Klumme

De danske skove har det elendigt

Det blev camoufleret, da Troels Lund Poulsen var miljøminister. Nu kommer sandheden frem, og det ser ud til, at miljøminister Ida Auken har fattet budskabet
4. januar 2014

Hos os står juletræet stadig i julestuen, og der bliver det stående til helligtrekonger. Sådan var det i mit barndomshjem, og sådan er det hos os. Jeg er julebarn, født den 24. december, og jeg holder af julen. Jeg kunne ikke drømme om at undvære et juletræ. Jeg kunne ikke drømme om en juleaften, hvor vi ikke sang Johannes V. Jensens Solhvervsang med strofen:

»Det grønne, skønne træ/forjætter sommerlæ/og søde skove./I julelysets skær/som stjerners hær,/ja, stjerners hær,/er solens under nær/og alle gule blomstersole små som sove«. Det er nemlig sådan, jeg gerne vil have, at det skal være.

Men jeg ved godt, at det ikke passer. Når man kører hjem fra Møn mod Vordingborg, passerer man på vejen herregården Petersgaards marker. Til venstre vokser der juletræer. Og siden efteråret 2013 vokser der også juletræer på den kæmpestore mark til højre.

Vælger man vejen over Præstø til Bårse: Samme syn. Begge vores udfaldsveje mod den store verden er kantet med juletræsørkener.

Hver gang jeg passerer, bliver jeg i en lille smule dårligt humør. Juletræet er ikke hentet ude i den søde skov, det har groet i en plantage, som bliver overgødsket, så træet kan få den rette dybgrønne julefarve, og jorden under det bliver sprøjtet med Roundup – med rund hånd, for juletræet tåler mosten bedre end mange andre vækster.

Det der med de gule blomstersole er også så som så. De ukuelige mælkebøtter er der heldigvis, men det er knap så sikkert, at mere sjældne gule sole vågner til foråret.

Dengang amterne eksisterede, var jeg adoptivmor for en smuk, gul soløjealant nede i Oddermosen. Storstrøms Amt havde iværksat et initiativ, hvor frivillige fik tildelt en plante eller et lille plantesamfund af sjældenheder, som de skulle holde øje med, og hvis trivsel de skulle sikre sig. En gang årligt afholdt amtet en skovtur til et naturskønt sted i vores nabolag, hvor vi kunne rapportere om vores adoptivbørn og lære hinanden at kende over en lukullisk frokost. For amtet var det en billig måde at holde hånd i hanke med den sjældnere flora, for os andre en kær sport og en følelse af at gøre en lille smule gavn.

Men med amternes nedlæggelse ophørte initiativet, efter det allerede var blevet skåret ned under Fogh-regeringen. I dag kan jeg ikke længere finde soløjealanten, men jeg har heller ingen at melde det til.

De søde skove, da? Siden kort før jul 2007, hvor Troels Lund Poulsen (V) indberettede til EU, at skovenes tilstand var ’gunstig’, har det heddet sig, at de danske skove har det godt. Miljøministeren hævdede endda, at indberetningen byggede på ministeriets rådgivere i Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) – trods DMU’s protester. Ministeriet havde fjernet kategorien ’dødt ved’ fra DMU’s opgørelse, og det kunne ses. I uberørt urskov kan der være mere end 100 kubikmeter dødt ved pr. hektar, i mange danske løvskove er der fem til ti kubikmeter pr. hektar. Den manglende oplysning pyntede så meget på resultatet, at DMU’s ’ugunstig’ blev forvandlet til ’gunstig’. Men hva’? Et lille ’u’ fra eller til kunne vel ikke gøre den store forskel for traktor-Troels, som jo er vant til at omgås sproget på sin egen måde.

EU-Kommissionen undrede sig godt nok over indberetningens konklusion, eftersom skovtilstanden i Danmarks nabolande var ’ugunstig’. Men vurderingen blev stående.

