I disse uger hyrer jobcentre og rådhuse i mange kommuner ekstra private vagtværn. Kommunerne frygter, at »kontanthjælpsmodtagere med store overarme«, som arbejdsmarkedschefen i Næstved, Kim Serup, udtrykte det i fredags, vil lade deres frustration over kontanthjælpsreformen gå ud over sagesløse sagsbehandlere. Fredag den 31. januar vil mellem 20.000 og 30.000 unge kontanthjælpsmodtagere nemlig erfare, at deres månedlige ydelse er cirka halveret fra 10.689 kroner til 5.857 kroner før skat. Hvorfor? Fordi de er blevet erklæret uddannelsesparate og derfor er overgået til uddannelseshjælp.
Vagtværnenes muskelkraft står dog ikke alene. Inspireret af det populære tv-program Luksusfælden har Næstved kommune ansat tidligere bankrådgivere. Fra næste uge tilbyder de at hjælpe kontanthjælpsmodtagere med at kortlægge deres budget og tilpasse deres forbrug til de nye ydelser. Om denne rådgivning får det mere passende navn Fattigdomsfælden, melder historien intet om.
I juledagene offentliggjorde Finansministeriet tal, der viste, at det er en underskudsforretning for 17.700 danskere at gå på arbejde. Alligevel arbejder 16.400 af denne lille gruppe (set i forhold til de 2.6 millioner på arbejdsmarkedet) – og for en stor del af dem er det transportudgifterne, der gør lønarbejdet til en underskudsforretning i forhold til offentlig forsørgelse.
Tallene gendriver de slidstærke myter om, at lavtlønnede danskere ikke gider arbejde eller rejse langt for at få et job, fordi det bedre kan betale sig at drive den af på kontanthjælp eller dagpenge. På det seneste har Jørgen Goul Andersen, professor i Statskundskab ved Aalborg Universitet da også understreget, at »det er svært overhovedet at påvise nogen sammenhæng« mellem niveauet af offentlige ydelser og arbejdslyst, og professor Per H. Jensen fra Ålborg Universitet har kaldt den politiske parole om, at ’det skal kunne betale sig at arbejde’ for »et moralsk synspunkt, som ikke har noget med videnskab at gøre.« Men bortset fra Enhedslisten er politikerne totalt døve over for sagkundskaben i det anliggende.
Danmark er stadig et af de lande i verden, som kan prale af stor økonomisk lighed – om end ikke længere størst! I et historisk perspektiv er der tale om en dramatisk udvikling: Hvor Danmark i perioden fra 1955 til 1990 oplevede et vedvarende fald i uligheden, har der siden midten af 1990’erne været tale om en vedvarende stigning – den økonomiske ulighed mellem danske borgere i 2011 var større end i slutningen af 1960’erne. Dels på grund af stigningen i kapitalindkomsterne – især priser på ejerboliger – som er skævt fordelt, dels fordi de mange skattereformer og ændringer i indkomstoverførsler har svækket omfordelingen i samfundet.
Danskerne havde gennemsnitligt en reallønsfremgang på 37.000 kroner fra 2002 til 2011. Gennemsnittet dækker over, at de 10 procent rigeste fik en stigning på mere end 100.000 kroner, mens de 10 procent fattigste i 2011 havde en lavere realindkomst end i 2002. Tallene er fra CASA’s årsrapport.
Sådan så billedet ud, da Thorning-Schmidt & Co. overtog regeringsmagten i 2011 og flot lagde ud med at afskaffe starthjælpen. Siden har regeringen skiftet kurs og med reformerne af dagpenge, førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp gravet ulighedens kløft dybere.
Pyt med at de rige bliver rigere, problemet er den anden ende af indkomstskalaen. I bogen Lighed – hvorfor alle klarer sig bedre i mere lige samfund leverer den britiske professor Richard Wilkinson og hans kollega Kate Pickett solid international dokumentation for, at sammenhængskraften er stærkere i samfund, hvor der er mindre forskel mellem rig og fattig. Folk stoler mere på hinanden og deltager mere i fællesskabet. Der er mindre vold, markant lavere drabsprocent, bedre sundhed og den forventede levealder er adskillige år længere end i lande med større ulighed. Der er også færre indsatte i landenes fængsler, lavere fødselsrate blandt teenagere og større social mobilitet.
Det bemærkelsesværdige er, at graden af lighed tilsyneladende påvirker livskvaliteten for alle på tværs af indkomstgrupper.
Det ved de fleste danskere, når de får tid til at tænke sig om. Det ved arbejdsmarkedscheferne på jobcentre og rådhuse også. Derfor hyrer de nu ekstra vagter som værn mod desperate kontanthjælpsmodtagere. Hvornår går det op for politikerne på Christiansborg?
Pia Fris Laneth er forfatter og foredragsholder
"Hvornår går det op for politikerne på Christiansborg?"
Den dag, hvor der ikke er flere tilbage til at protestere, når medlemmerne af den nye finansielle elite kommer for at fjerne den sidste forsamling af folkevalgte på Christiansborg?
Det ved politikerne godt.
Det er bare ikke regeringens politik at øge ligheden.
