Kronik

DONG-debat skæmmes af ideologiske misforståelser

Såvel højre- som venstrefløjen har fat i de forkerte argumenter, når salget af DONG diskuteres
Skønt PensionDanmark angiveligt bød højere, valgte regeringen at indgå en aftale med den berygtede amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Samtidig er DONG’s kurs sat meget lav, hvilket har  overrasket udenforstående observatører.

Lucas Jackson

Debat
21. januar 2014

Debatten om DONGs salg af aktieandele til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs styres af to ideologiske holdninger. Den ene illustreres af Venstres finansordfører, Peter Christensen:

»Det er ikke statens opgave at drive kommerciel virksomhed; private operatører er bedre end statslige embedsmænd til at drive virksomhed. Derfor skal statens ejerandele i DONG afvikles hurtigst muligt.«

Den anden af Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen: »Man skal ikke afhænde ejerskab af et vigtigt infrastrukturselskab som DONG til private interesser, der kun foretager investeringer ud fra profit – og ikke energipolitiske hensyn – og slet ikke til et selskab som Goldman Sachs, der gennemfører investeringer ud fra kortsigtede kommercielle interesser.«

Lad os kaste et blik på de to påstande. Hvorfor har DONG behov for ny aktiekapital? DONGs strategiplan satser især på olie- og gasefterforskning samt havvindmøller. Succes kræver førsteklasses teknisk ekspertise. Den har DONG. Men den meget kapitalintensive satsning kræver, at DONG er i stand til at skaffe finansiering på det internationale kapitalmarked på vilkår, der mindst svarer til konkurrenternes. Det forudsætter en gunstig rating. Nøglebegrebet for obligationsudstedelse er opnåelse af investment grade rating, det vil sige en rating i A- og B- området. DONG har ligget mellem A og BBB+. Ryger rating ned på C, holder investorerne sig væk, hvilket får kursen til at styrtdykke og renten til at stige.

Ratingbureauerne ser blandt andet på forholdet mellem den samlede fremmedkapital og EBITDA (overskud før renter, skat og afskrivning). Hvis dette overstiger 2,5, risikerer firmaet at tabe sin investment grade rating. DONG har overskredet grænsen. DONG er derfor tvunget til at finansiere sine nye investeringer med ny aktiekapital, da renterne på nye obligationslån ellers vil blive for høje.

Forvrøvlede argumenter

Venstrefløjens argument, at privatisering er uønsket, fordi DONG ikke bør drives af profithensyn, men efter energipolitiske hensyn, hviler således på manglende indsigt. DONG er som kommerciel operatør nødt til at skabe så store profitter som muligt for at kunne finansiere den grønne satsning.

Staten kan i øvrigt altid udforme rammebetingelserne for privat virksomhed på en måde, så finansiering styres mod projekter, der ønskes gennemført. Hvis det ikke sker, er det rammebetingelserne, der er problemet, ikke private investorers profithensyn.

Et andet argument – at sikring af forsyningssikkerhed taler for statslig ejerskab af DONG – er også svært at forstå. Den strategiske transmissionsinfrastruktur er for længst overført til energinet.dk, og hvis DONG ikke vil investere i kulbrinteefterforskning og vindmølleparker, vil andre.

Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om et børsnoteret selskab er den ideelle selskabsform for et infrastrukturfirma som DONG. Internationale erfaringer og forskning viser, at kortsigtethed er et problem for børsnoterede firmaer og en årsag til, at nogle børsnoterede firmaer har valgt at blive afnoteret for bedre at kunne gennemføre investeringer med langt sigte.

Men også de borgerliges argumenter for salget er forvrøvlede. Det er ikke embedsmænd, der styrer DONG – det gør en dygtig direktion og bestyrelse. DONG er et veldrevet selskab. Samtidig viser praksis, at offentligt ejede virksomheder, der ligesom DONG operer på fuldt kommercielle vilkår i et hårdt konkurrencemarked, er lige så veldrevne, effektive og overskudsorienterede som deres private konkurrenter. DONG og Vattenfall kan sagtens måle sig med tyske RWE og E.on. Konkurrence tvinger såvel private som offentligt ejede selskaber til effektivitet.

Nogle tidligere privatiseringer havde et sektorpolitisk sigte: Salget af TDC, Bella Center A/S, Post Danmark og Statens Bilinspektion. Det har privatiseringen af DONG ikke. Tværtimod understreges det, at DONGs strategi ligger fast og ikke ændres af investoraftalen med Goldman Sachs.

