Kronik

DONG-debat skæmmes af ideologiske misforståelser

Såvel højre- som venstrefløjen har fat i de forkerte argumenter, når salget af DONG diskuteres
Skønt PensionDanmark angiveligt bød højere, valgte regeringen at indgå en aftale med den berygtede amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Samtidig er DONG’s kurs sat meget lav, hvilket har  overrasket udenforstående observatører.

Lucas Jackson

Debat
21. januar 2014

Debatten om DONGs salg af aktieandele til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs styres af to ideologiske holdninger. Den ene illustreres af Venstres finansordfører, Peter Christensen:

»Det er ikke statens opgave at drive kommerciel virksomhed; private operatører er bedre end statslige embedsmænd til at drive virksomhed. Derfor skal statens ejerandele i DONG afvikles hurtigst muligt.«

Den anden af Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen: »Man skal ikke afhænde ejerskab af et vigtigt infrastrukturselskab som DONG til private interesser, der kun foretager investeringer ud fra profit – og ikke energipolitiske hensyn – og slet ikke til et selskab som Goldman Sachs, der gennemfører investeringer ud fra kortsigtede kommercielle interesser.«

Lad os kaste et blik på de to påstande. Hvorfor har DONG behov for ny aktiekapital? DONGs strategiplan satser især på olie- og gasefterforskning samt havvindmøller. Succes kræver førsteklasses teknisk ekspertise. Den har DONG. Men den meget kapitalintensive satsning kræver, at DONG er i stand til at skaffe finansiering på det internationale kapitalmarked på vilkår, der mindst svarer til konkurrenternes. Det forudsætter en gunstig rating. Nøglebegrebet for obligationsudstedelse er opnåelse af investment grade rating, det vil sige en rating i A- og B- området. DONG har ligget mellem A og BBB+. Ryger rating ned på C, holder investorerne sig væk, hvilket får kursen til at styrtdykke og renten til at stige.

Ratingbureauerne ser blandt andet på forholdet mellem den samlede fremmedkapital og EBITDA (overskud før renter, skat og afskrivning). Hvis dette overstiger 2,5, risikerer firmaet at tabe sin investment grade rating. DONG har overskredet grænsen. DONG er derfor tvunget til at finansiere sine nye investeringer med ny aktiekapital, da renterne på nye obligationslån ellers vil blive for høje.

Forvrøvlede argumenter

Venstrefløjens argument, at privatisering er uønsket, fordi DONG ikke bør drives af profithensyn, men efter energipolitiske hensyn, hviler således på manglende indsigt. DONG er som kommerciel operatør nødt til at skabe så store profitter som muligt for at kunne finansiere den grønne satsning.

Staten kan i øvrigt altid udforme rammebetingelserne for privat virksomhed på en måde, så finansiering styres mod projekter, der ønskes gennemført. Hvis det ikke sker, er det rammebetingelserne, der er problemet, ikke private investorers profithensyn.

Et andet argument – at sikring af forsyningssikkerhed taler for statslig ejerskab af DONG – er også svært at forstå. Den strategiske transmissionsinfrastruktur er for længst overført til energinet.dk, og hvis DONG ikke vil investere i kulbrinteefterforskning og vindmølleparker, vil andre.

Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om et børsnoteret selskab er den ideelle selskabsform for et infrastrukturfirma som DONG. Internationale erfaringer og forskning viser, at kortsigtethed er et problem for børsnoterede firmaer og en årsag til, at nogle børsnoterede firmaer har valgt at blive afnoteret for bedre at kunne gennemføre investeringer med langt sigte.

Men også de borgerliges argumenter for salget er forvrøvlede. Det er ikke embedsmænd, der styrer DONG – det gør en dygtig direktion og bestyrelse. DONG er et veldrevet selskab. Samtidig viser praksis, at offentligt ejede virksomheder, der ligesom DONG operer på fuldt kommercielle vilkår i et hårdt konkurrencemarked, er lige så veldrevne, effektive og overskudsorienterede som deres private konkurrenter. DONG og Vattenfall kan sagtens måle sig med tyske RWE og E.on. Konkurrence tvinger såvel private som offentligt ejede selskaber til effektivitet.