Dagens 'gode nyhed' er så stor stigning i nyttejob som vagtværn på jobcentrene, kan jeg dermed udlede? Der er intet der ikke er så galt at det ikke kan blive fejlfortolket med overlagt vilje...
Nu er det jo os der bestemmer, så det med at kritisere en regering holder jo ikke.
Regeringens politik er jo folkets politik, tilsat lidt ideologi.
Så nå vi siger folk ikke gider at arbejde, men heller vil sidde derhjemme og (d)rive den af og det ikke kan betale sig at arbejde så er det jo os på den grønne gren, der udtrykker det igen og igen.
Når kontanthjælpsmodtagere ryger på uddannelsesstøtte uden gennemgang af deres økonomi, så er det jo os, der ønsker det.
I Grækenland er den helt gal ingen kan eller vil gøre noget på grund af regerings dumhed, helt låst.
En kontanthjælpsmodtager skal jo ikke kunne miste kontanthjælpen, hvis det bringer personen og familien undereksistensminimum.
Vi må ind foran Christiansborg og vise hvad vi mener, selvom vi så må slukke for den næste håndboldkamp!.
Et eksempel på en fattigdomsfælde ude fra det virkelige liv: En kvinde flytter med sin datter ind i lejlighed efter en skilsmisse. Indskudet bliver betalt gennem et indskudslån fra kommunen. Moderen er arbejdsløs, men får tingene til at løbe rundt ved at skære ind til benet, og lave så meget som muligt selv.
Moderen kan ikke finde arbejde, for hun er for gammel til at være attraktiv for arbejdsgiverne. Derfor ryger dagpengene, og hun kommer på kontanthjælp. Datteren bliver 18, og moderen mister nu en lang række tilskud, og får nedsat sin ydelse, da hun ikke længere har ansvar for at forsørge datteren. Da datteren bliver student, flytter hun hjemmefra for at studere, og kan derfor ikke længere bidrage økonomisk.
Nu sidder moderen så tilbage i lejligheden på en urealistisk lav kontanthjælp. Hun har ikke råd til at blive boende, men nu kommer det sjove - hun har heller ikke råd til at flytte. Selv hvis hun skulle kunne finde en billigere lejlighed, har hun ikke råd til at betale indskudet, for opsparing har hun slet ikke mulighed for (eller lov til). Hun kan heller ikke få et nyt indskudslån fra kommunen, for det gamle er ikke betalt tilbage endnu.
Hvad skal moderen gøre? - Spørger man Mette "Hjorth" Frederiksen eller Joachim B. Olsen, skal hun bare spise kage og se at få sig et arbejde.
Er det i øvrigt ikke pusseløjerligt, at et bistandssystem, der omtales som verdens bedste, verdens mest "generøse", som solidarisk hjælp til dem, der har behov, at et sådant system er nødt til at ansætte vagter for at undgå at de glade modtagere af hjælpen slår de ansatte til lirekassemænd?
Hvis alle de rosende ord om systemet passede, så ville man jo i stedet være nødt til at ansætte folk til at tage imod de blomsterbuketter og chokoladeæsker, borgerne bestormede jobcentrene med som tak for hjælpen.
Rasmus Kongshøj, her forudsætter du allerede en masse ting, som Mette Frederiksen vil kunne pege på som noget, der slet ikke er eller bør være råd til i den situation - hvis vi skal tilbage til de gode gamle dage: hendes datter skal da ikke studere, det er der tydeligvis ikke råd til, nej, hun skal se at få sig et job ved kassen i Netto, så hun kan hjælpe sin gamle mor. ;-)
Stadig er det lige uforståeligt med denne misundelse som begrebet, "det ska lkunne betale sig at arbejde" og det tilhørende koncept om forringelser for de har har mindst, er udtryk for fra de mennesker der intet mangler.
Hvorfra kommer denne misundelse over at nogen ikke "behøver" eller rettere har mulighed for at deltage i arbejdsmarkedet, hvis vi har indrettet det på tilfredsstillende måde??
Det vidner tvært imod om at vilkårene for almindelige og bedre stillede menneskers liv og gøremål er blevet så anstrengte, stressede og utilfredsstillende, at de på trods af ofte helt urimelige gode forbrugsmuligheder ikke finder tilfredshed dermed.
Istedet er de derfor misundelige på de der ikke "behøver" at deltage, men kan gå og dandere den hjemme i lediggang.
Dermed forsvinder en stor del af solidariteten med de ringere stille på forhånd.
Dermed skulle modstanden imod de kommende rationaliseringer og effektiviseringer, som jo heller ikke økonomisk har den store berettigelse, hvis blikket hæves fra erhvervslivets niveau til samfundets niveau, have endnu et godt modargument.
Indretningen for manges vilkår i deres daglige gøremål, burde gentænkes og dermed give plads til de der går ledige til begge gruppers gavn.
Også selvom effektiviteten led en smule skade.
Rigtig fint at Pia Fris Laneth tager fadt i emnet, men spørgsmålet
"Hvornår går det op for politikerne på Christiansborg?" er bare det helt forkerte spørgsmål at stille.
Politikeren arbejder ud fra et økonomisk manifest som forskriver social ulighed som en vej til øget økonomisk vækst og erfaringer med hvor meget social ulighed der kan rummes i et samfund, inden det går op i limningen har man fra Augusto Pinochets militærdiktatur i Chile og Margaret Thatchers England hvor man også sad og så ned i det samme psykopatkolde manifest.
