Kronik

DONG-debat skæmmes af ideologiske misforståelser

Såvel højre- som venstrefløjen har fat i de forkerte argumenter, når salget af DONG diskuteres
Skønt PensionDanmark angiveligt bød højere, valgte regeringen at indgå en aftale med den berygtede amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Samtidig er DONG’s kurs sat meget lav, hvilket har  overrasket udenforstående observatører.

Lucas Jackson

Debat
21. januar 2014

Debatten om DONGs salg af aktieandele til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs styres af to ideologiske holdninger. Den ene illustreres af Venstres finansordfører, Peter Christensen:

»Det er ikke statens opgave at drive kommerciel virksomhed; private operatører er bedre end statslige embedsmænd til at drive virksomhed. Derfor skal statens ejerandele i DONG afvikles hurtigst muligt.«

Den anden af Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen: »Man skal ikke afhænde ejerskab af et vigtigt infrastrukturselskab som DONG til private interesser, der kun foretager investeringer ud fra profit – og ikke energipolitiske hensyn – og slet ikke til et selskab som Goldman Sachs, der gennemfører investeringer ud fra kortsigtede kommercielle interesser.«

Lad os kaste et blik på de to påstande. Hvorfor har DONG behov for ny aktiekapital? DONGs strategiplan satser især på olie- og gasefterforskning samt havvindmøller. Succes kræver førsteklasses teknisk ekspertise. Den har DONG. Men den meget kapitalintensive satsning kræver, at DONG er i stand til at skaffe finansiering på det internationale kapitalmarked på vilkår, der mindst svarer til konkurrenternes. Det forudsætter en gunstig rating. Nøglebegrebet for obligationsudstedelse er opnåelse af investment grade rating, det vil sige en rating i A- og B- området. DONG har ligget mellem A og BBB+. Ryger rating ned på C, holder investorerne sig væk, hvilket får kursen til at styrtdykke og renten til at stige.

Ratingbureauerne ser blandt andet på forholdet mellem den samlede fremmedkapital og EBITDA (overskud før renter, skat og afskrivning). Hvis dette overstiger 2,5, risikerer firmaet at tabe sin investment grade rating. DONG har overskredet grænsen. DONG er derfor tvunget til at finansiere sine nye investeringer med ny aktiekapital, da renterne på nye obligationslån ellers vil blive for høje.

Forvrøvlede argumenter

Venstrefløjens argument, at privatisering er uønsket, fordi DONG ikke bør drives af profithensyn, men efter energipolitiske hensyn, hviler således på manglende indsigt. DONG er som kommerciel operatør nødt til at skabe så store profitter som muligt for at kunne finansiere den grønne satsning.

Staten kan i øvrigt altid udforme rammebetingelserne for privat virksomhed på en måde, så finansiering styres mod projekter, der ønskes gennemført. Hvis det ikke sker, er det rammebetingelserne, der er problemet, ikke private investorers profithensyn.

Et andet argument – at sikring af forsyningssikkerhed taler for statslig ejerskab af DONG – er også svært at forstå. Den strategiske transmissionsinfrastruktur er for længst overført til energinet.dk, og hvis DONG ikke vil investere i kulbrinteefterforskning og vindmølleparker, vil andre.

Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om et børsnoteret selskab er den ideelle selskabsform for et infrastrukturfirma som DONG. Internationale erfaringer og forskning viser, at kortsigtethed er et problem for børsnoterede firmaer og en årsag til, at nogle børsnoterede firmaer har valgt at blive afnoteret for bedre at kunne gennemføre investeringer med langt sigte.

Men også de borgerliges argumenter for salget er forvrøvlede. Det er ikke embedsmænd, der styrer DONG – det gør en dygtig direktion og bestyrelse. DONG er et veldrevet selskab. Samtidig viser praksis, at offentligt ejede virksomheder, der ligesom DONG operer på fuldt kommercielle vilkår i et hårdt konkurrencemarked, er lige så veldrevne, effektive og overskudsorienterede som deres private konkurrenter. DONG og Vattenfall kan sagtens måle sig med tyske RWE og E.on. Konkurrence tvinger såvel private som offentligt ejede selskaber til effektivitet.

Nogle tidligere privatiseringer havde et sektorpolitisk sigte: Salget af TDC, Bella Center A/S, Post Danmark og Statens Bilinspektion. Det har privatiseringen af DONG ikke. Tværtimod understreges det, at DONGs strategi ligger fast og ikke ændres af investoraftalen med Goldman Sachs.

Dårlig forretning

En analyse af hensigtsmæssigheden i børsnoteringen af DONG og statens salg af aktier bør derfor udelukkende foretages ud fra statens økonomiske interesse som porteføljeinvestor.

Et salg af aktier i DONG er fornuftigt, hvis det forventede fremtidige afkast af aktierne er lavere end afkastet på den alternative investering, staten kan foretage med salgsprovenuet.