Nogle tidligere privatiseringer havde et sektorpolitisk sigte: Salget af TDC, Bella Center A/S, Post Danmark og Statens Bilinspektion. Det har privatiseringen af DONG ikke. Tværtimod understreges det, at DONGs strategi ligger fast og ikke ændres af investoraftalen med Goldman Sachs.

Dårlig forretning

En analyse af hensigtsmæssigheden i børsnoteringen af DONG og statens salg af aktier bør derfor udelukkende foretages ud fra statens økonomiske interesse som porteføljeinvestor.

Et salg af aktier i DONG er fornuftigt, hvis det forventede fremtidige afkast af aktierne er lavere end afkastet på den alternative investering, staten kan foretage med salgsprovenuet.

Staten vil bruge nettoprovenuet fra salget til at nedbringe sin låntagning på obligationsmarkedet; hvor staten inden for en overskuelig fremtid er i den privilegerede situation at kunne få lån til en rente på kun en-to procent om året. Det er langt mindre, end hvad aktierne i DONG vil kunne kaste af sig.

Da værdien af de sparede rentebetalinger er mindre end værdien af de tabte aktieindtægter, formindsker staten sin nettoformue ved transaktionen. Ud fra en økonomisk vurdering ville det være mere rationelt for staten selv at skyde de fornødne 9-11 milliarder kroner ind som aktiekapital i DONG og siden sælge andelen. Det er netop den investeringsstrategi, Goldman Sachs følger. Det uforståelige er, at de politiske ordførere og Finansministeriet ikke ser det rationelle i Goldman Sachs investering.

Undervurderer ikon

Venstrefløjen dæmoniserer Goldman Sachs som investor. Jeg bryder mig ikke om selskabet og den mentalitet, det repræsenterer, men det er ikke mere grådigt eller kynisk end andre investeringsbanker. Kritikken af Goldman Sachs som sådan er gold.

Det samme er kritikken af, at Goldman Sachs får ’vetoret’ over vigtige beslutninger i DONG. En hvilken som helst investor, der binder penge i et ikke-børsnoteret selskab, vil i en investoraftale sikre sig, at firmaet efterfølgende opfører sig som ventet.

Mere interessant er det, om valget af Goldman Sachs er det optimale ud fra et statsligt provenu-maksimeringssynspunkt. Det skærer udenforstående observatører i øjnene, at den aktuelle kursværdi på DONG er sat til meget lave 31,5 milliarder kroner i beregningen af, hvor stor en aktieandel, Goldman Sachs kunne få for sine ni milliarder kroner.

Endvidere har det overrasket alle, at PensionDanmark ikke er medinvestor. Siden skrev Information, at PensionDanmark havde fremsat et tilbud til en højere kurs end Goldman Sachs.

Finansministeren oplyser, at den tilbudte aktiekurs ikke var det eneste afgørende, men at Goldman Sachs blev valgt ud fra en samlet vurdering af, hvad der tjener statens interesser bedst. Med andre ord: Hvad staten taber i 2014, forventer staten at få kompenseret ved at kunne opnå en højere kurs på børsen for DONGs aktier, fordi Goldman Sachs og ikke PensionDanmark er medejer.

Her undervurderer Finansministeriet nok den ikonstatus blandt institutionelle investorer, som Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, har internationalt: Han regnes for branchens førende kapacitet i klimafinansiering.

At PensionDanmark investerer, skaber troværdighed hos netop de investorer, der er mest attraktive ud fra et klimaomstillingsfinansieringsynspunkt: Institutionelle investorer, der gerne langsigtet vil investere i grøn infrastruktur på vilkår, der lover et godt afkast. Men finansministeren forventer øjensynlig enten, at Goldman Sachs skaber endnu mere troværdighed om en benhård kommerciel linje i DONG, eller at Goldman Sachs ekspertise inden for børsnoteringer vil vise sig at være guld værd. Om det er tilfældet er svært at sige p.t.

Det bringer os frem til rådgiverne i denne sag, der udover Danske Bank omfatter DONGs direktion og bestyrelse. De søger givetvis at rådgive Finansministeriet ud fra deres bedste overbevisning. Men subjektive faktorer kan påvirke vurderingen. For det første selve fascinationen af at få mulighed for at spille sammen med Goldman Sachs. For det andet er der i aktstykket afsat 450 millioner kroner i aktieoptioner til ansatte i DONG. Værdien af en aktieoption afhænger dels af den kurs, de ansatte får lov til at købe aktierne til ved børsnoteringen, dels af markedskursen ved børsnoteringen. Forskellen kan de ansatte putte i lommen.

