International kommentar

Finanssektormentalitet

Vi er ikke blot afhængige af den finansielle sektor på områder som bolig, sundhed og uddannelse. Sektorens logik påvirker også vores mentalitet og moral
Debat
6. januar 2014

De modne økonomier i den moderne verden – især i USA og Storbritannien – bliver ofte karakteriserede som ’finansbaserede’ – et udtryk, der afspejler den finansielle sektors stadigt højere status og dens greb om alle afkroge af samfundet, det være sig bolig, uddannelse, sundhed eller andre livsområder, der tidligere nød godt af en relativ immunitet.

Hvor dyb en transformation af de modne økonomier, finansialiseringen (eller finansgørelsen) udvirker, fik vi demonstreret under den globale krise i 2007-09 . Krisen opstod i det forvoksede amerikanske finanssystem og var tæt forbundet med boligspekulation. I en kort periode førte krisen til selvransagelse. Mainstreammodellen for økonomisk teori og politik blev draget i tvivl: Hvad skulle man stille op med det dysfunktionelle syge finansielle system? Var tiden måske kommet til at udvikle nye økonomiske teorier? Men efter seks år står det klart, at meget lidt har forandret sig.

Hvilke politikker blev taget i brug for at imødegå krisen? Først blev der sprøjtet offentlige midler ind i bankerne for at øge deres kapitalgrundlag. Så blev offentlig likviditet stillet til bankernes rådighed, så de kunne opretholde deres drift. Og endelig blev de offentlige rentesatser skruet ned til et nulpunkt for at gøre det muligt for bankerne at sikre sig overskud ved at låne til egne kunder til højere renter.

Den ekstraordinære offentlige rundhåndethed over for de private banker blev fulgt op af besparelser og lønnedgang for arbejdstagere og husholdninger. Egentlige omstruktureringer af finanssystemets grundlæggende virkemåder har ikke fundet sted. De kolosser, der fortsætter med at dominere det globale finansielle system, kan operere i bevidstheden om, at de nyder udstrakt offentlig garanti. Den ubehagelige sandhed er derfor, at ’finansialiseringen’ vil fortsætte.

Forandrede husholdninger

Finansialiseringen er udtryk for en historisk og dybtliggende transformation af den modne kapitalisme. Erhvervslivets store spillere har rigelige overskud til at finansiere investeringer, er mindre afhængige af at skulle låne hos bankerne og kan deltage i de finansielle spil med deres disponible midler. De store banker har til gengæld lagt større afstand til de store virksomheder, koncentrerer sig mere om at skabe overskud på de åbne finansielle markeder og gennem udlån til husholdningerne.

Men også husholdningerne er blevet ’finansbaserede’, idet offentlig investeringsallokeringer i boliger, uddannelse, sundhed, pension og andre vitale områder til dels er blevet erstattet af private investeringsallokeringer, hvortil adgangen medieres af det finansielle system. Ikke overraskende har husholdningerne inden for de seneste årtier opbygget en enorm mængde finansielle aktiver – og passiver.

Finanssektorens indtrængen i husholdningernes hverdagsliv har ikke blot skabt en række afhængighedsforhold til den finansielle sektor, men også ændret fremtidsudsigter, mentalitet og sågar moralen i hverdagslivet. Finansielle beregninger gør alt op i penge og omdanner selv de basale goder – boliger, frem for alt – til investeringer.

Ingen fremskridt

Finansialiseringen har tillige skabt nye former for profit forbundet med de finansielle markeder og transaktioner. Økonomisk gevinst kan frembringes ud fra en enhver indkomst, eller pengesum, der kommer i kontakt med finanssystemet. Husholdninger genererer f.eks. overskud for finansverdenen som debitorer (for det meste ved at betale renter på realkreditlån), men også som kreditorer (for det meste ved at betale gebyrer og afgifter på pensionskasser og forsikring). Finansverdenen er ikke særlig nøjeregnende med, hvordan og hvor den skaber sig overskud, men at den ikke vil holde sig til produktionsfæren er givet. Den spænder vidt og bredt og søger at omdanne alle det sociale livs aspekter til nye chancer for profit.