Staten vil bruge nettoprovenuet fra salget til at nedbringe sin låntagning på obligationsmarkedet; hvor staten inden for en overskuelig fremtid er i den privilegerede situation at kunne få lån til en rente på kun en-to procent om året. Det er langt mindre, end hvad aktierne i DONG vil kunne kaste af sig.

Da værdien af de sparede rentebetalinger er mindre end værdien af de tabte aktieindtægter, formindsker staten sin nettoformue ved transaktionen. Ud fra en økonomisk vurdering ville det være mere rationelt for staten selv at skyde de fornødne 9-11 milliarder kroner ind som aktiekapital i DONG og siden sælge andelen. Det er netop den investeringsstrategi, Goldman Sachs følger. Det uforståelige er, at de politiske ordførere og Finansministeriet ikke ser det rationelle i Goldman Sachs investering.

Undervurderer ikon

Venstrefløjen dæmoniserer Goldman Sachs som investor. Jeg bryder mig ikke om selskabet og den mentalitet, det repræsenterer, men det er ikke mere grådigt eller kynisk end andre investeringsbanker. Kritikken af Goldman Sachs som sådan er gold.

Det samme er kritikken af, at Goldman Sachs får ’vetoret’ over vigtige beslutninger i DONG. En hvilken som helst investor, der binder penge i et ikke-børsnoteret selskab, vil i en investoraftale sikre sig, at firmaet efterfølgende opfører sig som ventet.

Mere interessant er det, om valget af Goldman Sachs er det optimale ud fra et statsligt provenu-maksimeringssynspunkt. Det skærer udenforstående observatører i øjnene, at den aktuelle kursværdi på DONG er sat til meget lave 31,5 milliarder kroner i beregningen af, hvor stor en aktieandel, Goldman Sachs kunne få for sine ni milliarder kroner.

Endvidere har det overrasket alle, at PensionDanmark ikke er medinvestor. Siden skrev Information, at PensionDanmark havde fremsat et tilbud til en højere kurs end Goldman Sachs.

Finansministeren oplyser, at den tilbudte aktiekurs ikke var det eneste afgørende, men at Goldman Sachs blev valgt ud fra en samlet vurdering af, hvad der tjener statens interesser bedst. Med andre ord: Hvad staten taber i 2014, forventer staten at få kompenseret ved at kunne opnå en højere kurs på børsen for DONGs aktier, fordi Goldman Sachs og ikke PensionDanmark er medejer.

Her undervurderer Finansministeriet nok den ikonstatus blandt institutionelle investorer, som Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, har internationalt: Han regnes for branchens førende kapacitet i klimafinansiering.

At PensionDanmark investerer, skaber troværdighed hos netop de investorer, der er mest attraktive ud fra et klimaomstillingsfinansieringsynspunkt: Institutionelle investorer, der gerne langsigtet vil investere i grøn infrastruktur på vilkår, der lover et godt afkast. Men finansministeren forventer øjensynlig enten, at Goldman Sachs skaber endnu mere troværdighed om en benhård kommerciel linje i DONG, eller at Goldman Sachs ekspertise inden for børsnoteringer vil vise sig at være guld værd. Om det er tilfældet er svært at sige p.t.

Det bringer os frem til rådgiverne i denne sag, der udover Danske Bank omfatter DONGs direktion og bestyrelse. De søger givetvis at rådgive Finansministeriet ud fra deres bedste overbevisning. Men subjektive faktorer kan påvirke vurderingen. For det første selve fascinationen af at få mulighed for at spille sammen med Goldman Sachs. For det andet er der i aktstykket afsat 450 millioner kroner i aktieoptioner til ansatte i DONG. Værdien af en aktieoption afhænger dels af den kurs, de ansatte får lov til at købe aktierne til ved børsnoteringen, dels af markedskursen ved børsnoteringen. Forskellen kan de ansatte putte i lommen.

Kursen i optionen vil formentlig blive fastsat til samme kurs, som DONG værdifastsættes til i aftalen med Goldman Sachs.

Det svært at argumentere imod en aftale, der er i ens egen økonomiske interesse.

Wolfgang Mostert er konsulent

Serie

Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?

Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.

Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.

Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.

Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Seneste artikler

  • Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg

    1. februar 2014
    Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempel
  • USA: Banker bør ikke eje energiselskaber

    1. februar 2014
    Risiko for markeds-manipulation og økonomiske kriser får den amerikanske centralbank og kongresmedlemmer til at varsle indgreb mod investeringsbanker som Goldman Sachs’ ejerskab til energi- og råstofvirksomheder
  • Eksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget

    30. januar 2014
    Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus

Hvad er så al den snak om GS og deres fantastiske tilførsel til DONG af "risikovillig kapital"? Skulle vi ikke vente med at svime over det til de konkrete projekter foreligger?

Jo, ligesom det nok vil være en god idé at holde ind med mistænkeliggørelsen af GS indtil vi ved hvad de gør i forhold til DONG?

Nej, vi ved jo allerede, at GS er forbrydere, så selvfølgelig er det klogt at være mistænkelig over for dem og deres motiver, og på samme vis naivt ikke at være det.