Kursen i optionen vil formentlig blive fastsat til samme kurs, som DONG værdifastsættes til i aftalen med Goldman Sachs.

Det svært at argumentere imod en aftale, der er i ens egen økonomiske interesse.

Wolfgang Mostert er konsulent

Serie

Hvem vinder, når en amerikansk finansgrib bliver storaktionær i DONG?

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i februar 2014 en børsnotering af den danske energigigant Dong. Det giver den statsejede virksomhed en indsprøjtning på 11 mia. kroner, men til hvilken pris?

Køberen er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Selv om de i de senere år har været storinvestor i den grønne omstilling og flytter deres investeringer fra kul til vedvarende energi, så blev de i ruinerne fra finanskrakket kaldt for en »vampyr-blæksprutte«, fordi investeringsbanken har tradition for at suge værdier ud af selskaber uden at sikre deres levedygtighed.

Staten har med 60 pct. af ejerskabet stadig aktiemajoritet i DONG, men har i aftalen med Goldman Sachs givet banken særdeles fordelagtige vilkår og vetorettigheder over afgørende strategiske beslutninger.

Det har fået en usædvanlig alliance af kritikere på banen. Dansk Folkeparti har sammen med Enhedslisten presset på for, at banken ikke får sine usædvanlige særrettigheder i forbindelse med købet, eller at energiselskabet splittes op i to selskaber. Indtil videre står finansminister Bjarne Corydon (S) dog fast på, at aftalen ikke kan ændres.

Et afgørende spørgsmål er imidlertid, om vi overhovedet bør sælge ud af DONG og give en amerikansk investeringsbank med tvivlsom moral råderet over en af fremtidens vigtigste strategiske ressourcer – energi.

Hvis det er så attraktiv en forretning for finansvirksomheden Goldman Sachs at eje en femtedel af aktierne i DONG Energy, hvorfor er den samme aktiepost så ikke også en god forretning for den danske stat?

Seneste artikler

  • Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg

    1. februar 2014
    Vil det delvise frasalg af DONG Energy til Goldman Sachs kompromittere forsyningssikkerheden og fordyre taksterne? I USA skræmmer sporene fra privatiseringer af energisektoren – med Enron-affæren som et skoleeksempel
  • USA: Banker bør ikke eje energiselskaber

    1. februar 2014
    Risiko for markeds-manipulation og økonomiske kriser får den amerikanske centralbank og kongresmedlemmer til at varsle indgreb mod investeringsbanker som Goldman Sachs’ ejerskab til energi- og råstofvirksomheder
  • Eksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget

    30. januar 2014
    Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Krogh, med venstrefløjen er det "reflektorisk had af GS", og med højrefløjen er det en bacille. En bacille der spredes fra venstrefløjen må man så formode? Venstrefløjen har altså inficeret højrefløjen.

Halleluja!

Bill

Bondo fra lærernes pensionskasse understregede i øvrigt at pensionskasserne har en endog meget lang investeringsprofil - i modsætning til Goldman Sachs. Det er vel ignoreringen af den slags hensyn Corydon bland andet skal svare på i samrådet med Enhedslisten i morgen.

Og det er så derfor lærerne selv har investeret i GS? :-)

Bill

Thomas, Det er muligt at medierne kan slippe afsted med det, men du tror da ikke at et så useriøst indlæg som 23:46 andet end bekræfter allerede observeret useriøsitet vedrørende din debatform.

Hvad er problemet?

Uvidenhed ..... bland andet om bagatelgrænser almindelighed, og investeringsforretninger i særdeleshed.

Bill

Lad dog være med det klynkeri. Faktum er at lærerne havde millioner i GS uanset hvor meget spin du prøver at komme med.

"DF segmentet"? Jeg tilslutter mig Atkins 00:30, mens jeg venter på, at DF overhaler Venstre til næste valg.

Jens Thaarup Nyberg

Philip B. Johnsen:
" ... Af alt dette kan vi ikke forvente os andet end dårligere service og højere priser."
Jvf. PostDanmark.