Hvornår går det op for Danmark???????
Egentlig er det vel ganske enkelt, den del af befolkningen der har været bedst til at rage arbejdet til sig, vil ikke dele det med andre. Altså, arbejdstiden skal ned så der er arbejde nok til alle.
Flemming Scheel Andersen sætter fingeren meget godt på problemet: at det jo kun er mundsvejr, at lysten til ubegrænset indsats er så stor! Ingen bliver lykkelig af at arbejde for penge, og blive kompenseret i forbrug! Alle bliver lykkelige af at yde en indsats, man forstår nytten og nødvendigheden af - og glæder sig over at kunne erhverve ting, man ønsker sig i en verden, der flyder over med produkter af enhver slags.
Propagandaen overfor de privatansatte på gulvet er forlængst kammet over - i en grad, så de er blevet bibragt den opfattelse, at intet samfund kunne eksistere uden deres plasticdimser! Men det er en forvredet debat, for det, der kendetegner den type arbejde er netop, at det er ligegyldigt, om det er det ene eller andet, der produceres, sålænge udlandet vil have det, så vi selv kan få varer fra udlandet. Og ligesom vi får mindre brug for kulhydrater, fordi vores arbejde er mindre fysisk anstrengende, så får vi også mindre og mindre brug for den motor til at udveksle vitale og ligefrem livsvigtige produkter med andre lande - fordi udvekslingen kommer til at basere sig på efterspørgselsprincipper langt mere end udbud. Maskinen går i gang, når ordren kommer ind, sådan er fremtiden.
"Det skal kunne betale sig at arbejde"! Også selv om vilkårene forringes og der opfordres til løntilbageholdenhed samt til lige at løbe liiiidt hurtigere for de samme penge...
Derfor har samfundet brug for nogen vi kan se ned på. Nemlig dem som går derhjemme og hygger sig for andres penge, mens "vi andre" knokler bagdelen ud på jobbet.
Når vi så samtidig er skræmte ved tanken om selv at blive ledige og blive en af "dem" - er det lettere for arbejdsgiverne lige at presse citronen en tand mere. For er man utilfreds, står der 100 andre klar i køen til at overtage ens job (hvis stillingen da ikke bare spares helt væk).
1. Fuld beskæftigelse er alle økonomers mareridt. Det betyder nemlig 'overophedning' af økonomien med 'alt for høje lønninger', inflation og alskens ulykker. Der skal iflg. Disse økonomer være 5-7% arbejdsløse for at undgå dette - dem kunne man passende kalde 'økonomiafsvalere' og lønne fyrsteligt for deres store nytteværdi.
2. Jeg FATTER ikke, hvorfor danske journalister lader politikerne fortsætte deres vrøvl om at motivere de arbejdsløse til at finde et job. DER ER IKKE NOK JOBS! Ca 20.000 til ca 200.000 arbejdsløse. Kom nu i gang! Spørg hvad det et for jobs de taler om!
3. De skattelettelser der har gjort de rige rigere havde iflg politikerne det fornål at skabe vækst og jobs. Er der nogen journalister der vil undersøge hvor mange der reelt er kommet?
Vi importerer fattigdom til Danmark. For faktum er, at ⅓ af alle kontanthjælpsmodtagere der har anden etnisk baggrund end dansk. Via Greencard-ordningen importerer vi rå mængder af overkvalificerede og underbetalte tallerkenvaskere fra lande udenfor EFTA-området. Vi må bare være opmærksomme på, at import af personer med dårlig integrationspotentiale har konsekvenser, især for udbredelse af fattigdom i Danmark.
Jeg er bange for, at PFL ikke helt har gennemskuet, hvilken ulighed der tales om hvornår, for det er ganske rigtigt, at DKs ulighed mht. indkomst ikke er skræmmende (endnu), men når det gælder ulighed i rigdom, er det langt, langt værre, hvad den øgede kapitalindkomst også er et udtryk for.
Jeg vil henvise til http://www.information.dk/nyhedsblog/453395 og her især Tom Paamands kommentar 05. marts, 2013 - 15:32.
Hvornår forstår Danmark, at Thorning, Vestager og Corydons økonomiske strategi kalkulere med at under Danmark får det af helved til?
Salg af social lighed for økonomisk vækst.
Der sælges ud af den sociale lighed ved at under Danmark sættes på slankekur, her ved spare staten og noget af det besparede sendes med det samme til virksomheds- og over Danmark, resten forbliver i staten som økonomisk vækst.
I under Danmark betyder slankekuren mindre købekraft og forringet trivsel, det vil under Danmark forsøge at kompensere for ved at tage et hvilket som helst job til en hvilken som helst løn. De laver lønninger, som dette medføre vil give en merindtægt til over- og virksomheds Danmark.
Augusto Pinochets militærdiktatur i Chile forsøgte sig med stradegien og måtte lade tusinder og atter tusinder forsvinde under militærdiktaturet. Margaret Thatchers i England ramte tættere på smerte grensen mellem salg af social lighed for økonomisk vækst, men skød alligevel over målet.
