så lidt tilid til GS, at man er bange for at de vælger at drive DONG på en eller anden sindsyg måde (som blev gjort med Enron). Men tror næppe at de har lyst til at smide deres investering (eller 40% af den så) på gulvet. Hvis systemet (altså energimarkedet) giver mulighed for at tjene penge på den måde, så er det jo systemet der skal ændres og det er statens ansvar. Det var det før salget, det er det efter salget. SÅ hvis det sker, er det jo stadig statens skyld. Og i øvrigt, hvis det kunne alde sig gøre,så blev det nok allerede gjort.

De kan selvfølgelig styre DONG på ulovlig vis, men strategien kan jo kun ændres hvis staten er med på den. De har jo også vetoret. Så igen, jo hvis staten vælger at køre DONG i sænk, så kan det nok godt lade sig gøre...

Morten Egestrand siger:

"hvis staten vælger at køre DONG i sænk, så kan det nok godt lade sig gøre..."

Det er jo allerede bevist.
Det er jo derfor GS skal ind - dong skylder for meget - er kørt i sænk.

Direktøren for GS har lige fået lønforhøjelse.

Om det er handlen i Dk eller hvad får vi nok ikke at vide.

Nå - men staklen må klare sig for 123 mio. -

Næh - det går sgu ikke ret godt i "United Big Flop".

Per Torbensen, Eva eldrup og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Morten Egestrand

Staten kan nemlig sagtens køre DONG på dårlig vis. Om det er dårligt, kørt i sænk eller hvordan man nu siger det, afhænger jo af øjnene der ser.
Undrer mig bare over kritikerne, som mener den bedste garant er staten. Og at man samtidig løber en kæmpe risiko med GS.
Problemet er bare, at som jeg ser systemet i hvert fald, så er det netop staten der har muligheden for at forvalte DONG dårligt og, indirekte, "ødelægge" vores energisikkerhed, som mange siger. Den magt har GS slet ikke. Så forstår ikke helt hvad folk er bange for, og hvorfor man forsøger at skræmme befolkningen med sådan en sammenligning til Enron ovenfor...

Flemming Scheel Andersen

Morten Egestrand

Et af argumenterne for aftalen med GS er at netop de er kæmper indenfor energi og specielt grøn energi og vindmøller.
Et andet argument er at GS som de moneymakers de nu er, kun er i det for pengenes skyld og det skulle være garanten for en større effektivitet i DONg end hidtil.

Der skal meget lidt fantasi til at forestille sig at et af GS´s mange forskellige projekters interesser kunne komme til at kollidere med DONG interesser, hvilket så vender første argument til en bagdel.
Kombinere man denne bagdel med andet argument, så er det er spørgsmål om DONG er attraktiv nok for GS til at det er dette engagement de vil favorisere i en interessekonflikt, men med vetoretten har vi overladt denne afgørelse helt til dem og deres eneste interesse penge.
Derimod kunne det sagten tænkes at den danske stat havde andre interesser end blot penge i den situation.

Som det er nu er man fri for disse evt. interessekonflikter, idet det kun er de statslige interesser og forpligtelser der skal overvejes i forhold til at præstere overskud, men man kan selv suverænt ændre synspunkt, hvis omstændighederne fordrer dette, og må selvfølge også selv betale den pris andre interesser end de rent økonomiske måtte kræve.
Hvilket man aldrig ville forvente eller kræve af en forretningsbank.

Det siger sig selv at disse forretningsovervejelser ikke er isoleret til, men klart nok tæt forbundet med, forsyningsnettets infrastruktur alene.
Det kunne ligesåvel være hvilke energikilder, samarbejdspartnere, forsyningsaftaler i indland/udland o.s.v hvor aftaler indenlands kunne have andre positive effekter end de for DONG rent økonomiske .

Morten Egestrand

Jeg deler såmen bekymringen for GS på mange punkter, og enig i at der kan opstå interessekonflikter.
Min pointe er bare, at sådan som systemet allerede er sat op idag, så udøver regeringen/folketinget ikke deres politiske interesser i energiforsyningen gennem DONG. Det bliver gjort på mange andre måder. DONG bliver allerede kørt som et privat firma i et privat marked.
Der kan selvfølgelig ske meget store, pludselige ændringer i energisektoren i fremtiden som gør at man får markant anderledes politiske interesser end i dag. Men handlekraften i sådan ensituation er allerede i høj grad givet videre. Eller rettere, handlekraften ligger i andre mekanismer end at bruge ejerskabet af DONG til at tvinge en politisk drift ned over selskabet.

Der er helt klart problemer i den måde tingene fungerer på, og risici ved at arbejde sammen med GS eller andre private interesser. Men det er altså ikke det samme som at vi risikerer at ende som Californien. Og i disse tilfælde skal man jo også opveje situationen med alternativerne. At have en fuldstændig statskontrolleret energisektor er jo heller ikke problemfrit.

Og igen: "vetoretten" giver ikke GS muilghed for at tvinge staten til noget, de ikke selv er enige i. Det kan blokere for at DONG agerer aktivt på en måde som ikke er planlagt, hvis der nu opstår en form for krise og DONG vil udvide aktiviter, ændre foretningsstrategi e.l. Men det er altså heller ikke det samme.

Morten Egestrand siger:

"Staten kan nemlig sagtens køre DONG på dårlig vis. Om det er dårligt, kørt i sænk eller hvordan man nu siger det, afhænger jo af øjnene der ser."

Næh, det afhænger af hvilke ord man bruger. Var det 33 mia. der skyldes ?

Det er en klassiker:
Først saboterer man foretagenet - dernæst privatiserer man det.
Det plejer at være mønsteret.

Søren Roepstorff, randi christiansen, Per Torbensen, Eva eldrup, Flemming Scheel Andersen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Der skal bare ikke spekuleres med DanskOlie&NaturGas, dvs dansk energiforsyning - hverken af staten eller nogen andre. Basta. Nu må dette misforståede privatiseringsvanvid høre op.

Filo Butcher, Bent Gregersen, Eva eldrup, Flemming Scheel Andersen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Kristen Forster

Er det et fuldstændig overflødigt argument, at de penge der gennem GS pumpes i vores undergrund til dels er genereret på højst uappetitlig og anstødelig vis? Lugter penge virkelig ikke?

Henrik Darlie, Søren Roepstorff og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Danske politiker er hensides pædagogisk rækkevidde. De handler ikke jf. deres kvalifikationer og kompetencer (hvor dette måtte være relevant) men ud fra en på forhånd fastlagt rammeplan som kommer fra EU.

Længere er den sag ikke.

randi christiansen

Liberalistisk planøkonomi - mao Fup og spin og svindel af folket og dets fælleseje. Nu går vi til modstand mod liberalisternes bedrag.