Det amerikanske finanstilsyn er i gang med at undersøge Goldmans Sachs investering i The Libyan Investment Authority, hvor det undersøges om storbanken har forbrudt sig mod den amerikanske korruptionslovgivning.
(Børsen dd)

Ikke at jeg tror det har den mindste betydning for Thomas Krogh men til andres information - her en anden udløber af ovennævnte sag:

Goldman Sachs er røget på anklagebænken i en sag, hvor storbanken anklages for at have påført et statsligt selskab “betydelige tab.” Stævningen mod Goldman Sachs kommer fra det statslige libyske investeringsselskab, The Libyan Investment Authority.

Men sådan noget risikere vi nok ikke her i DK - vi er jo hvide med blå øjne.

Torben Nielsen, randi christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvide og blåøjede snarere.

randi christiansen

Tom-as - 'DONG's værdi er svær at fastsætte for den afhænger i sidste ende af hvordan man værdisætter evnen til at udvikle den kompetance der hedder (vind-)kraftværksprojektering og drift.'

Nej, det er bare noget, nogen prøver at bilde fjolserne ind. Dong er uvurderlig - derfor er værdien svær at fastsætte, derfor skal sektoren overhovedet ikke sælges - og især ikke til banditter i habitter, som lige har regnet ud, at de kan købe 'below cost' og så skovle millioner ind ved børsnoteringen. Name of the game fra warren buffett (iflg ham selv) til naturligvis goldman sachs o.l. typer. Klart, men pil af - den retmæssige ejerkreds > det danske folk, vil ikke sælge. Men de blir jo ikke spurgt - af den danske udgave af finanshajer forklædte som politikere, aktieinvestorer m.fl.

randi

Nej, det er bare noget, nogen prøver at bilde fjolserne ind.

Slet ikke. Det er dem der påstår det modsatte der er fjolser (siden du nu stadigt har så utroligt svært ved den civiliserede debat).

Dong er uvurderlig - derfor er værdien svær at fastsætte, derfor skal sektoren overhovedet ikke sælges - og især ikke til banditter i habitter, som lige har regnet ud, at de kan købe 'below cost' og så skovle millioner ind ved børsnoteringen.

Hvem har bildt dig ind at DONG "uvurderlig"? Hvad tror du der vil ske hvis DONG gik konkurs? Ville Staten miste uendeligt mange penge? Ville den danske elforsyning falde sammen? :-D

Georg Christensen

Nu har danmark virkelig brug for, at venstres "bondeknolde sammen med lønmodtagere", endelig vågner op, og til deres partier, endelig siger "NOK er NOK". Her forsøger i Totalt at "ødelægge", andelstankegangen, hvor enkeltindividet i fællesskabet er medihændehaver, i form af skattebetaling og afgifter af alle arter, kun bør bruges i samfundsinteresse og ikke bør bruges til (spekulation, korruption ludomaner´s "magtbegærd" af alle arter). Venstrefolket bør endelig vågne op.og indse, at i privatismens øjne bliver i også taberne, fordi jeres form for privatisme bliver styret af overordnet privatisme, i kampen mod fællesskaberne og derfor imod enkeltindividet.

I grunden er vi næsten alle i samme båd, og desværre lader vi os styre af småtbegavede dårligt uddannede politiske administratore,

Benjamin Bach

Ham Wolfgang har masser af gode pointer. Ærgerligt, at han ikke kan formidle dem uden stråmænd - han skæmmes selv af ideologiske misforståelser og dæmonisering. Ikke desto mindre spændende læsning om Finansministeriets manglende rationelle beslutning ang. statsprovenue. Det belyser et nyt fordækt element i skandalen.

Niels P Sønderskov

Folkedybets forargelse er stadig omvendt proportional med forståelsen. Førstepræmien tages vist foreløbigt af Jensen her ovenfor, der skriver "Hvor forpligter GS sig til at skaffe kapital til biksen?" Oplysning: De otte mia. er en slags kapital, som fremkommer ved betalingen for aktierne.

I gamle dage lærte vi at regne på de mest simple værdipapirer, aktier og obligationer, i skolen. Det er nok gået så meget tilbage med undervisningen, at Jensens lærere selv ikke har anet hvad det går ud på. I en anden sjov debat på Facebook havde jeg en flink ung dame, medlem af Enhedslisten, som påstod at hun skam fattede alt. Hun udtrykte det sådan: At hun godt kunne lægge to og to sammen!

Philip B. Johnsen

Niels P Sønderskov

Mener du Danske Bank Corporate Finance, der Folketingets finansudvalg er valgt til, at forhandle en aftale på plads med Goldman Sachs.

Er Danske Bank Corporate Finance og Goldman Sachs, ligeværdige forhandlere i udfærdigelse af en aftale, om børsnotering og kontrakt vilkår mellem DONG staten og Goldman Sachs.

Niels P.