Dårlig forretning

En analyse af hensigtsmæssigheden i børsnoteringen af DONG og statens salg af aktier bør derfor udelukkende foretages ud fra statens økonomiske interesse som porteføljeinvestor.

Et salg af aktier i DONG er fornuftigt, hvis det forventede fremtidige afkast af aktierne er lavere end afkastet på den alternative investering, staten kan foretage med salgsprovenuet.

Staten vil bruge nettoprovenuet fra salget til at nedbringe sin låntagning på obligationsmarkedet; hvor staten inden for en overskuelig fremtid er i den privilegerede situation at kunne få lån til en rente på kun en-to procent om året. Det er langt mindre, end hvad aktierne i DONG vil kunne kaste af sig.

Da værdien af de sparede rentebetalinger er mindre end værdien af de tabte aktieindtægter, formindsker staten sin nettoformue ved transaktionen. Ud fra en økonomisk vurdering ville det være mere rationelt for staten selv at skyde de fornødne 9-11 milliarder kroner ind som aktiekapital i DONG og siden sælge andelen. Det er netop den investeringsstrategi, Goldman Sachs følger. Det uforståelige er, at de politiske ordførere og Finansministeriet ikke ser det rationelle i Goldman Sachs investering.

Undervurderer ikon

Venstrefløjen dæmoniserer Goldman Sachs som investor. Jeg bryder mig ikke om selskabet og den mentalitet, det repræsenterer, men det er ikke mere grådigt eller kynisk end andre investeringsbanker. Kritikken af Goldman Sachs som sådan er gold.

Det samme er kritikken af, at Goldman Sachs får ’vetoret’ over vigtige beslutninger i DONG. En hvilken som helst investor, der binder penge i et ikke-børsnoteret selskab, vil i en investoraftale sikre sig, at firmaet efterfølgende opfører sig som ventet.

Mere interessant er det, om valget af Goldman Sachs er det optimale ud fra et statsligt provenu-maksimeringssynspunkt. Det skærer udenforstående observatører i øjnene, at den aktuelle kursværdi på DONG er sat til meget lave 31,5 milliarder kroner i beregningen af, hvor stor en aktieandel, Goldman Sachs kunne få for sine ni milliarder kroner.

Endvidere har det overrasket alle, at PensionDanmark ikke er medinvestor. Siden skrev Information, at PensionDanmark havde fremsat et tilbud til en højere kurs end Goldman Sachs.

Finansministeren oplyser, at den tilbudte aktiekurs ikke var det eneste afgørende, men at Goldman Sachs blev valgt ud fra en samlet vurdering af, hvad der tjener statens interesser bedst. Med andre ord: Hvad staten taber i 2014, forventer staten at få kompenseret ved at kunne opnå en højere kurs på børsen for DONGs aktier, fordi Goldman Sachs og ikke PensionDanmark er medejer.

Her undervurderer Finansministeriet nok den ikonstatus blandt institutionelle investorer, som Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, har internationalt: Han regnes for branchens førende kapacitet i klimafinansiering.

At PensionDanmark investerer, skaber troværdighed hos netop de investorer, der er mest attraktive ud fra et klimaomstillingsfinansieringsynspunkt: Institutionelle investorer, der gerne langsigtet vil investere i grøn infrastruktur på vilkår, der lover et godt afkast. Men finansministeren forventer øjensynlig enten, at Goldman Sachs skaber endnu mere troværdighed om en benhård kommerciel linje i DONG, eller at Goldman Sachs ekspertise inden for børsnoteringer vil vise sig at være guld værd. Om det er tilfældet er svært at sige p.t.

Det bringer os frem til rådgiverne i denne sag, der udover Danske Bank omfatter DONGs direktion og bestyrelse. De søger givetvis at rådgive Finansministeriet ud fra deres bedste overbevisning. Men subjektive faktorer kan påvirke vurderingen. For det første selve fascinationen af at få mulighed for at spille sammen med Goldman Sachs. For det andet er der i aktstykket afsat 450 millioner kroner i aktieoptioner til ansatte i DONG. Værdien af en aktieoption afhænger dels af den kurs, de ansatte får lov til at købe aktierne til ved børsnoteringen, dels af markedskursen ved børsnoteringen. Forskellen kan de ansatte putte i lommen.

Kursen i optionen vil formentlig blive fastsat til samme kurs, som DONG værdifastsættes til i aftalen med Goldman Sachs.

Det svært at argumentere imod en aftale, der er i ens egen økonomiske interesse.

Wolfgang Mostert er konsulent

Serie

Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?

Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.

Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.

Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.

Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Seneste artikler

  • Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg

    1. februar 2014
    Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempel
  • USA: Banker bør ikke eje energiselskaber

    1. februar 2014
    Risiko for markeds-manipulation og økonomiske kriser får den amerikanske centralbank og kongresmedlemmer til at varsle indgreb mod investeringsbanker som Goldman Sachs’ ejerskab til energi- og råstofvirksomheder
  • Eksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget

    30. januar 2014
    Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels P Sønderskov

Tak til Mostert for forsøget på at gøre DONGS kapitaludvidelse begribeligt for venstrefløjen. Det lykkedes desværre ikke.

Michael Kongstad Nielsen

Nej, det er ikke nemt at føre venstrefløjen bag lyset.

Torben Nielsen, Henrik Christensen, Niels Duus Nielsen, Torben Selch, lars abildgaard og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar

Ikke nemt i hvert fald.

Torben Nielsen, Henrik Christensen, Thomas Borghus, Torben Selch, Holger Madsen, Per Torbensen, Olav Bo Hessellund, Bill Atkins og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar

Jesys, han er da bare en købt idiot, lige som Jesper Vendekåbe, Corydon osv.Lad os nu få en reel debat hvor vi ved hvad der er på tale, hvad der er på bordet, offentlighed, you know.

Niels P Sønderskov siger :Tak til Mostert for forsøget på at gøre DONGS kapitaludvidelse begribeligt for venstrefløjen

Niels, jeg ville morderlig gerne forstå hvorfor, men Mostert er simpelt hen for markedsfikseret til at kunne forklare sammenhængene - især hans tautologier er forvirrende. Eksempelvis ville jeg gerne forstå hvorfor vi ikke skulle ender i den situation de tyske forbrugere er endt i, hvor de efter privatiseringer i dyre domme vælger at købe deres kraftværker hjem igen.

Jeg har også nogle spørgsmål 21. januar, 2014 - 11:32, som du gerne må se på.

Det kan sådan en højreorienteret kapacitet som dig Niels, vel sagtens klare.

Umiddelbart ligner dette en gentagelse af den fejltagelse Soc.Dem begik da de solgte TDC til et privat firma, og som de senere har erkendt var en dårlig ide. (Ligesom salget af Københavns Lufthavn)

Ligesom TDC består DONG af et transmissionsselskab og et produktionsselskab. Og ligesom med TDC bør man nok ikke sælge infrastruktur delen.

Dette skaber et monopol og som alle ved med monopoler (SKAT, Rejsekortet, NemID, TDC osv) eksisterer disse absolut ikke for forbrugerne og borgernes skyld, men udelukkende for at plukke penge ud af borgerne vha. deres monopolstatus.

Så bevar nu transmissionsdelen på offentlige hænder. Produktionsdelen må I for min skyld godt sælge. Energi kan man købe alle steder, men det er et monopol der transporteret energien hen til forbrugerne.

Niels P Sønderskov

Nils Bøjden er måske på vej til en forståelse. Som det klart fremgår af både denne artikel og det aktstykke, der snart godkendes i Folketingent, er der netop ikke tale om 'salg af infrastruktur', som den lille ophidsede horde skaber sig over. DONG har en meget konkret forretningsplan på grøn energi, og det eneste de tre nye investorer i deres egenskab af mindretalsaktionærer forsøger at sikre sig ved en aftale er, at selskabet holder sig på sporet. Man har råbt og skreget om 'vetoret' uden at det begreb findes i aftalen og kommunistløgnen om 'salg af infrastruktur' benyttes også gladeligt af de revolutionære, fordi det er så nemt at lokke dem, der ikke selv gider læse aftalen og i hvert fald ikke er i stand til at forstå et kvidder af den. Mennesker, der typisk ikke er i stand til at lægge et simpelt budget for deres egen husholdning.

Et andet let gennemskueligt trick er fx Atkins' forsøg på at placere mig og især Bjarne Corydon på højrefløjen. Vi befinder os blot i virkeligheden, hvor man nok kan være betænkelig ved en aktør som GS, men ikke går totalt i coma når de kommer med det bedste tilbud i en nødvendig aktiekapitaludvidelse. Den samme virkelighed, hvor et overvældende politisk flertal på Christiansborg befinder sig. Imod et forsvindende mindretal, der stadig drømmer om de gode gamle dage i den 'reelt eksisterende socialisme', hvor alle beslutninger lå trygt i centralkommitéen hos store kapaciteter som Eric Hohnecker eller Nikita Khrushchev.

Så har man da gjort et bravt stykke arbejde for at præsentere begge sider af sagen..............