Thorning, Vestager og Corydon har taget ved lære af de andres fejl, og vil med nogen sandsynlighed kunne perfektionerer økonomi for psykopater, som denne model med rette også kaldes.
Hvornår forstår Danmark, at Thorning, Vestager og Corydons økonomiske strategi kalkulere med at under Danmark får det af helved til?
@Rasmus
Hvad er der galt i at få sig et arbejde ?
......... din historie er symptomatisk for total negligering af det personlige ansvar. Den enlige mor skal blot sidde og vente på, at nogen (in casu: det offentlige og dets pengepung) kommer og redder hende ? Det er skræmmende med den logik !
@ Henrik Danstrup:
Der er ikke det mindste i vejen med at få et arbejde. Problemet er jo bare at mængden af arbejde er væsentligt mindre end udbudet. Der er simpelt hen ikke arbejde nok til alle, der vil. Det laver alverdens personligt ansvar ikke om på.
Især hvis man er oppe i årene, eller har været ledig i en længere periode, så er det meget svært at få arbejde.
Den enlige mor i dette tilfælde gør naturligvis alt hvad hun kan for at finde et arbejde, men indtil videre er det ikke lykkedes. Indtil det lykkes er det kun ret og rimeligt at samfundet træder til og sørger for hun kan have tag over hovedet og mad på bordet.
Det er kommunernes ansvar at beskytte deres borgere mod lovgivningens værste konsekvenser og det er faktisk muligt indenfor samme lovgivning - hvis kommunerne i stedet for at forskanse sig mod borgerne samarbejdede med dem i lokal social og grøn omstilling - vi er i gang -
Fortællingen harmonerer dårligt med at vi skulle være verdens lykkeligste folk, med mindre selvfølgelig betegnelsen folk ikke indbefatter de der har gøremål i jobcentrene, enten på den ene eller den anden side af skrivebordet og selvfølgelig fratrukket de få som ganske enkelt bliver lykkelige af at tæve en sagsbehandler - eller ydmyge en klient. Måske skulle man segmentere lidt i lykkeanalyserne fremover og gad så vide hvem der løber med titlen: verdens lykkeligste arbejdsløse? Noget tyder på at det, de mange anstrengelser og udgifter til trods, alligevel ikke er os der nailer den - men det burde et eller andet sted være os. Gjorde det ikke?
"Pyt med at de rige bliver rigere, problemet er den anden ende af indkomstskalaen."
Var det blot så let/enkelt, men sagen er jo at de riges øgede rigdom hænger uløseligt sammen med de fattiges øgede fattigdom; ikke nødvendigvis proportionalt - men dog dynamisk. Hvilket nok stiller sagen en kende mere på højkant, dvs. skærper konfliktforholdet, og udvider kampzonen.
Kommer også til at gå galt i USA snart når virkeligheden går op for dem også.
FED melder en arbejdsløshed ud på 6,7 %, men alene dem der har opgivet at søge et job menes at tillægge tallet med 10%
Virkeligheden er totalt fordrejet fra det officielle USA, det går galt.
http://rt.com/business/us-unemployment-economy-crisis-assistance-006/?ut...
Tendensen synes at være global.
http://www.oxfam.org/en/policy/working-for-the-few-economic-inequality
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/cfc1eb1c-76d8-11e3-807e-00144feabdc0.html...
Tillad mig at gentage mig selv lidt fra en anden tråd:
Hvor mange af informations læsere ved, at en kontanthjælpsmodtager, muslim eller ej, kan få frataget sin kontanthjælp i tre måneder eller mere for at glemme at gå til et møde på jobcentret? Når man klager over afgørelsen, er der 11 måneders ventetid i ankenævnet. En anke har ikke opsættende virkning, hverken inden for eller uden for systemet. Så når man endelig får afgørelsen underkendt, fordi ankenævnet finder sanktionen urimelig i forhold til forbrydelsen, har Kongens Foged jo forlængst med politiets hjælp fået sat vedkommende på gaden.
Kontanthjælpsmodtagere fratages administrativt deres eksistensgrundlag, deres retssikkerhed er i praksis ikke-eksisterende. Søger man hjælp i Socialforvaltningen med udgangspunkt i den overhængende fare for akut hjemløshed, bliver man afvist; da der ikke er mindreårige børn involveret, er man ikke omfattet af nogen særlige bestemmelser. Så desværre, lov er lov og lov skal følges, og Kongens Foged skal jo også have noget at lave.
Et fattigt, midaldrende menneske, der som jeg af og til kan rammes af et momentant hukommelsessvigt, risikerer som følge af denne trivielle forglemmelse at stå bogstavelig talt uden tag over hovedet. Selv om retssystemet med Kongens Foged sikkert fra udlejers side er urimeligt langsomt, er det alligevel hurtigere end det sociale ankesystem.
tldr: Man kan blive hjemløs af at møde to dage for sent frem til et møde på Jobcentret.
Niels Nielsen
Og med hvilket formål, kan man spørge sig?
Tror systemudtænkerne måske, at samfundet får bedre, mere arbejdsomme, tilpasningsvenlige, jobklare og ressourcestærke mennesker ud af at uddele den slags sanktioner til mennesker, som i forvejen balancerer på kanten?
