Kommentar

Flugten fra friheden

Forbrugerismens tarvelige fritidstilbud har gjort os passive som mennesker. Vi har glemt, hvad virkelig frihed er – og hvor let man kan miste den
Debat
28. januar 2014

I en tidsalder, hvor de fleste af os nyder godt af større frihed end velsagtens alle andre foregående generationer – frihed fra tyranni, frihed fra slaveri, frihed fra sult – hvordan kan det da være, at vi handler, som om vi ikke var frie?

Hvorfor tolererer vi en politik, der ikke giver os reelle valgmuligheder, og som opererer på de stærke pengeinteressers, koncernmagternes og de fordummende massemediers nåde? Hvordan kan det være, at vi i en tid, hvor folk ikke længere risikerer at blive udsat for tortur eller henrettet for at kritisere magthaverne, har så vanskeligt ved at skabe mere bæredygtige, mere menneskelige alternativer?

I den amerikanske kongres i år vil et flertal af medlemmerne for første gang være dollarmillionærer, og mens vores politiske herrer og mestre bliver stedse rigere, vil de love, de vedtager, komme til at udøve stadig mindre magt over de rige og stadig mere magt over de fattige. Men som den progressive tænketank Center for Responsive Politics lakonisk må konstatere:

»Vores appetit på at vælge velhavende politikere til at repræsentere os i Washington er ikke blevet mindre.«

Vi læner os tilbage, mens det politiske liv konfiskeres af plutokrater, biosfæren skrottes, de offentlige tjenester likvideres eller foræres til private, og lønmodtagerrettigheder udhules. Trods bemærkelsesværdige undtagelser er vores protester forstummet. Alene tanken om alternativer afviser vi med et skuldertræk. Hvordan har vi båret os ad med at udvikle denne overmenneskelige passivitet?

Stedfortræderliv

Vi er tilfredse med at leve stedfortræderliv med illusoriske relationer, tarvelige fritidstilbud og atomisering uden individualisering. Vi er ekstraordinært frie sammenlignet med næsten alle vores forfædre. Alligevel handler vi, som om vi var sat i husarrest. Med de summer, de fleste af os bruger på elektronisk hjemmeunderholdning, kunne vi købe en hest og spille polo hver weekend. Men vi vil hellere stirre på en skærm. Vores politiske indskrænkning afspejler en dybere indskrænkning i form af et manglende talent for at være frie.

Jeg taler ikke om milliardærers frihed til ikke at betale skat, selskabers friheder til at forurene atmosfæren eller at lokke børn til at ryge, udlejeres friheder til udnytte deres lejere osv. Vi bør respektere de indskrænkninger, som almindelig anstændighed over for vores medmennesker må tilsige. Men der findes mange andre friheder, vi kan udøve uden at gøre indhug i andres frihed.

Hvis vores forfædre skulle forudsige, hvordan livet ville leves i et samfund med udbredt velstand, og hvor de fleste religiøse og kulturelle imperativer har mistet deres magt, hvor mange ville så have gættet på, at vores foretrukne aktiviteter ikke ville være engagerende politiske stormøder, maskebalsorgier, filosofiske debatter, vildsvinejagt eller surfing på kæmpebølger, men derimod shopping og at se på andre mennesker, der lader, som om de morer sig? Hvor mange ville have forudset, at den offentlige samtale ville interessere sig mere for madopskrifter, feriemål og reality-tv end for moralske diskussioner om det gode liv? Hvor mange ville have gættet, at mennesker, der besad ufattelig rigdom, fritid og frihed, ville gå op i at købe løgbeskyttelsesbriller og hvedegræssaftpressere? Mennesket er født frit. Og dog er det overalt lagt i forbrugets lænker.

Hedonismens trædemølle

For et par år siden forklarede en ven mig, hvor deprimeret han blev af sine forsøg på at finde en onlinedatingpartner. Igen og igen stødte han på samme frase i kvinders selvbeskrivelse. »Jeg ved ikke noget bedre end en hyggelig aften på sofaen med en god flaske rødvin og en god dvd.« Det ubehag, han følte, kom ikke så meget fra den anførte præference som fra præferencens idelige gentagelse og den mangel på fantasi, den afspejlede.

