Læsetid 5 min.

DONG-debat skæmmes af ideologiske misforståelser

Såvel højre- som venstrefløjen har fat i de forkerte argumenter, når salget af DONG diskuteres
Skønt PensionDanmark angiveligt bød højere, valgte regeringen at indgå en aftale med den berygtede amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Samtidig er DONG’s kurs sat meget lav, hvilket har  overrasket udenforstående observatører.

Skønt PensionDanmark angiveligt bød højere, valgte regeringen at indgå en aftale med den berygtede amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Samtidig er DONG’s kurs sat meget lav, hvilket har overrasket udenforstående observatører.

Lucas Jackson
21. januar 2014

Debatten om DONGs salg af aktieandele til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs styres af to ideologiske holdninger. Den ene illustreres af Venstres finansordfører, Peter Christensen:

»Det er ikke statens opgave at drive kommerciel virksomhed; private operatører er bedre end statslige embedsmænd til at drive virksomhed. Derfor skal statens ejerandele i DONG afvikles hurtigst muligt.«

Den anden af Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen: »Man skal ikke afhænde ejerskab af et vigtigt infrastrukturselskab som DONG til private interesser, der kun foretager investeringer ud fra profit – og ikke energipolitiske hensyn – og slet ikke til et selskab som Goldman Sachs, der gennemfører investeringer ud fra kortsigtede kommercielle interesser.«

Lad os kaste et blik på de to påstande. Hvorfor har DONG behov for ny aktiekapital? DONGs strategiplan satser især på olie- og gasefterforskning samt havvindmøller. Succes kræver førsteklasses teknisk ekspertise. Den har DONG. Men den meget kapitalintensive satsning kræver, at DONG er i stand til at skaffe finansiering på det internationale kapitalmarked på vilkår, der mindst svarer til konkurrenternes. Det forudsætter en gunstig rating. Nøglebegrebet for obligationsudstedelse er opnåelse af investment grade rating, det vil sige en rating i A- og B- området. DONG har ligget mellem A og BBB+. Ryger rating ned på C, holder investorerne sig væk, hvilket får kursen til at styrtdykke og renten til at stige.

Ratingbureauerne ser blandt andet på forholdet mellem den samlede fremmedkapital og EBITDA (overskud før renter, skat og afskrivning). Hvis dette overstiger 2,5, risikerer firmaet at tabe sin investment grade rating. DONG har overskredet grænsen. DONG er derfor tvunget til at finansiere sine nye investeringer med ny aktiekapital, da renterne på nye obligationslån ellers vil blive for høje.

Forvrøvlede argumenter

Venstrefløjens argument, at privatisering er uønsket, fordi DONG ikke bør drives af profithensyn, men efter energipolitiske hensyn, hviler således på manglende indsigt. DONG er som kommerciel operatør nødt til at skabe så store profitter som muligt for at kunne finansiere den grønne satsning.

Staten kan i øvrigt altid udforme rammebetingelserne for privat virksomhed på en måde, så finansiering styres mod projekter, der ønskes gennemført. Hvis det ikke sker, er det rammebetingelserne, der er problemet, ikke private investorers profithensyn.

Et andet argument – at sikring af forsyningssikkerhed taler for statslig ejerskab af DONG – er også svært at forstå. Den strategiske transmissionsinfrastruktur er for længst overført til energinet.dk, og hvis DONG ikke vil investere i kulbrinteefterforskning og vindmølleparker, vil andre.

Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om et børsnoteret selskab er den ideelle selskabsform for et infrastrukturfirma som DONG. Internationale erfaringer og forskning viser, at kortsigtethed er et problem for børsnoterede firmaer og en årsag til, at nogle børsnoterede firmaer har valgt at blive afnoteret for bedre at kunne gennemføre investeringer med langt sigte.

Men også de borgerliges argumenter for salget er forvrøvlede. Det er ikke embedsmænd, der styrer DONG – det gør en dygtig direktion og bestyrelse. DONG er et veldrevet selskab. Samtidig viser praksis, at offentligt ejede virksomheder, der ligesom DONG operer på fuldt kommercielle vilkår i et hårdt konkurrencemarked, er lige så veldrevne, effektive og overskudsorienterede som deres private konkurrenter. DONG og Vattenfall kan sagtens måle sig med tyske RWE og E.on. Konkurrence tvinger såvel private som offentligt ejede selskaber til effektivitet.

Nogle tidligere privatiseringer havde et sektorpolitisk sigte: Salget af TDC, Bella Center A/S, Post Danmark og Statens Bilinspektion. Det har privatiseringen af DONG ikke. Tværtimod understreges det, at DONGs strategi ligger fast og ikke ændres af investoraftalen med Goldman Sachs.

Dårlig forretning

En analyse af hensigtsmæssigheden i børsnoteringen af DONG og statens salg af aktier bør derfor udelukkende foretages ud fra statens økonomiske interesse som porteføljeinvestor.

Et salg af aktier i DONG er fornuftigt, hvis det forventede fremtidige afkast af aktierne er lavere end afkastet på den alternative investering, staten kan foretage med salgsprovenuet.

Staten vil bruge nettoprovenuet fra salget til at nedbringe sin låntagning på obligationsmarkedet; hvor staten inden for en overskuelig fremtid er i den privilegerede situation at kunne få lån til en rente på kun en-to procent om året. Det er langt mindre, end hvad aktierne i DONG vil kunne kaste af sig.

Da værdien af de sparede rentebetalinger er mindre end værdien af de tabte aktieindtægter, formindsker staten sin nettoformue ved transaktionen. Ud fra en økonomisk vurdering ville det være mere rationelt for staten selv at skyde de fornødne 9-11 milliarder kroner ind som aktiekapital i DONG og siden sælge andelen. Det er netop den investeringsstrategi, Goldman Sachs følger. Det uforståelige er, at de politiske ordførere og Finansministeriet ikke ser det rationelle i Goldman Sachs investering.

Undervurderer ikon

Venstrefløjen dæmoniserer Goldman Sachs som investor. Jeg bryder mig ikke om selskabet og den mentalitet, det repræsenterer, men det er ikke mere grådigt eller kynisk end andre investeringsbanker. Kritikken af Goldman Sachs som sådan er gold.

Det samme er kritikken af, at Goldman Sachs får ’vetoret’ over vigtige beslutninger i DONG. En hvilken som helst investor, der binder penge i et ikke-børsnoteret selskab, vil i en investoraftale sikre sig, at firmaet efterfølgende opfører sig som ventet.

Mere interessant er det, om valget af Goldman Sachs er det optimale ud fra et statsligt provenu-maksimeringssynspunkt. Det skærer udenforstående observatører i øjnene, at den aktuelle kursværdi på DONG er sat til meget lave 31,5 milliarder kroner i beregningen af, hvor stor en aktieandel, Goldman Sachs kunne få for sine ni milliarder kroner.

Endvidere har det overrasket alle, at PensionDanmark ikke er medinvestor. Siden skrev Information, at PensionDanmark havde fremsat et tilbud til en højere kurs end Goldman Sachs.