@Niels P Sønderskov

Men jeg kan ikke finde ud af om infrastrukturdelen følger med eller om den bare ikke er omtalt som selvstændig komponent.

Har du en henvisning til aktstykket?

Grethe Preisler

"Imod et forsvindende mindretal, der stadig drømmer om de gode gamle dage i den 'reelt eksisterende socialisme' hvor alle beslutninger lå trygt i centralkomiteen hos store kapaciteter som Erik Hohnecker eller Nikita Khrushchev" (Niels P. Sønderskov)

Så har vi den gode gamle socialdemokratiske koldkrigspolemiker på banen igen - What's good for General Motors is good for the USA - tilpasset danske forhold.

Per Hækkerup reborn :o)

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Niels P. Sønderskov, du må vel være lidt af en autoritet, selvom du efter eget udsagn ikke befinder dig på højrefløjen, men i virkeligheden (der som bekendt har en venstreorienteret bias), for du har åbenbart vished for, at Goldman Sachs kom med det "samlet set" bedste tilbud.

Sad du på Corydons skulder under forhandlinger sammen med de andre papegøjer, eller stoler du blot trygt på Finansministeriets ord ligesom SF, der åbenbart lever i den samme virkelighed, som du gør? Selv Mosert har ikke den samme indsigt og tillid, som du har, og det siger vel ikke så lidt.

Niels P Sønderskov

Baggrundsmateriale findes på http://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B30/baggrund.htm#dok og den næste forhandling i Tinget er planlagt 28. januar.

Mostert

Niels P Sønderskov

Atkins må virkelig undskylde, at jeg ikke opfatter en debat her som en form for spørgetime, hvor jeg på nogen måde skulle være forpligtet til at svare på hans dumme spørgsmål. Med sine besværgelser om min 'koldkrigshjerne' og almindelige naragtighed må jeg anse ham for diskvalificeret i denne sammenhæng, hvor hans synspunkter kun repræsenterer nogle få mandater på den revolutionære venstrefløj. Det er altså ikke mig, der er en nar.

@Niels P Sønderskov

Tak for linket.

Der er tilsyneladende flere ting i dette.

1. Aktieoptioner (også kaldet incitaments baseret optionsret). Meget dårlig ide for selskaber ejet af staten.
2. Frasalg af ikke specificerede ikke-kerneaktiviteter.
3. Salg af aktier i kerneforretningen

Så ingen oplysninger om hvad kerneaktiviteten er. I følge dette aktstykke kan kerneaktiviteten ganske udmærket bestå af transmissionsdelen. Eller ikke-kerneaktiviteter bestå af transmissionsdelen.

Niels p Sønderskov jeg opfattede eller din kommentar 01:29 som en opfordring til opklarende spørgsmål omkring sagen, men jeg skulle jo have tænkt mig om. Jeg har aldrig læst noget som helst af værdi fra din hånd.

Niels P Sønderskov

Jensen, det er DONG's bestyrelse, der afgør hvilket tilbud, der er bedst. Staten, repræsenteret ved finansministeren, sidder ikke engang i den position, selv om han måske gerne vil give det indtryk og selvfølgelig som flertalsaktionær kunne gøre sin indflydelse gældende. Aktuelt ved at modsætte sig aftalen som udtrykt i aktstykke 37, men det ville være lige så idiotisk som EL's forslag om ikke at godkende aftalen. Du er indviklet i din egen propagandas uigennemtrængelige tåger.

Niels P Sønderskov

I betragtning af Atkins særprægede værdisystem opfatter jeg hans seneste indlæg som en kompliment.

Michael Kongstad

det er rigtigt, at DONG udsteder obligationer, men ikke sådan nogle, som staterne gør. DONGs obligationer er gældsbeviser, der handles på børserne og købes af dem, der yder DONG lån, Men her er der ikke brug for lån, men ny egenkapitalkapital, og den kan ikke skaffes på den måde.

Statsobligationer er egentligt præcis det samme. Gældsbeviser der handles på børserne.... Men iøvrigt enig i at det DONG har brug for på den helt korte bane er ny egenkapital.

De fire første punkter forløber planmæssigt. Det femte er det, finansudvalget skal tage stilling til - om det skal ske med Goldman Sachs - aftalen, eller om den skal skrottes, hvad jeg stadig håber er muligt.

Hvis man skal se en fremtid - en mere visionær fremtid altså - for DONG, så er der jo brug for mere. Nemlig et sted man kan banke kapital op til projektfinansiering. Og selvom det ikke er mejslet ud i handlingsplanen, så er det det implicitte argument for at knytte GS til DONG.

Niels P.