Den finansbaserede kapitalisme er et dybt ulige system, der er skaber bobler og kriser. Hvad kan der gøres ved det? Den vigtigste pointe i denne forbindelse er, at finansialiseringen ikke repræsenterer noget fremskridt for menneskeheden, hvorfor meget lidt af den bør opretholdes. De finansielle markeder er ganske vist i stand til at mobilisere avanceret teknologi, som bruger nogle af de bedst uddannede fysikere i verden til at genskabe prisbalancer over hele kloden på millisekunder. Dette ’fremskridt’ gør det muligt for finansfolk at optjene store overskud, men hvor er den tilsvarende gavn for samfundet ved at afsætte så kostbare ressourcer til disse opgaver?

Regulering er ikke nok

Finansialiseringen bør rulles tilbage. Men det vil aldrig lykkes ved hjælp af regulering alene. En tilbagerulning vil også nødvendiggøre, at der skabes et offentligt bankvæsen, der skal være indstillet på at tjene offentligheden. Det vil også kræve, at der udvikles redskaber til effektiv kontrol med den private banksektor og de internationale kapitalstrømme. Ikke mindst vil det kræve nye metoder til at opfylde de finansielle krav i husstande, samt små og mellemstore virksomheder. Der er et presserende behov for, at fællesskabsorienterede måder til at finansiere bolig, uddannelse, sundhed og andre basale varer og tjenester til det arbejdende folk, således at den finansielle sektors greb om hverdagslivet kan brydes.

I sidste ende vil finansialiseringens magt ikke kunne knækkes uden et ambitiøst program, der sigter på at genetablere det sociales forrang frem for det private og kollektivets forrang frem for individets i det moderne samfund. At rulle finansialiseringen tilbage er uomgængeligt, hvis det skal lykkes at tøjle dagens grasserende kapitalisme.

Costas Lapavitsas er professor i økonomi ved The School of Oriental and African Studies, University of London. Han har senest udgivet bogen ’Profiting Without Producing: How Finance Exploits Us All’

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

'Finansialisering', nyt ord for en slags narko, der trænger ind alle vegne, og gør alle til slaver.
Hvad med et afvænningsprogram, en Minnesotakur for befolkningen? Hedder den EL, Alternativet eller hvad?

Niels-Simon Larsen

Meget apropos er der en annonce her øverst for Realkredit Danmark.

Niels-Simon, min kur hedder "Oprørsdeltagelse". Det er som om de mange kamerarer i dag har gjort demonstrationerne mindre sårbare overfor myndighedernes iscenesatte vold. Jeg var ellers ved at miste modet på Amagerbrogade under COP 15 - men vi må satse på dokumentationen og de sociale medier som beskyttelse, og så deltage i protesterne i fuldt omfang.

John Christensen, Michael Madsen, randi christiansen, Thorbjørn Thiesen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Bill: Jaum, eh… Jeg skal lige forstå, hvad du mener. Forkaster du partierne? Jeg gør det ikke helt. Det er jo et problem, hvis der ikke er nogen til at regere landet, og helt katastrofalt hvis kun levebrødspolitikerne gør det. Jeg har det selv dobbelt. Jeg vil håbe, at Alternativet bliver en stor folkebevægelse og først kommer ind, når de kan vippe den gamle politik. Det lyder måske lidt fortænkt, men så snart et idealistisk parti rykker ind, må det selvfølgelig være med til at rense lokummer i alle forvaltningsgrene – på systemets betingelser vel at mærke, og så er man tilbage i den politiske mudderkastningsgrøft igen.

Costas her fortæller os ikke vejen af hvilken. Han peger blot på snavset, og det kender du og jeg. Jeg kan godt se, at du har en pointe i det med at filme overgrebene på demonstranter, men hvad så mere?

Og så ikke noget med arbejderklassen og arbejderne, for de er gået i Bilka efter tilbudsvarer.