Finansministeren oplyser, at den tilbudte aktiekurs ikke var det eneste afgørende, men at Goldman Sachs blev valgt ud fra en samlet vurdering af, hvad der tjener statens interesser bedst. Med andre ord: Hvad staten taber i 2014, forventer staten at få kompenseret ved at kunne opnå en højere kurs på børsen for DONGs aktier, fordi Goldman Sachs og ikke PensionDanmark er medejer.

Her undervurderer Finansministeriet nok den ikonstatus blandt institutionelle investorer, som Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, har internationalt: Han regnes for branchens førende kapacitet i klimafinansiering.

At PensionDanmark investerer, skaber troværdighed hos netop de investorer, der er mest attraktive ud fra et klimaomstillingsfinansieringsynspunkt: Institutionelle investorer, der gerne langsigtet vil investere i grøn infrastruktur på vilkår, der lover et godt afkast. Men finansministeren forventer øjensynlig enten, at Goldman Sachs skaber endnu mere troværdighed om en benhård kommerciel linje i DONG, eller at Goldman Sachs ekspertise inden for børsnoteringer vil vise sig at være guld værd. Om det er tilfældet er svært at sige p.t.

Det bringer os frem til rådgiverne i denne sag, der udover Danske Bank omfatter DONGs direktion og bestyrelse. De søger givetvis at rådgive Finansministeriet ud fra deres bedste overbevisning. Men subjektive faktorer kan påvirke vurderingen. For det første selve fascinationen af at få mulighed for at spille sammen med Goldman Sachs. For det andet er der i aktstykket afsat 450 millioner kroner i aktieoptioner til ansatte i DONG. Værdien af en aktieoption afhænger dels af den kurs, de ansatte får lov til at købe aktierne til ved børsnoteringen, dels af markedskursen ved børsnoteringen. Forskellen kan de ansatte putte i lommen.

Kursen i optionen vil formentlig blive fastsat til samme kurs, som DONG værdifastsættes til i aftalen med Goldman Sachs.

Det svært at argumentere imod en aftale, der er i ens egen økonomiske interesse.

Wolfgang Mostert er konsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Ebbesen
    Niels Ebbesen
  • Brugerbillede for Lars Jørgensen
    Lars Jørgensen
  • Brugerbillede for Benjamin Bach
    Benjamin Bach
  • Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
    Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Brugerbillede for Eva Bertram
    Eva Bertram
  • Brugerbillede for Henrik Danstrup
    Henrik Danstrup
  • Brugerbillede for Jens Høeg
    Jens Høeg
  • Brugerbillede for randi christiansen
    randi christiansen
  • Brugerbillede for Niels P Sønderskov
    Niels P Sønderskov
  • Brugerbillede for Erik Pedersen
    Erik Pedersen
  • Brugerbillede for Søren Roepstorff
    Søren Roepstorff
  • Brugerbillede for Markus Hornum-Stenz
    Markus Hornum-Stenz
  • Brugerbillede for Karsten Kølliker
    Karsten Kølliker
Niels Ebbesen, Lars Jørgensen, Benjamin Bach, Hans Jørn Storgaard Andersen, Eva Bertram, Henrik Danstrup, Jens Høeg, randi christiansen, Niels P Sønderskov, Erik Pedersen, Søren Roepstorff, Markus Hornum-Stenz og Karsten Kølliker anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Venstre mener ikke, at det er statens opgave at drive kommercielle virksomheder- undtagen når det underskud.

Uffe Illum, Per Torbensen, morten Hansen, lars abildgaard, Laurids Hedaa, Janus Agerbo, Søren Roepstorff, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Viggo Helth og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

DONG kan ikke optage lån gennem obligationer, kun staten kan udstede obligationer, og den danske stat har høj rating, så statsobligationer kunne nemt have dækket DONGs kapitalbehov til en meget lav rente.

DONG er ikke en profitbaseret kommerciel operatør. DONG er en statsejet virksomhed. Som sådan indgår den i statens energipolitik og sikring af stabil energiforsyning. Resten af artiklen er også noget sludder.

Jacob Egeskov, Ib Hansen, Henrik Christensen, Steffen Gliese, Thomas Borghus, Torben Arendal, John Victor Lorck, Henrik Klausen, Carsten Søndergaard, Hugo Barlach, Toke Andersen, Kjeld Hansen, Morten Lind, Leo Nygaard, johnny lang, Laurids Hedaa, Torben K L Jensen, Holger Madsen, Dorte Sørensen, Michael Madsen, Lene Christensen, Janus Agerbo, Tue Romanow, Rune Petersen, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Henrik Darlie, lars abildgaard, Bill Atkins, Philip B. Johnsen, Andreas Trägårdh og Viggo Helth anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Om igen:

Venstre mener ikke det er statens opgave af drive kommerciel virksomhed - undtagen når det giver underskud.

Holger Madsen, Carsten Søndergaard, odd bjertnes, Steffen Gliese, Rune Petersen, lars abildgaard og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Enrum

En påstand som "Venstrefløjens argument, at privatisering er uønsket, fordi DONG ikke bør drives af profithensyn, men efter energipolitiske hensyn, hviler således på manglende indsigt", tyder rigtig nok på manglende indsigt.

Ib Hansen, Henrik Christensen, Leif Koldkjær, John Victor Lorck, Uffe Illum, Jens Høeg, Henrik Klausen, Carsten Søndergaard, John Liebach, Peter Ole Kvint, Philip B. Johnsen, morten Hansen, Kjeld Hansen, Morten Lind, Laurids Hedaa, Torben K L Jensen, Holger Madsen, Michael Madsen, Lene Christensen, Janus Agerbo, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Darlie
Henrik Darlie

"DONG er et veldrevet selskab."

Andetsteds kan man ellers læse at det er et nødlidende selskab. Men det er måske det der menes med veldrevet - veldrevet ud over kanten. Veldrevet med V som i Venstre.

Ole Hansen, Henrik Klausen, Dennis Berg, Kaj Julin, Morten Lind, Jacob Jensen, Thomas Krogh, Rasmus Kongshøj, Holger Madsen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

En øvelse i kompromis.

Salget af infrastrukturen i Danmark er målet for GS, der giver mulighed for, at holde danskerne i gældsfælden, så længe der ikke er vækst og samtidig, optimering af profit ved, at holde et stift øje på bundlinjen og få prisen for varme og el maksimeret.

En sikker god forretning i krisetid er guld værd.

Men tommelskruerne kan undgås, jeg vil igen foreslå en øvelse i kompromis, for DONG mangler penge og der er et politisk liberalt flertal for salget.

Børsnoterede 100% private ejere på DONG energi infrastruktur.

Har kun et formål i livet, at skaffe det højeste mulige afkast til aktionærene, det er profit søgende og kun profit søgende ejere.