Der må vel være nogen et eller andet sted, der rent faktisk ved, hvad de forskellige tilbud gik ud på i detaljer. Siger du nu, at Corydon ikke er en af dem?

Og så ved jeg ikke, hvorfor artiklens punchline må gentages her igen og igen, når du nu selv var så begejstret for den:

"Det svært at argumentere imod en aftale, der er i ens egen økonomiske interesse."

Eller endnu kortere: "Interessekonflikt". Hvorfor har højrefløjsrealisterne det mon så svært med lige det hjørne af virkeligheden?

Olav

Modsat dig har jeg bare det politiske synspunkt, at jeg ikke finder det "prisværdigt", som du skriver andetsteds, at DONG sætter sig ambitiøse mål om at blive en stor spiller i Europa. Du anfører selv, at dette ikke er "uproblematisk". Helt rigtigt - det fx kan gå grueligt galt, og hvad så?

Heller ikke hvis det drejer sig om at udvikle havmølleparker - noget DONG ret teknisk har været god til? Det det har knebet med er evne til at rejse projektkapital - men det er jo netop der GS kommer ind.

Jeg ser absolut ingen grund til at spille casino med landets fremtidige
energiressourcer - og da slet med en makker som Goldman Sachs. Det er i mine øjne det rene galimatias. Men regeringen med Corydon i spidsen har jo fået Konkurrencestat på hjernen.

Er det princippet om at man tænker stort og udvikler og driver vindmølleparker der er dig imod, eller at GS er med?

Hans Jørn Storgaard Andersen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Al denne debat frister mig til at spørge:

Hvordan og hvor meget kommer Goldman Sachs til at betale i skat?

Olav Bo Hessellund

Thomas:
Spm. 1) Nej.
Spm. 2) Ja til begge spm.

Thomas Østergaard

Hovedproblemet ifht. Goldman Sachs' DONG-investering, er den måde hvorpå alle investeringer nutildags, gennem spilteori og derivater, efterfølgende bliver gjort "risikofrie" og belånt eller stillet til sikkerhed for andre investeringer.

Som følge af denne tendens, er alles almindelige menneskers økonomi nu, direkte eller indirekte, blevet så viklet ind i andres, , at skatteyderne bliver tvunget ud i at skulle at redde diverse risikable investeringer og udlån (jævnfør "systemisk vigtige" banker). Hvorved det sikres, at dem, der har belånt deres aktiver mest muligt med sikkerhed i noget andet, der skal reddes, automatisk kommer til at eje mere og mere. Omvendt fastholder systemet verdens fattigste lande og mennesker i en skruestik, idet globaliseringen sikrer at varer koster det samme overalt.

Goldman Sachs får sikkerhed for at få de fleste/alle pengene igen ved en fejlslået børsnotering, og en evt. difference i prisen, samt valutarisiko, kan dækkes af ved at sælge fremtidige kontrakter på at købe dollars mod kroner. Dermed kan GS bogføre investeringen som et "sikkert" aktiv, som stort set kun afhænger af risikoen for at DK går bankerot. Dette aktiv kan så igen stilles som sikkerhed for andre investeringer.

MEN, hvis det nu går helt galt for Danmark, og gennemsnitsdanskeren får svært ved at betale elregningen, vil DONGs værdi naturligvis falde kraftigt. Hvis det sker, kan GS forlade den synkende skude, DONG skal betale lånet tilbage, og de valutakontrakter der også udløses, vil gøre tingene endnu sværere i DK. Samtidig har politikerne med garanti gjort regning på provenuet fra børsnoteringen i deres beregninger.

Det er da meget tænkeligt at det vil lykkes at børsnotere DONG med succes. Problemet (for danskerne) er, hvad der sker hvis det ikke gør - f.eks. hvis det viser sig at havvindmøllerne, eller deres fundamenter, bliver langt dyrere i reparationer end forventet (og bemærk venligst, at ingen i DONGs ledelse har ret meget privatøkonomisk i klemme, udover en temmelig høj månedsløn, som dog typisk gjort "risikofri" med gyldne faldskærme). Og hvis børsnoteringen lykkes som forventet, scorer Goldman Sachs milliarder, som de vil bruge til at købe andre derivater.

Som Warren Buffet sagde:: "derivater financielle masseødelæggelsesvåben".

DONGs leder- og mellemlag består efterhånden kun af jurister og økonomer. De laver de opsatte vindmøller om til financielle derivater (special purpose vehicles), og sælger dem til pensionsselskaber, kapitalfonde m.v.
Derivaterne gøres mere værd, ved at lade DONG påtage sig al risiko ibm. opsætning og driftsrepeationer.