Lærte de jer også at læse i dengang du gik i specialskole, eller gik al tiden med at regne på værdipapirer? Nu skriver jeg det ekstra langsomt og prøv så at lægge mærke til modsætningen, Thomas Krogh fremhæver, mellem egenkapital og fremtidig kapitalskafning til fremtidige projekter:

"DONG's værdi er svær at fastsætte for den afhænger i sidste ende af hvordan man værdisætter evnen til at udvikle den kompetance der hedder (vind-)kraftværksprojektering og drift. Og de koster jo så meget at det ikke kan drives af egenkapitalen alene - det er jo præcis derfor man har følt det nødvendigt at knytte en "kapital-skaffer" til biksen."

Oplysning: Hvis det bare drejede sig om engangsbeløbet på de 8 milliarder, så ville alle, der kan lægge dem, jo have den fornødne "ekspertise" ikke sandt? Og der ville derfor ingen grund være til at snakke om, Goldman Sachs's tilbud "samlet set".

Benjamin Bach, Bill Atkins og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Ok Jensen, jeg var kommet bagud og der var et sideskift imellem, så vi tager den igen: Det er helt klart, at det er her humlen ligger. Hvis det skulle lykkes for Nyrup og Enhedslisten at forpurre DONG og regeringens planer, vil det føre til et alvorligt tilbageslag for virksomheden. Derfor tror jeg heller ikke det kommer dertil.

En professionel partner som Goldman Sachs vil klart være et aktiv for DONG frem mod den planlagte børsnotering, der i øvrigt også sikres gennem de aftaler GS har lavet.

Den form for garantier du naivt skriver om findes kun indenfor planøkonomi.

randi christiansen

Thomas - vi kan da osse 'bare' konstruere en anden ramme end dong om dansk energisektor - begynder egl at være et stadig mere attraktivt perspektiv.

Der er nemlig lige et andet ikke uvæsentligt forhold, som privatprofitfantasterne lader som om er ikke eksisterende, nemlig ejerskabet til dansk energisektor - som det selvf er dybt godnat at afhænde til private aktører, hvis eneste formål er at tjene penge.

randi christiansen

Og lad mig minde om jørn alstrup hansens påpegning af dansk energisektoktors økonomiske historik fra i 77 at hvile i sig selv over foghs og vko's voldgreb i 2004 og til nu med et totaltab for danske elkunder på 63 mia.

Lasse Damgaard

Professionel partner = økonomisk anløben virksomhed
Risiko = du bliver blanket af

"Den form for garantier du naivt skriver om findes kun indenfor planøkonomi."

Hvilket, Niels P., er hvorfor, jeg undrer mig over, at Goldman Sachs-fanklubben regner en sådan garanti for så sikker som amen i kirken. Man stoler naivt på, at Goldman Sachs vil gøre visse ting, blot fordi det er dem muligt, og ikke andre ting, som også er mulige.

Det er lidt ligesom at tro på, at de små grønne mænd er her for at hjælpe os, fordi deres teknologi er hyperavanceret.

* Energikæmpen, som blev en realitet i 2006, forsyner blandt andet danskerne med el og gas, sørger for el produktionen på kraftværker, efterforskning og produktion af olie og naturgas.
Kan godt huske tilbage, da denne sammenlægning af seks danske energiselskaber: Dong, Elsam, Energi E2, Nesa, Københavns Energis El aktiviteter og Frederiksberg Forsyning var på tegne brættet.
Ih, hvor ville det blive godt, forbrugerne ville få stordrift fordele og det hele ville blive billigere, en forbedring med bl. andet grøn el samt gas priser, når det hele blev samlet. Politikkerne var fuld af lovord omkring denne sammenlægning, og selvfølgelig ville den altid forblive på danske hænder.
Nu kan vi så se hvad der sker når politikkerne sammenlægger vores små samfundsmæssige fælles værdier til store kæmper.
Skatteyderne, forbrugerne og små aktionærer i Dong har siden 2006 båret en risiko i denne kæmpe, vi har betalt mia. for den ene fejlinvestering efter den anden, så mon ikke også, vi kan bære denne risiko i et par år endnu, indtil Dong bliver børsnoteret.
Der vil så være tid til ordentligt at komme på børsen med den rette pris.

randi

Der er nemlig lige et andet ikke uvæsentligt forhold, som privatprofitfantasterne lader som om er ikke eksisterende, nemlig ejerskabet til dansk energisektor - som det selvf er dybt godnat at afhænde til private aktører, hvis eneste formål er at tjene penge.

Det da absolut et væsentligt forhold. Og jeg vil da godt høre nationaliseringfantasterne hvorfor de har en blind tro på at et Statsligt monopol på energiområdet, når man nu ved hvor elendigt offentlige monopoler på så mange andre områder har fejlet?

Claus

Hvilket, Niels P., er hvorfor, jeg undrer mig over, at Goldman Sachs-fanklubben regner en sådan garanti for så sikker som amen i kirken. Man stoler naivt på, at Goldman Sachs vil gøre visse ting, blot fordi det er dem muligt, og ikke andre ting, som også er mulige.