Borgerne i Danmark, som er ejerne af DONG, udsættes derfor, for en stor privat økonomisk risiko, i planen om salg af, og fremtidig børsnotering af DONG, uden en opsplitning af DONG i forsyningsnet og produktion af energi.

Løsningen kan for eksempel, være statslige ejede forsyningsnet, der kan køre, som non-profit udbyder, men sælger licenser på kvalitetsbaserede krav basis, hvor distributør/producenten, må stå for driften.

Det behøver derfor ikke udelukke private aktører, men det sikre danskerne minimums krav på net kvaliteten og sikre konkurenceevnen og derved rimelig pris til forbrugerne.

Brugerbillede for Markus Hornum-Stenz
Markus Hornum-Stenz

Glimrende anskueliggørelse, tydeligvis af en med mere finansindsigt end de fleste - og som ender ud i en slet skjult påstand om at der ER ugler i mosen og at præferencen for GS umiddelbart ser suspekt ud.

What's not to like?

Benjamin Bach, morten Hansen, Kaj Julin, Peter W. Svendsen, Søren Roepstorff og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

"DONG-debat skæmmes af ideologiske misforståelser," står der.

Men jeg har da forstået det sådan, at The Goldman Sachs Group, Inc har købt 19% af aktieværdien i Dong.
- Er det fuldstændig fejlagtigt, Wolfgang Mostert?

Jeg har også forstået, at Dongs inde værdi er betydeligt højere, end den i aktiesalget til The Goldman Sachs Group, er sat til.
- Er det fuldstændig fejlagtigt, Wolfgang Mostert?

Videre har jeg forstået, at som mindretalsaktionær har The Goldman Sachs Group, Inc opnået en blokerende indflydelse på bestyrelsesbeslutninger i Dong.
- Er det fuldstændig fejlagtigt, Wolfgang Mostert?

Endelig har jeg forstået, at du siden 2006 har arbejdet for salg af Dongs aktier, og derfor absolut ikke er upartisk i sagen.
- Er det fuldstændig fejlagtigt, Wolfgang Mostert?

- Hvad er egentlig dit salær for salget af aktierne tll The Goldman Sachs Group, Inc, Wolfgang Mostert?

Mogens Højgaard Larsen, Jørn Petersen, Henrik Christensen, Jens Høeg, Carsten Søndergaard, Morten Buch, Mona Jensen, Ebbe Pedersen, Henrik Darlie, John Liebach, Morten Pedersen, morten Hansen, Erik Pørtner Jensen , Toke Andersen, Morten Lind, Jacob Jensen, johnny lang, Laurids Hedaa, Torben K L Jensen, Peter W. Svendsen, Olav Bo Hessellund, Holger Madsen, Michael Madsen, Lene Christensen, ellen nielsen, Janus Agerbo, Steffen Gliese og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Kølliker
Karsten Kølliker

Selvom jeg ikke har nogen idé om, hvor jeg skal placere mig selv på den traditionelle venstre-højreskala, så har jeg været blandt dem, der har ’dæmoniseret’ Goldman Sachs. Denne ’dæmonisering’ er en konsekvens af, at firmaet reelt har haft mulighed for at virke udenfor myndighedernes kontrol, hvilket overlader alle, som ikke har insider-kendskab til virksomheden, til rene gætterier om, hvad der foregår i virksomheden, dens motiver og metoder.

Og teorierne om at Goldman Sachs er et af de mest skrupelløse og bedrageriske finansforetagender bekræftes af de mange konkrete sager, måske i særdeleshed alle de sager, hvor Goldman Sachs er blevet taget i at spekulere mod deres egne kunder. Det er i mine øjne et så alvorligt tillidsbrud, at det truer samfundets sammenhængskraft på et helt fundamentalt plan. Moralsk kan det ikke blive værre.

Med al respekt for Wolfgang Mostert’s rationelle kritik af den vedtagne aftale samt kritik af begge fløjes ideologiske tilgang til både aftalens indhold og sigte, så er der ingen vej tilbage: Sagen er symbolsk og ideologisk.

Hvad vi taler om, er et skred i hvad den almindelige befolkning tror på. Tror vi på at det amerikanske overherredømme vil fortsætte, eller tror vi på at det amerikanske overherredømme står for fald? Tror vi på konkurrencestaten, som den eneste gangbare samfundsmodel anno 2014? Tror vi på at forholdene på de internationale finansmarkeder skal være bestemmende for, hvordan vi indretter det danske samfund? Eller tror vi på at vi i Danmark ville være i stand til at løse mange samfundsmæssige opgaver effektivt og godt gennem en fælles indsats baseret på respekt for og værdsættelse af hvert enkelt individ?

Personligt ser jeg aftalen med Goldman Sachs som udtryk for en forældet tankegang, og så således hellere at den blev annulleret. Men vælger politikerne at gennemføre aftalen trods stor skepsis i befolkningen, så vil det også have en fremadrettet dynamik. Det vil anskueliggøre den politiske legitimitetskrise samt stimulere et mere udbredt begær efter politiske reformer.

Karsten Aaen, Preben Bollerup, Uffe Illum, Jens Høeg, Carsten Søndergaard, randi christiansen, Morten Buch, John Liebach, christian clausen, Morten Pedersen, morten Hansen, Jakob Trägårdh, Steffen Gliese, Thomas Krogh, Morten Lind, Jacob Jensen, lars abildgaard, Laurids Hedaa, Holger Madsen, Olav Bo Hessellund, jørn sonny chabert, Lasse Damgaard, ellen nielsen og Theis Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Theis Petersen
Theis Petersen

Som, måske unuanceret, venstreorienteret er jeg generelt imod privatiseringer, specielt på infrastruktur. Sådan er det nu engang. Det er dog ikke det der bekymrer mig mest i denne debat, det er nemlig Goldman & Sachs rygte. Filmen 'Inside job', artikler som denne http://www.business.dk/finans/goldman-sachs-saetter-sig-paa-europa og en holdning til, at vi skal værne om danske selskaber hvis vi vil nære håb om økonomisk velstand i fremtiden.

Hvis man kigger lidt rundt på nettet bliver man hurtigt præsenteret for G&S øgenavn: Vampyblæksprutten.

Det leder mig frem til den egentlige pointe her: Personligt har jeg ikke ret meget lyst til at åbne dørene mere for dette firma end de allerede er. Faktisk mener jeg at rygterne alene er nok til, at de kære politikere ikke skal røre G&S med en ildtang. Jeg havde nok ikke løftet så meget på øjenbrynene hvis det var PensionDanmark eller et hvilket som helst andet firma, men Goldman & Sachs? Come on...

Karsten Aaen, John Victor Lorck, Morten Buch, John Liebach og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

"Venstrefløjens argument, at privatisering er uønsket, fordi DONG ikke bør drives af profithensyn, men efter energipolitiske hensyn, hviler således på manglende indsigt. DONG er som kommerciel operatør nødt til at skabe så store profitter som muligt for at kunne finansiere den grønne satsning."

Cirkulær argumentation, gult kort.