Nej det gør man vel ikke - men man kan med nogenlunde sikkerhed regne med det modsatte. Og SÅ kan systemet knalde dem for at begå socialt bedrageri eller kriminalitet eller være modvillige og ekskludere dem for livstid.
Det er underlig verden.
Det er helt barokt at være vidne til at almisse samfundet og hovriet genindføres af et socialdemokratisk regime.
Samtidig med at man med høj cigarfæring mænger sig i de silke klædte saloner hos fabrikanten og baronen, vender man sin samvittighed væk fra det minde af blod der er udgydt, af forfædres kamp for at slippe for den ydmygelse, et menneske oplever når man bliver udstødt, stemplet som undermåler og kriminelt pak.
PØJ for en stinker !
@ Niels Nielsen:
Det problem, du beskriver, er måske det største retssikkerhedsproblem i det sociale system, og det er samtidig fuldstændigt overset af politikere og medier.
Jeg er selv nået til den konklusion, at jobcentrenes mere eller mindre halvstuderede røvere ikke skal have den slags magt over mennesker. I stedet skal vi løfte de sociale straffeforanstaltninger over i strafferetsplejen.
Rent konkret vil det betyde at man fjerner muligheden for at tilfældige papirnussere kan standse hjælpen. Den vil under alle omstændigheder fortsætte som hidtil. I stedet skal alle de handlinger eller undladelser, der i dag kan få alvorlige konsekvenser for borgere inden for det sociale system, gøres kriminelle på lige fod med spirituskørsel eller butikstyveri.
Når så et jobcenter mente at en af deres borgere havde forsyndet sig, skulle de kunne udstede et bødeforlæg til vedkommende. På samme måde som det i dag sker med færdselsbøder. Ved at betale eller indgå en afdragsordning, erkender borgeren sin skyld, og man undgår en langsommelig retssag. Gør borgeren derimod indsigelse mod skyldsspørgsmålet eller bødens størrelse, ja så vil der skulle føres en rigtig retssag for en rigtig domstol. Her vil jobcentret skulle kunne bevise hinsidens enhver rimelig tvivl at borgeren rent faktisk har begået den påståede forbrydelse. Sagen bliver afgjort af en upartisk domstol med medvirken af lægmænd, ligesom borgeren vil have ret til et forsvar.
Sanktionen i form af bødestraf eller ophør af ydelser, vil selvfølgelig først kunne effektueres når der foreligger en endelig dom.
Det kan lyde voldsomt at det skal gøres kriminelt at møde for sent til et meningsløst møde i jocentret, men det kunne være en model, der sikrer borgerne en mere fair kamp mod systemet. Under alle omstændigheder bør en formastelig arbejdsløs vel have de samme retsgarantier som en spritbilist.
Alternativet til alt dette er selvfølgelig at indføre borgerløn. Så vil vi med ét slag kunne sætte os ud over al bureaukratiet, kontrollen og pisken.
Rasmus Kongshøj
Tendens til at afskaffe retssikkerheden for kontanthjælpsmodtagere og andre uden anden indtægt, ved at gøre kommunalt ansatte til efterforsker, politi og domstol i een sammenblanding
kan meget nemt bremses.
Man tildeler bare kommunen en straf/sanktion/bøde for hver gang, de ikke har overholdt en aftale, for hver gang de uretmæssigt har frataget en borger sin indtægt og for hver gang, de ikke har gjort borgeren opmærksom på sine rettigheder (og selvfølgelig indfriet disse rettigheder)
Så skal uvæsnet nok begrænse sig selv.
Rasmus Kongshøj
De halstuderede røvere, som du omtaler i dit indlæg, formoder jeg er socialrådgivere. I min kontakt med en hel del af slagsen er der to hovedproblemer:
1. På trods af massiv uddannelse i socialt arbejde, fører tidligere og nuværende regering, ikke en socialpolitik, men en arbejdspolitik (udkrystalliseret af Claus Hjort Frederiksen, da han omdøbte socialministeriet til beskæftigelsesministeriet)
Læs mere om det her: http://www.information.dk/268748
2. Nuværende lovgivning, sammenholdt med kommunernes stramme økonomiske styring, betyder at den enkelte rådgiver for længst har mistet al kompetence og dømmekraft. Som eksempel herpå kan jeg nævne at mange kommuner har et loft over det årlige antal førtidspensioner. (ikke meget lighed for loven her, hvis man søger sidst på året)
Jeg ser to løsninger (som løser begge problemer):
1. Afskedigelse af alle beskæftigelsesrådgivere, sagsbehandlere, osv. som behandler kontanthjælp o.a. offentlige ydelser. Herefter indførelse af borgerløn, hvor alle har lige ret, alle kan leve for den. Ansættelse af få socialrådgivere, som kan lave det de er uddannet til, nemlig socialt arbejde.
2. Total reform af hele systemet og lovgivningen, så hele systemet forenkles og borgerens retsstilling forbedres, herunder indførelse af uvildige statslige forvaltere/rådgivere, som træffer afgørelserne i alle sager hvori kommunen har økonomisk gevinst ved at afvise borgeren.