Niels P Sønderskov

Mark Thalmay, jeg har forsøgt at gøre gældende, at markedet ikke alene er noget, der kendetegner det 'moderne' samfund du snakker om. Det har solide rødder tilbage til de første gedemarkeder for mange, mange år siden. Jeg ser frem til en grundig argumentation for planøkonomiens velsignelser, for det er vel det alternativ du anbefaler?

Niels P Sønderskov:

Kender du ikke din neoliberale mytologi? Markedet har solide rødder tilbage dengang Robinson Crusoe og hans tvillingebror boede på hver sin øde ø. Den ene groede bananer og den anden groede kokosnødder. engang imellem mødtes de og udvekslede bananer og kokosnødder og alle var tilfredse og optimale.

Og det er sådan markedet fungerer den dag i dag.

Thomas Krogh, du behøver ikke lufte din uvidenhed så tydeligt som du gør 01:03

Ialt har de fire pensionskasser der byder på GS's Dong-andel, ca 66 mio. kr. aktier i GS. Alene Sampens, der har for 6 mio. kr aktier i GS, har investeringsaktiver for 131,000 mio. kr. ialt.

Aldrig har jeg brugt ordet 'bagatel' mere korrekt end her, Thomas ,-)

131 mia. kr .....et forstyrende komma 11:43 istedet for et betydende punktum, sry

I øvrigt er et af Sampens investeringskriterier at pengene ikke skal investeres i virksomheder der opfører sig ulovligt i skatteafregningssager, men det gør GS jo heller ikke. De udnytter blot Danmarks hullede lovgivning mod kapitalflugt. Det er politikerne der må tage arbejdhandskerne på og få lukket kapitalisternes smuthuller.

Bill

Ialt har de fire pensionskasser der byder på GS's Dong-andel, ca 66 mio. kr. aktier i GS. Alene Sampens, der har for 6 mio. kr aktier i GS, har investeringsaktiver for 131,000 mio. kr. ialt.

Jamen hvorfor dog overhovedet købe så meget som een aktie i GS, hvis man anser dem for at være en uetisk kortsigtet skatteundragende biks? Måske er verden lidt mere nuanceret?

I øvrigt er et af Sampens investeringskriterier at pengene ikke skal investeres i virksomheder der opfører sig ulovligt i skatteafregningssager, men det gør GS jo heller ikke. De udnytter blot Danmarks hullede lovgivning mod kapitalflugt. Det er politikerne der må tage arbejdhandskerne på og få lukket kapitalisternes smuthuller.

Det var på tide at det blev sagt. Der har været bunker af mere og mere skingre anklager mod GS for ulovligheder og de har været udskreget til "krimielle" af visse af de mere letpåvirklige her i forum, så jeg vil lige notere mig dette... :-)

Thomas, jeg har aldrig haft dig mistænk for særlig grundig research, så det må jeg jo selv gøre:

http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ECE2190514/skat-tabte-stort-sk...

Men ovenstående kan, dels være et resultat af Skat ikke kan bevise, at der sker en ulovlig skatteunddragelse ved de sindrige omkonteringer - og så må jeg gentage: Det er politikerne der må tage arbejdshandskerne på og få lukket kapitalisternes smuthuller.

Bill

For filan mand - jeg *roste* dig jo for den konkrete udtalelse.... :-)

Jow, men jeg er ikke meget for ros ...og slet ikke fra politiske modstandere - hvis du forstår ,-)

randi christiansen

Thomas - du roser ikke for en konkret udtalelse - du roser for din egen fordrejede udgave af hensigten, som var at påpege den hullede danske skattelovgivning - som man/gs jo derfor ikke kan anklages for at være direkte kriminel for at udnytte. Det er patetisk at bevidne - både dig og gs. Du behøver ikke at ulejlige dig med et svar - det er kendt.

Den 30/1 - 2014 er en sorgens dag.

randi christiansen

Indtil videre - må jeg tilføje - ikke kan anklages for kriminalitet. Dette forløb er så lyssky og dubiøst, at det er tvivlsomt, om det kan stå for en nærmere redegørelse. Alene det forhold, at vi lader os betale med værdiløse dollars, er ansvarspådragende. Og man kan godt glemme alt om, at jeg gider indgå i en futil diskussion om underordnede teknikaliteter, som får lov at dække for den egentlige problematik : hvem kontrollerer egentlig fællesejet ? Det vil blive den politiske diskussions omdrejningspunkt indtil næste valg og indtil forfatningsretten er blevet justeret ifht at kunne varetage fællesskabets interesser - et fællesskab som må have indset, at privatprofitering på fællesejet ikke er i almenhedens interesse.