Benjamin Bach, Henrik Darlie, John Victor Lorck, Uffe Illum, Jens Høeg, Carsten Søndergaard, Mona Jensen, John Liebach, morten Hansen, Per Torbensen, Morten Lind, Laurids Hedaa, lars abildgaard, Holger Madsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Løwenstein
Kristian Løwenstein

Interessant...

Wolfgang Mostert mere end antyder i slutningen af artiklen at styrelsen i DONG og deres rådgivere også kan være motiveret af mere snævre økonomiske interesser (dvs. deres egne lommer?). Er det ikke korruption? Man fornemmer i hvert fald at nogen har problemer med at skelne rådgiver/sælger/køber rollerne fra hinanden.

Samtidig beskylder han "venstrefløjen" for at dæmonisere Goldman Sachs som han mener ikke er værre end andre investeringsbanker. Det er jo ikke ligefrem en klar frikendelse med det bundniveau eller mangel på samme, der eksisterer i den branche. Samtidig efterlades man igen med følelsen af at ord som "grådig" og "kynisk" per automatik slynges ud som dårlige undskyldninger for hvad der siden 1980'erne jævnligt er blevet afsløret som omfattende svindel og bedrageri i den finansielle branche: http://billmoyers.com/2013/09/21/memorable-moyers-interviews-on-the-fina...

Se i den forbindelse også: http://www.nytimes.com/2010/12/26/books/review/Goodman-t.html?pagewanted...

Man kunne jo også vende den "politiske dæmonisering" på hovedet og argumentere for at man her ser at den folkelige modstand mod "crony capitalism" i stedet for at dele, snarere forener vælgerne på tværs af fløjene, mens "modstanden mod modstanden" atter forener de såkaldt ansvarlige partier på midten.

Derudover minder Wolfgang Mostert's gode "dårlig forretning" argument m.v. utrolig meget om en artikel han skrev helt tilbage i 2006 der sluttede således:

"Vil den svenske stat sælge ud af sine aktier i Vattenfall? - Svaret er nej! Ejerskabet af selskabet er en god kommerciel investering. Man kan undre sig over at holdningerne i Danmark og Sverige er så forskellige med hensyn til statsligt medejerskab af et veldrevet kommercielt selskab.Især, fordi salg af aktier i Dong Energy ikke har et strukturpolitisk sigte .... ": http://www.mostert.dk/pdf/Dong%20energy%20salg%20af%20aktier.pdf

Hvad har forandret sig i forhold til DONG? En krise, et window of opportunity, Budgetloven, Finanspagten, en ny privatiseringsbølge...

Wolfgang Mostert kan have fuldstændig ret i at sagen hverken er enestående eller særlig spektakulær hvis det ikke havde været for guldsaksens indblanding, men hvis vi prøver at zoome lidt ud fra de salgstekniske detaljer, så er det også mere en anden afsluttende bemærkning der bekymrer mig som borger:

"Hvor meget man end vender og drejer dette forhold, har den aktuelle privatiseringsbølge som politisk konsekvens, at demokratiet undergraves, politikerne og de politiske partier svækkes – og ikke mindst at statens og den offentlige sektors beføjelser og handlemuligheder disciplineres.": http://kritiskdebat.dk/news.php?readmore=130

mvh

Henrik Christensen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Carsten Søndergaard, John Liebach, morten Hansen, Morten Lind, Jacob Jensen, Laurids Hedaa, Olav Bo Hessellund og Lasse Damgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Det er øjensynligt umuligt at diskutere statsgaranti og fremtidssikring i energiforsyningen med en markedsfundamentalist som Wolfgang Mostert, men, "Hvordan sikres konkurrencen i Goldman/dong"? ...kunne jeg tænke mig at spørge.

Og "Hvorfor skal jeg betale 10 gange mere for en KWH end en nordmand. Norge hænger jo direkte sammen med energinet.dk" ?

…og ”Hvordan sikres at det at Dongs produktionsapparat vedligeholdes og innoveres når Goldman/dong i tilfælde af uenighed om udgiften hertil, blot kan trække sig ud til en markedspris fastsat af et af deres kreditvurderingsinstitutter.”

Philip B. Johnsen, Carsten Søndergaard, randi christiansen, John Liebach, Dennis G. M. Jensen, morten Hansen, Per Torbensen, Morten Lind og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard
Lasse Damgaard

Meget fin analyse. Det er tydeligt man ud fra et rationelt plan kan finde gode og logiske argumenter for og i mod den forslåede aftale mellem DONG og GS

Det der står tilbage og som momentvis fremkommer i artiklen er; det handler i bund og grund mere om kortsigtet personlig vinding
- Som den gode Wolfgang selv slutter af med;

-"Det svært at argumentere imod en aftale, der er i ens egen økonomiske interesse"-

En anden ting der bliver udslagsgivende er personlige relationer mellem en relativ snævre personkreds. Noget der er helt naturligt i den menneskelige psyke, og en præmis man ikke skal underkende.
- Det bliver lidt til. hvem man leger godt med og hvem der lugter bedst og ser smartest ud - måske en der udstråler karisme mere end rationel forretning med udelukkende fokus på det væsentlige.

Så når Corydons udsgan om at det bedst mulige er opnået og det ikke kun er de rent økonomiske og forretningsmæssige kriterier der ligger til grund for valget af GS - så må det skyldes at Corydon har ladet sig friste af et PowerPoint show. eller går godt i spænd med den snævre personkreds der skal rådgive om DONGs forretnings strategi og de optioner der kan understøtte de strategier.

Så kritikken om lukkethed og manglende ekstern rådgivning er helt på sin plads.
- Hvis præmissen er max indtjening til DONG og det viser sig at det ikke alligevel er udgangen på at få lavet en aftale, så må det skyldes de forretningsmæssige kriterier IKKE vægter så meget som de subtile og personlige grunde.

Derfor er det helt på sin plads at få en åben gennemgang af hele forretningsmodellen og hvilke overvejelser der ligger til grund.

Erik Pedersen, John Liebach og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Det er en rimelig sondring, at se på Dong forskellige aktiviteter ift artiklens udgangspunkt.
Forsyning af el, vand, afløb er infrastruktur - Produceret/købt og videresolgt til befolkningen. Kommunikation er for længst blevet international.
Andre aktiviteter er noget helt andet. Dong omfatter jo masser af forskellige aktiviteter.
Andre igen er samfundsønskede hensigter, som ikke kan fremmes via privatiseringen, fordi der ikke er penge at tjene.
Derfor mener jeg at Dong burde skilles ad og delene varetages efter deres forskellighed.
Hvis dette er rimelige betragtninger, har både Peter Christensen en god sag, bare på hver sit område og artiklen er dermed unuanceret.

Er det ikke almindelig anerkendt, at 'Den stor Omstilling' ikke kan ske på private profit betingelser. Jeg spørger bare.

Brugerbillede for Holger Madsen
Holger Madsen

Ideologiske misforståelser eller ideologiske holdninger, - ideologisk er salget af DONG-aktier i hvert fald.!