Stråmand. Udover en lille - og svindende - håndfuld betonplanøkonomitilhængere, er der næppe nogen der opfatter ret mange økonomiske forudsigelser sikre som amen i kirken. DONG-GS konstruktionen har sin styrke i at den etablerer et partnerskab der gør GS motiveret for at skaffe kapital.

randi christiansen

Thomas - det er et faktum at privatprofitering på fællesskabets ejendom ALDRIG gavner den egentlige ejerkreds - i dette tilfælde danskerne. Hajer følger deres natur, og den globale økonomi er underlagt de fås, den 1%, som kontrollerer størstedelen af de manges, de 99%, ejendom. Dynamiske effekter og trickle down har på intet tidspunkt vist sig at gavne almenvellet. Dine forsøg på at legitimere det privatprofiterende kleptokrati med henvisninger til tidligere mindre vellykkede statslige virksomheder, er hverken overbevisende eller interessante.

Og blot dette - dansk energisektor fungerede udmærket som statligt drevet virksomhed, den hvilede i sig selv, indtil fogh og vko i 2004 foretog første
angreb på folkets kontrol med egen virksomhed. Sektoren er siden 77 blevet
lænset for samlet set 63 mia (ref. jørn alstrup hansen, tjek ham selv, jeg har
utallige gange henvist til ham) og det absolut eneste, som danskerne har fået
ud af de manøvrer, er stigende energipriser. Røveri ved højlys dag. Hajer følger deres natur.

randi

Thomas - det er et faktum at privatprofitering på fællesskabets ejendom ALDRIG gavner den egentlige ejerkreds - i dette tilfælde danskerne.

Så hvem gavnede det at vi i sin tid havde det elendige offentlige TeleDanmark monopol? Ihvertfald ikke kunderne.

Tomas Krogh, har du skevet under endnu?

Claus

På "vi-hader-GS" populistpergamentet?

Ja, du er snart den sidste i landet, der ikke har skrevet under. Snart vil være en ægte minoritet i ægte opposition for første gang nogensinde. Nu drejer det sig ikke længere bare om at redde ansigt...

Lasse Damgaard

- Det er jo ret sjovt at høre div. lalleliberalister deltage i debatten her og i andre medier senest Børsen der kritisere Nyrup fordi han lavede nogle dårlige forretninger, det skulle så diskvalificere ham for at komme med kritik - selv om kritikken bunder i hans egne dårlige erfaringer og opfordring til netop ikke at lave samme fejlslutninger - deres enøjet idelogiske mani hindre simpelthen evnen til velovervejet fornuft og selvkritisk tilgang til komplekse sager.

Det bliver mere og mere tydeligt at den liberale idelogi er gammeldags og tendere religiøs fanatisme - liberale doktriner på line med myten om julemanden og de underjordiske.

-"markedet"- her har vi et begreb svarende til guds eksistens.

Spørger man en ateist så er det ikke noget fornuft i at tro
Spørger man en troende - ja så kan vi få udsagn fra de mest moderate - der helst praktisere for nedrullet gardiner - til de mest rabiate fundamentalister.

Til en rigtig religion høre sig også både sprog og et præsteskab der udøver liturgien.
- Alt hurlumhejet og rammen for at definere om en proselyt er inde i varmen.
-" har du husket at tilbede markedet - supermarkedet.
-" har du husket dit daglige mammon fix - ellers står templet- iform af banken til
rådighed
-"stol kun trygt på markedet - kærligheden bor og udspringer af markedet -"

Desværre har den slags sekterisme det med at lukke om sig selv og forstene. Fornuft og rationale, bliver forkastet til
fordel for de ti bud og "Loven"
Selvkritisk bliver mødt af hån og spot, måske ligefrem fysisk afstraffelse. I sidste ende udstødelse og Excommunikation af kirken.
- Vi ved hvor svært det er for mennesker der har været i klørene på fanatiske sekter - de mennesker er ødelagte på krop og sjæl - mange formår aldrig at vende tilbage til den virkelige verden - men er for evigt dømt til at tilbede deres guddom

Niels P Sønderskov

Der er ikke grund til at synke til samme lave plan og fx kalde den man er uenig med 'Lallelasse', men betegnelsen ville passe bedre end 'lalleliberalister'. Jeg har ikke nærmere kendskab til planøkonomier, der måtte eksistere endnu i verden, men det kan godt være Nordkorea ikke har bevæget sig ligesom Kina. Altså, som jeg tidligere har bemærket, er det 'markedet', der styrer prisfastsættelse og regulering stort set i alle forhold, og Lasse kan prøve at overveje, hvor dejligt det ville være, hvis det nu var finansministeren (hvem ellers), der skulle fastsætte priser og bestemme hvor meget, der skulle indkøbes. Markedet er altså ikke gud men en realitet, som kun en uddøende race af klassiske kommunister ville overveje et sekund at afskaffe. Hele smøren om markedet som religion er pinligt uvedkommende, når vi diskuterer Dongs fremtid.