Niels P S. kl. 09:53,
Jeg tror, du tænker for meget i 'enten/eller' og for lidt i 'både/og', c'',).

Så ikke plan eller marked men begge efter hvad der er det mest forsvarlige vurderet ud fra økologiske, humanitære, konstruktive og demokratiske perspektiver.

Svaret på det, du spørger mig om, er for så vidt allerede indeholdt i det jeg skrev ovenfor 27/1 kl. 14:12.

Så for at gentage mig selv, c'',):
"... markedet er en social menneskelig 'realitet', som er blevet et grundvilkår for de moderne samfund i og med, at menneskene mere og mere formidler deres indbyrdes relationer ved hjælp af deres opfindelse af penge som abstrakte kvantitetsbetegnende symbolske bærere af den samlede sum af de mellem menneskene på markedet byttede 'varers' abstrakt kvantificerede 'værdier'.

Den indbyrdes størrelse af 'varernes' bytteværdier, bestemmes igen af det pengeformidlede markeds udbud- og efterspørgsels-mekanismer, og disse 'mekanismer' er igen afhængige af pengesymbolernes, pengenes, fordeling samfundsindividerne imellem, således at f.eks. 'de som ingen penge har, må gå med røven bar', c'',).

Det sidstnævnte er bl.a. en af grundene til nødvendigheden af, at humant indstillede mennesker må diskutere 'rammerne for markedet'. Disse 'rammer' kan kun fastlægges af ikke-markedsbaserede sociale institutioner, for ellers bliver de jo ikke 'rammer' for 'markedets mekanismer'.

... Men på det statsoverskridende globale marked findes der ikke sådanne sociale institutioner, der er i stand til at fastlægge 'rammer' for de transnationale markedsmekanismer 'konkurrencestaterne' imellem, og dermed sikre, at 'virksomheden (F.eks. Dong), danske arbejdspladser og klimaet gavnes' ...

I en tid hvor 'pengemagten' bliver mere og mere transnational og 'demokratiet' stadig er afgrænset nationalt, flytter grænserne mellem 'pengemagtens fortrolighed' og 'demokratiets åbenhed i forvaltningen' sig mere og mere til 'pengemagtens' fordel."

Dette kan jeg så supplere med følgende gentagelse fra en anden 'tråd':

"Når 'demokratiske' stater begynder at forstå sig selv og handle som 'konkurrencestater', vil den transnationale 'pengemagt' naturligvis kunne spille disse 'konkurrencestater' ud mod hinanden.

Når det sker, vil de nationale grænser såvel som de politiske grænser mellem de, der går ind for 'pengemagtens fortrolighed', og de, der går ind for 'den demokratiske åbenhed i forvaltningen', også kunne begynde at antage karakter af 'fronter' - et 'militært' begreb.

Hvis man har 'de globale menneskerettigheder' som politisk program, synes fremtiden også at indebære muligheden for en planetomfattende 'borgerkrig' på grund af manglende transnationale/planetomfattende institutioner, der kan styrke den 'demokratiske åbenhed i forvaltningen'."

Ligesom jeg 28/1 kl. 12:58 på denne tråd http://www.information.dk/486090 ,skrev:
Frank Hansen
Skriver kl.12:02:
"Vi behøver staten og lovgivningen til at rette markedsfejl og regulere konkurrencen. Dog kan man ikke bebrejde virksomhederne at de søger det størst mulige afkast. Det er nu engang deres rolle i ligningen."
Men når 'virksomhederne' opererer transnationalt, og staten forstår sig selv som en 'konkurrencestat' blandt andre, så er der jo ingen lovgivning eller social magtinstitution til at rette 'markedsfejl og regulere konkurrencen', hvorfor disse transnationalt opererende virksomheder, kan spille 'konkurrencestaterne' og deres lovgivning ud mod hinanden i deres 'søgen på det størst mulige afkast' og det på de forskellige 'konkurrencestaters' borgeres bekostning, hvad jo netop den lille time lange franske dokumentarfilm 'Goldman Sachs - en farlig forbindelse?' vist på DR2 i går aftes dokumenterede.
Den kan ses her:
http://www.dr.dk/tv/se/goldman-sachs/goldman-sachs-the-bank-that-runs