Brugerbillede for Thomas Krogh

Michael Kongstad

DONG kan ikke optage lån gennem obligationer, kun staten kan udstede obligationer, og den danske stat har høj rating, så statsobligationer kunne nemt have dækket DONGs kapitalbehov til en meget lav rente.

DONG kan udstede - og har udstedt - obligationer:

http://www.dongenergy.com/da/investor/finansiering/pages/udstedte_obliga...

Og når du siger kapitalbehov i tilfældet DONG, hvilket af behovene henviser du så til? Direkte kapitalbehov, dækning/omlæg af eksisterende gæld, eller de gigantiske beløb der kan blive brug for, hvis havmølleambitionerne skal leves fuldt ud?

DONG er ikke en profitbaseret kommerciel operatør. DONG er en statsejet virksomhed. Som sådan indgår den i statens energipolitik og sikring af stabil energiforsyning. Resten af artiklen er også noget sludder.

DONG er skam begge dele. "Fællesnævneren for al innovation i DONG Energy er, at den er markedsorienteret og har målrettet fokus på at skabe værdi for kunder, samfund og DONG Energy."

Hans Jørn Storgaard Andersen og Niels P Sønderskov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund

"Venstrefløjens argument, at privatisering er uønsket, fordi DONG ikke bør drives af profithensyn, men energipolitiske hensyn, hviler således på manglende indsigt."

- hvilket også viser, at man kan være en udmærket finansanalytiker samtidig med, at man er politisk analfabet.

Politik handler som bekendt (?) om at vælge mellem flere muligheder, herunder om at ville ændre, mere eller mindre grundlæggende, på givne vilkår, indenfor de grænser, der sættes af vores art som mennesker på planeten Jorden.

Brugerbillede for Morten Egestrand
Morten Egestrand

Hvad jeg ikke forstår, er de såkaldt "veto rettigheder", som GS får. Hvor stor indflydelse kommer de reelt til at få?
I indlægget argumterers der med at "Strategien i DONG er fastlagt" og samtidig at det er helt normalt at GS får (veto?)indflydelse når de nu skyder penge ind. For mig lyder det som om, at forfatterens konklusioner binder på at GS ikke får nævneværdig indflydelse og at den danske energipolitik derfor ikke er i fare.
Men det er vel en del af debattens kerne? Det er her, ideologierne ramler sammen i praksis. Modstanderne er netop modstandere fordi de ikke vil have at GS får indflyldelse, og tilhængerne accepterer det netop af de ideologiske grunde. Så hvis Mostert var seriøs med sin overskrift, ville han have diskuteret dette aspekt mere, end bare feje det væk på ulogisk vis.
I alle de artikler, jeg har læst omkring DONG, er jeg stadig ikke blevet klogere på dette aspekt.. Det gør debatten voldsom useriøs i mine øjne...

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Hold nu inde med det pjat, staten vil ikke ind i ny investering i DONG, der er politisk flertal for salg af DONG, spørgsmålet er så, hvilken pris borgerne skal betale, for staten kan slippe ud af DONG.

Man kunne ønske sig, at det var anderledes, men det er den virkelighed vi må leve med, jeg anbefalede Michael Kongstads kommentar, men velvidende, at der ikke er politisk flertal for den.

Spørgsmålet er så, hvad gør politikkerne for, at få en god handel til borgerne.

Skal borgerne betale forhøjede priser på elektricitet og varme, spørgsmålet er derfor, om borgerne, som ejere af DONG i dag, har forstået om de også får den bedste løsning, for dem selv, som forbrugere og boligejere eller lejere.

Salget af infrastrukturen i Danmark, giver mulighed for, at holde danskerne i gældsfælden, så længe der ikke er vækst og samtidig, optimering af profit ved, at holde et stift øje på bundlinjen og få prisen for varme og el maksimeret.

En sikker god forretning i krisetid er guld værd.

Det er vigtigt, at forstå GS's 19 procent af aktierne ved en børsnotering, kan ende med et absolut flertal.
Derfor kunne det ønskes, at politikkerne fik øjner stift rettet på sikring af konkurence i markedet, efter frasalg af infrastrukturen for, at sikre rimelige priser til forbrugeren og forsyningsspligten, så borgerne ikke ender med at blive de helt store tabere.

Danskerne risikere efter salget, at skulle betale for "ny infrastruktur" for, at få konkurence på priserne og rimelig forsyningskvalitet.

Brugerbillede for Thomas Larsen
Thomas Larsen

Wolfgang Mostert er konsulent står der sidst i artiklen. Så ved jeg godt hvor meget opmærksomhed dette indlæg berettiger. Klassisk uunderbyggede påstand som

- nej gider ikke. Konsulent! your part of the problem not the solution

Brugerbillede for Michael Larsen
Michael Larsen

Kan man ikke huske salget af TDC eller Posten, det er da med øjne der ser, hvem blev rig på salget af TDC?
Hvor ikke sælge DONG på folkeaktier? Jeg frygter Et nyt TDC

Preben Bollerup, John Liebach, morten Hansen, Erik Pørtner Jensen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Dybest set er problemet ikke at Dong A/S skal sælges, men at Dong A/S nogen sinde er opstået efter nedslagtning af de forbruger ejede el forsyningsvirksomheder.

- I øvrigt i princippet det samme som Venstre har hovedansvaret for er sket med den offentlige vandforsyning og ad bagdøren affaldshåndteringen 01.01.2010.

- Siden er priserne på særligt affaldshåndteringen været på himmelflugt.

Carsten Søndergaard, odd bjertnes, morten Hansen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Pind

"Det svært at argumentere imod en aftale, der er i ens egen økonomiske interesse."

Er eneøjede marketsfetishme at alene se på de økonomiske aspekter, er som om andre argumenter slet ikke tildelsen nogen vægt.

Henrik Klausen, Torben Nielsen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Aldrig har jeg læst en så overfladisk og populistisk artikel/debat oplæg som dette.

- Total mangel på forståelsen af sagens substans.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Fisket fra Ingeniøren.dk:

"Sidste uge afsatte USA’s kongres 600 millioner kroner til at udvikle SMR-koncepter*, og siden 2012 har det amerikanske energiministerium, DOE, betalt 2,5 milliarder kroner til udviklingen af de små reaktorer"

*SMR-koncept = Mini atomreaktorer til civil energiproduktion.

Selv i Guds og kapitalismens eget land står starten for dele af udviklingen af energi sektoren.

Brugerbillede for Mark Helsing

”Staten kan i øvrigt altid udforme rammebetingelserne for privat virksomhed på en måde, så finansiering styres mod projekter, der ønskes gennemført. Hvis det ikke sker, er det rammebetingelserne, der er problemet, ikke private investorers profithensyn.”

”Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om et børsnoteret selskab er den ideelle selskabsform for et infrastrukturfirma som DONG. Internationale erfaringer og forskning viser, at kortsigtethed er et problem for børsnoterede firmaer.”