Især som socialdemokrater skal vi selvfølgelig diskutere rammerne for markedet, men intet fornuftigt menneske vil afsværge det. Det svarer til at benægte tyngdekraften.

En virksomhed som Dong eksisterer i virkeligheden ude på et internationalt marked, som Lasse intet begreb har om fra sin beskyttede virkelighed som socialpædagog, eller hvad han nu har af ekspertise. Den har nogle muligheder, til gavn for virksomheden, danske arbejdspladser og klimaet, som kræver hård kamp med andre lignende virksomheder, og den føres ikke med Anders Bondos og andre fagforretningers pensionskasser som partnere. Det lyder sikkert trygt og godt for Lasse og hans ligesindede her. Men som det tydeligt fremgår, aner de ikke hvad de taler om. Det lyder mest som om de tror forsyningssikkerheden skulle være truet i yderste fald måske ved at Gazprom skulle overtage vores ledninger? Gaspriserne? De reguleres i forvejen og bevæger sig med oliepriserne. Åh, nej! De fastsættes af markedet...

Mennesket har igennem tiderne skabt afguderne i deres eget billede, det er derfor kun at forvente, at lalleliberalisterne skaber markedet i kapitalismens billede og prædiker om dettes evige, uforanderlige essens.

Georg Christensen

DONG aftalen, Idiologiske misforståelser?, måske muligt, alt efter hvilken side man føler sig hjemmehørende hos, jeg mener nu ikke det er rigtigtigt, jeg tror efterhånden, at det er vores politikere, som har glemt samfundet, som de i sin helhed er valgt at lede, de har glemt noget meget vigtigt: Først "samfundet", så egne og særinteresser på anden og trediepladsen.

Hvad DONG aftalen angår er der også store juristiske problemer, bare for at nævne et: Vetoret til udvalgte mindretals aktionære?,hvad så med de andre mindretalsaktionære, ( får de automatisk samme vetoret),? her burde forlængst både V,K ALS,SF,R, alle politikere ja, selv Dansk aktionærforening burde forlængst have set "advarselslampen",lyse. En sådan aftale bør prøves hos domstolen.

Lasse Damgaard

Niels P Sønderskov

Ja du revser folk for at "Synke" - men afholder dig ikke selv fra at "Kommentere" på et personligt lavt plan.
- Vi har en mand er går eksplicit efter manden, og som ikke ser bolden for bare følelser.

Man kan få den mistanke at Niels er ægte troende, der som kaldet skal forsvare sin gud og religion - med at blive ubehagelig og personlig.

Hehe ja - nogen skal hoppe i med begge ben direkte - proaktiv offensiv stil med indlagt person fnidder.
Evner simpelthen ikke at skille snot fra kanel.

Philip B. Johnsen

Niels P Sønderskov 27. januar, 2014 - 14:12

Hvorfor nedgøre du altid andres mening som uvidenhed.

Hvis det er et frit marked du vil have, må DONG opsplittes i energiproduktion og forsyning.

Børsnoterede private ejere på DONG energi infrastruktur, har kun et formål i livet, at skaffe det højeste mulige afkast til aktionærene, det er profit søgende og kun profit søgende ejere.

Borgerne i Danmark, som er ejerne af DONG, udsættes derfor, for en stor privat økonomisk risiko, i planen om salg af, og fremtidig børsnotering af DONG, uden en opsplitning af DONG i forsyningsnet og produktion af energi.

Løsningen kan for eksempel, være statslige ejede forsyningsnet, der kan køre, som non-profit udbyder, men sælger licenser på kvalitetsbaserede krav basis, hvor distributør/producenten, må stå for driften.

Det behøver derfor ikke udelukke private aktører, men det sikre danskerne minimums krav på net kvaliteten, vedligeholdelse, og udbredelse og sikre konkurenceevnen og derved rimelig pris til forbrugerne.

Et frit marked, der bygger på de frie markedskræfter, uden monopol og til gavn for borgerne.

Georg

DONG aftalen, Idiologiske misforståelser?, måske muligt, alt efter hvilken side man føler sig hjemmehørende hos, jeg mener nu ikke det er rigtigtigt, jeg tror efterhånden, at det er vores politikere, som har glemt samfundet, som de i sin helhed er valgt at lede, de har glemt noget meget vigtigt: Først "samfundet", så egne og særinteresser på anden og trediepladsen.

Netop derfor er aftalen så vigtig. DONG skal udvikle sig på havmøllemarkedet, og have en partner inde, der har en egeninteresse i at formidle projektfinansiering. Så vi slippet for den enorme gældsætning DONG har præsteret i offentlig regi. GS er den oplagte partner.

Jens Thaarup Nyberg

" Markedet er altså ikke gud ... "
Det virker heller ikke særligt intelligent.

@Thomas Krogh

"DONG skal udvikle sig på havmøllemarkedet"

Hvof'det?