Den tekniske ekspertise ligger hos Siemens (?), samt de virksomheder der opsætter fundamenterne til havvindmøllerne.

DONG skaffer financiering, udvikler derivater, og spekulerer samt lobbyer i fremtidige energipriser, og bliver godt betalt for det. De ligner allerede Goldman Sachs folkene alt for meget som det er.

At blive associeret med en "god" sag, er ikke ensbetydende med at man er "god" i gammeldags forstand - dengang betalte man selv, hvis man ville have prædikatet.

Alt for ofte er associationen til den gode sag købt gennem store investeringer i kommunikation (tænk "Waterfront"), og det meste af den tankevirksomhed der præsteres, går på hvordan man får flest muligt af den gode sags penge over i egen lomme.

Erik Pedersen, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Niels P Sønderskov: "Vi befinder os blot i virkeligheden, hvor man nok kan være betænkelig ved en aktør som GS, men ikke går totalt i coma når de kommer med det bedste tilbud i en nødvendig aktiekapitaludvidelse."

Når man argumenterer med at have patent på "virkelighedEN", er jeg i hvert fald stået af.

Desuden: Meget tyder på, at den virkelighed, du taler om "..., hvor et overvældende politisk flertal på Christiansborg befinder sig." ikke svarer til den virkelighed, et flertal blandt vælgerne idag befinder sig i.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Holger Madsen, Per Torbensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Karsten

Med de liberalistiske inklinationer jeg fornemmer du har, syntes du så det var en god idé, at nationalstaterne intervenerede så massivt i de finansielle markeder, som det skete i efteråret 2008? Både du og jeg ved, at der ville ikke være et Goldman Sachs, hvis ikke den amerikanske regering valgte at holde hånden under dem og de øvrige storbanker. Og hvordan har Goldman Sachs så kvitteret for den fuldkommen ufortjente velvilje fra det omgivende samfund? Ved at fortsætte med at være nøjagtig lige så skrupelløse som før. Formentlig fordi de ikke kan andet. Formentlig fordi vi taler om mennesker med en form for misbrugsprofil. ”Hvad indadtil tabes, skal udadtil vindes”.

Jeg skal bestemt ikke forsvare alle de ting der er sket under finanskrisen, eller alle de individuelle bail-outs etc. Det jeg blot mener er at det er endt i en - IMHO - komplet, næsten karrikeret, holdning til GS. At GS er et stort konglomerat med bunkevis af forskellige divisioner med forskellige horisonter, opgaver, organisationer etc. er - åbenbart i manges øjne - kun en distraktion.

For dem er GS - lige så åbenbart - een stor ondskabsfuld monolit, kun og udelukkende med kortsigtet profit for øje, uanset hvad de iøvrigt har gjort. Det er den tegneserie-karrikatur jeg finder useriøs og lidt småkomisk.

Politikerne har bundet sig selv på hænder og fødder, og deres uformåenhed giver næring til en stadigt stigende politikerlede. Den almindelige befolkning begriber ikke, hvordan de kan være politikere og så i realiteten ikke bedrive politik, dvs. formulere visioner, motivere, indgive mod, fortrøstning, håb, kort sagt: Vise lederskab.

Det er jeg sådan set ikke uenig i. Men det ironiske er jo så her, at det måske er netop modellen med GS som partner, der *er* den visionære. Den model der kan sætte DONG på verdenskortet men den erhvervede ekspertise. Endda indenfor eet af de mest visionære områder - alternativ energi. Og den nuance synes også at gå hen over hovedet på mange.

Efter mine begreber er det nærmest en selvmodsigelse at kalde Goldman Sachs visionær, da visioner handler om at gribe forestillinger, der rækker ud over en selv og ud over her og nu. Efter mine begreber kan en vision ikke bare handle om egen vinding. I denne verden af illusoriske finansielle værdier er man til gengæld i mine øjne visionær, hvis man har blikket rettet imod hvad der har reel, samfundsmæssig værdi.

At udvikle vedvarende energi i form af projekter der rent faktisk vil bringe kwh-prisen ned på noget der ligner fossile brændstoffer? Og at gøre det på kommercielle vilkår, så man undgår de evindelige gigantudgifter der så ofte følger offentlige projekter? For mig at se at der - effektive mølleparker på kommercielle vilkår - noget af det allermest visionære og noget af det der giver reel samfundsmæssig værdi.