For nylig skrev jeg til ham for at høre, om heldet havde tilsmilet ham. Det viste sig, at han nu selv var suget ind i den malstrøm, der først havde afskrækket ham. Han havde datet 18 kvinder i 2013 for at opleve »det korte skarpe sus, man ikke kan lade være med at vende tilbage til, selv om oplevelsen som helhed ikke er det værd« og tilføjede: »Mit liv er begyndt at danse efter internettets rytme af begær. Et begær, der tilfredsstilles straks, men overfladisk.« I sin iver efter at finde en person, der ikke var indfanget af hedonismens trædemølle, var han selv begyndt at trampe med.

Kan det være denne umiddelbare begærstilfredsstillelse, der spærrer for, at vi kan gøre brug af vores frihed? Sløver vores ekstreme komfort vores vilje til at være frie?

Hvis det er tilfældet, er det en indlært vane, der begynder tidligt. Når børn bindes til hjemmets underholdningstilbud, kan vi næppe forvente, at de vil udvikle det instinkt for frihed, der er tæt forbundet med at være udendørs. Vi kan ikke forvente, at de vil række ud efter de mere udfordrende friheder, hvis de ikke har gjort erfaringer med frygt, kulde, sult eller udmattelse. Måske har friheden fra nød på paradoksal vis berøvet os vores andre friheder? Den frihed, der gør så mange nye oplevelser tilgængelige, ødelægger vores evne til at værdsætte og nyde dem.

Tocqueville frygtede, at demokratiet ville »indeslutte hver enkelt af os i vore hjerters ensomhed«. De friheder, det giver os, nedbryder vores talent for og trang til at kombinere og organisere. At dømme efter vores modvilje mod at gå sammen i fællesskaber for at skabe bæredygtige alternativer, ønsker vi hverken at høre til eller at afvige.

Det er ikke svært at se, hvordan vores politiske afmagt kan munde ud i tyranni. Uden stærke, sammenhængende folkelige bevægelser, der kan forhindre, at de politiske partier og institutioner falder i kløerne på pengeinteresser og lobbyister, ville næsten enhver regering kunne blive fristet til at konstruere en politistat, der kun er demokrati i nominel forstand. Friheder af enhver slags er noget, vi enten må gøre brug af – hele tiden – eller miste.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Loftkjær

Tankevækkende artikel, som burde opruste dem, som stadig er eftertænksomme til at handle mhp. at sikre den tilbageblevne frihed og genvinde den tabte. Tænk blot på folkets tabte rettigheder til at kontrollere magthaverne i forbindelse med den ny offentlighedslov.

Siden d. 11. september er megen frihed gået tabt.

Janus Agerbo, Leonard Mortensen, Poul Eriksen, lars abildgaard, Kim Øverup, Niels Mosbak, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vidunderligt, men jo bare det spark i bagen, som de fleste burde kunne reagere på. Sådan er vi jo mange, der har set det i snart flere årtier: "den mest accepterede måde at unddrage sig samfundsansvar på er ved at tage et arbejde, så stilles der aldrig mere spørgsmål til samfundsinteressen". Men det er jo latterligt, at fuldkommen ligegyldigt forbrug optager så megen plads, og det vigtige, udviklende, fælles og almenmenneskelige fortrænges.

Steffen Gliese

- Vi har formodentlig aldrig brugt så meget tid på at sikre os de helt nødvendige midler til overlevelse, selvom de reelt fremkommer med en mindre nødvendig arbejdsindsats end nogensinde før.

Kurt Loftkjær

Citater fra filmen Matrix som også handler om tabt frihed:

"Morpheus: This is your last chance. After this, there is no turning back. You take the blue pill - the story ends, you wake up in your bed and believe whatever you want to believe. You take the red pill - you stay in Wonderland and I show you how deep the rabbit-hole goes."