Det her argument for mere 'langsigtighed' og mindre gennemsigtighed bruges tit til at forsvare dårlige beslutninger og investeringer, som normalt vil kræve en eller anden form af støtte. Når man så lægger dette sammen med argumentet om rammebetingelserne og at staten skal justere disse, så kan man havne i en relativt uheldig og usikker situation set fra statens side – og dette er heller ikke et bæredygtigt scenarie for DONG eller samfundet.

Hvis investorerne nu for eksempel kontrolleres i en eller anden grad af arbejdsmarkedets parter (eller en part), så er de ikke kun interesserede i profitten i DONG: der er en lang række andre interesser, eksempelvis de politiske og protektionistiske, som vil kunne spille ind. En investor med sådan et tæt forhold til den danske stat vil ikke bidrage til at skabe et konkurrencedygtigt selskab. Her skal man også huske at man ikke er ved at sælge hele DONG og at staten jo stadig vil være majoritetsejer: derfor ville det ikke i noget tilfælde være korrekt at udelukkende bruge prisen per aktie når man laver beslutningen om salg. Man kigger efter en troværdig partner som vil gavne selskabet, så det er altså ikke nogen ”porteføljeinvestering”.

Jeg kan heller ikke rigtig se hvordan en fremmelse af en lukket økonomisk model bygget op på diverse privilegier vil gavne statens muligheder at låne penge, hvilket jeg går ud fra at den fortsat vil gøre.

Generelt så forstår jeg ikke helt Wolfgang Mosterts artikel, fordi hvad vil han enlig at der skal ske? Han mener at man nok i Finansministeriet er fascineret af Goldman Sachs – et argument som virker forholdsvis latterligt. Mostert selv er dog fascineret af ikonet Torben Möger, den gamle bestyrelsesformand i dagbladet Information.

Mostert har dog helt ret i at der bør ses bort fra den dæmoniserende kritik af Goldman Sachs, hvor man prøver at gøre dem til syndebukke for alle verdens kriser. Han pointerer også helt korrekt at man ikke bør føre energipolitik gennem et selskab.

Men Danmark har ikke råd til PensionDanmark eller nogen af de personlige spil og personlige intriger som de ville føre med sig. Hellere lader man helt være med at sælge...

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Kjeld Hansen 21. januar, 2014 - 14:37

Du skriver.
"Aldrig har jeg læst en så overfladisk og populistisk artikel/debat oplæg som dette.
- Total mangel på forståelsen af sagens substans."

Hvordan politikker forestå salget af DONG er sagens kerne, hvis det nu ikke kan undgås, hvis der ikke kan findes et andet flertal, så må der fokus på sagens substans.

Vil politikkere kunne sikre konkurence på varme og el distribution, infrastrukturs kvalitet og forsyningspligt, for det vil have direkte indvirkning, på alle danskers økonomi, prisen for varme og el, det er sagens substans.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Mark Helsing 21. januar, 2014 - 15:19

Dit indlæg:
"Hvis investorerne nu for eksempel kontrolleres i en eller anden grad af arbejdsmarkedets parter (eller en part), så er de ikke kun interesserede i profitten i DONG: der er en lang række andre interesser, eksempelvis de politiske og protektionistiske, som vil kunne spille ind. En investor med sådan et tæt forhold til den danske stat vil ikke bidrage til at skabe et konkurrencedygtigt selskab.

Dit indlæg fortsat:
Her skal man også huske at man ikke er ved at sælge hele DONG og at staten jo stadig vil være majoritetsejer: derfor ville det ikke i noget tilfælde være korrekt at udelukkende bruge prisen per aktie når man laver beslutningen om salg. Man kigger efter en troværdig partner som vil gavne selskabet, så det er altså ikke nogen ”porteføljeinvestering”."

Mark Helsing
Intet fremlagt tilsiger der efter børsnotering, ikke kan komme ny aktieudstedelse samt, at aktieholdere ved børsnotering, kan sagtens vælge, at sælge deres aktier på et senere tidspunkt.

Der er ikke grund til, at forplumre debatten med, at det er risikofrit, at børsnotere hele eller store dele af forsyningsinfrastrukturen.

Brugerbillede for Peter Ole Kvint
Peter Ole Kvint

Salget er af DONG er politisk. Og er noget der er arbejdet på siden murens fald. Fordi den statslige styring ikke virkede i USSR, så skal DONG snart sælges til private. Dette kan virke lidt ulogisk, men dette er ægte dogmatisk politisk ideologi.
Det store problem ved dette, er at vælgerne ikke forstår ideen.

Det aktuelle problem for DONG er at naturgasprisen lav i USA og at der lavkonjunktur i EU. Begge ting håber man at ændre sig inden 2017.

Problemet med Goldman Sachs er at de går efter den korte hurtige profit, ligesom dem der købte TDC. De der taber hvergang navnet Goldman Sachs dukker op er altid de almindelige vælger, det vil sige at det statens skattegrundlag som smuldre.

Det er naturligvis muligt at Coryon kan snyde Goldman Sachs. Men det er der vel ingen som tror på.

Per Torbensen, Henrik Klausen og John Liebach anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Holger Madsen
Holger Madsen

Når vi taler om at naturgasprisen i USA er lav, så er det altså det kortvarige "skifergas eventyr", vi taler om. Et "eventyr", der forhåbentligt aldrig kommer til Danmark.

Michael Madsen, Morten Buch, morten Hansen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund

Artiklen er et skoleeksempel på ekspertisens tunnelsyn.
Man har kun blik for de sider af en sag, der ligger indenfor egen snævre faglige horisont, in casu finansiering. Problemstillingen med grundlaget for DONGs fremtidige aktiviteter indeholder jo andre og vigtigere aspekter end de økonomiske, først og fremmest politiske.

Symptomatisk for den nuværende regering, at det så åbenlyst er den type rådgivere med skrumpehorisont, man støtter sig til.

Men det er vel, hvad man man forvente af et stivnet, visionsløst socialdemokrati, der i mange år har stillet sig tilfreds med at administrere samfundet på kapitalistisk grundlag - et grundlag, der efter alle tegn i sol og måne er helt utilstrækkeligt til at sikre vores børns og børnebørns fremtid.

Holger Madsen, Per Torbensen, Carsten Søndergaard, Henrik Klausen, John Liebach, Kjeld Hansen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Peter Ole Kvint

Salget er af DONG er politisk. Og er noget der er arbejdet på siden murens fald. Fordi den statslige styring ikke virkede i USSR, så skal DONG snart sælges til private. Dette kan virke lidt ulogisk, men dette er ægte dogmatisk politisk ideologi.
Det store problem ved dette, er at vælgerne ikke forstår ideen.

Det er muligt at vælgerne ikke forstår det, men sagen er nu også en del mere kompliceret end som så. DONG har forlængst forladt sit gamle "lokal-gas-og-el" udgangspunkt, til fordel for et - prisværdigt, men ikke uproblematisk - ambitiøst mål om at være en stor spiller indenfor havmølleparker. I Europa.