Med venlig hilsen

Niels P Sønderskov

Mark Thalmay, virkeligheden er international, og du har formentlig bemærket at vi er medlemmer af EU og gør hvad vi kan i en videre kreds også. Går du også ind for udmeldelse?

randi christiansen

Niels - man kan ikke melde sig ud af verden - men man kan melde fra over for metoder, som man ikke abbonnerer på. Så derfor, lad os skære ind til essensen af diskussionen : hvorledes administreres fællesejet ? Een præmis må der være enighed om nemlig den, at hele ejerkredsen til fællesejet bliver tilgodeset. Det sker ikke, og de, som kontrollerer ressourcerne, har det ansvar. Her starter den ideologiske diskussion.

randi christiansen

- og deres tid til at bevise, at deres metode virker, er udløbet. Det er den moralske tilgang. Når de præmisser er etableret, kan vi gå over til praksis : hvordan foretages omstillingen ?

Et af de første skridt må være, at den 1% bliver samarbejdsvillige og socialt ansvarlige. Hvad er chancerne for det ? Hajer følger jo deres natur .... bevidsthedskvantesprinng. Gaaandalf, kom og hjælp os

Niels P. S.,
du skriver 30/1 23:21:

"virkeligheden er international ..."

Tjoe, jae -, c'',):
Menneskeartens 'virkelighed' er grundliggende planetens dynamisk-kreative biosfære, som er dens ophav og det uomgængelige grundlag for dens fortsatte eksistens.

Derudover har arten ved sin i dyreriget særegne sproglige bevidsthedsform skabt en kompleks social, historisk-dynamisk 'virkelighed', som er bygget op af mange mere eller mindre omfattende 'institutionelle' ligeledes dynamiske strukturer, deriblandt det af dig nævnte 'EU', som DK, dit 'vi', c'',), er en del af.

Hvad du mener med, at "vi" som medlemmer af EU "gør hvad vi kan i en videre kreds også", må jeg sige er mig totalt uklart. 'Gør' med hensyn til hvad og hvordan?

Du spørger, om jeg går ind for en udmeldelse af EU.

Jeg sympatisere da med mange EU-kritiske holdninger, både med hensyn til den institutionelle opbygning og den førte politik, men for mig er det vigtigste, at vi mennesker, som den afgørende del af biosfæren vi har udviklet os til, får udviklet en planetarisk/biosfærisk selvforståelse og ud fra en sådan de sociale institutioner, der kan formidle en sådan selvforståelse på en politisk konstruktiv måde. Hvad der igen må forudsætte, at det bliver indbygget i de institutionelle niveauer i et planet-omfattende samfund, at de kan overskride diverse nationale og regionale 'identiteter'.

Med hensyn til dette vil jeg nok i forhold til EU, være på linje med både nogle tilhængere og nogle modstandere af de nuværende EU-institutioner og den politik, der 'udkrystalliseres' gennem dem.

At tage stilling til om EU-institutionerne kan omformes til at kunne formidle, hvad der ud fra det ovenfor anførte perspektiv vil være det mest politiske konstruktive, eller om de må afvikles og nogle andre skabes, synes jeg ikke er påtrængende for tiden, eftersom det nuværende EU synes at være inde i en noget selv-nedbrydende proces, c'',).

Hvorfor jeg vil forholde mig afventende, med hensyn til en stillingtagen til en eventuel udmeldelse til senere i denne proces.
c'',).

Med venlig hilsen

I gør på Debatten på DR2 var salget af DONG aktier et af punkterne.

Den eneste fornuftige udtalelse kom fra Thuesen-Dahl, da har sagde at ideen om salg af aktier før en opsplitning af DONG i monopol delen (infrastruktur og måske også transmissionsdelen) og de andre dele, var en utroligt dårlig ide, da der nu effektivt var sat en stopper for statens fulde ejerskab til infrastrukturen. Og at det var den model V-K tidligere havde arbejdet med og som DF havde støttet.

Og det er hele problemet. Udvikling, udvinding, produktion og salg kan uden problemer sælges 100% ud af staten (ligesom det er gjort 100 vis af gange inden for området). At sælge monopol delen er en katastrofe.

Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Hold du dig så bare til Thulesen Dahl Nils Bøjden. En meget succesfuld - pupulist.

randi christiansen

Ja, da det virkelg gjaldt, var df'erne ikke noget værd.