Diskussionen er gammel, men blusser i denne tråd op igen. Hvor langt skal man ud, før det personlige ansvar for at klare sig selv erstattes af en offentlig myndighed og pengekasse. Det er der mange holdninger til, og det er helt evident, at i dette debatforum er der en vis slagside mod, at det personlige ansvar stopper relativt tidligt. Det er efter mine begreber ikke farbart på langt sigt, at vi har så store grupper af arbejdsduelige mennesker parkeret på offentlig forsørgelse, så vi må skabe incitamenter for at gå fra offentlig finansiering til selvfinansiering.
Lad os hjælpe det mindretal, som definitivt ikke kan klare sig selv og så give de andre et kærligt los i røven - det kan betyde, at man indtil, man har etableret sig som en solid arbejdskraft måske må "nøjes" med 80 kr i timen og ikke 120 !
Uagtet, at folk vil himle op over den her replik, så vil vi langsomt ment sikkert nærme os ovenfor beskrevne rute, da det store hårdtarbejdende flertal ganske enkelt ikke gider blive ved med at finansiere folk, som dybest godt kunne stå op hver dag og gå på arbejde (der ligger millionvis af arbejdstimer i eksempelvis foreningslivet - hvorfor ikke !?) . Det er derfor, der er solidt politisk flertal for at stramme op nu !
Tænk at det er en socialdemokratisk ledt regering der står bag denne forbrydelse mod både menneskeheden og menneskeligheden.
En så lav kontanthjælp gør os langt fattigere end kontanthjælpsmodtagere i resten af EU, hvor man som arbejdsløs, student, og pensionist altid har fået godt 50% rabat på al brugerbetalt offentlig service, entree til alle arrangementer, svømmehal, klubkontingenter etc. etc. og hvor biler kun koster en tredjedel af hvad de koster i Danmark og mad kun det halve!
Et kvalificeret gæt er at denne kontanthjælp nu svarer til at en tysker vil få ca. 3000,- kroner i kontanthjælp, før skat.
Det er en sikker opskrift for ikke kun øge uligheden i samfundet, men ligefrem dyrke kriminalitet og ja i sidste konsekvens et fattigere samfund, da forbruget vil skrumpe på de områder hvor det samfundsmæssigt gør mest ondt.
Jeg vil anbefale alle der mener at det vil have en positiv opdragerisk effekt på de stakkels mennesker der bliver ramt af "reformen" at de skulle prøve at leve af den slags penge i bare en måned, selv om dette stadig ville være meget misvisende, da den fulde effekt af forringelsen først vil kunne mærkes efter flere måneder, når alle reserver er brugt op.
Så kan vi kun håbe på at ungdommen begynder at vågne op, når de ikke længere har råd til en Iphone.
Henrik Dastrup
Det er fair nok at have en anden holdning - men
Citat
-"da det store hårdtarbejdende flertal ganske enkelt ikke gider blive ved med at finansiere folk, som dybest godt kunne stå op hver dag og gå på arbejde"-
hårdtarbejdende - 37 timer om ugen er ikke særligt meget - der er langt mere fritid end arbejde, Så det er noget klynk og et forsøg på myten om den arbejdsplagede slave. Hvis de mener de er overbebyrdet kan de jo bare dele deres "Hårde" arbejde med en arbejdsløs.
- Dernæst - hvad mener du i grunden med -"Godt kunne stå op hver dag og gå på arbejdet "-
Er det denne her ide om at alle skal op kl6 og stille sig i kø på de danske indfaldsveje og sidde og spilde sin tid ?
- Det er sådan noget gammel industrielt tankegods - i dag kan man arbejde døgnet rundt - så man kan jo sige man behøver ikke at stå kl 6 - man kan jo godt stå op kl11 og så gå på arbejdet der
Men det er de ugidelige egoister som tror verden udelukkende drejer sig om dem og deres middelmådighed og manglende solidaritet til det samfund er en del af.
Og fordi de er "Hårdt arbejdende" så skal deres negativitet gå ud over andre - jeg har det hårdt det skal andre også have.
Henrik Danstrup, hvad mener du, at de mennesker skulle stå op og foretage sig? Hvad er det for job, de skal stå op og tage? Kan du banke nogen op? Det kan du nok ikke, for der er jo ikke rigtig stemning for at oprette stillinger dér, hvor der kunne være brug for det.
Vi har ikke så mange andre problemer i Danmark end viljen til at sikre folk, Det er den fundamentale tryghed, der gjorde os rige - og når vi nu bliver fattigere, er det tydeligvis, fordi folk udtrykker en despekt for andre mennesker, som er uhørt.
Folk, der er trygge, yder på mange måder, også selvom de ikke har lønarbejde; folk, der er pressede, handler i panik og med dertil passende kortsynethed. Derudover er det i total modsætning med værdierne i vores land, der ikke handler om velstand, men velfærd.
Regelrytteriet er nok den største bremse for at løbe samfundet i gang igen. Hvis systemet som i gamle dage så stort på, hvad folk rent faktisk foretog sig i deres tid på dagpenge, ville meget blive gjort, som ikke gøres i dag - men mange faktiske job ville også opstå.
Bureaukrati og regelrytteri giver et iltfattigt samfund og fører i virkeligheden til nød i enhver forstand. Generøsitet afføder generøsitet.