Noget der er visionært men kræver adgang til massive mænger likvider.

Det aktuelle problem for DONG er at naturgasprisen lav i USA og at der lavkonjunktur i EU. Begge ting håber man at ændre sig inden 2017.

Begge dele er medvirkende faktorer, men står ikke alene.

Problemet med Goldman Sachs er at de går efter den korte hurtige profit, ligesom dem der købte TDC. De der taber hvergang navnet Goldman Sachs dukker op er altid de almindelige vælger, det vil sige at det statens skattegrundlag som smuldre.

Pjat. GS er andet og mere end det. Der er bl.a. også een af klodens største - hvis ikke *den* største - pengetanke til alternativ energi, og måske verdens førende facilitator af risikovillig kapital. Ting DONG får brug for i rå mængder hvis ambitionerne skal opfyldes.

Det er naturligvis muligt at Coryon kan snyde Goldman Sachs. Men det er der vel ingen som tror på.

Måske er der ingen der har brug for at snyde den anden. Måske har begge parter - som ATP og PFA har opsnuset - alletiders forretningsmulighed til fordel for alle de involverede. Inklusive Staten.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Niels P Sønderskov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Olav

Symptomatisk for den nuværende regering, at det så åbenlyst er den type rådgivere med skrumpehorisont, man støtter sig til.
Men det er vel, hvad man man forvente af et stivnet, visionsløst socialdemokrati, der i mange år har stillet sig tilfreds med at administrere samfundet på kapitalistisk grundlag - et grundlag, der efter alle tegn i sol og måne er helt utilstrækkeligt til at sikre vores børns og børnebørns fremtid.

Det ironiske ved det udsagn jo at det netop her kan vise sig at det er Corydon, DONG, Goldman Sachs, ATP og PFA, der er de visionære og ambitiøse, der i kraft af massive investeringer i alternativ energi, er med til at sikre vores børn og børnebørns fremtid.

Og at det er kritikerne af aftalen der er de stivnede, fodslæbende, visionsløse, handlingslammede refleks-pessimister.

I sandhed skæbnens ironi... :-)

Hans Jørn Storgaard Andersen og Niels P Sønderskov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Alt efter politisk anskuelser, kan der argumenteres for og imod privatisering, men DONG's ejere er borgerne. borgerne i Danmark, er indehaver af næsten hele forsyningsinfrastrukturen mm. i Danmark, hvis der sælges ud af beslutningsretten fra, borgernes DONG, til private ejere med øjnene stift rettet på profit, kan et frasalg til private og børsnotering, ikke forsvares med privatisering er godt for DONG.

Nej det rigtige spørgsmål er, om frasalg og børsnotering af DONG, er det rigtige for borgerne (ejerne)!

Vil frasalg og børsnotering af både, DONG produktion og distribution, sikre stabile konkurrencedygtige priser, er forsyningsspligten til alle intakt og er kravene til vedligeholdelse tilstede.

Det politiske ideologiske spørgsmål, burde derfor ikke være afgørende, for ejeren er alle Danskerene uden undtagelser.

Brugerbillede for Bill Atkins

Hvorfor satse hele den fædrende gård på et forbrugerunderstøttet havmølleprojekt sammen med en investeringsbank som indtil i går kun havde hån til overs for grønne løsninger.

Hvorfor ikke oprette et Joint Venture og beholder ejerskabet til jorden og produktionsbygningerne. Kan det tænkes at der i den hemmelige ejerkredsen i det Luxemburgske selskab sidder nogle interesser som ikke vil dansk egenproduktion det bedste?

Karsten Aaen, Holger Madsen, Per Torbensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten Hansen
morten Hansen

Dette salg skal trumfes og luskes igennem for at tilfredsstille storkapitalen (finansmarkederne) og vil glæde de borgerliges sponsorer(erhvervslivet), de borgerlige partier. Socialdemokraterne og SF tror åbenbart på blufnummeret.
Øvelsen går ud på at når DONG børsnoteres/sælges, vil ansatte(især toppen) få kæmpe bonusser og aktieoptioner. Goldman Sachs er jo på alle måder sikret profit, men de vil også score kassen når DONG sælges.Andre investor grippe vil også stå på spring. Staten(med Bjarne og de borgerlige) tror, at de kan få lidt håndøre i kassen(men det er ikke det der driver dem - det er ideologi).
Taberne bliver selvfølgelig borgerne i Danmark, der prisgivet markedskræfternes profitjagt. Det bliver nok ikke billigere eller sikrere, da det jo er de modsatte interesser investorerne har. Og borgerne kan ikke bare udskift ledelsen, som ved et folketingsvalg. Ligeledes har de ikke noget at skulle have sagt om hvilken retning ( gerne vedvarende energi)DONG skal bæge sig i i fremtiden.
Det minder om at tisse i bukserne. Det er dejlig varmt til begynde med, men så bliver det lige pludselig skide koldt.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Thomas Krogh (12.12) -
det er rigtigt, at DONG udsteder obligationer, men ikke sådan nogle, som staterne gør. DONGs obligationer er gældsbeviser, der handles på børserne og købes af dem, der yder DONG lån, Men her er der ikke brug for lån, men ny egenkapitalkapital, og den kan ikke skaffes på den måde.

Det er også rigtigt, at DONGs rating har været sat ned, primært på grund af det dårlige årsregnskab for 2012. Og dermed stiger renten, som beskrevet. Men hele øvelsen går jo ud på at bringe DONG på ret køl, og man kan læse handlingsplanen herfor i aktstykke 37:

"– Frasalg af ikke-kerneaktiviteter for 10 mia. kr.
– Reduktion af ejerandele i kerneaktiviteter
– Reduktion af omkostninger med effekt på 1,2 mia. kr. i 2013
– Restrukturering af den tabsgivende gasforretning
– Tilførsel af yderligere egenkapital på minimum 6-8 mia. kr."

De fire første punkter forløber planmæssigt. Det femte er det, finansudvalget skal tage stilling til - om det skal ske med Goldman Sachs - aftalen, eller om den skal skrottes, hvad jeg stadig håber er muligt.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Om 50 år når hele verden er blevet Corporate vil borgene spørge sig selv, hvordan kunne de gøre det?

- Selv Søren Pind's oldebørn vil stille deres oldefar dette spørgsmål...

Jacob Jensen, Karsten Aaen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Kjeld, jeg har set et indslag fra Ecuador hvor indianere stod i en slags sumpskov - som var deres habitat, og havde været det i 1000 år - hvor alle store træer nu var fældet og vandoverfladerne mellem tuerne var dækket af olie. De stillede netop det spørgsmål: "Hvorfor gav vores fædre og bedstefædre efter for det."

...nogle billeder sætter sig.

Kjeld Hansen, Karsten Aaen, Holger Madsen, Per Torbensen, lars abildgaard, randi christiansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Pedersen
Erik Pedersen

Jeg er bosiddende i Grækenland, hvor vi har en lang tradition for, at politikere og andre centralt placerede beslutningstagere ser det som en central opgave at sikre størst mulig overensstemmelse mellem egne personlige interesser og de offentlige interesser, man er sat til at varetage.