Niels-Simon, vi danskere lever i et velfungerende system, som vel nok er det, verdens fattige idag kun kan drømme om. Et samfund hvor de der står uden for det kvalificerede arbejdsmarked, også får del i samfundets værdiskabelse.

Oprørerne sker i Sydeuropa, De arabiske lande, Sydamerika, USA og sporadisk i Nordvesteuropas storbyer og COP15 havde karakter af en sådan international markering af utilfredshed, som vi sjældent får lov at deltage i her i det rige Nordvesteuropa.

Oprøret har ingen ambition, andet end retfærdig forandring af kapitalismens basale levevilkår, og derfor er det op til de politiske partier at fange budskabet fra gaderne. Kan de det, så får de også fuld opbakning. Eksempelvis Bill de Blasio i New York, der fik 75% af stemmerne til borgmesterposten på et program, der indeholder beskatning af de 400.000 rigeste - the one percent - til gavn for de fattigste i byen. Occupys aktioner har virket.

Det er den sociale indignation og viljen til fortsat oprør, der flytter hegnspælene. Og vi bør i Danmark stemme på de partier her i landet, som støtter de internationale oprørers krav.

Er det rimeligt, at et halvmilitært korrupt diktatur, som det Tyrkiske skal bestemme, at vi danskere ikke må støtte den kurdiske kamp mod et islamisk diktatur?

Nu må vi se, at få solbrillerne af og kigge på den verden vi flere gange om året rejser ud i, med bevidste politiske øjne.

»Oprøret er ikke kampen for statsmagten og en anden organisering af den kapitalistiske pengeøkonomi, den er opløsningen af staten, af lønarbejdet, af ejendomsformen og pengene.« Sådan tænker oprørerne mens de tager et skridt af gangen.

http://www.information.dk/483702

John Christensen, Niels-Simon Larsen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

-"Hvor meget viden skal der til, før man laver noget man ved er forkert om ?

Et oprør. En opstand. En bevægelse båret på indignation og vrede, født i social uretfærdighed og ukloge beslutninger i ruinerne af finanskrisen.

Når det er dig der oplever ulykkerne tæt på og direkte, er vejen fra viden til handling måske ikke så lang.
- Men de der ikke mærker jorden ryste og uden samvittighedsnag kan rulle ned for de menneskelig omkostninger det har for din nabo - har ikke samme viden og derfor ikke ser det er nødvendigt at handle.

Hvordan vækker man en slumrende befolkning til handling ?
Partierne gør det ikke. Vælgerne heller ikke siden de per automatik stemme på de samme partier og kandidater.

Så hvordan vækker man de 70% er ikke har viden nok til at vække dem til handling ?

Laurids Hedaa, Lise Lotte Rahbek og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

'Mass street protests and prolonged civil disobedience are our only hope. A failure to rise up—which is what the corporate state is counting upon—will see us enslaved. '
Chris Hedges
The Last Gasp of American Democracy

Good News, Bad News for Addressing Climate Change
by Bruce Lesnick

Søren Johannesen, Michael Madsen, Dennis Berg, Bill Atkins og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Man må håbe, at magten er ved at overspille sine kort, ellers får vi tæv efter noder.

John Christensen, Søren Johannesen, Laurids Hedaa, Dennis Berg, randi christiansen og Thorbjørn Thiesen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen
Thorbjørn Thiesen

Det første der skal ske er, at politikerne bliver så modige at de smider finanssektorens lobbyister ud fra Borgen, sammen med journalisterne. Bag efter kan de så lave en politik hvor samfundet lovgiver om den finanssielle sektor, så den bliver samfundets tjener og ikke herrer. Det er jo det der er gået galt på grund af neoliberalisk politik de sidste tre årtier. Her er en web-adresse der fortæller hvor håbløs den førte politik er og den kommer med gode alternativer.
http://www.debtdeflation.com/blogs/2013/12/07/sack-the-economists/.
Jeg er igang med at læse om den farlige ide der hedder austerity, besparelses eller ned skærigspolitik, Den bomber økonomien til bage til, ja hvem kan huske så langt tilbage.
Det er også mit håb at alternativet får succes. Med de to økonomer de har tilsluttet ser det lyst ud.

randi christiansen

Bill - Staten er folkets 'hoved', dets styringsredskab.