@Lasse & Hansen
Jeg arbejder langt mere end 37 timer ----ligesom de fleste jeg kender. Jeg føler mig i øvrigt på ingen måde egoistisk - jeg bidrager til fælleskassen med +350.000 i indkomstskat hvert år og bruger 10-15 timer på frivilligt arbejde med børn og unge hver, så må jeg være fri ! Jeg beder ikke om medynk herfor - jeg er glad - og ikke det mindste negativ - for det set-up !
Alt jeg beder om, er hvis man er sund og rask, så må man tage sit personlige ansvar alvorligt og ikke blot pansætte det i velfærdsstaten, selvom det er dejligt bekvemt at blive i den offer rolle.
Om folk arbejder klokken 6, 14 eller 22.54 er komplet ligegyldigt, så hvor den kom fra, kunne jeg ikke rigtigt se !?
Jeg er på det rene med, at vi ikke bliver enige og trøster mig så med, at det brede politiske flertal er tættere på mine holdninger en de'herres.
Henrik Danstrup,
dine udtalelser er ikke bare fuldstændig ude af trit med virkeligheden, men decideret ...
Hvad har "millionvis af arbejdstimer i eksempelvis foreningslivet -. " at gøre med, at der ikke findes jobs og karrieremuligheder for dem, og derved udsigten til at skabe sig et liv i nogenlunde økonomisk tryghed?
Der er tale om store dele af en generation der aldrig har fået muligheder som job, jobsikkerhed, pension og social tryghed i udsigt. De kan vælge at resignere eller gøre oprør.
Ungdoms arbejdsløsheden i Spanien, Portugal, Italien, Irland, Grækenlande, UK er over 50%, med samme tendens i de andre EU lande, inkl. Danmark.
Der er intet der tyder på at denne tendens vil komme til at ændre sig markant inden den næste økonomiske krise vil dukke op.
Men der er jo også dem der er overbevist om at opsvinget er lige rundt om hjørnet, at væksten bare venter på at få lov til at komme i gang, at boligmarkedet vil gøre os til millionærer igen og finanskrisen kun er en lille, velfortjent hvilepause inden vi skal ude af feste igen. Og der er et solidt politisk flertal der ønsker at tro på denne fantasifortælling.
Der er masser af jobs at få.
Gå i lære som plastmager. Plastbranchen skriger efter arbejdskraft, men kan ikke få folk!
Jobs i Norge. Hvorfor er der ikke flere danskere der tager der op?
Hvorfor vil ufaglærte ikke gå i lære? Fordi de får næsten den samme løn som en faglært. De ufaglærte gider da ikke gå på en lærlingeløn i 3,5 eller 4 år. Jeg har mange gange blivet spurgt hvorfor jeg gik i lære. Du må da være dum? Hvorfor gider du gå på sulteløn?
Masser af jobs på skæve tidspunkter fx rengøringsjob, men det passer dårligt ind i kontanthjælps modtagernes liv, da de ikke har tid til at besøge vennerne og drikke cafe latte.
Hvorfor er det at fattige Carina, dovne Robert, tude karen (eller havd det nu er de hedder alle) danskerne der sidder på youtube og flæber.
Værste eksempel er den uge danske kvinde, der på youtube sad og svingede sin iphone 4, ryg cigaretter og der løb to stor hunde i baggrund samtidig med hun klagede over at hun ikke kunne få sit budget til at hænge sammen.
Så siger det mig at kontanthjælpen er blevet for stor.
Henrik Danstrup
Når man ser på kvaliteten i det demokratiske flertals beslutninger og holdninger, så har du meget lidt at søge trøst i.
Måske skulle du prøve at søge lykken i den tilfredshed du siger du har i dit setup og undlade at misunde folk der har langt mindre. Det er jo ikke alle forundt at få lov til at bidrage til fællesskabet, som du har været heldig at få lov til. Der er jo stadig ikke job til de der ønsker et og dit samfundssind strækker sig nok ikke til at træde til side og lade en anden komme til??
Evner du ikke det, skulle du måske overveje om dit setup er holdbart eller det er indbildning.
Rasmus Kongshøj,
Dit eksempel er absolut og fuldstændig realistisk. En anden variant inkluderer sygdom som bliver kronisk. Så er det endnu grimmere, og sådan var det allerede INDEN "kontanthjælpsreformen", jeg tør slet ikke tænke på hvordan det nu ser ud for kronisk syge EFTER "reformen".
Mange var tvunget til at vælge mellem husleje, mad, og medicin allerede inden forringelserne.
Socialdemokratiet (og SF) oplever et kæmpe pres fra baglandet, hvor den almindelige lønmodtager har fået nok af de kontanthjælps modtagere og andre danskere på overførelses indkomst, der brokker sig, klynker og råber op om de bliver presset til at yde noget.
"Gør din pligt og kræv din ret." Det har mange danskere glemt.
Jobsnobberi. "Jeg er ikke uddannet til at arbejde gøre rent?" Nej, men det er hvad mange danskere gør hver dag på deres job.
Nok er nok.
Sving pisken
Og, Henrik Danstrup, det er da godt, du er glad, men andre mennesker har andre prioriteringer, og de har ikke mindre ret end dig til at følge dem.