og

"Morpheus: I imagine that right now, you're feeling a bit like Alice. Hmm? Tumbling down the rabbit hole?
Neo: You could say that.
Morpheus: I see it in your eyes. You have the look of a man who accepts what he sees because he is expecting to wake up. Ironically, that's not far from the truth. Do you believe in fate, Neo?
Neo: No.
Morpheus: Why not?
Neo: Because I don't like the idea that I'm not in control of my life.
Morpheus: I know *exactly* what you mean. Let me tell you why you're here. You're here because you know something. What you know you can't explain, but you feel it. You've felt it your entire life, that there's something wrong with the world. You don't know what it is, but it's there, like a splinter in your mind, driving you mad. It is this feeling that has brought you to me. Do you know what I'm talking about?
Neo: The Matrix.
Morpheus: Do you want to know what it is?
Neo: Yes.
Morpheus: The Matrix is everywhere. It is all around us. Even now, in this very room. You can see it when you look out your window or when you turn on your television. You can feel it when you go to work... when you go to church... when you pay your taxes. It is the world that has been pulled over your eyes to blind you from the truth.
Neo: What truth?
Morpheus: That you are a slave, Neo. Like everyone else you were born into bondage. Into a prison that you cannot taste or see or touch. A prison for your mind."

kim jensen, Dennis Berg, Laurids Hedaa, Claus Høeg, Poul Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Problemet med George Monbiots intelligente hudfletning af det vi kalder civilisationen er: Hvor skal vi - ikke mig alene men vi - gribe og gøre?

Er det demokratiet der skal udfordres? Afstanden til naturen, herunder naturen i os selv der skal mindskes? Arbejdslivet der skal demokratiseres?

Jeg tror vi må helt tilbage til Freud og den enkeltes forhold til egen afføring. Som en treårig skal vi studere os selv gennem vores afføring. Vi må se konsekvenserne af vores levevis i øjnene. Hvordan ser det affald ud vi skaber fordi vi vil leve som vi gør?

Affald.Fattigdom.Ressourceentropi.Landskabsødelæggelser.Røgogos.Slumkvarterer.Diversitetsudrydelse.Fremmedgørelse.o.s.v.

Vi må have et affalds- og spildministerium, en gabologiminister, der blotlægger og ændre vores affaldsskabelse, så vi kan se os selv i øjnene.

Torsten Jacobsen, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

.. eller måske skulle vi oprette en græsrods-affalds-organisation?
Med viden, rådgivning, praktiske tests, hjemmeside og hele molletjavsen.

Forleden læste jeg en af mine gode udenlandsboende venner på FB skrive, at han havde købt nyt tv, som kunne suge direkte fra hans trådløse netværk. Og det var flot.
Og det ER flot.
Men - hvad så med det gamle tv?
Kan man forestille sig, at man kunne indlevere det et bestemt sted, som så kunne bruge komponenter af det, så både skrotter, samfund og mekaniker kunne have nogenlunde samvittighed?

- hvor starter vi? :)

Mennesket vil bare være trygt i fred.
Derfor fravælges 'politiske stormøder, maskebalsorgier (ah ok, ikke for bøsser endnu, men lidt fjollet er det...), filosofiske debatter, vildsvinejagt' -dog naturligvis kke som passiv underholdning, medens 'surfing på kæmpebølger' naturligvis kan komme på tale for proteinmisbrugere med behov for afbrænding, omsætteligt i øvrigt også som passiv underholdning.

Grethe Preisler

@Lise Lotte Rahbek

B&O reklamerer for tiden med, at hvis man køber deres nyeste væghængte TV-model, får man 10.000 dask for det gamle TV uanset dettes alder og stand.

Hvad de gør ved de gamle TV-apparater, fortæller de desværre ikke, men så er man da i hvert fald fri for at selv at bekymre sig mere om, hvordan man slipper af med lortet på en pæn og ordentlig måde ;o)

”Mennesket er født frit, og det er overalt i lænker” - Jean-Jaques Rousseau: Den sociale kontrakt , 1762 - siden den gang er det hele bare blevet værre og værre - mængden af global afføring truer os alle med en langsom kvælningsdød ...

Grethe Preisler

Og så var der katten Mackenzie, der var blevet lukket inde i dagligstuen og havde forrettet sin nødtørft i en urtepotte - og fik et fandens vrøvl med sit menneske i den anledning.

Men som den sagde til sit forsvar: "Hvad havde hun ellers tænkt sig, jeg skulle stille op med det? Det stinker ad H til, hvis man ikke graver det ned med det samme."

Steffen Gliese

Åbenbart, Grethe Preisler, kan det anvendes til yoghurt-produktion!