At finanssektoren får lov at fortsætte uden anden 'regulering' end krav om polstring, der - som vi så på tv i går - bliver flået fra de svageste - er en skandale.

At samme sektor tillades at fortsætte sin landsskadelige virksomhed med sammenblanding af spekulation og ordinær bankdrift

Gives ti år til at opbygge fond til dækning af egne tab

Kan fortsætte med kæmpelønninger og bonusser

Og stadig holde civilsamfundet som gidsel i kraft af en status som 'too big to fail'

Er ikke alene sektorens egen skyld - hajer følger jo deres natur - det er en
politisk forbrydelse af dimensioner, der kan sidestilles med de største af
slagsen - et kolossalt svigt af den befolkning som det er statens opgave
at servicere.

En borgerbevægelse med boykot af disse banker ville være på sin plads - ellers får vi nærmest som fortjent. Spørgsmålet er, hvilken betydning - med tanke på 'too big to fail' - det ville få. Statssubsidieringen ville sikkert blive fundet et andet sted.

Thorbjørn Thiesen, Hans Larsen og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar
Laurids Hedaa

Måske vi skulle få nedsat en antiparasitær komite, som kan rydde op i dysfunktionelle systemer. Det er en skandale, at det fortsætter.

http://rt.com/business/saxo-bank-2014-forecast-871/?utm_source=browser&u...

Ikke helt samme meldinger som Danske Banks forudsigelser - her fra rebellen SAXO Bank.

Måske EU/ECB ordner tingene selv - via selvdestruktion.

randi christiansen, Danskerne er dybt dybt borgerlige. En bondebefolkning der er flyttet til byen. 90% er neoliberale - det betyder at de har kun indoptaget den del af liberalismen, der taler om erhvervslivets fremme i samfundet. Den anden del der omhandler den enkeltes frihed til, at stille krav og ytre sig om de elendige forhold med stress, familietragedier og understimulerede børn, opfattes på ægte bondemaner, som en afsløring af dit eget personlige nederlag. Herremandens kæp danser stadig over bøndernes rygstykker. Javel, høje herre. Gul fagforening måske. lønnedgang god ide.

Akademisk a-kasser har lige meldt sig ud af a-kassernes fællesorganisation, AK Samvirke, fordi de føler sig for fine til at stå bag en kritisere af systemet. De kvalificerede håndværkere er snart så borgerlige, at de møder op med hvid skjorte under deres kedeldragt. Har du tabt dit hjem i bankernes pyramidespil - jamen så var du jo ikke så klog vel? - De kloge narre de mindre kloge... Sådan er det jo.

randi, jeg er bange for at vi må vente på bølgen fra det klassebevidste udland...

Torben Selch, Steen Jacobsen vrøvler. EU er ikke på vej til planøkonomi - desværre.

Erhvervslivet har stadig den totale frihed til at gøre med arbejdsmarkedet og deres investeringer hvad de vil ....og formueskat samt solvenskrav til bankerne er ikke planøkonomi . Noget andet er at Nationalbankerne med EDC i spidsen har udliciteret 'pengeskabelsen' til de private banker, og da de private banker ikke kunne få nok og begyndte at bringe nationer og hindanden på fallittens rand, ja så griber ECB ind og skaber en vis ro - nøjagtig som de måtte gøre hvis de selv havde stået for hele 'pengeskabelsen' og udlånene. Det er ikke planøkonomi - det er en nationalbanks pligt. At så en spækhuggerbank som SAXO-bank ærgrer sig over ikke at få lov at hugge tændene i en af de store etablerede banker - det er en anden sag.