@Niels P Sønderskov

Gå du bare efter manden i stedet for efter bolden.

Jeg har det dog anderledes. Jeg har ikke noget problem med at anerkende at nogen jeg normalt er fuldstændigt uenige med, rent faktisk har en pointe i deres udtalelser.

Så når Tulle siger at den eneste rigtige model havde været en opsplitning i en monopol del og en udvikling/udvinding/produktions del før en aktie emission, ser jeg ingen grund til at skulle stille mig uenig med ham om dette.

@Niels P Sønderskov

Men det er OK med mig at du anbefaler selvcensuren "Uhh, det kan jeg ikke sige hvis der nu er andre der kan misbruge mine meninger eller hvis mine meninger pludselig er sammenfaldende med dem jeg har erklæret jeg ikke kan lide".

Igen, jeg har det anderledes. Jeg opfatter mine holdninger som en konsekvens af mig og mine overvejelser og ikke i kraft af taktiske holdninger om hvem jeg kan lide i dag.

@Niels P Sønderskov

Og hvis du så havde gjort dig den ulejlighed at læse hvad jeg havde skrevet, var du måske ligesom jeg kommet til den konklusion at der manglede noget:

Hvis det er rigtigt det Tulle sagde, havde der tilsyneladende været arbejder med 2 modeller:

1. Hvor der skete en opsplitning af DONG.
2. Den model som er eksekveret nu.

Så er der sket et fravalg at modellen hvor der var regnet med en opsplitning. Hvorfor er der ikke nogen der har spurgt finansudvalget om dette? Hvad er rationalet ved at vælge et salg i den eksisterende firmastruktur, frem for den model hvor DONG havde være delt? Hvilke konsekvenser for samfundet ser finansudvalget som mulige scenarier i de 2 modeller? Hvor er debatten om disse 2 modeller?

Hvis vi ikke stiller disse spørgsmål sker der inden længe salg af yderligere 2 vigtige monopol infrastrukturer: NemID og rejsekortet.

Nils Bøjden

Hvis vi ikke stiller disse spørgsmål sker der inden længe salg af yderligere 2 vigtige monopol infrastrukturer: NemID og rejsekortet.

Jo før netop de to dysfunktionelle offentlige monopoler bliver privatiseret og får konkurrence, jo bedre. Perleeksempler på hvorfor "offentligt monopol" er en så hårrejsende dårlig ide.

@Thomas Krogh

"Jo før netop de to dysfunktionelle offentlige monopoler bliver privatiseret og får konkurrence, jo bedre"

Problemet er at de ikke får konkurrence men bliver private monopoler. Og ingen af systemerne får en konkurrent.

@Thomas Krogh
"Perleeksempler på hvorfor "offentligt monopol" er en så hårrejsende dårlig ide."

Offentlige monopoler er ikke nødvendigvis en dårlig ide. F.eks er kommunerne faktisk rigtigt gode til at håndtere kloakering og spildevand. Eller vej belysning.

Men systemer som både rejsekortet og nemid er tænkt forkert fra starten da de er tænkt fra "systemets" side frem for brugernes side.

Hvis rejsekortet var tænkt fra brugernes side havde man startet med:
Hvordan sikrer vi at børnene kan rejse (stadig ikke løst)
Hvordan sikrer vi at brugerne kan rejse anonyms (nu er systemet STASIS våde drøm om overvågning af borgernes transport)
Hvordan sikrer vi at brugerne har en gyldig rejsehjemmel (Det er i dag din opgave at dokumentere at du har handlet korrekt, en bevisførelse du ikke kan komme til at løfte)
Hvordan sikrer vi at brugerne ved hvad rejsen koster før de køber den?
Osv.

De samme overvejer gør sig i vid udstrækning for NemID. Her er katastrofen bare større da enhver kommunikation med banker, forsikringm, kommune opg stat foregår via NemID og du ingen anelse har om hvem der enten lytter med eller udgiver sig for at være dig.
Så NemID skulle ud fra borgernes side have været tænkt: Hvordan sikrer vi at de borgere der selv vil stå for certifikatdelen kan komme til det. Hvordan sikrer vi at borgerne kan bruge en selvgenereret public key som en del af NemID infrastrukturen og derved selv opbevare den private nøgle.

Sider