Leonard Mortensen

Tja... det er derfor TTIP kan komme på tale, for nu er de ikke længere bange for at vise deres magt direkte, da apatien allerede har sat sig i folket.
Desværre FOR DEM at de kommer for sent, for netop nu, er der jo et voksende antal af oprørere rundt omkring i verden; Brazilien, De mellemøstlige lande, Grækenland, Spanien mv. som de selv sagde på World Economic Forum: 'Folk vil bare ikke finde sig i det mere, og det kan føre til grundlæggende ændringer af samfundsstrukturen'...

Mon ikke en kommende generation er på vej til at gøre oprør mod den apatiske generation, der efterhånden har været på banen i nogle årtier...

Men vi (DK) er ikke sene til at gribe ind i andre lande, gerne med NATO´s hjælp, når vi
syntes at deres ledere ikke lytter til folket....

I øjeblikket er der små 200.000 underskrifter mod regeringens aktiesalg af vital el-forsyning til en amerikansk monsterbank, og hvad sker der, ingen reaktion fra "diktatorerne".

I Libyen demonstrerede nogle vestlige lejesvende i Bengazi og lynhurtigt var verdenspressen
på plads og DK tilsluttede sig straks opgøret mod landets leder, med død og ulykke til følge for landets befolkning. Men selvfølgelig, Libyen fik en ny statsbank.....

Laurids Hedaa

Når blot vi får brød og skuespil, skal magthaverne såmænd ikke høre mere fra os.

Torsten Jacobsen

Et sted vi allesammen kan starte, er ved at ophøre med at kvittere for økonomisk success og material velstand med social kapital.

Det er IKKE udtryk for solidaritet hvis man f.eks. tjener 500.000 kr/ året, som manuskriptforfatter i et reklamebureau. Det er det modsatte. En sådan person bør mødes med kritiske spørgsmål, ikke med lykønskninger, når den nye audi er købt eller sommerhuset udstyres med et smart, nyt fladskærms-TV.

Vennen eller veninden der glæder sig over sin seneste lønforhøjelse bør heller ikke lykønskes, men udspørges om, hvorvidt de overhovedet har brug for den øgede indtægt, og hvis ikke, hvorfor de så ikke takkede nej.

Samme kritiske blik må man naturligvis også rette mod sig selv.

Grådigheden i toppen er drevet af grådigheden i bunden. Så længe vi som individer værdsætter stigende indtægter, 10+ par bukser i skabet, hyppige ferierejser til udlandet, og better living a la Politikens livsstilsfatamorganatillæg (Skam jer, Politiken. Hvad fanden laver i?), så leverer vi selv brændstoffet til den forbrugskultur, som ydmyger de fleste, til materiel gavn for de færreste.

Det starter med os selv. Hver og en af os. Smid tv'et ud, gå ned i arbejdstid, find en identitet der ikke er intimt knyttet til forbrug og arbejdslivets tomme anerkendelse. Erkend at vi skal dø, at dagen kommer snart, og at hvert eneste spildt øjeblik indtil da, er netop det. Spildt!

Så simpelt. Så svært. Men naturligvis ikke umuligt.

Det starter med dig selv!!

odd bjertnes, Poul Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det starter med dig selv!! skriver Torsten.

Erfaringen viser at ikke er mange, der i tide indser hvad deres val af valg af livsbane vil medføre af erhvervsrelateret stress, familierelaterede småsvigt, gældsrelateret stavnsbinding, pensionskapitalistisk snusfornuft og reklamestyret livsstilsvalg - alt sammen med tab af selvstændighed til følge.

De fleste narkomaner skal have vejledning for at indse deres situation - således også velfærds- og forbrugsnarkomaner. Garbologiministerium nu.