Men hvis erhvervslivet er i krise, som Steen Jacobsen påstår, så er sagen en hel anden og her hjælper ingen ECB-planer. Det der så skal til - nemlig nationaliseringer og en nedlukning af det frie marked - ægte plannøkonomi - det har ECB slet ikke fantasi til.

Michael Pedersen, "Andre folks penge", beretter om bankernes økonomiske uansvarlighed: vilde bonusaflønninger, kriminelle økonomiske rådgivning overfor deres kunder, hasarderede udlånsvirksomhed, blandt andet om, hvordan 5 mænd i et engagement med Forstædernes Bank kunne disponere over svimlende 35 milliarder danske kr. Eksempelvis stillede Forstædernes Bank, uden så meget som en krone i sikkerhed, en valutaramme til rådighed for ejendomsmægler og pantebrevshandler Martin Malvang Klüts på 10 mia' kr.

http://modkraft.dk/blog/jan-michaelsen/den-perfekte-forbrydelse

Bogen handler kort sagt om symptomerne på et sygt finanssystem, men ikke meget om finanssystemets indbyggede fejl - årsagerne til symptomerne - herunder blandt andet den private 'pengeskabelse'.

Vil du læse om årsagerne til finanskrisen, diagnosen, vil jeg anbefale:

Ole Bjerg, Gode penge

Og vedrørende kuren:

Christen Sørensen, Finanskrisen - kleptokratiets konsekvens

randi christiansen

Michael Pedersen - så du siger, at alt hvad der førte til krisen, er nu effektivt ændret? Men dog ikke de forhold, som vi så beskrevet på tv forleden - at banken frit kan lade bidragssatsen stige, og gør det over for kunder, som pga dårlig økonomisk status, ikke kan gå til anden bank - og dermed de facto smider de kunder ud af deres hjem, som banken selv qua dårlig økonomisk rådgivning - hvilket jo ellers burde være en spidskompetence i en pengevirksomhed - har været med til at bringe i den uheldige situation. Men kunne de så meget som drømme om, at påtage sig et medansvar? Nej, desværre. Jeg kan godt forstå, at ingen af de omtalte banker - herunder danske bank og nykredit - ville stille op til
interview og forsvare sig. At de finder det nødvendigt - at det overhovedet er muligt - at leve op til regler om konsolidering vha de metoder er simpelthen for usselt, og lover ikke godt for fremtidige forretningsmetoder. I øvrigt bør almindelig bankdrift og spekulationsvirksomhed ikke være sammenblandet - men som Bill skriver, så er den almindelige tilgang til finanser her i landet temmelig primitiv - et folketingsflertal synes fx det er en god forretning at sælge fuld vetoret over dansk undergrund for 19% af aktierne - en ren molbohistorie. Hvis det overhovedet er lovligt?

randi christiansen

Michael - ok, du har ret - du skrev, at det stadig er et spørgsmål, om der er gjort nok.

Dong historien medtages for at illustrere den almindelige ignorante og kortsynede tilgang til finansiel administration/ressourceadministration her i landet.

Mht bidragssatser så er det jo bankerne, der fører nævnte praksis over for deres låntagere - iflg tv2 forleden.

John Christensen

Siden vrede, harme, og total mangel på tillid der rejser sig i kølvandet på sådan en øjenåbner-artikel!

Sad og spildte min tid på FB, og pludselig - sender en link til denne artikel, midt i den tråd jeg er dybt inde i.

Straks måtte jeg forlade det alt for lille tastatur på min Smartphone - som ikke er så smart igen, bevares - for at fare i tasterne her.

Lad os bidrage til at debatten bliver bredt bredt ud, så de 85-90% af befolkningen som stadig sover godt om natten. Fordi de endnu har job, også vågner op, og kræver en politisk-økonomisk U-turn.

Del og delagtiggør, duk dig ikke duk op!

Den dovne snylter (symboliseret ved finanssektoren) - skal fordrives fra den rige jord!