Sandheden var og er imidlertid stadig, at de danske skove har det elendigt. Og med den nyeste opgørelse fra Naturstyrelsen kommer det frem. Her bliver det slået fast, at problemerne ikke løses ved såkaldt ’skovrejsning’, Danmark har allerede 600.000 hektar skov, men de bruges alt overvejende til træproduktion: Det er selve skovdriften, der er gal. Det, der skal til, er naturskov, hvor underskoven får lov at brede sig, de gamle træer lov til at stå, og de segnede kæmper til at ligge og formulde, så vi får mere dødt ved og flere lysninger. Desuden mere vand. Det kan give biller, sommerfugle, spætter, småfugle, svampe, lysafhængig flora og så videre en chance.

Måske er billedet ved at vende. Efterårets storme har pustet til sagen, der ligger pænt mange væltede træer i de danske skove, og miljøminister Ida Auken (SF) har besluttet, at dér kan de få lov at ligge. Enkelte forhærdede tidselgemytter ser beslutningen som en spareøvelse og peger på, at Naturstyrelsen de seneste par år har fældet store områder i Nordsjælland for at lette pressede budgetter. Men hvorfor lytte til lyseslukkere, når det nu endelig lysner i skoven?

 

Karen Syberg er kulturjournalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Jens Høybye
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Søren Jessen
  • Niels-Simon Larsen
Benno Hansen, Jens Høybye, Heinrich R. Jørgensen, Søren Jessen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Christensen

Det synes som om at økologer, nu om dage, fuldstændigt har glemt at bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus man viser de vilde planter og dyr samtidig med at man bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt for at alle kan opleve, at de besidder et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til undren og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.

Niels-Simon Larsen

@Karen: Jeg besøgte nogen i julen, der havde et juletræ, perfekt i formen og smukt pyntet. Jeg spurgte dem selvfølgelig ikke, om træet havde stået i en ’juletræsørken’.
Alle de julegaver, der lægges under træet, spørger vi jo heller ikke, hvor kommer fra. Flertallet komme jo nok fra slavefabrikker rund omkring i verden.
Vi spørger ikke. Vi spørger heller ikke om, hvad den inderste mening er med julen, og om den ikke er antimaterialistisk i sit væsen. Du ved, det der med det lille barn, hjertets fest osv. Juleræset er dybt perverst, men man kan selvfølgelig gå kontra og gøre julen så menneskelig, som man nu kan komme af sted med.

Skovene har det da meget godt, og når man aldrig kommer i dem, passer de bare sig selv, eller også gør andre det. Jeg kom for resten forbi et vildæbletræ med æbler på endnu ved Hundestedbanen og fortalte min ledsager om din klumme. Det var hyggeligt og netop det, var der stemning over. Det kunne godt have været julestemning – uden pest i siderne.

Kalle Nielsen

Nu er jeg ikke religiøs og fejrer ikke jul, men jeg har fældet tilstrækkeligt med juletræer og arbejdet på en enkelt gård, hvor juletræsdyrkning var tæt på forskningsbaseret ... og jeg er enig i artiklens pointe. Juletræsplantagerne er skadelige for miljøet, og vil man alligevel have et juletræ, så køb et økologisk, endnu bedre køb et økologisk juletræ i potte, og lad det få lov at overleve og være med jul efter jul - det er godt for miljøet og for børns naturforståelse.

Lise Lotte Rahbek

Citat fra medlemsblad i Verdens Skove (tidl. Nepenthes)

"De største trusler mod skovenes biodiversitet kan sammenfattes i eet ord, nemlig skovdrift. [..] Skovdrift indebærer afvanding og dræning, jordbearbejdning, plantning af nogle få bestemte arter, fældning af træerne i ung biologisk alder, fjernelse af dødt ved, udelukkelse af store græssere (dyr) og dæmpning af naturlig dynamik som f.eks brande."

Det der mangler er, at insekter og andre dyr får mulighed for levesteder i vådområder og i dødt ved, i gamle træer, så træer, buske, underskov og kan bestøve på kryds og tværs. Det er skov. Et levende sted.
De danske skove .. mon ikke de fleste skove efterhånden minder mest om skovbrug og plantager.