Johnny Hedegaard

Gamle bøger kan have et forældet sprog. Og alligevel være tidsaktuelle.
Erich Fromm's "Flugten fra friheden", "At have eller at være" kan stadig have en vis interesse.
F.eks. skriver han i "At have eller at være" om Freuds begreb om "analkarakter".
En person med analkarakter bruger det meste af sin energi/tid på at eje, samle materielle goder, udføre egoorienterede handlinger/oplevelser, evig kamp om højere løn m.m.
Citat fra bogen:
"Efter Freud's opfattelse er det menneske, som udelukkende interesserer sig for at have noget, at eje, med andre ord en neurotisk, syg person. Følgen skulle altså være, at et samfund, hvor de fleste medlemmer er analkarakterer, er et sygt samfund".
- Vi véd den helt gal, og verden bør forandres. Men et gammelt ord siger, at hvis du vil forandre verden, må du starte med forandre dig selv.
Fromm skriver : "Indsigt uden praktiske ændringer er uden virkninger".
Den korte version er derfor, som Torsten Jacobsen også skriver højere oppe i tråden:
Det hele starter med dig selv!

Naturligvis starter frigørelsen af forbrugersamfundet med 'dig selv' - hvor ellers kan man spørge?

Men i en verden flokstyret som det neoliberale produktfikserede samfund, må erkendelsen om, at der er et liv uden overforbrug, samles i en kollektivt formuleret kraft, der kan trænge igennem medie- og reklameindustriens skrupelløse indoktrinering af individet fra den tidlige barndom.

Hvis et barn tvinges til at vokse op uden de samme forbrugsmuligheder som alle andre i det omgivende samfund vil det reagere mod tvangen. Det er sket på individuelt plan, hvilket man kan læse om i moderne bekendelseslitteratur, men også hele den socialistiske verden i Østeuropa valgte overforbrugets "velsignelser"

For at tage Enhedslisten som det eneste organiserede alternativ til neoliberalismen - neoliberalismen forstået som frihed for kapitalismen til at udfolde sig, men ikke frihed for det enkelte menneske der betragtes som kapitalismens ejendom - så er deres budskab: Retfærdig fordeling og miljøhensyn ...mens vækstproblemet beskrives således:

1.Kapitalisme fører til etnisk udrensning
“Blind kapitalistisk vækst fører til, at naturgrundlaget smadres. Den øgede ulige økonomiske udvikling og de tilbagevendende økonomiske kriser fører til krige og etnisk udrensninger”.
2. Afskaf kapitalismen
“Politiske beslutninger, som kunne løse disse problemer, blokeres af, at de økonomiske magthavere øjeblikkeligt reagerer mod lande, der fører en politik, der er i strid med deres interesser. På den måde undergraver kapitalismen også demokratiet. Derfor er det nødvendigt med et fundamentalt brud med kapitalismen”.
3. Folk skal deles om computere
“Socialt drejer det sig om at omfordele fra privat til kollektivt forbrug på områder, hvor kollektivt forbrug kan sikre en mere ligelig adgang til behovsopfyldelse og hvor belastningen af naturgrundlaget samtidig kan gøres mindre, også ved at flere deles om at bruge et produkt som f.eks. en bil, en vaskemaskine, en computer”.

Erfaringen viser at 'den enkeltes gode eksempel' ikke er nok til at påvirke forbrugssamfundet.

Til Torsten 9:26 Jeg er meget enig i det du skriver om den enkeltes pligt til personligt, at formidle ideerne om et begænset forbrug.

Men at "Grådigheden i toppen er drevet af grådigheden i bunden" er jeg simpelthen ikke enig i -indoktrineringen og reklameindustrien taget i ed.

Jeg så en udsendelse fra Nigeria hvor de store olieselskaber vælter sig i olie og profit i et omfang der burde udløse en revolution. Men en af deres måder at forsikre sig mod lokal opstand er, at "give plads" for olietyverier så den entreprenante del af de unge mænd også kun få deres forsvindende lille andel af olieeventyret. De fattige unge kunne så til gengæld ikke se noget forkert i at være grådig - høj eller lav.