Hvorfor ikke på biomasse/alger til diesel, udvikling af bølgeanlæg, geotermisk varme eller lagring af el som potentiel energi?

Niels P Sønderskov

En fremtidig opdeling af Dong ligger så vidt jeg har forstået allerede i den forretningsplan, som GS med sin aftale har tilsluttet sig Philip. Det er et alment forretningsprincip at forsøge at skille sig af med mindre profitable dele af en virksomhed, og man kunne godt forestille sig, at der ikke var meget at hente i nogle gamle nedgravede rør og tilhørende faciliteter.

Jeg tror ikke Frank Aaen og hans mange nye tilhængere er oplagte kandidater til nogen virksomheds bestyrelse, og der er ikke noget nedgørende i det. Han har helt sikkert mere forstand på planøkonomi og får aldrig brug for sin viden.

@Thomas Krogh

Solceller glemmer vi lige et øjeblik. Efter nuværende og tidligere regeringers forsøg på at løse elproduktions problemer i solceller ved at lade forbrugere af resten af el-nettet betale for lagring af solcelleproduktionen, går der nok lige et stykke tid før det igen bliver politisk spiseligt at tale om elproduktion fra solceller i Danmark.

Niels Bøjden

Hvorfor ikke på biomasse/alger til diesel, udvikling af bølgeanlæg, geotermisk varme eller lagring af el som potentiel energi?

Fordi DONG rent faktisk har udviklet en rigtig fornuftig kompetance på havmøllepark-området. Jeg har ikke set noget der blot ligner samme kompetance på de andre områder.

randi christiansen

Thomas - gaab. Den samme kedelige argumentation fra dig. Telekommunikationsmarkedet er pt kort sagt - noget lort for kunderne. Uoverskuelig og ringe service, pris-og forsyningssikkerhed - en rigtig rigtig dårlig erstatning for ktas. Men det var jo hele tiden meningen, at tdc skulle smadres, så finansgribbene kunne få det for en slik, og de få usual suspects som vanlig score profitten. Samme manøvre som man nu gør alt for at gennemføre i dong. Schur schur nummer.

Philip B. Johnsen

Det bliver konstant fremført, at tiden er gået, men der er frist i kontrakten, med Goldman Sachs, til august og vedtagelsen er ikke er gennemført i folketinget?

Der er massere af tid til, at tage den rigtige beslutning, hvorfor ikke gøre ting ordentlig, når man har besluttet, at gøre det der er bedst for DONG?

Pensionskasserne har tidligere i forløbet - for 1½ år siden - været indkaldt til finansministeren med henblik på at byde på Dong...

...men meldingen fra finansministeren var dengang, at man ikke ønskede et tilbud baseret på et konsortium af flere pensionskasser, og der var så ikke nogen, der på daværende tidspunkt ønskede at stå med hele investeringen.

Når det så er sagt så synes jeg at lønmodtagerne har været sløve i processen- men heller sent end aldrig.

randi christiansen

Bill - Og hvad skulle der så være i vejen med et konsortium ? GS er vel også en form for konsortium i og med, at de er frontaktører for skjulte selskaber, som opererer i skattely.

Jeg har også undret mig meget over, at danske aktører tilsyneladende ikke har kendt deres besøgelsestid - kunne det tænkes, at informations-og forhandlingsniveau fra regeringens side har tangeret det saboterende ....

Men jeg mener bestemt, at EL har forsømt en yderst vigtig folkelig informationsopgave. De burde med det samme være gået massivt ud i medierne og have iværksat den aktion, som nu ruller i 11 time.

randi, det er svært at gennemskue præcis hvem omkring bordet, der sidder med sorteper i ærmet ...sorteper som de ønsker at slippe af med næste gang forbrugerne beder om nye kort.

Jeg mener at pressen kan tage en meget stor del af "æren" for at sløre privatiseringsprocessen. Dels ser vi hvordan denne helt demokratisk reaktion bringer alle pressekoryfæerne i aktion for at latterliggøre initiativet, og dels kan man undre sig over at de tidligere privatiseringers udeblevne resultater ikke er blevet fulgt op i pressen og af undersøgelsekommissioner. Privatisering er dog et område hvor Staten og befolkningen bør høste al den erfaring der er mulig.

randi christiansen

Nogen, som kan give en ædruelig begrundelse for at afvise et konsortium? Og er det ikke, hvad man har nu med gs + ukendte bagmænd + to danske pensionskasser ?

Lasse Damgaard

randi
grunden er personlig vinding.
Der er ikke nogen seriøs afvisning. I forslaget er der en dato helt frem til sommer 2014
- Så der er god tid til at se om et pensionskonsortium kan og vil matche GS

Afvisning begrundet med prestige tab og andet forfængelighed er mere sådan en måde at lægge pres på for at få bolden løbet i mål.

Hele aftalen med GS er betinget af finansudvalgets beslutning.
De kan tage en politisk beslutning om at give det her konsortium et forsøg
- eller indfri de personlige gevinster de og venner står til nu.