Hvad der er prioriteret og derfor penge i, baserer sig på politiske beslutninger; og det er ligesom klart for dem, der ikke er så store tilhængere af det, at flertallet følger en vej, der ikke er hensigtsmæssig og som ikke kan fortsætte.
Filo Butcher peger på et meget regulært problem: at det ikke går, som præsten prædiker! Vi kommer ikke til at mangle arbejdskraft, vi kommer til at tabe det meste af en generation af unge, fordi vi ikke sikrer afgangen for de ældre generationer på arbejdsmarkedet i tide.
Problemet er, at vi på ingen tid er gået væk fra at vurdere værdi med forstanden og i stedet alene med markedets vilkårlige værdiansættelse. Det er ikke en ny problemstilling, det nye er, at man så villigt har kastet fornuften bort til fordel for noget, der ikke kan måle det, der betyder noget.
Oscar Wilde siger det så rammende: "[a man who] knows the price of everything, and the value of nothing." Det er uhyggeligt, at det, der til alle tider i Europa har været det ækleste udtryk for manglende dannelse og verdensforståelse, er blevet dyden selv.
Nu er overskriften jo "fattigdomsfælden", og der er faktisk et vældig godt indlæg, der påpeger, hvordan man kommer udenom problemet ved at kassere Irene Simonsens dictum, at man ikke hjælper folk ved "blot" at give dem penge, men ved at give dem kærlige spark bagi.
Forsøg og forskning siger heldigvis iflg. denne artikel, at det tværtimod hjælper folk i gang med at tage initiativer, hvis de pludselig har den økonomiske mulighed. Det er helt bibelsk!
Hov - det tag virkede ikke: http://www.information.dk/485562
@Fllemning Scheel Andersen.
Jeg kan glæde dig med at der er en kontanthjælps reform 2 på trapperne. Her bliver kontanthjælps modtagere på 30 år og derover, der skal til arbejde for de mange penge de får.
Førtidspensionister kommer derefter.
Tror du at et menneske, der går hjemme med lettere mentale problemer bliver rask af at gå hjemme og have ondt af sig selv?
Ved at skub ud af døren og ud og møde andre mennesker og føle når man kommer hjem at man har gjort en forskel.Måske forskellen er lille, men man har gjort noget. Vasket grafitti af byens vægge, fejet sne for pensionisten, vasket brandbilen på brandstationen eller fået den lokale park til at se bedre ud.
Hvis vi skal have brudt den sociale arv, så er det vigtigt at børn lærer at man skal bidrage til samfundet og ikke bare se forældrene sidde hjemme og fælge med i alle serierne i tv.
Det gælder uanset om det er på arabisk eller dansk.
Torben Jensen, mange danskere er åbenbart snotdumme. I hvert fald er de helt åbenbart blevet alt for forkælede.
De stiller krav til andre, de aldrig selv ville finde sig i at skulle opfylde, og det jo nok problemet.
Torben Jensen, intet, der sker af tvang, fører noget godt med sig.
Og, Torben Jensen, det er absolut ikke i din interesse som faglært eller ufaglært, at folk kan sættes til at lave arbejde uden at få en regulær løn. Arbejde er arbejde, ledighed er ledighed.
@Peter Hansen.
Kan du ikke se mange opgaver i det danske samfund som ikke bliver gjort i dag?
Det kan jeg.
Har du været på en dansk strand fornyligt? Her er der altid affald, der trænger til at blive samlet op.
Kig på din lokale park/skovkrat/vildnæs/grøft. Samme situation.
Hundelort. Dem kan hundejerne selv samle op.
Vaske legetøj af i den lokale børnehave. Gøre rent på et plejehjem.
Alle jobs som ikke kræver det de forudsætninger. Hvis der er akademikere i blandt dem, så skal de lige have arbejdsprocessen vist to gange ekstra.
@Peter Hansen
Jeg bliver udsat for tvang hundredvis af gange hver dag.
- hastighedsgrænser
- må ikke køre fuld i bil (hvilket jeg synes er helt ok)
- må ikke slå min nabos hund ihjel.
- må ikke brænde vores lokale skole ned
- etc.
Står de ledige til rådighed for arbejdsmarkedet? Ja!
Står arbejdsmarkedet til rådighed for de ledige? Nej!
Er der praktik- og lærepladser nok til de unge? Nej!
Kan de så få et andet arbejde? Nej!
Bliver du aldersdiskrimineret hvis du er over 50 (selv om det er ulovligt)? Ja!
Profiterer de ledige af arbejdsløshed? Nej!
Profiterer arbejdsgiverne af ledighed? Ja!
Lider jeg af politikerlede og er træt af borgerlig/socialdemokratisk ordskvalder og snakken forbi og udenom? Ja!
- I en boksning standser kamplederen kampen, hvis den ene part lider overlast.
- I "det virkelige liv" er der ingen kampleder. Når en gruppe mennesker bliver trynet af en større og stærkere modstander, er det tilsyneladende deres egen skyld, og må derfor tage de tæsk "de fortjener". De får ingen hjælp af en kampleder, der synes at nok er nok. Barmhjertighed og hensyn hører tilsyneladende ikke til hér.
Men hvad sker der når alle taberne er væk?
"Når krybben er tom bides hesten".
Darwin har ikke levet forgæves.
Sider