Der kan fremføres (ideologisk betingede) argumenter for og imod forskellige ejerformer for infrastrukturselskaber som DONG. Her er mit eget ideologiske udganspunkt forskelligt fra Wolfgang Mostert. Ikke mindst for at sikre en demokratisk kontrol med samfundsudviklingen mener jeg, det et samfundsmæssigt gode når investeringer i den centrale infrastruktur ikke sker med udgangspunkt i kortsigtede kommercielle interesser.

En sådan politisk diskussion om, hvad der burde ske, synes ikke at høre til WM centrale kompetenceområder. Hvis udgangspunktet i stedet tages i en præmis om at et politisk flertal ønsker en fremtidig børsintroduktion synes WM derimod at have en betydelig viden, når det drejer sig om at vurdere hvad der rent faktisk sker.
Vurderet på sine egne præmisser som et investeringsprojekt, synes der blandt investeringseksperter og andre med indsigt i sektoren at være bred enighed om at forslaget til en aftale om salg af aktieandele til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs simpelthen er ekstremt ringe. Tag blot som eksempel, at der anvendes en værdiansættelse af DONG som ligger markant under en værdiansættelse baseret på det alternative tilbud, der øjensynlig har været om et kapitalindskud fra PensionDanmark.

Når de involverede beslutningstagere alle har en egeninteresse i at værdien af DONG sættes lavest muligt så er substansen i sagen set med græske øjne egentlig ret ukompliceret.

I hvilken udstrækning det fremlagte forslag til en aftale bedst kan karakteriseres som forbrydelse eller som dumhed kan endog måles. Den rette målestok er værdien af den smøring, der anvendes til de involverede beslutningstagere i form af aktieoptioner, konsulenthonorarer, off shore selskaber, værdien af fremtidige bestyrelsesposter, vennetjenester mv.
Jeg kan derfor kun erklære mig enig med WM i konklusionen ”Det svært at argumentere imod en aftale, der er i ens egen økonomiske interesse”.

Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund

Thomas: "...kan vise sig, at det er Corydon, DONG, Goldman Sachs, ATP og PFA, der er de visionære og ambitiøse..."

Ja, meget kan jo vise sig.

Modsat dig har jeg bare det politiske synspunkt, at jeg ikke finder det "prisværdigt", som du skriver andetsteds, at DONG sætter sig ambitiøse mål om at blive en stor spiller i Europa. Du anfører selv, at dette ikke er "uproblematisk". Helt rigtigt - det fx kan gå grueligt galt, og hvad så?

Jeg ser absolut ingen grund til at spille casino med landets fremtidige
energiressourcer - og da slet med en makker som Goldman Sachs. Det er i mine øjne det rene galimatias. Men regeringen med Corydon i spidsen har jo fået Konkurrencestat på hjernen.

Per Torbensen, Carsten Søndergaard og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Kølliker
Karsten Kølliker

@Thomas Krogh
Med de liberalistiske inklinationer jeg fornemmer du har, syntes du så det var en god idé, at nationalstaterne intervenerede så massivt i de finansielle markeder, som det skete i efteråret 2008? Både du og jeg ved, at der ville ikke være et Goldman Sachs, hvis ikke den amerikanske regering valgte at holde hånden under dem og de øvrige storbanker. Og hvordan har Goldman Sachs så kvitteret for den fuldkommen ufortjente velvilje fra det omgivende samfund? Ved at fortsætte med at være nøjagtig lige så skrupelløse som før. Formentlig fordi de ikke kan andet. Formentlig fordi vi taler om mennesker med en form for misbrugsprofil. ”Hvad indadtil tabes, skal udadtil vindes”.

Og således har politikerne fået malet hele det politiske system op i et hjørne. Politikerne har intet råderum, ingen frihedsgrader, og status quo opretholdes alene ved en stadig overførsel af midler til den finansielle sektor. Den samlede gæld i verden er fordoblet siden 2008. De finansielle markeder er meget langt fra at have fundet en ny ligevægt, og vil efter al sandsynlighed først finde en ny ligevægt efter en drastisk markedskorrektion. Forhindringen af denne markedskorrektion er hvad politikere over hele Vesten, måske over hele planeten, henviser til, når de taler om den indiskutable, ’nødvendige politik’.

Politikerne har bundet sig selv på hænder og fødder, og deres uformåenhed giver næring til en stadigt stigende politikerlede. Den almindelige befolkning begriber ikke, hvordan de kan være politikere og så i realiteten ikke bedrive politik, dvs. formulere visioner, motivere, indgive mod, fortrøstning, håb, kort sagt: Vise lederskab.

Måske er ethvert samfunds virkelige kapital den tillid der er mellem samfundets borgere og deres tillid til fremtiden. Hvis det er tilfældet, så er enhver vestlig regering pt. en underskudsforretning. Vores politiske system styrtbløder tillid, bl.a. fordi man har taget på sin kappe at holde de dødssyge, finansielle markeder flydende.

Og folkets reaktion, folkets udtryk for fraværet af tillid, er her, som i tidligere tider, netop som du siger at være fodslæbende, vrangvillige, misfornøjede, mistroiske.

Efter mine begreber er det nærmest en selvmodsigelse at kalde Goldman Sachs visionær, da visioner handler om at gribe forestillinger, der rækker ud over en selv og ud over her og nu. Efter mine begreber kan en vision ikke bare handle om egen vinding. I denne verden af illusoriske finansielle værdier er man til gengæld i mine øjne visionær, hvis man har blikket rettet imod hvad der har reel, samfundsmæssig værdi. Og her taler vi ikke bare om infrastruktur, jord og produktionsapparat, vi taler også om know-how og netop samfundsmæssige relationer. Danmark har gode forudsætninger for at klare sig i det 21. århundrede, hvis vi netop undlader at sælge ud af arvesølvet, undlader at blotte os overfor udenlandske interesser, og genfinder en grad af samfundssind.

Steffen Gliese, Jacob Jensen, Karsten Aaen, Carsten Søndergaard, randi christiansen, morten Hansen, Toke Andersen, Torben Selch og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thorning
Jens Thorning

Men er det ikke Goldman Sachs selv eller deres venner, der udsteder "rating"? Og når de bliver trætte af DONG sænker de ratingen; der er sikkert også noget, der hedder "nation rating"; den får nok et eller flere hak nedad, hvis Danmark ikke sælger til Goldman Sachs. Jeg går ud fra, at de vigtigste parametre i "rating" ikke blot er overskudsgrad osv., men vilje til privatisering, digitalisering og hårdhændede besparelser. Så bli'r vi glade og stolte, som da Schwarzenegger sagde "You guys are fantastic" under Klimatopmødet.

Steffen Gliese, Jacob Jensen, Karsten Aaen, Torben Selch og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar

Sider