Torsten Jacobsen

@Bill Atkins

Tillad mig et længere citat, som alt efter temperament har enten alt eller intet med ovenstående at gøre:

[...] Det er derfor, at denne epidemi ikke lærer mig andet, end at jeg må bekæmpe den side om side med Dem. Jeg ved med vished (ja, Rieux, de ser, at jeg ved alt om livet), at enhver bærer pesten i sig, fordi ingen, nej, ingen i verden, kan undgå den. Og at det er nødvendigt at passe på sig selv uden ophør for ikke i et øjebliks distraktion at komme til at ånde ind i en andens ansigt og smitte ham. Det er mikroben, der er naturlig. Resten, sundheden, smittefriheden, renheden, om De vil, det er viljens gerning, og viljen må aldrig svækkes. Den hæderlige mand, som ikke smitter nogen, det er ham, der lader sig distrahere mindst muligt. Og der kræves viljestyrke og anspændelse for ikke at lade sig distrahere! Ja, Rieux, det trætter et menneske at være pestbefængt. Men det er endnu mere udmattende ikke at ville være det. Det er derfor, alle mennesker ser trætte ud: fordi alle i dag føler sig en smule pestbefængte. Og det er derfor, at nogle, som vil holde op med at være det, har lært den højeste grad af træthed at kende, en træthed, som intet andet end døden kan befri dem fra.

Indtil da ved jeg, at jeg intet mere er værd for denne verden, og fra det øjeblik, da jeg gav afkald på at dræbe mig selv, var jeg fordømt til evig landflygtighed. Det er de andre, der kommer til at skabe historie. Jeg ved også, at jeg øjensynligikke kan dømme andre. Jeg mangler de egenskaber, som kan gøre mig til fornuftig morder. Der er altså ikke tale om nogen overlegenhed. Men nu indvilliger jeg i at være den jeg er, og jeg har lært beskedenhed. Jeg siger blot, at der i denne verden er dem, som fører svøben, og ofrene, og at man såvidt det er muligt, må afstå fra at være på svøbens side. De finder måske dette meget ligetil; jeg ved ikke om det er ligetil, men jeg ved, at det er sandt. Jeg har hørt så mange ræsonnementer, som nær har fordrejet hovedet på tilstrækkelig mange andre, så de indvilligede i drabene, at jeg har forstået, at al menneskenes ulykke kommer af, at de ikke udtrykker sig klart. Jeg har derfor taget den beslutning at tale og handle klart for at komme ind på den rette vej. Følgelig siger jeg, at der er svøber og ofre og intet mere. Hvis jeg ved at sige dette selv bliver en svøbe, så bliver jeg det i det mindste ikke frivilligt. Jeg prøver på at være en uskyldig morder. De ser, at det ikke er nogen høj ambition."

Fra: 'Pesten', Albert Camus, 1947

Steffen Gliese

Men meldingen fra Davos i år var j så også, at klimaændringer m.m. allerede skræmmer de store virksomheder, som derfor er på jagt efter et alternativ, et genbrugskoncept, et ikke-eje koncept. Der kan jo vise sig at være fordele ved, at vi trods alt bor på den samme begrænsede jord.
Det er vist kun politiske fantaster, der tror, at vi kan løse råvarekriser med høst fra rummet. ;-(

lise lotte, man kunne jo starte med ikke at have et fjernsyn?

Lise Lotte Rahbek

Bob Jensen

Helt afgjort, ja. Det er et udmærket sted at starte. Hvis altså ikke man har et i forvejen..
Man kunne også - som det er forsøgt før - pille noget af det overflødige emballage af i butikkerne, hvor man køber varer, som er pakket ind i adskellige lag pap og plast. (hvorfor skal æbler f.eks ligge i polystyrenbakker??)
Man kunne også snakke med nogle ingeniører om, hvrodan man kan designe og skille elektronik ad i komponenter, som kan genbruges.
Jeg har f.eks en kasettebåndoptager stående, som jeg ikke nænner at skrotte - selvom jeg ikke bruger den længere, og jeg VED, efter at have set mig lidt omkring i ejendommens kælder, at der står masser af den slags rundt omkring.

... der er rigtig mange ting man kan. :)

Torsten Jacobsen

Jeg leger lidt med tanken om at starte en facebook-gruppe, hvor mennesker kan bytte elle forære fungerende legetøj væk. Kravene ville være simple

1. Ingen udveksling af penge
2. Legetøjet må ikke være defekt.

Måske findes en sådan allerede, men ellers er det da lige til højrebenet. Der ligger rigtig meget ubrugt legetøj på de danske børneværelser og i pultekamre, som med fordel kan byttes, når der er behov for ny adspredelse til ungerne.

Som Rahbek siger: Der er rigtig mange ting man kan :)