Og her taler vi ikke bare om infrastruktur, jord og produktionsapparat, vi taler også om know-how og netop samfundsmæssige relationer. Danmark har gode forudsætninger for at klare sig i det 21. århundrede, hvis vi netop undlader at sælge ud af arvesølvet, undlader at blotte os overfor udenlandske interesser, og genfinder en grad af samfundssind.

Det er fair nok, men hvis konsekvensen er det at vi ender med at (over-)beskytte stagnerende infrastruktur (som vi så det med teleselskabs-nationalisering der blev til den offentlige fejlkonstruktion TeleDanmark), i stedet for at have modet til at tænke lidt længere, så kan det nu være ligemeget.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Niels P Sønderskov anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Mostert : 'Forvrøvlede argumenter ...... DONG er som kommerciel operatør nødt til at skabe så store profitter som muligt for at kunne finansiere den grønne satsning.'

'Så store profitter som muligt' ? Her rammer mostert selv vrøvlet

Og i øvrigt : trækker Enhedslisten ikke støtten, hvis regeringen på trods af alle advarsler insisterer på at aflevere dong til gs og privatprofitering, så er jeg partiløs - men det er de nok ligeglade med

Olav

Thomas:
Spm. 1) Nej.
Spm. 2) Ja til begge spm.

Ok, fair nok. Så er det jo mere DONGs forretningsområde end GS's ditto du er imod. Det er vi så ikke enige om, men det er en mere reel indvending. IMHO.

Steffen Gliese

Ingen kan leve af penge, og det er det, der på mærkværdig vis er blevet glemt - på samme måde som det er blevet glemt, at huse ikke bygger sig selv, selvom arkitekten og ingeniøren har gjort deres arbejde. De kommer måske nok til at gøre det, men der er lidt vej endnu.

Sektorpolitisk salg og kapitaltilførsel er ikke nødvendigvis det samme, men muligvis den samme ideologi der ligger bag. En ideologi der under tidligere regering udmæntede sig i en lovgivning der tvinger givtige offentlige firmaer med private kunder til at sælges til private, for det meste kapitalfonde. TDC osv er nævnt, KMD er også et eksempel, solgt for 2 mia hvoraf en gik tilbage til kommunerne der ejede. Solgt igen 4 år efter til noget der synes at være 4 mia mere, plus at det årlige overskud nær 1/2 mia
også gik til køberen, Forventes solgt igen om 4 år med tilsvarende økonomi. Fortjenesten kommer fra kunderne, her kommunerne, der altså som ekstra omkostning afleverer 1 mia årligt via Luxemborg eller hvor det nu ender.
Bliver problemet ikke det samme med DONG ? - der kommer kapital ind her og nu, men i årene fremover siver der større beløb ud hvis kapitalen er kommet ind fra helt udeforstående "i Luxemborg".
Den af de liberale så forherligede privatisering og investor, er jo i sidste ende blot en investor der vil kræve sin store forrentning.

Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Selvfølgelig jørgen holm, hvem andre end kunderne skulle betale gildet. Derfor, det hedder finanshajer - at siddende regering vil kaste danske borgere i hajfyldt farvand, og at EL lader det passere, er en af vor tids største skandaler.

Grethe Preisler

Randi, hvordan vil du have, at Enhedslisten skal bære sig ad med at forhindre skandalen - sådan rent teknisk?

De kan stemme imod salget af DONG-aktierne til Goldmann Sachs. Men det vælter jo ikke spillet for regeringen, med mindre de borgerlige - som synes det er en helt fin forretning - også er med på spøgen og stemmer imod.

Alternativt kan de meddele, at EL ikke længere kan støtte regeringen Thorning, og de 12 MFere sætte sig ned med korslagte arme og nedadvendte mundvige, indtil Lars Løkkes team finder et andet påskud til at stille en mistillidsdagsorden til Helle Thorning-regeringen.

En mistillidsdagsorden, som Enhedslisten også kan få lov at lægge stemmer til, hvis de hellere vil have Lars Løkke tilbage.

Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til Enhedslistens tekniske mulighed for at vælte regeringen, vil jeg mene, at den altid er til stede. Det er bare et spørgsmål om at finde det rette tidspunkt og den rette sag. Begrundelsen er, at nu er det nok, og at det kun kan blive bedre i fremtiden, hvis SF og S genfinder sig selv, hvilket de kan de få ro til i en oppositionsperiode. De borgerlige partier vil til hver tid stemme for en mistillidsdagsorden stillet af EL, uanset at de er enige med regeringen i den konkrete sag.

randi christiansen

Med flertal mod regeringen, får vi valg - en værdig sag at gå til valg på - og samtidig få sagt et par borgerlige ord til familien sort.

randi christiansen

Interessant hvis oppositionen vælger gs i stedet for valg

Hans Jørn Storgaard Andersen

Michael Kongstad Nielsen: Du skrev ...