Mange gribbe (Danske Bank) på vort blod sig mætter
lad os jage dem på flugt
vor kamp en herlig tid forjætter
hvor solen altid stråler smukt
:/:Vågn til kamp af jer dvale
til den allersidste dyst
Og internationale
slår bro fra kyst til kyst:/:

Disdst jeg demonstrerede for de lediges rettigheder, kom end ikke de ledige - det kan vi gøre bedre, hvis hver og enkelt tager - hans og sine med :-)

http://spip.modkraft.dk/tidsskriftcentret/undersider/article/internation...

Godnat der ude, i morgen er der atter en dag at kæmpe med.

OG mindst 2 gange Nej til EU i 2014 - og så stem på fløjene ved EU-parlamentvalget, så "The Establisment" udelukkes mest muligt fra magt, til at trække os længere ned i dyndet, tak.

Bankunion og Euro-zone min bare r..!

HTS er øjensynligt lovet beskæftigelse i Brussel for kommisionen - lad det ikke ske!

Nu smider jeg fame den politiske hængekøje ud!
Kridter skoene - på ny
Det er nu krise til opstand. Sabotér dem og deres kriminelle netværk - gennem ord og handling. Tag debatten på din arbejdsplads, dit studie, på bænken.

Der skal træffes vigtige valg forude, og vi der vil en demokratisk og mere retfærdig vej - skal vinde dem!

Debatten skærpes fornemmes, men de bedste vinder, og det er os med argumenterne i orden ;-).

Tro det eller ej, jeg er flytbar - så længe det peger i en fornuftig progressiv retning.

Hvem reserverer pladsen?

Niels Ishøj Christensen

Ja, ja, ja..........tiden er inde til at udvikle nye økonomiske teorier, der åbner nye veje mod "fællesskabsorienterede måder til at finansiere bolig, uddannelse, sundhed og andre basale varer og tjenester til det arbejdende folk, således at den finansielle sektors greb om hverdagslivet kan brydes." Krudtet i den teoretisk-politske ammunition - til forståelse af pengevæsenets negative indflydelse på menneskelivet - som venstrefløjen de sidste hundrede år hidtil har fyret af under henvisning til marxismen, er blevet vådt og ubrugeligt. Simpelthen fordi venstrefløjen under henvisning til Karl Marx og hans filosofi om pengene og deres væsen og uvæsen ikke har udviklet en realistisk politisk strategi der har formået at sætte kapitalismen skakmat. Snarere tværtimod, fordi dens evindelige krav om højere lønninger, mere offentlig velfærd og alle mulige statsfiniancerede ydelser har været med til at drive kapitalismen fremad på et statskapitalistisk plan. Set i bakpejlet formåede Marx ikke at stille en politisk filosofi til rådighed for venstrefløjen, som gjorde den i stand til at overvinde hans utopiske vision om det kommunistiske samfund som et pengeløst lykkeland, hvor alle hensyn til den virkelige verden: naturen, ressourcerne, demografien, kulturforskellene, den konkrete globale virkelighed var sat ud af kraft. Lad os udvikle en ny, grøn politisk filosofi, der har fremtiden for sig - den røde filosofi har spillet fallit!

@Atkins
" Et samfund hvor de der står uden for det kvalificerede arbejdsmarked, også får del i samfundets værdiskabelse"
Lidt nuanceret kan det vel siges, at andelen af samfundets værdiskabelse som borgere udenfor arbejdsmarkedet i Danmark opnår, er yderst begrænset. I virkeligheden er der tale om den gamle traver om revolutionsforsikring.

randi christiansen

Niels Ishøj C. - Den nye grønne politiske filosofi eksisterer i høj grad, men bliver undertrykt af magten, af tronranerne, af de, som profiterer af status quo.

Derfor kan almindelige mennesker, som træller i magtens hamsterhjul, ikke få øje på skoven for bare træer - og derfor mangler overbevisende politiske alternativer til de eksisterende partier. Vi kan håbe på et intellektuelt og folkeligt gennembrud for EL, Alternativet og andre politiske sammenslutninger med en socialt ansvarlig, solidarisk og permakulturel forståelse.