Det er useriøst at komme med påstanden om at det er det bedste tilbud - når vi ikke har set hvad et konsortium kan komme op med - måske ligefrem et bedre ?

Det er også useriøst at afvise noget med begrundelsen - For sent - når den endelige beslutning først er sat til sommer.

Niels P. S. erklærer kl. 14:12
på den ene side at

"markedet er ... ikke gud men en realitet', som 'intet fornuftigt menneske vil afsværge ... det vil svare til at benægte tyngdekraften', men at som 'socialdemokrater skal vi selvfølgelig diskutere 'rammerne for markedet"

Og så på den anden side at

"En virksomhed som Dong eksisterer i virkeligheden ude på et internationalt marked ... Den har nogle muligheder, til gavn for virksomheden, danske arbejdspladser og klimaet, som kræver hård kamp med andre lignende virksomheder ..."

Nuvel
ifølge det moderne naturvidenskabelige verdensbillede er tyngdekraften et universelt grundvilkår, opstået i og med 'The Big Bang', mens markedet er en social menneskelig 'realitet', som er blevet et grundvilkår for de moderne samfund i og med, at menneskene mere og mere formidler deres indbyrdes relationer ved hjælp af deres opfindelse af penge som abstrakte kvantitetsbetegnende symbolske bærere af den samlede sum af de mellem menneskene på markedet byttede 'varers' abstrakt kvantificerede 'værdier'.
Den indbyrdes størrelse af 'varernes' bytteværdier, bestemmes igen af det pengeformidlede markeds udbud- og efterspørgsels-mekanismer, og disse 'mekanismer' er igen afhængige af pengesymbolernes, pengenes, fordeling samfundsindividerne imellem, således at f.eks. 'de som ingen penge har, må gå med røven bar', c'',).

Det sidstnævnte er bl.a. en af grundene til nødvendigheden af, at humant indstillede mennesker må diskutere 'rammerne for markedet'. Disse 'rammer' kan kun fastlægges af ikke-markedsbaserede sociale institutioner, for ellers bliver de jo ikke 'rammer' for 'markedets mekanismer'.

Indtil nu har det været varetaget mere eller mindre konstruktivt, humant og økologisk forsvarligt af de såkaldte 'stater'.

Men på det statsoverskridende globale marked findes der ikke sådanne sociale institutioner, der er i stand til at fastlægge 'rammer' for de transnationale markedsmekanismer 'konkurrencestaterne' imellem, og dermed sikre, at 'virksomheden (F.eks. Dong), danske arbejdspladser og klimaet gavnes', for her er 'konkurrencestaternes virksomheder' på 'herrens mark', hvad der vel også er grunden til Niels P. S. føler sig nødsaget til at sammenligne dette menneskeskabte marked med den universelle tyngdekraft, c'',).

Med venlig hilsen

Jamen Tvivlende Thomas at se er at tro; er du da helt blind for miraklet? Selv Børsens og Jyllandspostens læsere er overvældende imod, hvilket i diit univers betyder, de er overgået til venstrefløjen.

Halleluja!

Philip B. Johnsen

Apropos til komentaren fra Mark Thalmay - 20:54, ingen eller få regler for globalt frit marked, hvorfor det kan komme bag på mange, hvad det vil sig at sælge til Goldman Sachs.

Citat fra indlæg på 180grader.dk

"1) En kapitalfond ønsker at tømme en virksomhed. For at gøre dette med succes, skal fonden kende virksomheden til bunds, for den skal vide hvor værdierne er gemt, hvilke dele der kan sælges og hvilke dele der skal skrottes.

2) Denne viden findes kun eet sted: den gamle ledelse. Får man ikke den gamle ledelse ombord, er det en tvivlsom forretning. Man udlover derfor eksorbitante bonusser til denne, eller dele af den, hvis den vil føre virksomheden gennem salget.

3) Dette ved den gamle ledelse godt, så når det rygtes, der er opkøb i farvandet, forbereder man sig på den kommende bonusfest. Een af de bedste måder at gøre dette på, er at sørge for at virksomheden under-performer i tiden op til salget, saa prisen på aktierne går i bund, så kapitalfonden får virksomheden så billigt som muligt.

4) Når så salget er ført igennem, kan man begyndte at skære fedtet fra og den resultatforbedring giver dermed grundlaget for ledelsens bonusser."
Af alt dette kan vi ikke forvente os andet end dårligere service og højere priser."

Jeg ser pludselig jeg har skrevet:

Jeg mener at pressen kan tage en meget stor del af "æren" for at sløre privatiseringsprocessen.

der skulle have stået:

Jeg mener at pressen kan tage en meget stor del af "æren" for at sløre privatiseringprotesterne.

Bondo fra lærernes pensionskasse understregede i øvrigt at pensionskasserne har en endog meget lang investeringsprofil - i modsætning til Goldman Sachs. Det er vel ignoreringen af den slags hensyn Corydon bland andet skal svare på i samrådet med Enhedslisten i morgen.

Sider