Med hensyn til Enhedslistens tekniske mulighed for at vælte regeringen, vil jeg mene, at den altid er til stede.

Dér forregner du dig nok. De kan stemme regeringen ned i to klassiske situationer: 1) Finansloven og 2) den sidst store debat inden sommerferien.
Den sidste mulighed er ikke tilstede, da VK gik med til IKKE at nedstemme regeringen ved mulighed nr. 2 - det fik SFR-regeringen med i finanslovsaftalen - såvidt jeg er orienteret ;-)

Ellers skal der en særlig situation til, f.eks. et samråd, hvor de har en "sag", der er lidt bedre end f.eks. den mod Thorning. Oppositionen er sådan set ligeglad, bare de vælter regeringen - det er jo en oppositions opgave.

Men EL har et troværdighedsproblem af rang - eller hvad?

Det er nok ikke EL, der har det største troværdighedsproblem i disse dage - trods alt.

Endnu en Karl Smart der mener vi har brug for en forelæsning om moderne økonomisk management. Tak.

Det sidste vi har brug for er en stat der hopper på spekulations vognen og sælger og køber til højre og venstre for en hurtig skilling, eller nærmere sagt, forventningen om.

Mange tak, Wolfgang Mostert.

Det eneste der er brug for i denne sammenhæng er staten og dens institutioner regeres med sund fornuft og dømmekraft.og frem for alt, social ansvarlighed.

randi christiansen

Hvis EL trækker sig, har regeringen ikke flertal, oppositionen kan vælte regeringen, og der skal udskrives valg. Altså : valg, eller dong i gs' lommer og danskere med tomme lommer.

Det er langt mere end en stråmand, Michael Pedersen. Fordi hvis vi får et valg med efterfølgende V domineret regering, så vil der rulle hoveder i S og SF, muligvis endda i R. Og så er spillet ude for Gorillaen og den håndtaskesvingende lady.

Og forestil dig noget så dejligt som at vi kunne igen få en OPPOSITION i folketinget, noget der jo slet ikke eksisterer i dag!

Demokrati uden opposition er som kage uden mel.

Steffen Gliese

Hvis regeringen vender på en tallerken nu, vil det omvendt potentielt kunne blive den største politiske vindersag, de kommer i nærheden af! Så vil højrefløjen blive udstillet som dem, der er villige til at sælge arvesølvet, hvilket er det værste, socialdemokrater ved.
Med et totalt omsving i retorikken - og det kan nås endnu, med Nyrups melding - vil vi stå med en sag, der faktisk kan samle befolkningen og måske oven i købet give momentum til den ønskværdige omlægning til ren energi i løbet af ganske få år.

randi christiansen

Kunne du forklare dig nærmere michael, så suppevisken her fatter pointen?

Steffen Gliese

Filo Butcher, der kan laves meget god kage uden mel. Ellers har du ret.

Danmarks BNP for 3. kvartal 2013 var på 464,2 mia. DKK. Og et indskud på 34 mia. DKK vil kun udgøre 7,3% af 3. kvartalt BNP - eller ca. 1,85 af hele årets BNP.

Hvorfor låner staten ikke pengene, og investerer dem i Dong. Så bevarer man indflydelsen. Og der er rimelig sikkerhed for for lånesummen, for Dong har formentlig en værdi på omkring 60-65 mia. DKK.

Gert

Hvorfor låner staten ikke pengene, og investerer dem i Dong. Så bevarer man indflydelsen. Og der er rimelig sikkerhed for for lånesummen, for Dong har formentlig en værdi på omkring 60-65 mia. DKK.

DONG's værdi er svær at fastsætte for den afhænger i sidste ende af hvordan man værdisætter evnen til at udvikle den kompetance der hedder (vind-)kraftværksprojektering og drift. Og de koster jo så meget at det ikke kan drives af egenkapitalen alene - det er jo præcis derfor man har følt det nødvendigt at knytte en "kapital-skaffer" til biksen.

Hvor står det, Thomas Krogh?

Claus

Hvilken del af det? At DONG vil gå *massivt* efter havmølleparkerne?

Hvor forpligter GS sig til at skaffe kapital til biksen?

Claus

Det gør de næppe før der foreligger konkrete projekter.

Hvad er så al den snak om GS og deres fantastiske tilførsel til DONG af "risikovillig kapital"? Skulle vi ikke vente med at svime over det til de konkrete projekter foreligger?

Sider